Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Embedslægevæsenet Årsrapport 2004

Embedslægevæsenet Årsrapport 2004 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbh. S Sprog: Dansk URL: http://www.sst.dk Version: 1.0 Versionsdato: 08.04.2005 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Elektronisk ISBN: 87-7676-075-8 Format: pdf Redaktion Embedslægevæsenets Årsrapportgruppe og Sekretariatet i Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, april 2005 2

Indhold 1 Beretning 5 1.1 Præsentation af Embedslægevæsenet 5 1.2 Årets finansielle og faglige resultater 7 1.3 Forventninger til 2005 8 1.4 Oversigt over hovedkonti 8 2 Målrapportering 9 2.1 Oversigt over målopfyldelsen 9 2.2 Udvalgte, opfyldte mål og resultatkrav 12 2.2.1 Hovedområde 1: Folkesundhed 12 2.2.2 Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet 13 2.2.3 Hovedområde 3: Planlægning 13 2.2.4 Hovedområde 5: Tværgående temaer 14 2.3 Ikke-opfyldte og delvist opfyldte resultatkrav 14 2.3.1 Hovedområde 1: Folkesundhed 15 Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet 16 2.3.2 Hovedområde 2b: Rets- og trafikmedicin 18 3 Regnskab 19 3.1 Driftsregnskab 19 3.2 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat 19 3.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter 20 3.4 Personale 21 4 Påtegning 22 Bilag 1. Beskrivende statistik vedr. udvalgte aktiviteter i Embedslægevæsenet i 2004 23 Bilag 2. Oversigt over opfyldelsen af resultatkrav i 2004 fordelt på Embedslægevæsnets hovedområder 28 3

Forord Embedslægevæsenet har i 2004 videreført den organisatoriske udvikling i forbindelse med de etablerede samarbejdsregioner, der forbereder Embedslægevæsenet til den forventede sammenlægning med Sundhedsstyrelsen i 2007. I 2004 er Embedslægevæsenets arbejdsgange blevet videreudviklet med vægten lagt på at sikre vidensdelingen mellem medarbejderne og på tværs af samarbejdsregionerne med henblik på effektivitet, ensartethed og sammenhæng i løsning af opgaverne. I 2004 blev der påbegyndt opbygningen af et intranet, der samler grundlaget for sagsbehandlingen i Embedslægevæsenet. Samtidig er samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet styrket med de fire ledende embedslægers indtræden i chefgruppen bestående af Sundhedsstyrelsens direktion, de fire ledende embedslæger og cheferne for enhederne i styrelsen. Fra 1. januar 2004 er der indført en registreringspraksis, der følger det fælles opgavehierarki for Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet, som også indgår i kontraktstyringsaftalen for Embedslægevæsenet. Det er forventningen, at den ny registreringspraksis vil styrke integrationen af styrelsens og Embedslægevæsenets virksomhed, herunder den videre udvikling af fælles arbejdsgange. Årets faglige resultater vurderes samlet set som tilfredsstillende. Embedslægevæsenet har løst de pålagte opgaver, herunder gennemført tilsyn på samtlige landets plejehjem. I tillæg til de planlagte opgaver, som er indgået i resultatkontrakten, har Embedslægevæsenet løst en række andre opgaver, fx i forbindelse med fyrværkerikatastrofen i Seest, hvor Embedslægevæsenet blandt andet var engageret i vurderingen af, hvornår og i hvilket omfang beboerne kunne flytte tilbage til deres boliger. 4

1 Beretning 1.1 Præsentation af Embedslægevæsenet Embedslægevæsenet er en decentral, statslig myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med eget lovgrundlag 1. Embedslægevæsenets mission og vision er angivet i kontraktstyringsaftalen for 2004 mellem de fire embedslægeregioner og Sundhedsstyrelsen. Missionen er at bidrage til at sikre og højne befolkningens sundhedstilstand ved at følge sundhedsforholdene lokalt, påse, at sundhedslovgivningen overholdes, samt henlede myndighedernes opmærksomhed på mangler ved de sundhedsmæssige foranstaltninger og fremkomme med forslag til forbedringer. Embedslægevæsenet skal tillige yde rådgivning og bistand til statslige, amtslige og kommunale myndigheder på en ensartet og effektiv måde. Visionen er, at Embedslægevæsenet synligt og troværdigt arbejder for den lokale gennemførelse af centralt udmeldte planer og vedtagne love på sundhedsområdet, idet der sikres høj kvalitet i udførelsen. Embedslægeinstitutionernes hovedopgaver falder inden for følgende kategorier: Tilsyn og klagesager - Tilsyn på Sundhedsstyrelsens vegne med sundhedspersonalet i amtet - Forberedelse af klagesager over sundhedspersoner på vegne af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn - Tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på kommunale plejehjem Forebyggelse - Samfundsmedicinsk bistand til sundheds- og miljømyndigheder - Forebyggende indsats over for udbredelse af smitsomme sygdomme Retsmedicin - Bistand til politiet og retsvæsenet i sager, hvor der kræves lægelig sagkundskab Planlægning - Faglig rådgivning af myndighederne Der er en embedslægeinstitution i hvert af landets amter samt en fælles embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner, én for Bornholms Regionskommune og én på Færøerne (Landslægen). De 14 embedslægeinstitutioner foruden Landslægen på Færøerne hører fagligt under Sundhedsstyrelsen, som tillige 1 Lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. Lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, udmøntet i Bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed, Bekendtgørelse nr. 1129 af 13. december 2002. 5

varetager overordnede driftsopgaver for Embedslægevæsenet efter delegeret kompetence fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Af tabel 1 nedenfor fremgår andelen af det samlede forbrug (årets finansielle bruttoresultat) til løn og øvrig drift i 2004 fordelt på de fire embedslægeregioner, embedslægeinstitutionen for Færøerne og ansatte i Sundhedsstyrelsens sekretariat m.v., som løser administrative og IT-mæssige opgaver for embedslægerne. Det samlede forbrug til løn var på 51,9 mio. kr., mens forbruget til øvrig drift var på 19,3 mio. kr. Alle regnskabs- og bevillingstal i årsrapporten er opgjort ud fra bevillingsafregningen, og der kan være mindre afvigelser ved afrunding til nærmeste tiendedel mio. kr. Tabel 1. Embedslægevæsenets finansielle resultat 2004, fordelt på embedslægeregioner m.v. Embedslægeregioner Areal Befolkningstal* m.v. km 2 Resultat, løn, mio. kr. Andel i pct. af forbrug til løn Resultat, øvrig drift, mio. kr. Andel i pct. af forbrug til øvrig drift Region I, Jylland 19.719 1.661.747 13,5 26,0 4,83 25,0 Nord Region II, Jylland Syd og Fyn 13.552 1.312.069 11,3 21,8 3,35 17,4 Region III, Sjælland og 8.618 1.181.659 11,3 21,8 3,26 16,9 Lolland-Falster Region IV, Storkøbenhavn og Bornholm 1.199 1.283.978 11,9 23,3 3,84 19,9 Færøerne 1.399-1,0 1,9 0,23 1,2 Centralt ansatte - 2,9 5,6 3,76 19,5 I alt 44.487 5.439.453 51,9 100 19,3 100 * Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Befolkningstal pr. 1.1-2005 6

