Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 6. april 1994 om uddannelsen som kvalitetstekniker

Relaterede dokumenter
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 23. april 1992 om uddannelsen som aalisakkerisuuneq (fiskeindustritekniker).

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger. Kapitel 1. Uddannelsens formål. Kapitel 2.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 37 af 12. september 1994 om fåreholderuddannelsen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 6. marts 2001 om uddannelsen til sundhedsassistent. Kapitel 1. Uddannelsens formål og brancheudvalg

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.

I medfør af 1 og 6 i landstingsforordning nr. 1 af 4. maj 1990 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning fastsættes:

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Klare MÅL. Naturfag F/E

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på 1. hovedforløb

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Studieordning for faget matematik

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

Ramme for prøve i grundfagene

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)


Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 9. april 2001 om karakterskala og anden bedømmelse.

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Grundfagsprøve i Dansk C-niveau

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse. Kapitel 1 GGS-skalaen

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Klare MÅL. Matematik F/E

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding

Ramme for prøve i områdefag PAU

Klare MÅL. Matematik D/C

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedshjælper

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 7. december 2000 om uddannelse af socialrådgivere. Kapitel 1. Styrelsen af uddannelsen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Første del af Grundforløbet

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet

Kemi B stx, juni 2010

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 12. september 1997 om den pastoralteologiske uddannelse

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016

Praktikvejleder træf Social- og sundhedsassistent uddannelsen

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015

Ramme for prøve i grundfag EUD og EUX Januar 2017

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Lokal studieordning for. DTU, Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne 1 årigt forløb

Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Transkript:

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 6. april 1994 om uddannelsen som kvalitetstekniker I medfør af 1, stk. 2, i landstingsforordning nr. 16 af 28. oktober 1993 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning fastsættes: Kapitel 1. Formål og varighed 1. Formålet med uddannelsen som kvalitetstekniker er at kvalificere eleven til at virke som medarbejder i laboratorier i fiskeindustrien, levnedsmiddelindustrien og dermed beslægtede brancher. Stk. 2. Uddannelsen har endvidere til formål at bibringe eleven grundlæggende forståelse for og færdigheder i hygiejne, at udtage prøver til kemiske og biologiske analyser, at gennemføre laboratoriearbejde, og at bearbejde og vurdere analyseresultater, at forestå laboratorieindretning og organisere laboratoriearbejde, at gennemføre kurser for medarbejdere uden særlig faglig uddannelse, samt at forestå levnedsmiddel og miljøkontrol. 2. Uddannelsen varer to år og består af fire sammenhængende semestre. Kapitel 2. Optagelsesbetingelser 3. Til uddannelsen kan optages personer, der har gennemført: 1) uddannelsen som aalisakkerisoq/fiskeindustriassistent 2) en dermed beslægtet grunduddannelse inden for levnedsmiddelindustrien eller 3) en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Der kan endvidere optages personer med anden uddannelsesmæssig baggrund, såfremt den efter brancheudvalgets skøn kan give tilsvarende grundlag for at gennemføre uddannelsen som kvalitetstekniker. Stk. 3. Ansøgere skal endvidere kunne forstå og gøre sig forståelig, skriftligt og mundtligt, på grønlandsk og dansk og opfylde skolens krav til kundskaber i regning. Stk. 4. Skolen kan, efter vurdering, stille krav om op til l års relevant erhvervserfaring for ansøgere uden praktisk erfaring. 4. Såfremt en uddannelsesinstitution eller et lokalt erhvervsuddannelsesudvalg indstiller en ansøger til optagelse, gives samtidig en vejledende udtalelse om ansøgerens egnethed til at gennemgå uddannelsen på normeret tid. Kapitel 3. Uddannelsens indhold

