Notat Dato: 04.11.2014 Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: 7743 9280 Initialer: MSS Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 169 9400 Nørresundby Oversvømmelseskort for tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune Afrapportering af Trin 1 og Trin 2 beregninger Indledning Aalborg Kommune har anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S om at udarbejde oversvømmelseskort for byområderne i de tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommuner. Oversvømmelseskortet skal udarbejdes i henhold til Bekendtgørelse nr. 1222 af den 14. december 2012, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 vedr. oversvømmelseskort og vejledning for klimatilpasningsplaner. Opgaven tager udgangspunkt i den beskrivelse, der fremgår af Naturstyrelsens vejledning Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, side 31. I Naturstyrelsens vejledning står der på side 31: Kommunen kan anmode vandselskaberne om at udarbejde oversvømmelseskortet. Bekendtgørelse 1222 af 14.12.2012 giver kommunerne mulighed for at bestille ét oversvømmelseskort fra vandselskaberne. Oversvømmelseskort for spildevand skal ifølge bekendtgørelsen tilvejebringes af vandselskabet i to trin. I trin 1 udpeges de kloakker, der ikke vil have kapacitet til de estimerede hændelser i 2050. Der beregnes på voluminer og vandstande i en endimensionel dynamisk afløbsmodel. På baggrund af den viden, der kommer ind fra den endimensionelle afløbsmodel, kombineret med kortmateriale, der beskriver overfladen, udpeger vandselskabet i samarbejde med kommunen områder, hvor der skal gennemføres yderligere beregninger til brug for udarbejdelse af kortet. I trin 2 udarbejdes yderligere beregninger, som skal gennemføres på baggrund af en kombineret éndimensionel hydrodynamisk afløbs og overflademodel, hvor der beregnes voluminer og vandstande, eller en kombineret én og todimensionel hydrodynamisk afløbs og overflademodel, hvor der beregnes voluminer og vandstande.
På baggrund af modellerne udarbejdes oversvømmelseskort. Ved udarbejdelsen af kortene skal oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer beregnes for estimerede regnhændelser i år 2050. Der skal beregnes for 5, 10, 20, 50 og 100 års regnhændelser samt for andre regnhændelser, der fastsættes i anmodningen fra kommunalbestyrelsen. Der skal beregnes voluminer og vandstande i alle modelberegningerne for at kunne vise oversvømmelsens udbredelse. Udpegning af regnhændelser I henhold til Bekendtgørelse 1222 af 14. december 2012 skal der laves modelberegninger for gentagelsesperioder på 5, 10, 20, 50 og 100 års regn fremskrevet til år 2050. I modelberegningerne skal der anvende regnhændelser fra en nuværende regnrække, der multipliceres med en klimafaktor på henholdsvis 1,18, 1,17, 1,15, 1,14, 1,11 for regnhændelserne 100 år, 50 år, 20 år, 10 år og 5 år, beregnet af DMI for A1B scenariet. Nedenstående figur viser de kunstigt generede CDS regn, der er fremkommet ved denne fremskrivning. Det er vurderet, at en varighed på 4 timer vil dække afstrømningstiden i alle de simulerede byområder. Spildevandskomiteens Skrift nr. 28 er anvendt til generering af CDS regn. Nedenstående tabel viser i første linje regnintensiteterne i den regnrække, der anvendes til dimensionering af kloaksystemer i dag. Den anden linje gengiver regnintensiteterne for en 10 minutters hændelse (den midterste del af overstående CDS regn), fremskrevet i henhold til ovenstående retningslinjer. Side 2 af 77
Den sidste linje gengiver det regnvolumen, der er i de enkelte CDS regn i den fremskrevne situation. Gentagelsesperiode 5 år 10 år 20 år 50 å 100 år Nuværende 10 minutters intensitet (l/s/ha) 170 198 234 288 334 Fremskrevet 10 minutters intensitet (l/s/ha) 189 226 269 337 394 Volumen i fremskrevet regn (m 3 /red.ha.) 319 385 457 573 673 Udpegning af områder til Trin 1 beregning Til udpegning af de kloakker, der ikke vil have kapacitet til de estimerede regnhændelser i 2050, er der for hvert enkelt bysamfund i de 3 gamle kommuner opstillet en endimensionel hydrodynamisk afløbsmodel. Der regnes kun på de i Spildevandsplanen fælleskloakerede og separatkloakerede områder. Områder, der er spildevandskloakerede samt enkeltbeliggende ejendomme og systemer underlagt tømningsordningen, er ikke medtaget i beregningerne. I de 3 gamle kommuner er det følgende byområder. Område Tidligere Kommune Kloakeringsprincip Egense Skanse Sejlflod Spildevandskloak/Nedsivning Dokkedal Sommerhusområde Sejlflod Nedsivning Hals Hou Sommerhusområde Hals Spildevandskloak/Nedsivning Lundby Nibe Spildevandskloak St. Ajstrup Nibe Spildevandskloak Halkær Nibe Spildevandskloak Djørup Nibe Spildevandskloak Skørbæk Nibe Spildevandskloak I de 3 gamle kommuner er der ifølge Spildevandsplanen 31 byområder, der skal indgå i trin 1 beregningerne. Byområderne indeholder i alt ca. 1.450 ha. kloak, der håndterer overfladevand, fordelt på 87 ha. fælleskloak og 1.363 ha. separatkloak. De 31 bysamfund er: Gl. Hals Kommune 1. Stae 2. Vester Hassing 3. Gandrup 4. Øster Hassing 5. Ulsted Side 3 af 77