1.2 Årets finansielle og faglige resultater Tabel 2. Embedslægevæsenets finansielle resultat Mio. kr., årets priser Indtægter -0,7 Udgifter 71,6 Resultat, brutto 70,9 Bevilling (nettotal) inkl. TB 66,6 Resultat, netto -4,3 Overskud til videreførelse 11,7 Note: Tallene er afrundet til nærmeste decimal. Årets finansielle bruttoresultat er på 70,9 mio. kr. Heraf er forbruget til løn på 51,9 mio. kr. og forbruget til øvrig drift på 19,3 mio. kr.. Der er desuden et overskud på 0,2 mio. kr. fra andre tilskudsfinansierede aktiviteter (se tabel 8). Nettoresultatet er et underskud på 4,3 mio. kr., hvor der ved årets start var budgetteret med et underskud på 2,4 mio. kr. Det større underskud skyldes overvejende fremrykning af IT-relaterede udgifter. I alt videreføres en opsparing på 11,7 mio. kr. Opsparingen vil blive anvendt til at finansiere forestående udgifter, herunder navnlig at der pga. rekrutteringsproblemer må afholdes relativt høje udgifter til konsulenter, og at tilpasningen på lønsiden til bevillingerne må operere med en vis buffer. Dertil kommer som følge af kommunalreformen at Embedslægevæsenet skal samlokaliseres fra fjorten til fem adresser. Dette vil medføre udgifter til afvikling af lejemål, flytning, indretning og eventuelt dyrere lejemål alene pga. prisudviklingen på erhvervslejemålmarkedet. Til dette formål kalkuleres med 3 mio. kr.. Årets faglige resultater skal vurderes i forhold til kontraktstyringsaftalen for Embedslægevæsenet. Der er for 2004 tale om en ny kontraktudformning, hvor kontrakten er tilstræbt opbygget i henhold til Finansministeriets Vejledning om effektiv opgavevaretagelse i staten. Kontraktstyringsaftalen er således opbygget over de fire hovedområder, Embedslægevæsenet varetager opgaver indenfor, som er udmøntet i 18 produktområder og herefter i 41 resultatkrav. De fire hovedområder er henholdsvis Folkesundhed, Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet (herunder Rets- og trafikmedicin), Planlægning samt Intern opgavetilrettelæggelse. Hovedområderne er stort set identiske med Sundhedsstyrelsens. Den samlede målopfyldelsesgrad er 85,7 pct., hvilket vurderes som tilfredsstillende. Opgørelsen af målopfyldelsesgraden lider dog under, at journalsystemet teknisk og operativt har været under indkøring i 2004. Af denne grund har det for enkelte resultatkrav ikke været muligt at lave udtræk, fx hvor der har været forsinkelser af en planlagt omlægning af IT-systemet, der anvendes i sagsbehandlingen.. For andre resultatkrav er målopfyldelsesgraden formentligt opgjort for lavt, idet det skønnes, at der 7

er behandlet og færdiggjort flere sager, end hvad udtræk fra journalsystemet viser. Eksempelvis er det ganske klart, at alle ligsyn har være afholdt, selvom udtræk fra journalsystemet ikke viser dette. På baggrund af disse erfaringer vil der i 2005 kvartalsvis blive opgjort sagsstatistik for udvalgte sagsområder fra kontrakten m.v., således at det monitoreres, om journalsystem og journalpraksis er velfungerende, og hvor stor produktionen er. 1.3 Forventninger til 2005 De seneste års fokus på folkesundhed forventes at fortsætte i lyset af bl.a. den øgende velstand, den aldrende befolkning og de stigende forventninger om høj kvalitet og service i sundhedsvæsenet. Med henblik på at kunne yde sit bidrag til at løfte de kommende års udfordringer vil de seneste års udvikling i retning af faglig integration mellem Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen blive fortsat. Embedslægevæsenet vil øge sin effektivitet i kraft af bl.a. ensartede sagsgange og udbygning af platforme for vidensdeling. På en lang række områder er der etableret projekter, der vil resultere i nye produkter. I den indgåede kontraktstyringsaftale for 2005 er der opstillet en række eksternt rettede mål og resultatkrav foruden enkelte internt rettede mål. Af kontrakten fremgår, at Embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen lægger vægt på at opnå et tættere fagligt samarbejde mellem de to organisationer i planlægning, prioritering og opgaveløsning. Med forslaget til sundhedsloven foreslås Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne samlet i en enhedsorganisation. Embedslægernes opgaver bevares i princippet uændrede, men opgaverne varetages integreret med Sundhedsstyrelsen. Økonomisk forventes der i 2005-2008 ud fra de forhåndenværende finanslovsbevillinger, inklusiv BO-år, foretaget en tilpasning af Embedslægevæsenet. 1.4 Oversigt over hovedkonti Årsrapporten aflægges for hovedkonto 16.11.31 Embedslægerne m.v. 8

2 Målrapportering I det følgende præsenteres først de faglige hovedområder og den samlede målopfyldelse i forhold til kontraktstyringsaftalens resultatkrav. Derefter redegøres nærmere for målopfyldelsen for udvalgte opfyldte mål samt ikke-opfyldte og delvist opfyldte mål. 2.1 Oversigt over målopfyldelsen Inden for hovedområde 1 Folkesundhed, der omfatter Embedslægevæsenets rådgivning og bistand til statslige, amtslige og kommunale myndigheder vedrørende forebyggelse, miljø- og hygiejne, biologisk overførbare sygdomme, herunder smitsomme sygdomme, er resultatkravene delvist opfyldte. For hovedområde 2a Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet, der overvejende omfatter Embedslægevæsenets tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsforholdene lokalt, er resultatkravene i højere grad opfyldte end for kravene for Folkesundhed (hovedformål 1), om end et enkelt krav ikke kunne måles på grundet forsinkelse af ITsystemet (p4-systemet), og efterfølgende problemer med udtræk fra journalsystemet. Forberedelsen af sager for sundhedsvæsenets patientklagenævn, har i perioder taget længere tid end målsat, dels fordi det ind i mellem har været vanskeligt at indhente materiale fra de involverede sundhedspersoner, dels fordi mere akutte opgaver har måttet prioriteres i de forholdsvis små institutioner. For hovedområde 2b Rets- og trafikmedicin, der omfatter bistand til politiet og retsvæsenet, er resultatkravene opfyldte. Også her kunne et enkelt krav ikke måles på primært grundet forsinkelse af leverancen af dele til en planlagt omlægning af ITsystemet, der anvendes i sagsbehandlingen. For hovedområde 3 Planlægning, der overvejende omfatter faglig rådgivning af myndigheder, er resultatkravene opfyldte med undtagelse af et enkelt krav, der ikke måles på. Årsagen er, at det ikke blev relevant at aktivere målsætningen i resultatkontrakten. Embedslægevæsenet har ingen opgaver inden for Sundhedsstyrelsens hovedområde 4 Dokumentation. For hovedområde 5 Tværgående temaer gælder, at de resultatkrav, der kan måles på er opfyldte. Der måles ikke på enkelte af resultatkravene, primært fordi leverancen af dele til et nyt IT-system, der anvendes i sagsbehandlingen, var forsinket. Ud af de 41 opstillede resultatkrav i resultatkontrakten for 2004 blev 24 resultatkrav opfyldt, idet delvist opfyldte resultatkrav regnes som ikke-opfyldte. Resultatkravene er vægtede, hvor der ved kontraktindgåelsen er opstillet en differentieret oversigt over kravene til målopfyldelsen. En detaljeret oversigt over opfyldelsen af samtlige resultatkrav fremgår af bilag 2. Af tabel 3 nedenfor fremgår, at den samlede 9