5. Undervisningen på uddannelsens første år (1. og 2. semester) omfatter 1440 lektioner i følgende fag: 1) fiskebehandling................. 540 lektioner 2) hygiejne med kemi og mikrobiologi.. 280 lektioner 3) fiskeri og fiskeribiologi............ 160 lektioner 4) matematik og statistik............. 140 lektioner 5) arbejdsledelse/organisation......... 80 lektioner 6) edb.......................... 80 lektioner 7) kommunikation.................. 80 lektioner 8) idræt......................... 80 lektioner Stk. 2. Undervisningen på uddannelsens andet år (3. og 4. semester) omfatter 1420 lektioner i følgende fag: 1) fysik med laboratorieteknik......... 120 lektioner 2) kemi med laboratorieteknik......... 200 lektioner 3) matematik og edb................ 120 lektioner 4) mikrobiologi og bioteknik........... 200 lektioner 5) apparatlære..................... 40 lektioner 6) laboratoriesikkerhed............. 30 lektioner 7) førstehjælp/brandbekæmpelse....... 30 lektioner 8) kvalitetsstyring.................. 280 lektioner 9) praktisk laboratoriearbejde........ 320 lektioner 10) Idræt......................... 80 lektioner Stk. 3. I de sidste 6 uger af 4. semester udarbejder eleven selvstændigt et speciale. 6. Eleven vælger et specialeområde til selvstændig fordybelse under vejledning af en lærer. Stk. 2. Specialeområdet skal vælges inden udgangen af 3. semester og godkendes af en lærer. Stk. 3. Formålet med specialet er, at eleven selvstændigt skal kunne beskrive og vurdere resultatet af et praktisk orienteret projekt med relationer til fremtidigt arbejdsområde. Stk.4. Specialeområdet skal gå på tværs af de i 5, stk. 2, nævnte fag, men kan undtagelsesvist begrænses til kun ét fag. Specialet kan dog ikke begrænses til et af følgende fag: matematik/edb, apparatlære, laboratoriesikkerhed, førstehjælp/brandbekæmpelse eller idræt. Stk. 5.Specialeperioden afsluttes med en af eleven udarbejdet rapport. 7. Formålet med undervisningen i de enkelte fag er: 1) I fiskebehandling, at eleven opnår forståelse for kvalitet og holdbarhed af fersk fisk og de faktorer, der har indflydelse på nedbrydningen af fisken. Endvidere, at eleven forstår betydningen af korrekt anvendt fryseteknologi og konserveringsprincipperne bag forædlede fiske varer, herunder metoder, udbytte, lovgivning og kvalitetskontrol. 2) I hygiejne, med kemi og mikrobiologi, at eleven gennem et indgående kendskab til mikrobiologiske og kemiske grundbegreber opnår forståelse for og en hensigtsmæssig holdning til levnedsmiddelbranchens hygiejneregler. 3) I fiskeri og fiskeribiologi, at eleven erhverver sig kendskab til havets økologi og opbygger forståelse for den bedst mulige udnyttelse af de tilgængelige ressourcer. 4) I matematik og statistik, at opøve eleven i grundlæggende matematiske begreber, talbehandling og redskaber, der sætter ham i stand til at forstå og anvende statistisk talmateriale. 5) I arbejdsledelse/organisation, at eleven opnår forståelse for mellemmenneskelige forhold, som har betydning i samarbejde og ledelse, samt opøves og trænes i samarbejds og ledelsesteknikker.

6) I edb, at give eleven indsigt i edb maskiners generelle anvendelse samt bibringe en forståelse for brugen og anvendelsen af tekstbehandling og regneark. 7) I kommunikation, at eleven opøves i møde og notatteknik, litteratursøgning, rapportering og demokratiske spilleregler så han erhverver færdigheder i saglig kommunikation. 8) I idræt, at eleven lærer at bruge kroppen hensigtsmæssigt og kreativt, samt opnår forståelse for alsidig fysisk træning og øver samarbejde. 9) I fysik med laboratorieteknik, at give eleven en bred forståelse for de fysiske principper og regler der er grundlaget i det anvendte laboratorieudstyr, og give ham indblik i de regler, der ligger til grund for stoffernes tre tilstandsformer. 10) I kemi med laboratorieteknik, at eleven opøver kendskab til kemiske reaktioner, mængdeberegninger, reaktionsskemaer og laboratoriearbejde. 11) I matematik og edb, at gøre eleven i stand til at bruge de matematiske redskaber, der anvendes i forbindelse med fysik, kemi og mikrobiologi i praktisk laboratoriearbejde, og at han lærer at bruge regneark til resultatbehandling, dataopsamling, databaser og grafisk bearbejdning. 12) I mikrobiologi og bioteknik, at eleven lærer at rendyrke og identificere mikroorganismer og at give ham en indføring i enkle bio tekniske arbejdsmetoder. 13) I apparatlære, at give eleven kendskab til apparaternes opbygning, principper og funktioner. 14) I laboratoriesikkerhed, at instruere eleven i omgangen med mikroorganismer og kemiske stoffer, og give ham forståelse for vigtigheden af gode og sikre arbejdsvaner i laboratoriet, i forbindelse med analysearbejde og affaldsbehandling. 15) I førstehjælp/brandbekæmpelse, at opøve eleven i en sikker og hurtig indgriben ved uheld af enhver art i laboratoriet. 16) I kvalitetsstyring, at eleven gennem laboratoriearbejdet gives en dybtgående indsigt i kvalitetsstyringsprincipper og konsekvenser for produktion, medarbejdere, kontrol og økonomi samt at eleven stifter bekendtskab med almindelige kvalitets styringssystemer. 17) I praktisk laboratoriearbejde, at give eleven mulighed for at sammenholde teori og praksis samt at give ham rutine i gængse analyse metoder og laboratoriearbejde. 8. Skolen kan tilbyde supplerende undervisning i vigtige støttefag. 9. Eleverne har mødepligt til undervisningen. Stk. 2. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning kan fastsætte regler for mødepligten. Kapitel 4. Bedømmelse og prøver 10. Under hele uddannelsen foretager skolen løbende en bedømmelse af den enkelte elevs udbytte af undervisningen og tilbyder studievejledning. 11. Ved udgangen af 2. semester gives standpunktskarakter i fagene hygiejne med kemi og mikrobiologi samt fiskeri og fiskeribiologi. Stk. 2. Senest ved udgangen af 4. semester gives standpunktskarakter i fagene matematik/edb /statistik, kvalitetsstyring og praktisk laboratoriearbejde. 12. Efter 2. semester afholdes eksamen i faget fiskebehandling. 13. Forud for specialeskrivningen i 4. semester afholdes eksamen i fagene mikrobiologi/bioteknik og fysik med laboratorieteknik/kemi med laboratorieteknik. 14. Eksaminer efter 12 og 13 kan være skriftlige såvel som mundtlige.