6. Holtet 7. Hou 8. Hals Gl. Nibe Kommune 9. Nibe 10. Skalhuse 11. Vokslev 12. Bislev 13. Sebbersund 14. Valsted 15. Barmer 16. Farstrup 17. Kølby 18. Staun Gl. Sejlflod Kommune 19. Storvorde 20. Rødden 21. Gudumholm 22. Lillevorde 23. Gudum 24. Gudumlund 25. Komdrup 26. Sejlflod 27. Nr. Kongerslev 28. Kongerslev 29. Dokkedal 30. Egense 31. Mou Beregningsprogrammet Mike Urban er anvendt til beregning af voluminer og vandstand i trin 1. Det rådgivende ingeniørfirma EnviDan har forestået beregningerne for Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Der er på baggrund af beregningerne udarbejdet et kortbilag for hver at de 31 byområder (se efterfølgende sider). Kortgrundlaget viser et stuvningsindeks, der udtrykker, hvor ofte der kan forventes opstuvning på terræn i de enkelte brønde. Til brug for denne illustration er der gennemført beregninger med en teoretisk 5 års regn for estimerede regnhændelser i 2050, benævnt T5 på illustrationen. Ligeledes er der gennemført lignende beregningerne for 10 års, 20 år, 50 års og 100 års regn for estimerede regnhændelser i 2050. Stuvningsindekset illustrerer således, ved hvilken af disse regnhændelser der først observeres vand på terræn forårsaget af opstuvning fra kloakken. Udpegning af områder til Trin 2 beregning Med udgangspunkt i de afrapporterede Trin 1 beregninger har Aalborg Kommune i samarbejde med Aalborg Forsyning, Kloak A/S på et møde den 25. august 2014 udpeget de områder, der skal beregnes mere detaljeret i henhold til vejledningens trin 2. Side 4 af 77
Som grundlag for denne udpegning er alle Trin 1 beregninger suppleret med en simpel overfladebeskrivelse i form af gengivelse af topografiske lavningspunkter på de efterfølgende bilag. Desuden er beskrivelserne suppleret med erfaringer omkring drift og eventuelle oplevede oversvømmelseshændelser fra driftspersonalet hos Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Driftspersonalet ligger kun inde med få registreringer af borgerhenvendelser i forbindelse med terrænoversvømmelser i de tidligere kommuner. Der har været følgende borgerhenvendelser i de tidligere kommuner: Adresse Tidligere Kommune Anmeldt dato Bemærkning Doktorvej 17, 9280 Storvorde Sejlflod 23 05 2014 Terrænoversvømmelse Østerkærvej 99, 9240 Nibe Nibe 20 12 2013 Terrænoversvømmelse Skivervej 5, 9362 Gandrup Hals 24 05 2013 Terrænoversvømmelse Møllesøvej 1, 9280 Storvorde Sejlflod 16 07 2012 Terrænoversvømmelse Vår Skovvej 1D, 9240 Nibe Nibe 28 05 2012 Terrænoversvømmelse Følgende henvendelser er desuden indhentet fra skadesservicefirmaer: Adresse Tidligere Kommune Anmeldt dato Bemærkning Hans Povlsensvej 3, 9240 Nibe Nibe 10 08 2009 Kælderopstuvning Industrivej 5, 9240 Nibe Nibe 06 09 2011 Kælderopstuvning Det besluttedes på mødet den 25. august 2014, at det vil være muligt at udarbejde de nødvendige klimatilpasningsplaner på baggrund af de på trin 1 niveau udarbejdede oversvømmelseskort i 27 af de 31 byområder. I 4 byområder, Ulsted, Hals, Nibe og Storvorde, vurderedes det, at oversvømmelseskortene skal suppleres med beregninger på trin 2 niveau. Ulsted Trin 1 beregning viser, at der vil ske terrænoversvømmelse på den lavtliggende Jyllensgade, der servicerer byens skole og flere erhvervsvirksomheder, bl.a. et pengeinstitut. Jyllensgade modtager regnvand fra en stor del af byen via mange sidetilløb. Regnafstrømning sker uforsinket mod øst til Ulsted Bylandløb. Ulsted udvælges til trin 2 beregning begrundet i denne forøgede risiko for oversvømmelser af skadesvoldende karakter ved centrale bygninger og tilhørende infrastruktur samt som eksempel på et mindre bysamfund med uforsinket afledning til vandløb. Side 5 af 77
Hals Trin 1 beregning viser, der vil ske terrænoversvømmelse flere steder i byens centrum, hvor størstedelen af byens handelsliv er beliggende. Regnafstrømningen er meget påvirket af vandstanden i Limfjorden og i det bynære vandløb, Skiveren. Hals udvælges til trin 2 beregning begrundet i den forøgede risiko for oversvømmelse af bymodte og tilhørende infrastruktur, der i værdikortlægningen er vurderet som et af de mest kritiske områder i byen. Hals er desuden en by med et stort byudviklingspotentiale, hvorfor en mere sikker beskrivelse af regnafstrømningen i området vil give et bedre grundlag for kloakering af disse nye områder. En mere nøjagtig modellering af Skiverens betydning for regnafstrømningen vil blive inddraget i trin 2 beregningen. Nibe Nibe er udover Gudum by det eneste byområde i de 3 gl. kommuner, hvori der fortsat er dele af byen, der er fælleskloakerede. Regnafstrømningen er samlet med udløb fra meget store områder centralt i byen, hvilket giver en øget risiko for terrænstuvning i den gamle bydel, der er beliggende lavt, tæt ved Limfjorden. Byen brydes af et rørlagt vandløb, Tyvedalsgrøften, hvis funktion er kapacitetsbegrænsende i forhold til den nuværende regnafstrømning. Nibe udvælges til trin 2 beregning begrundet i den forøgede risiko for oversvømmelse af den gamle bydel, der har stor kultur og oplevelsesmæssig værdi. Nibe er desuden en by med et meget stort byudviklingspotentiale, og en by, hvor regnafstrømningen i dele af byen er iblandet spildevand, hvilket lokalt kan have uhensigtsmæssige miljømæssige konsekvenser. En mere nøjagtig modellering af Tyvedalsgrøftens betydning for regnafstrømningen vil blive inddraget i trin 2 beregningen. Storvorde Trin 1 beregningen viser, at store dele af byen har begrænset kapacitet med deraf følgende risiko for terrænoversvømmelser. Byen er placeret på et fladt terræn med begrænsede muligheder for at opnå tilstrækkeligt fald på regnvandsledningerne. Storvorde udvælges til trin 2 beregning begrundet i de mange beregnede terrænoversvømmelser, som generelt forøger risiko for kritiske skader på bygninger og infrastruktur i centrale dele af byen. Storvorde er en by med et stort byudviklingspotentiale, hvorfor en sikker struktur for regnafstrømning kan få betydning for, hvor og i hvilken retning byen bør udvikles. En mere nøjagtig modellering af Storvorde vurderes også generelt at kunne give et bedre grundlag for at vurdere, om modelleringerne på trin 1 overestimerer terrænoversvømmelserne som følge af det relativt simple datagrundlag, beregningerne hviler på. Side 6 af 77