målopfyldelsesgrad kan opgøres til 85,7 pct., hvilket er en forbedring i forhold til 2003 hvor målopfyldelsen var 81 pct. Tabel 3. Afrapportering af resultatkrav i forhold til kontraktstyringsaftalen Produktområde Antal resultatkrav Målopfyldelse i pct. Hovedområde 1: Folkesundhed Generel forebyggelse Antal opfyldte krav Antal ikkeopfyldte krav Målopfyldelse Vægtet 1) 100 2) 100 3) 0 4) 93 5) 40 6) 100 36 6 5 1 Rådgivning af Socialog sundhedsvæsen 1 0 1 80 20 Miljø, hygiejne 1) 97 2 0 2 2) 74 85,5 Biologisk overførbare sygdomme, herunder smitsomme sygdomme 1 0 1 86 86 Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsnet. Kvalitet Klagesagsforbehandling 1) 60 3 1 2 2) 80 3) 100 120 Egnethedstilsyn 1 0 1 67 33,5 Plejehjemstilsyn Fagligt tilsyn 4 2 2 1)100 2) 91 3) 100 4) 59 130 1) 66 2) 86 57 2 0 2 Overvågning af sundhedsvæsnet 7(1)* 7(1)* 0 100 50 Hovedområde 2b: Rets- og trafikmedicin Retsmedicin 1 0 1 90 67,5 Trafikmedicin 1(1)* 1 (1)* 0 100 25 Hovedområde 3: Planlægning Formidling af nationale sundhedsplaner 2 2 0 100 25 Faglig rådgivning om speciale- og sundhedsplanlægning (1)* 0 (1)* 0 - - 10

Beredskabsplanlægning og vagtberedskab 2 2 0 100 50 Hovedområde 4: Dokumentation ELV har ingen opgaver indenfor dette område Hovedområde 5: Tværgående temaer Kvalitetsrejsen 2 2 0 100 30 Faglig integration af Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsnet 1 1 0 100 0 Etablering af intranettet 0 0 0 - - Udvikling af sekretariaterne 1(1)* 1 (1)* 0 100 20 I alt 37(4)* 24(4)* 13 85,7** Note: * Udgår af målingen da der ikke kan måles på resultatkravet pga. eksterne forhold, fx at der ikke er indgivet anmodning om ydelse fra eksterne parter til Embedslægevæsenet, eller at der har været forsinkelser fra leverandører af IT (Se evt. forklaringer i Bilag 1). Note: ** 85,7 pct. = 835,5 point ud af 975 mulige point (kontraktstyringsaftale 2004 mellem Embedslægevæsenets region 1-4 og Sundhedsstyrelsen) Målopfyldelsen er ligeledes opgjort i forhold til finanslovens hovedformål, hvilket fremgår af tabel 4 nedenfor 2. Fordelingen af resultatkrav og målopfyldelsesgraden sammenholdt med hovedformålene i virksomhedsoversigten på finansloven formidler en indsigt i, i hvor høj grad de enkelte hovedformål er gjort til genstand for formaliseret mål- og resultatstyring. Tabellen kan derimod ikke tolkes som grundlag for en prissættelse af resultatkravene, idet disse i 2004-kontrakten kun repræsenterer et udvalg af de samlede aktiviteter i Embedslægevæsenet. 2 Kategoriseringen af resultatkrav i forhold til finanslovens hovedformål fremgår af bilag 1. 11

Tabel 4. Fordeling af udgifter og resultatkrav på virksomhedsoversigtens hovedformål Hovedformål 3 Udgifter, mio. kr. Andel af samlede udgifter Antal opfyldte Krav Antal ikkeopfyldte krav Antal resultatkrav Målopfyldelsesgrad vægtet 1. Generelle sundhedsspørgsmål (rets- og trafikmedicin) 14,1 19,8 3 1(1)* 1 92,5 3. Forebyggelse 16,7 23,5 10 9(1)* 5 80,6 7. Sundhedspersonale (klage- og tilsynssager samt plejehjemstilsyn) 15,9 22,4 18 10(1)* 7 82,2 8. Hjælpefunktioner 15,6 21,9 5 - - - 9. Generel ledelse og 100 administration 8,8 12,4 5 4(1)* 0 I alt 71,2 100 37(4) 24(4)* 13 85,7** Note: * Udgår af målingen da der ikke kan måles på resultatkravet pga. eksterne forhold, fx at der ikke er indgivet anmodning om ydelse fra eksterne parter til Embedslægevæsenet, eller at der har været forsinkelser fra leverandører af IT (Se evt. forklaringer i Bilag 1). Note: ** 85,7 pct. er udtryk for den vægtede målopfyldelsesgrad samlet set Udgiftsfordelingen er, for så vidt angår lønudgifter, baseret på en tidsregistrering blandt medarbejderne i Embedslægevæsenet gennemført i november-december 2004. I forhold til 2003 er udgifterne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration nogenlunde de samme, idet der til dels stadig arbejdes med bl.a. registreringen af sekretærers journaliseringsarbejde under de faglige hovedformål. 2.2 Udvalgte, opfyldte mål og resultatkrav Nedenfor redegøres for de produktområder, der i 2004 på central vis har understøttet Embedslægevæsenets mission om at sikre og højne befolkningens sundhedstilstand gennem udøvelse af tilsyn, overvågning og rådgivning. Bemærk at der afrapporteres for ydelser, der er en gruppe af en eller flere resultatkrav indenfor et givet område. Der afrapporteres altså ikke for hvert enkelt ikke-opfyldte eller delvist opfyldte resultatkrav. 2.2.1 Hovedområde 1: Folkesundhed Ydelse: Assistere kommunerne til en koordineret og målrettet forebyggelsesindsats 3 Nummereringen af hovedformålene følger finanslovens virksomhedsoversigt. 12

I november 2004 udkom publikationen Så gør det dog! for børn og unge. Forebyggelse i kommunerne, samt sundhedsdata til belysning af helbredsforhold hos både børn, unge og voksne. Materialet skal give inspiration til at prioritere, planlægge, udvikle og kvalificere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde for børn og unge i kommuner og amter. Så gør det dog fokuserer på 11 sundhedsproblemer blandt børn og unge: Alle børn skal røre sig - Børn bliver tykke - Unge bliver rygere - Unge drikker meget - Hash og andre illegale stoffer Sexsygdomme og uønskede graviditeter - Hygiejne, smittespredning og indeklima - Sol og hudkræft - Ulykker kan ændre livet - Trivsel på institutioner og skoler - Sårbare og udsatte børn og unge. Sundhedsdata er udsendt som diagrammer og tabeller og belyser nogle helbredsforhold blandt børn og unge i kommuner og amter såvel som nogle sygdomsforhold i den voksne befolkning. Det samlede materiale er udsendt til de kommunale og amtskommunale forvaltninger og ligger desuden på embedslægernes hjemmeside, www.eli.dk. Embedslægeinstitutionerne har lokalt lavet aftaler med kommuner og amter om møder eller om at bistå med rådgivning og hjælp til dokumentation, analyse og tolkning af data med videre. 2.2.2 Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet Gennemførelse af tilsyn på landets plejehjem Embedslægevæsenet har i 2004 for andet år gennemført tilsyn med samtlige landets plejehjem. Det er vurderingen, at tilsynene opleves som et positivt bidrag til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet. Det fremgår bl.a. af en undersøgelse til de berørte plejehjem i tre amter (Frederiksborg, Vestsjælland og Sønderjylland), der viste, at det første embedslægetilsyn har ført til mange ændringer. Først og fremmest i plejehjemmenes medicinhåndtering og arbejdsgange, men også i samarbejdet med praktiserende læger og sygehuse. Endvidere har en række opfølgende kontakter til kommunerne vist, at de politisk ansvarlige for driften af plejehjemmene finder embedslægernes tilsyn som en positiv kvalitetskontrol fra en af den daglige drift uafhængig, sundhedsfaglig instans. 2.2.3 Hovedområde 3: Planlægning Ydelse: Beredskabs- og vagtindsats, når det er påkrævet Den i 2003 etablerede vagtordning i Embedslægevæsenet betyder, at sundhedspersonalet og myndigheder har en umiddelbar adgang til at kontakte en vagthavende embedslæge døgnet rundt. De fleste henvendelser sker fra politi og sundhedsvæsenet og omhandler bl.a. rådgivning i henhold til ligsynsloven og smitsomme sygdom herunder meningitis. Der var i alt 465 opkald til embedslægernes vagtordning i 2004. Dette tolkes som om, at 13