Stk. 2. Der gives én samlet karakter ved hver eksamen. 15. Ved afslutningen af 4. semester afholdes mundtlig eksamen i det af eleven valgte og læreren godkendte specialeområde, jf. 6. Stk. 2. Eksamen tager udgangspunkt i en af eleven udarbejdet rapport og resultaterne af det praktiske arbejde. Der gives én samlet karakter. 16. For at bestå uddannelsen som kvalitetstekniker skal eleven have opnået 1) mindst karakteren 6 i specialet, 2) et gennemsnit på mindst 6 ved de fire eksaminer og 3) et gennemsnit på mindst 6 af standpunktskaraktererne. Stk. 2. Eksaminer bedømmes af læreren i faget og af en censor, som beskikkes af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning. Stk. 3. Ved uenighed om bedømmelsen benyttes gennemsnittet af de to karakterer, såfremt dette er et helt tal. Ligger gennemsnittet midt mellem to karakterer i karakterskalaen, forhøjes til det nærmeste hele tal, såfremt censor har givet den højeste karakter, medens der rundes ned til det nærmeste hele tal, såfremt censor har givet den laveste karakter. Karakteren "13" og "0" gives dog kun såfremt lærer og censor er enige derom. 17. Har en elev ikke gennemført eller bestået en eksamen, kan eleven genindstilles 2 gange til samme eksamen. Stk. 2. Brancheudvalget kan i ganske særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. 1. 18. Der gennemføres sygeeksamen for elever, der på grund af dokumenteret sygdom eller andet lovligt forfald, ikke har deltaget i den ordinære eksamen. Stk. 2. Syge og reeksamen afholdes senest i forbindelse med næste ordinære eksamen. Kapitel 5. Uddannelsesbevis 19. Efter bestået eksamen udsteder skolen bevis for gennemført uddannelse til kvalitetstekniker. Beviset skal indeholde standpunkts- og eksamenskarakterer. Stk. 2. Endvidere gives en kortfattet udtalelse vedrørende elevens stabilitet, interesse og samarbejdsevner. Kapitel 6. Forskellige bestemmelser 20. Brancheudvalget for fiskeindustriområdet er brancheudvalg for uddannelsen som kvalitetstekniker. 21. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse vedrørende faglige forhold, kan indbringes for brancheudvalget inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Stk. 2. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse vedrørende andet end faglige forhold, kan indbringes for Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. 22. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning kan efter indstilling fra brancheudvalget tillade midlertidige afvigelser fra denne bekendtgørelse som led i forsøg eller udvikling af uddannelsen.

23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1994 med virkning for undervisningsåret 1993 1994. Grønlands Hjemmestyre, den 6. april 1994 Marianne Jensen / Aqigssiaq Møller