Gennemførelse af Trin 2 beregning For de udvalgte områder Hals, Ulsted, Nibe og Storvorde er der i trin 2 udført supplerende beregninger, som tager udgangspunkt i en kombineret afløbs og overflademodel. Den allerede opstillede Mike Urban model er her kombineret med en Mike 2Doverland model, der med udgangspunkt i den digitale terrænmodel (DHyM/Rainmodellen fra Geodatastyrelsen) danner grundlag for at kunne simulere, hvordan oversvømmelseshændelser beregningsmæssigt arter sig, når der er opstuvning over terræn. Terrænmodellen er inddelt i felter af 4x4m og modificeres ved, at bygningsflader hæves og ved, at evt. ikke modellerede vandveje åbnes. Beregningerne er udført af EnviDan. Resultatet er dokumenteret via kortbilag, der viser den maksimale udbredelse af de beregningsmæssige oversvømmelseshændelser for en gentagelsesperiode på hhv. 5, 10, 20, 50 og 100 år. Der er udarbejdet ét kortbilag for hver af de 4 byområder indeholdende de beregnede vanddybder vist i kvadrater af 4x4m. Til beregningerne er der til de væsentligste terrænoversvømmelser knyttet bemærkninger om: 1. Årsag: Vurdering af, hvad der skønnes at være de primære årsager til oversvømmelserne, fx begrænsninger i ledningsdimension eller høj vandstand i recipient. 2. Konsekvenser: Vurdering af, hvilke af de oversvømmede områder der skønnes at kunne forårsage skade på bebyggelser, og hvilke der består af grønne arealer og mark. 3. Løsningsforslag: Overordnet vurdering af, hvilke løsninger der skønnes at kunne reducere risiko og hyppighed af de beregnede terrænoversvømmelser. Resultaterne af trin 2 beregningerne er indarbejdet i nærværende notat under de 4 udvalgte byområder. Side 7 af 77
1. Stae Side 8 af 77
1. Stae Stae er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via udløb i den nordlige og sydlige del af byen. Generelt er der flere beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Stuvninger til terræn fremkommer som følge af, at kapaciteten af de afskærende overfladevandsledninger ikke er tilstrækkelig, samt af at vandstanden i vandløbet står ved rørtop. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsende ledningsstrækninger (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Dog vil vandet sandsynligvis samle sig på markerne syd for byen. Terrænopstuvning i delområde 2: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Dog vil vandet sandsynligvis samle sig på markerne syd for byen. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i den resterende del af Stae vurderes på baggrund af de udførte beregninger for relativt begrænset i forhold til ovenstående områder. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Stae, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 9 af 77
2. Vester Hassing Side 10 af 77
2. Vester Hassing Vester Hassing er separatkloakeret, og afvanding af byen sker centralt via få udløb med relative store tilknyttede oplande, hhv. i den sydlige og vestlige del af byen. Generelt er der flere beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Stuvninger til terræn fremkommer som følge af, at kapaciteten af de afskærende overfladevandsledninger ikke er tilstrækkelig, samt at vandstanden i vandløbet står ved rørtop. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Dog vil vandet sandsynligvis samle sig på markerne syd for byen. Terrænopstuvning i delområde 2: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Det vurderes endvidere, at terrænoversvømmelsen vil samles i lavningen ved bydam/grønt areal i byens centrum. Terrænopstuvning i delområde 3: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i den resterende del af Vester Hassing vurderes på baggrund af de udførte beregninger for relativt begrænset i forhold til ovenstående områder. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Vester Hassing, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 11 af 77
3. Gandrup Side 12 af 77
3. Gandrup Gandrup er separatkloakeret, og afvanding af byen sker centralt via få udløb med relativt store tilknyttede oplande, hhv. i den sydlige og østlige del af byen. Generelt er der flere beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Stuvninger til terræn fremkommer som følge af, at kapaciteten af de afskærende overfladevandsledninger ikke er tilstrækkelig, samt at recipienten syd for byen, der er rørlagt, er kapacitetsbegrænsende (Gandrup Søndre Kloakgrøft). Det er observeret en borgerhenvendelse ved Skivervej 5 i forbindelse med terrænopstuvning. Terrænopstuvning i delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning i vandløb (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Dog vil vandet sandsynligvis samle sig på markerne syd for byen. Terrænopstuvning i delområde 2: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Terrænet er lavere på begge sider af den afskærende overfladevandsledning i Borgergade. Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Det vurderes endvidere, at vandet vil samle sig ved lavningen i byens centrum. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i den resterende del af Gandrup vurderes på baggrund af de udførte beregninger for relativt begrænset i forhold til ovenstående områder. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Gandrup, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 13 af 77
4. Øster Hassing Side 14 af 77