samarbejdspartnerne finder at vagtordningen er en helt nødvendig service, hvor man i hastende situationer altid har sikkerhed for at kunne komme i kontakt med en embedslæge. 2.2.4 Hovedområde 5: Tværgående temaer Ydelse: Ibrugtagning af intranettet. Fra 1. juni 2004 lægges alle nye beslutninger på intranettet Embedslægevæsenet er opbygget af mindre institutioner, typisk med tre akademiske medarbejdere og en meget bred opgaveportefølje. I sådan en organisation er det altid vanskeligt at sikre vidensdeling mellem medarbejderne på tværs af institutionerne og ensartet løsning af opgaverne. I Embedslægevæsenet lægges der derfor i disse år store ressourcer i opbygningen af et velfungerende intranet, hvor medarbejdernes grundlag for sagsbehandlingen, tjeklister og paradigmer samles, og hvor fælles standardbreve lægges som udgangspunkt for mere rutinepræget sagsbehandling. Tæt sammenknytning med journalsystemet giver embedslægerne mulighed for at undersøge besvarelser af lignende sager i andre institutioner som et led i egen sagsbehandling. På det tekniske plan har man i 2004 omlagt IT-systemerne, så IT-arbejdspladserne er ens overalt i landet og kan administreres centralt og effektivt. Ydelse: Udvikling af fælles arbejdsgange I 2004 er der som en fortsættelse af arbejdet med opbygningen af intranettet påbegyndt et arbejde med udviklingen af en kvalitetshåndbog til sikring af fælles, effektive arbejdsgange i ELV. Definerede arbejdsgange lægges på intranettet, hvor der til understøttelse desuden lægges tjeklister, sagsbehandlingsparadigmer, standardbesvarelser og regelgrundlag for sagsbehandlingen. 2.3 Ikke-opfyldte og delvist opfyldte resultatkrav De resultatkrav i kontraktstyringsaftalen for 2004, der ikke har kunnet opfyldes i kontraktperioden, gennemgås enkeltvis i dette afsnit under hovedområderne i kontraktstyringsaftalen: Folkesundhed, Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsnet (herunder Rets- og trafikmedicin), Planlægning og Tværgående emner. Bemærk at der afrapporteres for ydelser, der er en gruppe af en eller flere resultatkrav indenfor et givet område. Der afrapporteres altså ikke på hvert enkelt ikke-opfyldte eller delvist opfyldte resultatkrav. I bilag 2 kan de enkelte delmålsætninger ses i sammenhæng med ydelser og hovedområder. 14

2.3.1 Hovedområde 1: Folkesundhed Produktområde 1. Generel forebyggelse Ydelse: Assistere kommunerne til en koordineret og målrettet forebyggelsesindsats Målopfyldelsesgrad:67 pct. Ydelsen består af 3 resultatkrav: Resultatkrav 1 og 2 er opfyldt 100 pct., mens resultatkrav 3 er opfyldt 0 pct.. Målopfyldelsen og de enkelte resultatkrav fremgår af Bilag 2. Der er i november 2004 udsendt datamateriale sammen med pjecen så gør det dog til landets kommuner. Udsendelsen blev forsinket i forhold til planlægningen, og den planlagte direkte kontakt med kommunerne vedrørende materialet er derfor udskudt til 2005. Ydelse: Misbrugsområdet Målopfyldelsesgrad: 76,6 pct. Ydelsen består af 3 resultatkrav, hvor resultatkrav 1 er opfyldt 93 pct., resultatkrav 2 er opfyldt 40 pct. og resultatkrav 3 er opfyldt 100 pct. Målopfyldelsen og de enkelte resultatkrav fremgår af Bilag 2. Resultatkrav 1 og 2 omfatter indhentning af information om narkotikamisbruget i lokalområdet og indberetning af dette til Sundhedsstyrelsen, hvor dette skal indberettes til tiden. Resultatkravene, der er delvist opfyldte, skyldes sen igangsættelse i en enkelt region. Produktområde 2. Rådgivning af social- og sundhedsvæsen Ydelse: Rådgivning af social- og sundhedsvæsen Målopfyldelsesgrad: 80 pct. Målopfyldelsen er opgjort til 80 pct. for kravet for antallet af sager oprettet i året senest 1. februar 2005 ved anmodning om rådgivning fra samarbejdspartnere. Den lave målopfyldelsesgrad skal ses i lyset af bemærkningerne i beretningen (kap. 1) om journalsystem og praksis. Produktområde 3. Miljø, hygiejne Ydelse 1: Skriftlig rådgivning af kommuner, amter og statslige myndigheder efter konkret sundhedsfaglig vurdering samt akut rådgivning og eventuelt mødeaktivitet ved pludseligt opståede forureninger af jord, vandforsyningsanlæg, særligt forurenende virksomheder, institutionsindeklima og spildevand efter fælles retningslinier 15

Målopfyldelsesgrad: 97 pct., jf. bemærkningerne i beretningen om journalsystem og praksis. Ydelse 2-6: 2. Vurdering af sundhedsfaglige problemstillinger i miljøsager fremsendt til orientering. 3. Vurdering og rådgivning vedrørende hygiejne i daginstitutioner, skoler m.m. og boliger. 4. Rådgivning i forbindelse med kemisk terror eller uheld med udslip af kemiske stoffer 5. Samarbejde om udredning af lokale miljømæssige problemstillinger, f.eks. inden for vandforsyning 6. Boligtilsyn (hygiejniske forhold i henhold til boliglovgivningen) Målopfyldelsesgrad: 74 pct., jf. bemærkningerne i beretningen om journalsystem og praksis. Produktområde 4. Biologisk overførbare sygdomme, herunder smitsomme sygdomme Ydelse: Biologisk overførbare, herunder smitsomme, sygdomme Målopfyldelsesgrad: 86 pct., jf. bemærkningerne i beretningen om journalsystem og praksis. Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet Produktområde 1. Klagesagsforbehandling Ydelse: Forberedelse af klagesager for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (PKN). Arbejdet udløser ofte tilsynssager. Denne aktivitet er beskrevet under fagligt tilsyn. Estimeringen af ressourceanvendelsen er baseret på behandling af 2.200 klagesager Målopfyldelsesgrad: 80 pct. Ydelsen består af 3 resultatkrav, hvor resultatkrav 1 er opfyldt 60 pct., resultatkrav 2 er opfyldt 80 pct. og resultatkrav 3 er opfyldt 100 pct.. Den ikke fuldt tilfredsstillende målopfyldelse inden for dette område skyldes overvejende manglende stillingsbesættelser i en enkelt region, der har betydet en nødvendig prioritering af opgaver. Herudover skyldes målopfyldelsen dels hastende sagsbehandlingskrav på andre områder, hvor små embedslægeinstitutioner har gjort det nødvendigt at prioritere arbejdsindsatsen. Dels skyldes målopfyldelsen problemer som Embedslægevæsenet kun indirekte har indflydelse på, bl.a. indhentning af de for klagesagens behandling nødvendige oplysninger, herunder udtalelser fra de indklagede. Målopfyldelsen vil fremover give anledning til overvejelser omkring muligheder for bedre opfyldelse af resultatmålene i årene fremover med den forventede samling af embedslægeinstitutionerne under fire særligt udpegede embedslæger. 16

