For 17 år siden traf jeg min mand. Han fortalte en masse om campinglivet og hvordan han havde holdt ferier med børnene (4 stykker) hver sommer og sommetider også efterår. I min pure ungdom var jeg spejder og spejderfører og naturligvis har jeg ligget i telt. Boede på Grønland i mange år, hvor vi naturligvis teltede en del om sommeren i fjordene. MEN campist nej, det var nok ikke lige mig heller ikke i perioden, hvor min eneste søn var mindre. Jeg har boet på 100-vis af hoteller i perioden som selvstændig, hvor jeg forhandlede kontrakter rundt om i Europa. I starten af vores samliv, havde vi et væddemål. Et fuldstændig vanvittigt væddemål set i bakspejlet. Naturligvis var jeg 100% sikker på, at det tabte jeg ikke. Det gjorde jeg. Indsatsen var høj, Ove fik håndsret over mig i alle ferier fremover og resten af livet. Jeg fik dog mulighed for at vælge en ting, som Ove skulle respektere. Campingpladsernes bade- og toilet forhold skulle være godkendt af mig - uden vrøvl fra hans side - og hvis ikke, kørte vi videre, til vi fandt en, der levede op til mine krav. Vi har toilet og bad om bord, men rengøring af badet skulle jeg i givet fald hænge på så! Det tog min mand 3 år, før han fik mod til, at invitere mig på campingtur og ind i hans gamle campingvogn (denne stod meget flot, alt hvad han rører ved, er passet efter alle kunstens regler). Jeg har det sådan, at taber man et væddemål, har man, at tage det med et smil og sætte al sin energi ind på, at det bliver de bedste ferier, man kan opleve. Jeg har aldrig siden væddet om noget som helst og kommer heller ikke til det, selvom min mand gentagne gange forsøger, at få mig lokket på den galaj. Vores første tur gik til Frankrig, vi sad begge i lederjob i Danmark. Det blev 3 uger i hans gamle vogn. Skal jeg bruge tid på at lave lækker mad, skal bordet dækkes og se godt ud en gryde på bordet er ikke i min optik. Kandelaberne skal på bordet. På vores første tur, bar jeg dem ind i campingvognen, min mand bar dem ud. Til sidst fik jeg dog gemt dem inklusiv andre ting et sted, han ikke ledte. Hurra de var med. Året efter kom det gule stel fra fordumstider på loftet (nu er det retro, vi kan formentlig få en masse penge for det, skåle og bestik og alt er der). Jeg skyndte mig at bestille 4-kantede tallerkener og andet sorte i bunden og hvide på overfladen. Sort er min farve. Fik købt ordentlige glas og ikke det plastik og så videre lad I blot tankerne flyve, det var en herlig ferie ikke uden, de små kampe. Vi ville tilbage til Fayence, en by et område, vi har besøgt mange gange uden campingvogn. Den første campingplads ankom vi til i frokostpausen. Heldigvis var der lukket mellem 12.30 og 14.30. Pladsen var meget mørk og det var en meget varm dag. Vi gik en tur på pladsen og det blev med fingeren nedad i forhold til toilet og bad. I udkanten af Fayence lå en anden campingplads Le Parc, ejet af en fransk dame og hendes tyske partner. Den plads synes jeg var dejlig, her blev vi under hele ferien med afstikkere til Cannes, Nice, Esterel bjergene og naturligvis en tur til Monaco. Campingpladsen - se her http://campingleparc.com Ove kendte til campinglivet, jeg var novice. Jeg troede blindt på hans anbefalinger, med hans erfaring kunne han jo lære mig noget. Oves forslag - efter at vognen var på plads, møblerne sat ud. Sæt dig her, så kan du se ud over pladsen. Pladserne var rimelig store. Jeg fandt næste dag ud af, hvad han var forskånet for, ved at sidde og kigge ud på marker og bjerge. Jeg bestilte ikke andet end at sige bonjour dreje hovedet og sige bonjour igen. Havde fornemmelsen af, at hele pladsen skulle forbi og se vores menageri. Ved siden af os lå et hollandsk ægtepar og på den anden side et tysk. Jeg dækkede op med kandelaberne, frugtskåle, fade og jeg skal komme efter dig. De andre satte gryderne på bordet, men på anden/tredie dagen dækkede de som end også op. Ja, gode ting smitter.