4. Øster Hassing Øster Hassing er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via et enkelt udløb i den sydlige del af byen. Generelt er der få beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Øster Hassing vurderes generelt for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Øster Hassing, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 15 af 77
5. Ulsted Side 16 af 77
5. Ulsted Ulsted er separatkloakeret, og afvanding af byen sker centralt via udløb med stort opland i den østlige del af byen. Generelt er der flere beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Stuvningerne til terræn fremkommer som følge af, at kapaciteten af ledningsstrækningerne ikke er tilstrækkelig, samt at vandstanden i vandløbet står ved rørtop. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet, i særdeleshed i den centrale del af byen. Terrænopstuvning i delområde 2: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Trin 1 beregning viser, at der vil ske terrænoversvømmelse på den lavtliggende Jyllensgade, der servicerer byens skole og flere erhvervsvirksomheder, bl.a. et pengeinstitut. Jyllensgade modtager regnvand fra en stor del af byen via mange sidetilløb. Regnafstrømning sker uforsinket mod øst til Ulsted Bylandløb. Ulsted udvælges til trin 2 beregning begrundet i denne forøgede risiko for oversvømmelser af skadesvoldende karakter ved centrale bygninger og tilhørende infrastruktur samt som eksempel på et mindre bysamfund med uforsinket afledning til vandløb. Trin2 beregningerne viser, udbredelsen af oversvømmelserne primært er centreret omkring afvandingsledningen i Jyllensgade og sekundært i detailoplandet til Jyllensgade (se illustration på næste side). Vandet vil på grund af det flade terræn afstrømme via veje og samles i lavningerne i og ved Jyllensgade. Der er på illustrationen af Trin 2 beregningen anvendt følgende markeringer: De store oversvømmelser optræder ved to grønne arealer i den nordlige del af byen og ved det grønne areal omkring bydammen i Ulsted, hvilket bevirker, at skaderne ved oversvømmelse af disse områder vurderes som begrænsede (Områderne er markeret på næste side med sorte cirkler). Side 17 af 77
5. Ulsted Side 18 af 77
5. Ulsted Modelberegninger viser, der er en del beboede/bebyggede områder, primært langs Jyllensgade, der oversvømmes. (Områderne er markeret på modstående side med sorte firkanter). Overordnet vil en opdimensionering af afvandingsledningen i Jyllensgade forbedre forholdene under ekstremregn. Justering af lysningshøjden i Jyllandsgades vejprofil med formål at lede overfladevandet væk fra bebyggelse og ned til bydammen vil ligeledes kunne nedbringe risiko for, at afstrømningen under ekstremregn medfører væsentlige skader på de omkringliggende bygninger og infrastruktur. Side 19 af 77
6. Holtet Side 20 af 77
6. Holtet Holtet er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via et enkelt udløb syd for byen. Generelt er der flere beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området, men det skyldes sandsynligvis, at befæstelsesgraden og tilslutningsgraden i området sandsynligvis er vurderet for højt. De teoretiske stuvninger forekommer som følge af, at kapaciteten af ledningsstrækningerne ikke er tilstrækkelig. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækninger (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Holtet, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 21 af 77
7. Hou Side 22 af 77
7. Hou Hou by er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via udløb i den nordlige, sydlige og østlige del af byen. Generelt er der få beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Stuvningerne til terræn forekommer som følge af, at vandstanden i vandløbet (Søndre Havsig Grøft) står ved rørtop. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Hævet udløbsledning medfører stuvning i systemet (Markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i den resterende del af Hou vurderes på baggrund af de udførte beregninger for relativt begrænset i forhold til ovenstående område. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Hou, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 23 af 77
8. Hals Side 24 af 77
8. Hals Hals er separatkloakeret, og afvanding af byen sker centralt via få udløb med relativt store tilknyttede oplande i den sydlige del af byen. Generelt er der flere beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Stuvningerne til terræn forekommer som følge af, at kapaciteten af ledningsstrækningerne ikke er tilstrækkelig, samt at vandstanden i Limfjorden er fastsat til kote 0,3 m. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Terrænopstuvning i delområde 2: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækninger (markeret med sort på ovenstående figur), samt tilbagestuvning forårsaget af recipientkote i Limfjorden på 0,3 m. Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Dog vil vandet sandsynligvis samle sig på i den sydlige del af byen. Terrænopstuvning delområde 3: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækninger (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Det vurderes endvidere, at vandet vil samle sig ved lavningen i byens centrum. Terrænopstuvning i delområde 4: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækninger (markeret med sort på ovenstående figur), samt tilbagestuvning forårsaget af recipientkote i Limfjorden på 0,3 m. Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i den resterende del af Hals vurderes på baggrund af de udførte beregninger for relativt begrænset i forhold til ovenstående område. Trin 1 beregning viser, der vil ske terrænoversvømmelse flere steder i byens centrum, hvor størstedelen af byens handelsliv er beliggende. Regnafstrømningen er meget påvirket af vandstand i Limfjorden og det bynære vandløb, Skiveren. Side 25 af 77