Produktområde 2. Egnethedstilsyn Ydelse: Sagsudredning ved indberetning samt løbende kontrol af sundhedspersoner, som er under personligt tilsyn Målopfyldelsesgrad: 67 pct. Den manglende målopfyldelse for resultatkravet om udgående brev inden for en uge må tilskrives manglende stillingsbesættelser og deraf følgende prioritering af opgaver. Problemerne omkring manglende stillingsbesættelser er ikke nye, men tiltaget. Faktorer som løn, geografisk lokalisering og varighed i stillingerne antages at være udslagsgivende. Produktområde 3. Plejehjemstilsyn Ydelse: Gennemførelse af tilsyn på landet plejehjem Målopfyldelsesgrad: Ydelsen består af 4 resultatkrav, hvor resultatkrav 1 er opfyldt 100 pct., resultatkrav 2 er opfyldt 91 pct. og resultatkrav 3 er opfyldt 100 pct. og resultatkrav 4 er opfyldt 59 pct.. Ved plejehjemstilsyn gives der umiddelbart efter tilsynet en mundtlig afrapportering til plejehjemmet. Alle tilsyn er gennemført. I visse tilfælde har man imidlertid valgt ikke at udsende rapporterne løbende, idet en samlet udsendelse for hele kommuner blev fundet mere meningsfyldt for ikke at eksponere et tilfældigt plejehjem for uhensigtsmæssig presseomtale. Dette forhold har efterfølgende dels givet anledning til overvejelser om ændring af resultatkravet i kommende kontrakter, dels givet anledning til overvejelser om en styrket opfølgning på resultatkravene i løbet af året. Produktområde 4. Fagligt tilsyn med sundhedspersonale Ydelse: Fagligt tilsyn med sundhedspersonale på baggrund af indberetninger fra sundhedsvæsenet, klagesagsbehandling, retslægelige ligsyn, P4 og medieomtale. Evt. indberetning til Sundhedsstyrelsen. Erfaringsmæssigt oprettes 700 sager årligt Målopfyldelsesgrad: 76 pct. Ydelsen består af 2 resultatkrav, hvor resultatkrav 1 er opfyldt 66 pct., og resultatkrav 2 er opfyldt 86 pct.. Der har i 2004 været oprettet færre sager end forventet i forhold til tidligere år. Embedslægevæsenet rejser tilsynssager, når institutionerne bliver opmærksomme på forhold, der giver anledning hertil, ofte i forbindelse med afholdelse af ligsyn eller på baggrund af den løbende overvågning af lægernes ordination af afhængighedsskabende medicin (P4). Der er ikke umiddelbart nogen grund til, at der er oprettet færre sager end forventet. En mulig forklaring kan være den større opmærksomhed på utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. En anden mulig forklaring kan være, at 17

overvågningsprogrammet (P4) ikke har været færdigudviklet som forventet i 2004 og derfor ikke har kunnet danne baggrund for oprettelse af faglige tilsynssager. 2.3.2 Hovedområde 2b: Rets- og trafikmedicin Produktområde 1. Retsmedicin Ydelse: Afholdelse af retslægelige ligsyn og konferering af potentielle retslægelige ligsyn. Arbejdet udløser tilsynssager beskrevet under fagligt tilsyn. Ressourceanvendelsen er baseret på 4.200 afholdte ligsyn, inkl. 500 ligsyn afholdt på Retsmedicinsk Institut i København for Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner Målopfyldelse: 90 pct. Der blev foretaget 3.662 retslægelige ligsyn i 2004 af embedslægerne, som førte til 1.054 obduktioner. De sager, der ikke er færdigbehandlede, er overvejende sager, hvor der blev foretaget retslægelig obduktion, der ikke foregår i embedslægeinstitutionernes regi men på Restmedicinsk Institut. I de tilfælde færdigbehandles sager først, når embedslægerne efter retslægelig obduktion modtager mikroskopisvar og andre analyser fra Retsmedicinsk Institut. Embedslægernes indsats foregår hurtigt, efter dødens omstændigheder er klarlagt, og der forekommer normalt ikke forsinkelser før beslutning om foretagelse af obduktion ved Retsmedicinske Institutter. 18

3 Regnskab 3.1 Driftsregnskab Tabel 5. Regnskab for Embedslægevæsenet 2004 ( 16.11.31.) Mio. kr. Regnskab Budget 2004 Regnskab Difference Budget 2005 2003 2004 Udgifter 67,3 68,9 71,2 2,3 67,4* - heraf løn 50,1 51,9 51,9 0 50,1* - heraf øvrig drift 17,2 17,0 19,3 2,3 17,3* Indtægter 0,4 0-0,7-0,7 0 Resultat, brutto 66,9 68,9 70,9 2 67,4* Bevilling (nettotal) 67,2 66,5 66,6 0,1 66,2 Resultat, netto 0,3-2,4-4,3 1,9-1,2 * Budgettal er inkl. regulering Årets finansielle nettoresultat er et underskud på 4,3 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budgetterede underskud på 2,4 mio. kr.. Det højere forbrug skyldes i overvejende grad, at det i foråret 2004 blev valgt at budgettere en del af opsparingen til fremrykning af ITinvesteringer i lyset af faglig integration med Sundhedsstyrelsen. 3.2 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 6. Bevillingsafregning for Embedslægevæsenet (mio. kr.) Hovedkonto Bevilling Regnskab Årets Disp. overskud 16.11.31. overskud der bortfalder Akk. overskud til videreførsel ultimo året Løn 49,4 52,1-2,7 0 11,3 Øvrig drift 17,1 18,9-1,8 0 0,4 I alt 66,5 70,9-4,3 0 11,7 Note: tal er afrundet til nærmeste decimal Tabel 7. Akkumuleret resultat, Embedslægevæsenet (mio. kr.) Hovedkonto Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo 2004 16.11.31. 3,7 15,6 16-4,3 11,7 I 2004 er der anvendt en del af opsparingen, så der i alt videreføres 11,7 mio. kr.. Opsparingen vil blive anvendt til at finansiere forestående udgifter, herunder navnlig at 19