Det har jeg opdaget mange gange undervejs og i alle årene. Turen gik super godt. Vi forsøgte igen ½ år efter. Nu blev min mand dog enig med sig selv om, at den gamle vogn skulle skiftes, sengen var på tværs i vognen og egentlig sofa, godt nok med en god madras. Til min 65 års fødselsdag (altså snart 10 år siden) fik jeg en skøn vogn Hobby Excelsior med rundsiddegruppe i hvidt læder, lys, dejlig dobbeltseng, stort køkken, toilet og bad vi bruger dog ikke badet. Når vi har besøg derude tror folk fortsat, at vognen er ny. Den bliver altså også pudset og plejet. I mange år var vi af sted med golf-venner (som er vores bedste venner) for at spille golf. Normalt fløj vi, men nu var vi ude af arbejdsmarkedet. Campingvognen på ryggen og vi drog mod Sesimbra i Portugal. Vennerne fløj fortsat ned for at spille golf med os, spise godt og spille kort om aftenen. Vejret i marts op mod april, var forfærdeligt. Vi boede på den eneste campingplads i Sesimbra, en kommunal plads. Parque Municipal de Campismo Forte do Cavalo Udsigten forrygende og mere end fantastisk, det var det eneste positive at sige om den plads. Når jeg skulle i bad, måtte Ove holde vagt udenfor. Jeg brugte en halv dag på at lede efter varmt vand, det viste sig, at det var der ikke til opvask. Der var kun en bruser, der duede med lidt varmt vand, vandet måtte man springe efter for at få det på sig og så var det hos mændene. Selve receptionen fin og ny renoveret men resten uha uha. Det stormede og peb om ørene på os. Vennerne drog til Danmark med fly. Vi kiggede på hinanden, pakkede sammen og flygtede fra vejr, kulde og campingplads tværs over Portugal tværs over Spanien. Ove i korte bukser, det var vel forår. 8 grader og blåfrossen, var han, når der skulle tankes. I Spanien, havde vi udset os en helt ny plads, Campingcheque og ACSI plads efter beskrivelsen ca. 25 kilometer fra kysten i Valencia Regionen og Castellon området. Vi kørte tværs over Portugal og Spanien i slutningen af marts, det regnede, det sneede og var hundekoldt. Det blev heldigvis varmere og varmere. Vi nåede kysten i 22 graders varme. Nu var det ikke her, vi skulle være, så vi kørte opad igen til den nye campingplads i beskrivelsen 25 km væk, men det viste sig at være 40. En meget dejlig og ny campingplads med fantastiske badeværelser, problemet var, at det var hundekoldt udenfor. Næste morgen, var det frostvejr og vi var ikke til vandreture, men til golf og hav. Vi pakkede sammen og kørte mod havet. I ACSI var der 2 pladser, der lød spændende i byen Benicassim. Dem håbede vi på, var okay. Den ene betegnet som en første klasse s campingplads, det blev i hvert fald ikke den. Hvem der havde givet dem prædikatet 1. kl. ved jeg ikke. Ved senere besøg på Bonterra Park, er jeg gået derop for, at se om der var sket ændringer. Det er der ikke tværtom. Har skrevet til ACSI og spurgt, hvilke kriterier, den plads er bedømt efter.