8. Hals Side 26 af 77
8. Hals Hals udvælges til trin 2 beregning begrundet i den forøgede risiko for oversvømmelse af midtby og tilhørende infrastruktur, der i værdikortlægningen er vurderet som et af de mest kritiske områder i byen. Hals er desuden en by med et stort byudviklingspotentiale, hvorfor en mere sikker beskrivelse af regnafstrømningen i området vil give et bedre grundlag for kloakering af disse nye områder. En mere nøjagtig modellering af Skiverens betydning for regnafstrømningen er inddraget i trin 2 beregningen. Trin 2 beregningerne viser, at udbredelsen af oversvømmelserne er jævnt fordelt i den centrale del af byen (se modstående side). Vandet vil primært afstrømme via veje og samles i de mange lavninger. Der er på illustrationen af Trin 2 beregningen anvendt følgende markeringer: En del af disse lavninger er i dag udlagt som grønne arealer i form af boldbane, bydam og græsplæne, hvilket bevirker, at skaderne ved oversvømmelse af disse områder vurderes som begrænsede. (Områderne er markeret på modstående side med sorte cirkler). Modelberegninger viser, der er en del beboede/bebyggede områder, der oversvømmes. (Områderne er markeret på modstående side med sorte firkanter). Det vurderes, at en mere decentral regnvandshåndtering med etablering af flere udløb til Limfjorden på begge sider af byen vil forbedre forholdene under ekstremregn, herunder begrænse det af beregningerne forventede skadesniveau på bygninger og infrastruktur. Overordnet set vil en opdimensionering af vandløbet Skiveren ligeledes medvirke til at forbedre afstrømningsforholdene under ekstremregn. Side 27 af 77
9. Nibe Side 28 af 77
9. Nibe Nibe er delvist separatkloakeret, delvist fælleskloakeret, og afvanding af byen sker via mange udløb til Limfjorden samt til et vandløb gennem byen (Tyvedalsgrøften). Overordnet afledes overfladevandet decentralt, men større områder afvandes centralt. De nuværende fælleskloakerede områder udgør i alt 67,2 ha. Generelt er der beregnet stuvning på terræn fra mange brønde i Nibe ved den teoretiske 5 års regn (T5), og stuvningerne er ikke afgrænset geografisk, men er spredt over det meste af byen. Den fælleskloakerede del af byen er placeret på fladt terræn, hvor der kun kan opnås begrænsede fald på afløbssystemet, mens den separatkloakerede del er placeret højt med fald mod Limfjorden. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området, men der i tilbagemeldingerne fra skadesservicefirmaerne observeret kælderopstuvning 2 steder i Nibe, henholdsvis i 2009 og 2011. Stuvningerne til terræn forekommer som følge af, at kapaciteten af ledningsstrækningerne ikke er tilstrækkelig, at vandstanden i Limfjorden er fastsat til kote 0,3 m, og at større kloakoplande opstrøms afledes til lavtliggende områder med høj recipientkote. Terrænopstuvning i delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækninger i fællessystem samt recipientkote i Limfjorden i kote 0,3 m. Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Terrænopstuvning i delområde 2: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede vandløb, Tyvedalsgrøften (vandløb er markeret med sort på ovenstående figur). Desuden er mange ledninger i oplandet kapacitetsbegrænsende. Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Terrænopstuvning i delområde 3: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækninger i såvel fællessystem som separatsystem (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Det vurderes, at overfladevandet vil samle sig i den sydvestlige del af området. Terrænopstuvning i delområde 4: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækninger. Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Det vurderes, at overfladevandet vil samle sig på markerne vest for området. Side 29 af 77
9. Nibe Side 30 af 77
9. Nibe Nibe er udover Gudum by det eneste byområde i de 3 gl. kommuner, hvori der fortsat er dele af byen, der er fælleskloakerede. Regnafstrømningen er samlet med udløb fra meget store områder centralt i byen, hvilket giver en øget risiko for terrænstuvning i den gamle bydel, der er beliggende lavt, tæt ved Limfjorden. Byen brydes af et rørlagt vandløb, Tyvedalsgrøften, hvis funktion er kapacitetsbegrænsende i forhold til den nuværende regnafstrømning. Nibe udvælges til trin 2 beregning begrundet i den forøgede risiko for oversvømmelse af den gamle bydel, der har stor kultur og oplevelsesmæssig værdi. Nibe er desuden en by med et meget stort byudviklingspotentiale, og en by, hvor regnafstrømningen i dele af byen er iblandet spildevand, hvilket lokalt kan have uhensigtsmæssige miljømæssige konsekvenser. En mere nøjagtig modellering af Tyvedalsgrøftens betydning for regnafstrømningen er inddraget i trin 2 beregningen. Trin 2 beregningerne viser, at udbredelsen af oversvømmelserne primært er centreret i den lavtliggende Nibe midtby og sekundært omkring Tyvedalsgrøften samt boligområdet i den sydlige del af byen (se modstående side). Der er på illustrationen af Trin 2 beregningen anvendt følgende markeringer: Oversvømmelser, bl.a. langs det øvre del af den rørlagte Tyvedalsgrøft, sker langs stisystem og grønne områder, hvilket bevirker, skader ved oversvømmelse af disse områder vurderes som begrænsede. (De grønne områder er markeret på modstående side med sorte cirkler). Regn og opspædt spildevand samles i lavninger, primært den centrale