der pga. rekrutteringsproblemer må afholdes relativt høje udgifter til konsulenter, og at tilpasningen på lønsiden til bevillingerne må operere med en vis buffer pga. embedslægernes tjenestemandsansættelser med dertil hørende regler om opsigelse hhv. tre års rådighedsløn. Dertil kommer som følge af kommunalreformen, at Embedslægevæsenet skal samlokaliseres fra fjorten til fem adresser. Dette vil medføre udgifter til afvikling af lejemål, flytning, indretning og eventuelt dyrere lejemål alene pga. prisudviklingen på erhvervslejemålmarkedet. Til dette formål kalkuleres med 3 mio. kr.. 3.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 8. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter ( 16.11.31.97.) Aktiviteter Overført overskud fra tidl. år Årets tilskud Årets udgifter Årets resultat Overskud til videreførelse 1. Tilsyn, boenheder i handicapboliger 28.939 103.415 125.280-21.865 7.074 2. Influenzavaccinationskampagne 16.000 155.000 155.000 171.000* 3. Forebyggelse vedr. HIV og stofmisbrug -366.068-366.068* 4. GIS projekt Kolding 10.822-10.822-10.822 5. Kvalitetsrejse 146-146 -146 6. Kvalitetsrejse/ SCKK 147.649 147.649 147.649 7. Legionella-projekt 20.000 19.998-19.998 2 8. Ingen dimensionsværdi 10.847-10.847-10.847 I alt 64.939 406.064 167.093 238.971-62.158 Note: * Se forklaringen nedenfor under aktivitet nr. 2 og 3 Aktivitet nr. 2 Influenzavaccinationskampagner er i 2004 blevet tildelt 155.000 kr. i tilskud fra Københavns Kommune. Tilskuddet er planmæssigt anvendt i 2004, men fremgår af tabellen som et overskud til videreførelse grundet en fejlkontering. Der foretages en regnskabsmæssig korrektion i 2005, hvor anvendelsen af tilskuddet omkonteres til andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Aktivitet nr. 3 Forebyggelse vedr. HIV og stofmisbrug viser et underskud på 366.068 kr. Også her er der tale om et årligt tilskud fra Københavns Kommune til konkrete forebyggelsesaktiviteter, der fremgår af tabellen pga. en fejlkontering, der ikke er rettet op på fra 2003. En regnskabsmæssig korrektion foretages i 2005. 20

Under overskriften Ingen dimensionsværdi er der i 2004 et underskud på 10.847 kr., der skyldes en fejl-kontering. Beløbet afspejler en udgift til løn afholdt under aktivitet nr. 2 Influenzavaccinationskampagner, hvor der gives tilskud fra Københavns Kommune. Tages der højde for ovennævnte fejlkonteringer, flytter det i nogen grad på årets overskud til videreførelse, der i stedet for et underskud på 62.158 kr. bliver et overskud på 143.757 kr. Det har samtidig betydning for årets finansielle og faglige resultater (tabel 2), hvor indtægterne beløber sig til 1.1 mio. kr. i stedet for 0,7 mio. kr., der igen giver en opsparing til videreførelse på 12,1 mio. kr. i stedet for 11,7 mio. kr. Fejlkonteringerne har givet anledning til tilrettelæggelse af et konteringskursus for medarbejdere med regnskabsfunktioner i forhold til Embedslægevæsenet. 3.4 Personale Tabel 9. Oversigt over personalebevægelser 2001 2002 2003 2004 2005 (Forventet) Antal årsværk 94 95,6 108,3 108,2 102,3 Tilgang af medarbejdere 13 25 22 25 Afgang af medarbejdere 10 22 16 22 Nettotilgang 3 3 6 3 Årsværksforbruget i Embedslægevæsenet i 2004 har samlet været ca. 108,2. Heri indgår samtlige årsværk fordelt på embedslæger, embedslægeassistenter, honorarlønnede, vagtordningen, sekretærer, studenter og centralt ansatte i Sundhedsstyrelsen. Fra 2004 er opgørelsespraksis ændret, således at antal årsværk trækkes fra Personalestyrelsens database, Isola. 21

4 Påtegning Embedslægevæsenets årsrapport for 2004 er fremlagt i henhold til Akt 63 af 11/12-2002. Årsrapporten giver et retvisende billede af Embedslægevæsenets økonomi og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (Regnskabsbekendtgørelsen). For så vidt angår de dele af regnskabet, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39 opfyldt. 22

Bilag 1. Beskrivende statistik vedr. udvalgte aktiviteter i Embedslægevæsenet i 2004 Hovedformål 1. Generelle sundhedsspørgsmål (retsmedicin) Fordeling af retsmedicinske sager 2004 Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 1) I alt Afholdte ligsyn 1.184 1.035 688 737 2) 3.644 Undladte ligsyn 572 452 528 209 1.761 Kørekortsager 14.920 10.613 8.256 800 3) 34.589 1) Generel note: Statistik vedr. embedslægeinstitutionen på Færøerne indgår i opgørelserne for embedslægeregion 4. 2) ELIKOF i region 4 foretager ikke selv retslægelige ligsyn, men har fra Retsmedicinsk Institut modtaget 511 dødsattester og 496 obduktionserklæringer, som ikke er indeholdt i tallet. 3) Tallene dækker kun Bornholm og Færøerne i region 4, da de øvrige institutioner ikke behandler kørekortsager. Af de 3.634 afholdte ligsyn var 389 endnu ikke afsluttet den 1. februar 2005, svarende til 11 pct.. Der er i resultatkravet ikke taget højde for, at sagerne, når der foretages obduktion, først afsluttes, når de supplerende undersøgelser, er færdige på Retsmedicinsk Institut efter fire måneder. Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange af kørekortsagerne, der var afsluttet den 1. februar 2005, fordi det planlagte IT til behandling af kørekortsager er forsinket og først kan tages i brug i 2005. 4.1.1.1 Hovedformål 3. Forebyggelse Sundhedsovervågning og -planlægning, forebyggelseskampagner mv. (antal sager) År, sagstype Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 I alt 2002, lette 1) 25 30 29 50 134 2003, lette 24 42 13 23 102 2004, lette 58 85 122 56 321 23

2002, tunge 2) 55 55 20 89 219 2003, tunge 76 116 98 124 414 2004, tunge 204 173 200 246 823 1) Ved en let sag forstås en orienteringssag, der gennemlæses uden efterfølgende sagsbehandling. 2) Definitionen på en tung sag er ændret i 2003 i forhold til tidligere år. Tidligere blev en tung sag defineret som en sag med mindst to dokumenter, hvoraf mindst ét er enten udgående brev eller internt notat. Fra og med 2003 foretages kategoriseringen ud fra en konkret vurdering af sagstypen for den enkelte sagsgruppe (uafhængigt af antal dokumenter). Dette har medført en ændret balance mellem lette og tunge sager for at give et mere retvisende billede, hvor det tidligere blev afgjort ud fra antal akter på sagen. Sundheds- og socialvæsen (antal sager) År, Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 I alt sagstype 2002, lette 111 93 101 128 433 2003, lette 91 88 85 70 334 2004, lette 56 122 85 69 332 2002, tunge 119 80 65 191 455 2003, tunge 286 295 249 439 1.269 2004, tunge 246 201 174 539 1.160 * Antallet af tunge sager er højere for 2003 end de foregående år, hvilket bl.a. skyldes ovennævnte ændrede registreringspraksis/definition af tunge sager. Af de i alt 1.160 tunge sager var 831 afsluttet den 1. februar 2005, svarende til 72 pct.. Miljømedicin (antal sager oprettet i 2004) År, sagstype Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 I alt Lette sager 2.520 2.601 1.701 657 7.479 Tunge sager 370 374 238 243 1.225 Sager i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 307 244 162 69 682 Drikke-, grund-, bade- og spildevandsprøver 14.802 10.226 5.310 3.955 34.293 24