http://www.minube.co.uk/photos/place/34146 Benicassim er Paellaens by. En gang om året er der Paella festival. Den er man, som turist ikke inviteret til, men kan bestille bord på restauranter rundt i byen. Hele byen lukkes af og familier store som små møder op. Flere dage før lægger kommunen sand ud med 2 meters afstand i hovedgade og sidegader. Vi undrede os, da vi første gang kørte ind i Benicassim dagen før arrangementet, hvad grunden var til al det sand og fik forklaringen. Familierne har bestilt borde og stole hos kommunen. Vi så familier på 30 og nogle på 4. Bordene dækkes og klokken 12-13 starter forestillingen. De ældste i familien giver traditionen videre og paellaen laves fra bunden og med det hele over blus. Ovennævnte pande er til en lille familie, vi har set pander, så store som 1 meter i omfang. De ældre underviser deres yngre familiemedlemmer i traditionen paellaen og de yngre laver desserten, som er medbragt. Hele byen dufter/lugter lidt brændt, men det ser forrygende ud. Næste morgen gik jeg en tidlig morgentur hele byen var rengjort og spulet. Man kunne ikke se, at der havde været tusindevis af mennesker i sving. Det blev Bonterra Park i Benicassin, nærmeste større by Castellon i Valencia området. 89 km til Valencia. Vi kom igennem byen på vej ind, sød lille by med masser af liv. Ankom til campingpladsen som havde åbent fra 8 til 22 et fantastisk professionelt og sødt personale. Vi kunne gå rundt og finde en plads. Fik udleveret en oversigt over pladsen. Søgningen startede og vi fandt en ledig plads, der var
ikke mange ledige pladser hvilket der ofte ikke, er på denne plads. Det er absolut blevet min yndlingsplads. Grunden til, at den meget ofte er optaget er, at den ligger i en by og 250 meter fra en fantastisk badestrand og 10 km. strandpromenade utrolig flot. Jeg skal forsøge at fortælle, hvordan det virkelig foregår, når vi kommer ind på, specielt denne plads. Vi har et stop på VilaNova Park, når vi kommer fra Danmark. Ankommer Bonterra Park næste dag omkring kl. 13. Billedet nedenfor er taget ved afgangen fra VilaNova Park, hvor vi altid ligger 1 døgn på vej ned ved toiletbygningen. Vi har tidligere været på VilaNova Park i 14 dage kommer der kun på en overnatning. Jeg kan ikke udstå katte og der var så mange vilde katte på den plads, at jeg endte med at være befængt med kattelopper trods jeg hader dem og holder mig fra dem i miles omkreds. Vi var ikke opmærksomme på, at de indtog vores møbler om natten. Det har vi siden været mere end opmærksomme på. Første gang vi kørte ind på Bonterra Park kommer en mand i kørestol på vej ud. Siger hej på dansk. Vi finder vores plads, det viser sig, at bag ved vores plads, er en meget stor og flot campingvogn, hvor manden i kørestolen bor sammen med sin kone. Jeg finder på mange gøremål, når jeg kommer til pladsen. Køleskabet efter 5 dage på landevejen er jo lidt tomt.
Jeg køber altid store rejer, finde en kold rose og i det hele taget se, hvad omegnen byder på. Ove piller 3, så er det gjort og jeg piller resten hurtigt. Ove knokler på pladsen jeg har hjulpet til med tæppet og så står der indkøb på listen (lidt unfair, men for pokker venner, jeg har tabt mit livs væddemål). Jeg er længe væk måske også for længe. Men det er år siden, jeg har haft dårlig samvittighed over noget, hvis overhovedet det har plaget mig. Jeg kommer glad tilbage med mine indkøb og Ove har klaret hele vognen (Ej venner, lidt laver jeg. Jeg flytter tingene ind, blomsterne kommer på bordet, kaffemaskinen står klar og der er kold øl i køleskabet hvad kan man forlange mere). Ove er faldet i snak med danskerne bagved. Vi inviterer dem over, når de engang er færdige med deres indretning. Vi var knapt kommet tilbage, før de stod der. Vi fik en super hyggelig sen eftermiddag inden de forlader os. En ældre tysker lærte mig på min første tur! Man præsenterer sig med fornavn, det er muligt man er dis. Man taler ikke om sygdom, penge, rigdom og hvad man ellers har lavet i sit liv. Det råd har jeg levet op til og gjorde det også den eftermiddag og aften. Næste morgen vasker jeg op det er ikke det, jeg gør mest, andet end når vejret er dårligt, så sker det inde i vognen med god musik. Vores nye campingbekendte havde glemt, hvad de hed, kommer ud fra badebygningen og stopper op og siger hej. Spørger om hun må spørge mig om noget privat. Jeg svarer, at hun er velkommen, hvis ikke jeg vil svare, får hun det at vide. Herefter stiller hun følgende spørgsmål. Hed din mor Esther, jeg bekræfter hed din morfar Knud og havde boet i USA i mange år, jeg bekræfter. Har du 2 brødre og den ene kaldes noget så underligt som Spral eller Spræl i hvert fald noget med sprallemand. Jeg kunne bekræfte hendes spørgsmål og spørger, hvem pokker hun er. Hvad var det nu du hed. (jeg er ikke særlig god til navne, måske møder man dem ikke igen). Se billedet, Gyda sidder til venstre og jeg sidder til højre sidelæns. Ærligtalt lidt køligt i februar. Læg mærke til, at jeg også har købt jordbær. Billedet nedenfor, sidder Gorm for bordenden og vores franske campingbekendte på siden. Sidstnævnte skulle være på Bonterra Park 5 dage endte med at blive der i 4 uger. Vi møder dem igen til vinter.