bymidte, på grund af det flade terræn. Overfladevand fra de højtliggende områder afstrømmer via veje og samles ligeledes i disse områder. Modelberegninger viser, at store bymæssige områder oversvømmes, specielt i den gamle bydel. (Områderne er markeret på modstående side med sorte firkanter). En separatkloakering af de fælleskloakerede områder i Nibe vil forbedre afstrømningsforholdene. En samtidig ændring af afløbsstrukturen til en mere decentral struktur, hvor det bagved liggende kloakopland afledes i lukkede rør til Limfjorden i flere udløb, vil også forbedre afstrømningsforholdene, specielt for den lavest beliggende del af Nibe (den gamle bydel). Ligeledes vil en opdimensionering af vandløbet Tyvdalsgrøften kunne medvirke til en væsentlig forbedring af afstrømningsforholdene langs den rørlagte grøft under ekstremregn. Side 31 af 77
10. Skalhuse Side 32 af 77
10. Skalhuse Skalhuse er separatkloakeret, og afvanding af området sker decentralt via et enkelt udløb øst for området. Generelt er der få beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Skalhuse vurderes generelt for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Skalhuse, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 33 af 77
11. Vokslev Side 34 af 77
11. Vokslev Vokslev er separatkloakeret, og afvanding af byen sker centralt via et enkelt udløb i den nordlige del af byen. Generelt er der meget få beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Vokslev vurderes generelt for meget begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Vokslev, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 35 af 77
12. Bislev Side 36 af 77
12. Bislev Bislev er for nyligt blevet separatkloakeret, og hele området vil være fuldt separatkloakeret i 2016. Afvanding af byen sker centralt via et enkelt udløb i den nordlige del af byen. Generelt er der få beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Bislev vurderes generelt for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Bislev, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 37 af 77
13. Sebbersund Side 38 af 77
13. Sebbersund Sebbersund er primært spildevandskloakeret med 2 mindre områder med nedsivning og et enkelt separatkloakeret område. Afvanding af det separatkloakerede område sker decentralt via 2 udløb i den nordlige del af byen. Generelt er der flere beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Stuvningerne til terræn fremkommer som følge af, at kapaciteten af den afskærende overfladevandsledning ikke er tilstrækkelig. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Det vurderes, at overfladevandet vil samle sig i den vestlige del af området. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Sebbersund, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 39 af 77
14. Valsted Side 40 af 77
14. Valsted Valsted er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via udløb i den nordlige, østlige og sydlige del af byen. Generelt er der flere beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Stuvningerne til terræn fremkommer som følge af, at kapaciteten af ledningsstrækningerne ikke er tilstrækkelig, samt at topografien vanskeliggør afledningen. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækninger (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Det vurderes, at vandet vil samle sig ved grønt område vest for byen. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Valsted, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 41 af 77
15. Barmer Side 42 af 77
15. Barmer Barmer er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via udløb i den nordlige del af byen. Generelt er der få beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Der løber et rørlagt vandløb gennem byen. Vandløbet er modelleret. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Barmer vurderes generelt for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Barmer, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 43 af 77
16. Farstrup Side 44 af 77
16. Farstrup Farstrup er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via udløb i den østlige og sydlige del af byen. Generelt er der få beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Der er dog registreret terrænoversvømmelse nord for Farstrup (Vår Skovvej 1D, Vår Mark) i 2012. Terrænopstuvning i delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i den resterende del af Farstrup vurderes på baggrund af de udførte beregninger for relativt begrænset i forhold til ovenstående område. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Farstrup, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 45 af 77
17. Kølby Side 46 af 77
17. Kølby Kølby er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via udløb i den vestlige del af byen. Generelt er der flere beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Stuvningerne til terræn fremkommer som følge af, at kapaciteten af ledningsstrækningerne ikke er tilstrækkelig. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1: Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækninger (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Det vurderes, at vandet vil samle sig i et par grønne områder i byen. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Kølby, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 47 af 77
18. Staun Side 48 af 77