I 49 pct. af de tunge miljøsager var der svaret inden 12 uger. For de tunge miljøsager, oprettet i 2004, er sagen i 70 pct. afsluttet før den 1. februar 2005. Smitsomme sygdomme (antal sager) 2004 År, sagstype Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 I alt Sagsbehandling af anmeldelses-pligtige smitsomme sygdomme 125 76 95 167 463 Sagsbehandling af andre smitsomme sygdomme 26 7 15 72 120 Af de i alt 583 sagsbehandlinger var 490 afsluttet den 1. februar 2005, svarende til 84 pct. Hovedformål 7. Sundhedspersonale (Tilsyns- og klagesager) Klagesager (antal sager, 2004) Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 I alt Klagesager behandlet for Patientklagenævnet Påbegyndt 492 432 484 660 2.068 Videresendt 508 404 409 612 1.933 Behandlingstider for klagesager behandlet og sendt tilbage til Patientklagenævnet (antal sager, 2004) Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 I alt >11 uger 373 117 184 210 884 < 11 uger 86 127 138 254 605 < 7 uger 46 156 82 146 430 Ej opgjort 3 4 5 2 14 1.035 sager svarende til 54 pct. er sendt tilbage til Patientklagenævnet inden for 11 uger. 1.614 af 2.228 sager (72 pct.) blev sendt til Patientklagenævnet senest én måned efter sidste svar var modtaget i sagen. Patientklagenævnets tilfredshed (pct. 2004) Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 I alt Materiale suppleret 25

0,6 2,3 1,6 2,6 1,8 Sagsfremstillingen korrigeret 4,1 1,0 2,8 2,6 2,6 Problemstillingerne korrigeret 5,1 3,6 2,3 2,1 3,6 Der er langt over 90 pct. tilfredshed med det udarbejdede materiale. Nogle af sagerne indgår ikke i ovenstående opgørelse, fordi de er trukket tilbage, er henlagt eller lignende. Tilsynssager (antal sager) Antal Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 I alt Faglige tilsynssager påbegyndt i 2004 51 79 105 215 450 Egnethedssager behandlet i 2004 44 29 37 93 203 Vedrørende faglige tilsynssager er 462 sager, rejst i perioden 1. december 2003 til 1. december 2004, og af disse er 107 (23 pct.) fortsat i ELI, eller sagen er afsluttet for sent. Der er ultimo 2004 99 afsluttede sager af de 462 sager, hvor afslutningsdatoen ikke er registreret. Disse er talt med som rettidigt afsluttede. I 67 pct. af egnethedssagerne var 1. udgående dokument sendt indenfor den første uge efter sagsoprettelsen. Gennemførte plejehjemstilsyn, 2004 Region 1 Region 2 Region 3 Region 4 I alt 400 350 224 174 1.148 I 606 ud af 1.148 plejehjemstilsyn (53 pct.) blev den færdige rapport sendt inden 4 uger efter besøget. 26

Oversigt over fejlkategorier vedr. plejehjemstilsyn, 2004 Sundhedsadministrative forhold Instrukser Ingen bemærk. 1.136 Fejl 3 Alvorlige fejl 0 Kritik 0 Sundhedsfaglige forhold Dokumentation Medicinhåndtering Ydelser Patientrettigheder Personale Ingen bemærk. 693 646 1.117 1.021 1.121 Fejl 433 472 21 116 16 Alvorlige fejl 11 20 0 1 1 Kritik 0 0 0 0 0 Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Ernæring Mobilisering Bygningsforhold Ingen bemærk. 1.071 1.128 1.111 1.054 Fejl 64 10 27 79 Alvorlige fejl 3 0 0 4 Kritik 0 0 0 1 27

Bilag 2. Oversigt over opfyldelsen af resultatkrav i 2004 fordelt på Embedslægevæsnets hovedområder. Produktområde Resultatkrav Hovedområde 1: Folkesundhed Produktområde 1: Ydelse 1 : Regionerne assisterer kommunerne til en koordineret og Generel forebyggelse målrettet forebyggelsesindsats Målopfyldelsesgrad Vægt i point Point Produktområde 2: Rådgivning af socialog sundhedsvæsen Resultatkrav 1. kontakt til og tilbud om opfølgende møde efter udsendelse af sundhedsprofil for hver af regionens kommuner. Der anvendes en fælles skabelon for sundhedsprofil på landsplan, efterfølgende tilpasset til den enkelte kommune. Resultatkrav 2. Der anvendes en fælles skabelon og udvikles metoder til at tilføje evt. supplerende tabeller. Resultatkrav 3. Det opgøres, hvor mange kommuner der tager imod tilbudet om et opfølgende møde. Ydelse 2: Misbrugsområdet Resultatkrav 4. Indhentning af information om narkotikamisbruget i lokalområdet og indberetning af dette til Sundhedsstyrelsen. Resultatkrav 5. Materiale indberettet til tiden. Resultatkrav 6. Bidraget er anvendt i den nationale afrapportering Ydelse 1: Rådgivning af social- og sundhedsvæsen 1. 100 2. 100 3. ikke opfyldt 4. 93 5. 40 6. 100 50 36 Resultatkrav 1. Rådgivning på anmodning fra samarbejdspartnere gives. 80 *) 25 20 28

Produktområde 3: Miljø, hygiejne Ydelse 1: Skriftlig rådgivning af kommuner, amter og statslige myndigheder efter konkret sundhedsfaglig vurdering samt akut rådgivning og eventuelt mødeaktivitet ved pludseligt opståede forureninger af jord, vandforsyningsanlæg, særligt forurenende virksomheder, institutionsindeklima og spildevand efter fælles retningslinier. Resultatkrav 1. Besvarelse af samtlige henvendelser inden for højst 12 uger. Ydelse 2-6: - Vurdering af sundhedsfaglige problemstillinger i miljøsager fremsendt til orientering - Vurdering og rådgivning vedrørende hygiejne i daginstitutioner, skoler m.m. og boliger - Rådgivning i forbindelse med kemisk terror eller uheld med udslip af kemiske stoffer - Samarbejde om udredning af lokale miljømæssige problemstillinger, f.eks. inden for vandforsyning - Boligtilsyn (hygiejniske forhold i henhold til boliglovgivningen) 97 *) Inden 12 uger 74 *) Afsluttet inden 1.2.05 Resultatkrav 2. Alle sager oprettet på baggrund af henvendelser fra samarbejdspartnere behandlet. 100 85,5 29

Produktområde 4: Biologisk overførbare sygdomme, herunder smitsomme sygdomme Ydelse 1-6: - Overvågning af biologisk overførbare, herunder smitsomme, sygdomme og relevant opfølgning - Håndtering af udbrud af smitsomme sygdomme, bl.a. meningokokinfektion, tuberkulose, hepatitis, resistente staphylokokker, SARS m.m., sygdomme overført fra dyr som fugle, husdyr, dyr i fangenskab m.m., fugleinfluenza m.m. - Håndtering af fødevareoverførte sygdomme i samarbejde med fødevaremyndighederne, bl.a. salmonella og campylobacter - Rådgivning i forbindelse med biologisk terror - Indsats i forbindelse med risiko for import af SARS - Pulversager 86 *) afsluttet inden 01.02.05 Produktområde 1: Klagesagsforbehandling Resultatkrav 1. Alle sager oprettet på baggrund af henvendelser fra samarbejdspartnere behandlet. 100 86 Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsnet. Kvalitet Ydelse 1: Forberedelse af klagesager for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (PKN). Arbejdet kan udløse tilsynssager. Denne aktivitet er beskrevet under fagligt tilsyn. Estimeringen af ressourceanvendelsen er baseret på behandling af 2.200 klagesager. Resultatkrav 1. Sagsbehandlingstiden er fastlagt af PKN: 90 pct. af de ukomplicerede sager fremsendes til PKN inden for 7 uger, 90 pct. af de komplicerede sager fremsendes inden for 11 uger. Ca. 90 pct. af sagerne er komplicerede. Idet det ikke registreres, om sagerne er komplicerede, antages det, at de ukomplicerede sager løses til tiden og alle tilfælde inden for 11 uger. Der måles derefter på de komplicerede. Resultatkrav 2. Alle sager sammenskrevet, så snart de er klar hertil. Resultatkrav 3. PKN er tilfreds med sagsfremstillingen, det indhentede materiale og de sundhedsfaglige problemstillinger. 1. 60 2. 80 3. 100 150 120 30