Gyda og jeg er faktisk grandkusiner. Vi har været en del sammen om sommeren i Nysted, hvor min familie også boede og bor. Kommer i tanke om, at jeg kendte en, der hed Gyda og ikke set hende siden mit 14. år. Hun kendte mere til min familie, end jeg. På et tidspunkt siger hun, du var et underligt barn, min mand bekræfter, at det har vist ikke ændret sig. Måske skulle jeg overveje at gå en tur i byen igen. Det blev dengang til megen snak og det er det blevet i årene efter. De er blevet vores gode venner, som vi holder meget af mødes derude og mødes også herhjemme. Man kan endnu engang konstatere, at verdenen er lille. Pladsen Bonterra Park er ikke stor, men mere end velordnet mit første kig på toiletbygningerne, ældre af dato, men rene intet at bemærke. Vejene er brede og asfalteret. Pladserne i varierende størrelser med let grus/stenbelægning, og mellem parcellerne er der levende hegn, som fremstår velpasset.
Vi laver aldrig mad inde i vognen men bruger dette køkken. Jeg forbereder maden indenfor. Ove står med sit glas rødvin, braser, steger og koger derude i al slags vejr. Får masser af roser fra kvinderne, der går forbi nu er han også en flot fyr. Skal lige sige, det hedder sig, når nogen spørger. Ja, jeg Ove bruger tiden herude, Birgit bruger max 10 minutter på forberedelserne nok er jeg hurtig og god, men det kan altså ikke lade sig gøre på 10 minutter. Jeg retter aldrig på ham tid og følelser, er det enkelte menneskes oplevelse, man skal blive i sit eget univers. El gryderne I ser på billedet, er den bedste investering, vi har gjort og det er vi enig i, altså bortset fra at have tag over hovedet. For 2 år siden havde vi en meget hård vinter i Spanien. Det stormede, regnede og vandet fossede ned. Skulle på toilettet omkring kl. 23. Det blev en svømmetur på bagdelen. På vej ned af den lidt skråvej til toiletbygningen, kom en ældre dame på bagdelen flydende og kunne ikke stoppe, råbte om hjælp. Hende fik jeg fat på og så lå, vi der begge til stort grin for andre, som også flød forbi. Vi måtte ud om natten op for at holde på telt og stænger. De næste dage kom vi dårligt udenfor en dør. Jeg kunne konstatere ved selvsyn, at mange af forteltene havde lidt, vores stod men Ove måtte op gentagne gange om natten og sætte stængerne på plads. Da vi kom hjem, blev det I ser solgt og vi købte en Kampa air pro lufttelt, det var de eneste på pladsen, der stod distancen til det forfærdelige vejr. Det var også den vinter, vi besluttede, at vi hver anden dag lavede varm mad og hver anden dag noget lækkert koldt. Det har vi holdt siden sparet for mange timer udenfor og få timer inde i vognen. Ha ha. Men det var en kold periode fra januar til langt ind i marts. Vi fik besøg af familien i 1 uge og det var ugen, hvor solen stod højt på himlen og børn og børnebørn kunne løbe på
stranden. Herefter blev det koldt og vådt igen. Vi havde bestilt appelsiner og citroner med hjem fra plantagen, men hele plantagens frugter var ødelagt. Træerne på pladsen høje uden blade om vinteren, men om sommeren, er de klippet sådan, at de skaber den nødvendige skygge over vognen. Alt på denne plads bliver holdt. Her er rent, der bliver gjort rent konstant i toiletbygningerne, som er af ældre dato, men velfungerende. Parcellerne holdes, der sprøjtes for fluer. Der er ingen vilde katte på pladsen, der er kun dem i snor, som gæsterne har med. Englændernes hunde har lært ikke at gø. Der er virkelig ikke megen larm, men masser af humor og stor hjælp til hinanden, hvis der er behov for det. For enden af hver vej kan man vaske op godt nok koldt vand, der er stor affaldsspand, som bliver hentet og rengjort x 2 i døgnet. Ved toiletbygningerne (4 styk fordelt på