18. Staun Staun er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via udløb i den nordlige og sydlige del af byen. Generelt er der få beregningsmæssige kapacitetsbegrænsninger i området. Driftspersonalet kender til en enkelt registreret terrænoversvømmelse forårsaget af kloakken i området (Østerkærvej 99 i december 2013). Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Staun vurderes generelt for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Staun, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 49 af 77
19. Storvorde Side 50 af 77
19. Storvorde Storvorde er separatkloakeret, og afvanding af byen sker fortrinsvist decentralt via flere små udløb, men også gennem enkelte større udløb med større tilknyttede områder. Generelt er der beregnet stuvning på terræn i mange brønde i Storvorde ved den teoretiske 5 års regn (T5), og opstuvningerne er ikke afgrænset geografisk, men er spredt over det meste af byen. Størstedelen af byen er placeret på fladt terræn, hvorfor der kun kan opnås begrænsede fald på afløbssystemet. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1 Primær årsag Tilbagestuvning fra bassin ved udløb. Mulig konsekvens Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Terrænopstuvning i delområde 2 Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsning (dimensionsreduktion) på ledninger umiddelbart opstrøms udløb. Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Terrænopstuvning i delområde 3 Primær årsag Mulig konsekvens Tilbagestuvning forårsaget af kapacitetsbegrænsning. Risiko for terrænoversvømmelser særligt med større konsekvens i den nordlige del af område 3. Terrænopstuvning i delområde 4 Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsning på de fleste berørte strækninger. Risiko for terrænoversvømmelser (få egentlige lavninger, men udpræget begrænset terrænhældning). Trin 1 beregningen viser, at store dele af byen har begrænset kapacitet med deraf følgende risiko for terrænoversvømmelser. Byen er placeret på et fladt terræn med begrænsede muligheder for at opnå tilstrækkeligt fald på regnvandsledningerne. Storvorde udvælges til trin 2 beregning begrundet i de mange beregnede terrænoversvømmelser, som generelt forøger risiko for kritiske skader på bygninger og infrastruktur i centrale dele af byen. Storvorde er en by med et stort byudviklingspotentiale, hvorfor en sikker struktur for regnafstrømning kan få betydning for, hvor og i hvilken retning byen bør udvikles. Side 51 af 77
19. Storvorde Side 52 af 77
19. Storvorde En mere nøjagtig modellering af Storvorde vurderes også generelt at kunne give et bedre grundlag for at vurdere, om modelleringerne på trin 1 overestimerer terrænoversvømmelserne som følge af det relativt simple datagrundlag, beregningerne hviler på. Trin2 beregningerne viser, at udbredelsen af oversvømmelserne er jævnt fordelt i byen (se modstående side). Der er på illustrationen af Trin 2 beregningen anvendt følgende markeringer: Oversvømmelser i den nordlige og især den nordvestlige del af Storvorde sker til markareal nord for området, hvilket bevirker, skaderne ved oversvømmelse af disse områder vurderes som begrænsede. Ved en eventuelt byggemodning af arealet nord for Storvorde skal det tages i betragtning, at overfladevand fra det eksisterende kloakopland afstrømmer og samles i området. (Områderne er markeret på modstående side med sorte cirkler). Modelberegninger viser, der ligeledes er en del beboede/bebyggede områder, der oversvømmes. (Områderne er markeret på modstående side med sorte firkanter). En opdimensionering af hovedledningerne vil kunne forbedre forholdene under ekstremregn. I det nordøstlige område kan en justering af lysningshøjden i vejprofil potentielt forbedre forholdene for beboerne under ekstrem regn. Side 53 af 77
20. Rødden Side 54 af 77
20. Rødden Rødden er separatkloakeret, og afvanding af området sker decentralt via udløb i den vestlige og sydlige del af området. Generelt er der god kapacitet i afløbssystemet i Rødden. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Rødden vurderes generelt for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Rødden, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 55 af 77
21. Gudumholm Side 56 af 77
21. Gudumholm Gudumholm er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via udløb i den østlige og sydlige del af byen. Generelt er der beregnet opstuvning på terræn ved den teoretiske 5 års regn (T5) fra mange brønde i Gudumholm. Terrænet i området er primært beliggende under kote 5,0 m. Driftspersonalet kender til en enkelt terrænoversvømmelse ved Doktorvej 17 (2014) forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1 Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser. Det vurderes, at overfladevandet vil samle sig på markerne vest for området. Terrænopstuvning i delområde 2 Primær årsag Kapacitetsbegrænsede ledningsstrækning. Mulig konsekvens Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Terrænopstuvning i delområde 3 Primær årsag Kapacitetsbegrænsning umiddelbart opstrøms udløb. Mulig konsekvens Risiko for terrænoversvømmelser opstrøms i deloplandet. Terrænopstuvning i delområde 4 Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsning umiddelbart opstrøms udløb. Risiko for mindre terrænoversvømmelse primært af ikkebebyggede arealer. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Gudumholm, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 57 af 77
22. Lillevorde Side 58 af 77
22. Lillevorde Lillevorde er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via udløb i den vestlige del af byen. Generelt vurderes kapaciteten af afløbssystemet tilfredsstillende. Ved den teoretiske 5 års regn (T5) er der beregnet opstuvning over terræn fra to brønde. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Lillevorde vurderes generelt for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Lillevorde, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 59 af 77