Produktområde 2: Egnethedstilsyn Produktområde 3: Plejehjemstilsyn Produktområde 4: Fagligt tilsyn Ydelse 1: Sagsudredning ved indberetning samt løbende kontrol af sundhedspersoner, som er under personligt tilsyn Resultatkrav 1. Sagsoprettelse ved indberetning. 67 *) 50 33,5 Ydelse 1: Gennemførelse af tilsyn på landets plejehjem Resultatkrav 1. Der gennemføres tilsyn med rapport på samtlige landets plejehjem. Resultatkrav 2. Gennemførelse af 9 stikprøver vedr. temaet sundhedsfaglig dokumentation. Resultatkrav 3. Løbende kalibrering af tilsynet. Resultatkrav 4. Rapport til plejehjem inden 4 uger efter tilsyn i 90 pct. af sagerne. Ydelse 1: Fagligt tilsyn med sundhedspersonale på baggrund af indberetninger fra sundhedsvæsenet, klagesagsbehandling, retslægelige ligsyn, P4 og medieomtale. Evt. indberetning til Sundhedsstyrelsen. Erfaringsmæssigt oprettes 700 sager årligt. 1. 100 2. 91 3. 100 4. 59 150 130 Produktområde 5: Overvågning af sundhedsvæsnet Resultatkrav 1. Oprettelse af det nødvendige antal tilsynssager. Resultatkrav 2. Sagerne færdigbehandles. Ydelse 1: Opfølgning på systemproblemer i klage- og tilsynssager Resultatkrav 1. Registrering af forebyggelige systemaspekter i klagetilsynssager med henblik på næste års tilsynstema. De ansvarlige for tilrettelæggelse af tilsynstemaet modtager strips fra samtlige embedslægeinstitutioner. Resultatkrav 2. Beskrivelse og gennemførelse af tilsynstema God lægefaglig dokumentation på sygehusene. Ved gennemgang af et antal journaler i klagesager vurderes, om God lægefaglig dokumentation på sygehusene er opfyldt. 1. 66 2. 86 75 57 31

Ydelse 2: Ordinationstilsyn Resultatkrav 3. Tage initiativ til at aftale retningslinier med Sundhedsstyrelsen for udtræk fra P4-databasen. Resultatkrav 4. Det Centrale Kontaktforum for tilsyn aftaler mindst ét overvågningstema for 2005. Resultatkrav 5. Taget initiativ til projekt med Sundhedsstyrelsen om retningslinier for særligt tilsyn med ordinationer af sove-/nervemedicin. Resultatkrav 6. Gennemgang af ordinationsmønsteret hos de 5 mest ordinerende læger i hvert amt, hvad angår sove- /nervemedicin efter retningslinier aftalt med Sundhedsstyrelsen. Ydelse 3: Overvågning af brug af tvang i psykiatrien Resultatkrav 7. Afgivelse af et samlet høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende brug af det nye elektroniske indberetningssystem. Resultatkrav 8. Der tages initiativ til aftale med Sundhedsstyrelsen om Embedslægevæsenets andel i overvågningen. 1. 100 2.100 3. 100 4. 100 5. 100 6. bliver ikke målt i år 7. 100 8. 100 50 50 Produktområde 1: Retsmedicin Produktområde 2: Trafikmedicin Hovedområde 2b: Rets- og trafikmedicin Ydelse 1: Afholdelse af retslægelige ligsyn og konferering af potentielle retslægelige ligsyn. Arbejdet udløser tilsynssager beskrevet under fagligt tilsyn. Ressourceanvendelsen er baseret på 4.200 afholdte ligsyn, inkl. 500 ligsyn afholdt på Retsmedicinsk Institut i København for Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Resultatkrav 1. Alle sager behandlet. 90 75 67,5 Ydelse 1: Stillingtagen til helbredsproblemer af betydning for køreegnethed. Ressourceanvendelsen er baseret på behandling af 30.000 kørekortsager. Resultatkrav 1. Automatisering af kørekortsagsbehandlingen ved hjælp af ESDH-systemet. Resultatkrav 2. Alle sager behandlet. 1. Bliver ikke målt i år 2. 100 25 25 Hovedområde 3: Planlægning 32

Produktområde 1: Formidling af nationale sundhedsplaner Produktområde 2: Faglig rådgivning om speciale- og sundhedsplanlægning Produktområde 3: Beredskabsplanlægning og vagtberedskab Produktområde 1: Kvalitetsrejsen Produktområde 2: Faglig integration af Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsnet Produktområde 3: Etablering af intranettet Ydelse 1: Kontakt til amternes plankontorer. Opgaven er under omlægning i 2004. Journalsystemet er derfor ikke tilpasset til at kunne måle ydelserne. Resultatkrav 1. Videregivelse af nationale sundhedsplaner til amtslige sundhedsmyndigheder på anmodning fra Sundhedsstyrelsen. Resultatkrav 2. Møder i amtslige sundhedsplanfora for hver af Sundhedsstyrelsens udmeldte planer. Ydelse 1: Yder konkret bistand i forbindelse med indhentning af den for Sundhedsstyrelsen nødvendige information til den nationale speciale- og sundhedsplanlægning. Resultatkrav 1: Kontakt til de amtslige sundhedsforvaltninger med henblik på at indhente den nødvendige og tilstrækkelige information og videreformidling af denne til Sundhedsstyrelsens fagkontor. Ydelse 1: Beredskabs- og vagtindsats, når det er påkrævet 1. 100 2. 100 25 25 Bliver ikke målt i år 25 - Resultatkrav 1. Beredskab/vagt er aktivt 24 timer 365 dage årligt. Resultatkrav 2. Vagten passes tilfredsstillende. 1. 100 2. 100 50 50 Hovedområde 4: Dokumentation (ELI har ingen opgaver indenfor dette område) Hovedområde 5: Intern opgavetilrettelæggelse Ydelse 1: Udarbejdelse af kontraktstyringsaftale for 2005 Resultatkrav 1. Inddragelse af samtlige kontaktfora i kontraktprocessen. Resultatkrav 2. 2005-kontrakten er færdig før 31. december 2004. Ydelse 1: Faglig integration af styrelsens og Embedslægevæsenets virksomhed, herunder fælles strategiudvikling 1. 100 2. 100 30 30 Resultatkrav 1. Der fastlægges fælles strategier for styrelsens og Embedslægevæsenets virksomhed inden for de fire faglige hovedområder som oplæg til kontraktkrav for 2005. 100 0 0 Ydelse 1: Ibrugtagning af Intranettet. Fra en skæringsdato i 2004 lægges alle nye beslutninger på Intranettet. Datoen ændret til 1.4.2005 0 0 33