23. Gudum Side 60 af 77
23. Gudum Gudum er fælleskloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via to overløbsbygværker med afløb til en pumpestation i den vestlige del af byen. Generelt er der tilfredsstillende kapacitet i afløbssystemet i Gudum. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Gudum vurderes generelt for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Gudum, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 61 af 77
24. Gudumlund Side 62 af 77
24. Gudumlund Gudumlund er separatkloakeret, og afvanding af byen sker centralt via et enkelt udløb i den nordvestlige del af byen. Generelt er der beregnet en opstuvning til terræn ved den teoretiske 5 års regn (T5) fra en række brønde i Gudumlund. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1 Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsning i ledninger umiddelbart opstrøms udløb. Risiko for terrænoversvømmelser i kloakoplandet. Det vurderes, at terrænoversvømmelsen vil samles i lavningen i byens centrum. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Gudumlund, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 63 af 77
25. Komdrup Side 64 af 77
25. Komdrup Komdrup er separatkloakeret, og afvanding af byen sker centralt via et enkelt udløb i den vestlige del af byen. Generelt er der beregningsmæssigt god kapacitet i afløbssystemet i Komdrup, og ved den teoretiske 5 års regn (T5) beregnes ingen stuvning til terræn. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Komdrup vurderes generelt for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Komdrup, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 65 af 77
26. Sejlflod Side 66 af 77
26. Sejlflod Sejlflod er separatkloakeret, og afvanding af byen sker decentralt via flere udløb i den vestlige del af byen. Generelt er der kun beregnet opstuvning til terræn fra et mindre antal brønde i Sejlflod ved den teoretiske 5 års regn (T5). Konsekvenserne af terrænoversvømmelser ved den teoretiske 5 års regn (T5) vurderes at være små i forhold til beboelser. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1 Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsninger på enkelte delstrækninger. Risiko for terrænoversvømmelser primært af markareal og/eller grønne områder. Terrænopstuvning i delområde 2 Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsning. Risiko for terrænoversvømmelse af beboelser, primært i delområdets østlige del. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Sejlflod, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 67 af 77
27. Nr. Kongerslev Side 68 af 77
27. Nr. Kongerslev Nr. Kongerslev er separatkloakeret, og afvanding af byen sker centralt via et enkelt udløb i den nordlige del af byen. Generelt er der kun beregnet opstuvning til terræn fra et mindre antal brønde i Nr. Kongerslev. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Der er overordnet set stort fald på både terræn og afløbssystem, hvorfor risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i Nr. Kongerslev generelt vurderes for relativt begrænset. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Nr. Kongerslev, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 69 af 77
28. Kongerslev Side 70 af 77
28. Kongerslev Kongerslev er separatkloakeret, og afvanding af byen sker primært centralt via et større udløb i den sydøstlige del af byen, mens der sekundært er decentral afledning fra enkelte mindre kloakoplande. Generelt er der beregnet stuvning på terræn fra mange brønde i Kongerslev ved den teoretiske 5 års regn (T5), og problemerne er ikke afgrænset geografisk, men er spredt over det meste af byen. Driftspersonalet kender ikke til terrænoversvømmelser forårsaget af kloakken i området. Terrænopstuvning i delområde 1 Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsning primært ved udløb i sydøstlig del af byen (markeret med sort på ovenstående figur). Risiko for terrænoversvømmelser i lavninger i centrale dele af byen. Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i den resterende del af Kongerslev vurderes på baggrund af de udførte beregninger for relativt begrænset i forhold til ovenstående område. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Kongerslev, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 71 af 77
29. Dokkedal Side 72 af 77
29. Dokkedal Dokkedal er fornyligt blevet separatkloakeret, og hele området vil være fuldt separatkloakeret i 2016. Afvanding af byen sker decentralt via flere udløb i den vestlige del af byen. Generelt er der beregnet opstuvning på terræn ved den teoretiske 5 års regn (T5) i få brønde i Dokkedal. Terrænet i området er primært beliggende under kote 7,0 m. Driftspersonalet kender til en enkelt terrænoversvømmelse på Møllesøvej (2012) forårsaget af kloakken i området. Hændelsen er fra før separatkloakering blev gennemført i området. Terrænopstuvning i delområde 1 Primær årsag Mulig konsekvens Kapacitetsbegrænsning (markeret med sort på ovenstående figur). Oversvømmelse af område uden beboelse (markareal). Risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i den resterende del af Dokkedal vurderes på baggrund af de udførte beregninger for relativt begrænset i forhold til ovenstående område. Ovenstående vurderes at være tilstrækkeligt detaljeret til at udgøre oversvømmelseskortet for Dokkedal, hvorfor der ikke er behov for iværksættelse af trin 2 beregninger for dette byområde. Side 73 af 77