pladsen) er der varmt vand til vask af tøj og opvask, der er plads til hundevask og kemitoilet. Der er naturligvis egne kabiner i baderummene. Personalet i reception, rengøring, havemænd og andre er fantastisk serviceminded man mærker at det er en familieplads, hvor der bliver kigget efter i hjørnerne og ejerne er til stede på pladsen. Jeg har aldrig hverken i Spanien eller Frankrig mødt en plads som denne. Der tales engelsk, tysk, fransk og naturligvis spansk. Dansk tales ikke, men har man behov for det, er der en lille dansk klub i byen, hvor man kan få hjælp. Når man kommer til pladsen, vælger man en af de angivne pladser, der kan være rift om solsiden pladserne, der er lidt større. Man får lov at flytte, hvis man ser en plads, der er bedre og større, selvom det er en guldplads, der normalt koster mere og ikke er for ACSI og andre grupper, flytter man med et smil. Denne gang er vi flyttet 3 gange til en plads, vi har haft tidligere. Det er kun os, der har besværet, servicepersonalet kører hen og klarer el-tilslutningen. Jeg beder dem give mig en 10w, hvilket de gør med et smil. På alle pladser forefindes såvel vandtilslutning som spildevandsafledning. Der er fin internetdækning overalt (Wifi) rimelig i pris. Endvidere er der træhuse og rækkehuse til udlejning - alle i meget flot stand og mellem husene flot flisebelægning, palmer og andet. Får I familien på besøg under Jeres ophold og de lejer rækkehus eller hus, er der en del procenter at få. Der er intet dårligt at sige om denne plads og derfor vender vi også tilbage hvert eneste år for et kortere eller længere ophold, selvom vi også prøver andre pladser i Spanien. Der er ikke mange, vi ikke har besøgt på vej fra Barcelona til Marbella. Vi camperer kun om vinteren. Denne plads er meget besøgt, man skal i god tid reservere plads tage chancen er fint nok, men man kan risikere, at den er optaget og man må køre videre. Det har vi prøvet en gang og kørte til den nye store plads Marjal i Crevillente. Min anbefaling er, at man skal bestille inden 1. juni til det næste år, hvis man ønsker at campere her fra oktober til marts. Eller tage chancen og så bare tage den ledige plads, ikke pakke så meget ud, men vente og være opmærksom på, hvem der nu kører. Det er jeg og derfor kom vi først til denne plot efter at have flyttet 2 gange. Lidt besværligt, men det tager jo ingen tid med den mand, jeg har giftet mig med. Mooveren klarer flytningen med bravou. Der er restaurant på pladsen, man spiser udmærket til en pris under 10 euro. Stemningen er altid god. Der er opvarmet swimmingpool og swimmingpool i det fri. Det er absolut ingen børneplads, der er en meget lille legeplads.
Der er ingen fastliggere det betyder også, at Bonterra Park aldrig kommer til at ligne en sigøjnerlejr. Hvilket vi har oplevet på rigtig mange andre pladser, vi har besøgt både i Frankrig og her i Spanien. Pladsen arrangerer udflugter til byerne omkring inklusiv Valencia, sidst nævnte tur tager en dag og koster 11 euro. Man kan uden beregning gå til spansk undervisning 2 gange om ugen. Der er en masse andet, man kan foretage sig, som heller ikke koster noget. Der er fitness muligheder mod betaling. Der er lægehjælp på stedet og er de der ikke, kommer de meget kort. Der er vagter hele døgnet, som er til at få fat på og som sikre, at der ikke er problemer om natten. Der er hjertestartede og personalet er uddannet i at bruge den. Byen er utrolig hyggelig, man føler sig godt til pas. Der er politi alle vegne og alle er meget hjælpsomme. Det er en af de reneste byer i Spanien, vi har oplevet. Der er mange små restauranter, alle er mere end venlige og det er til mere end overkommelige priser. Området omkring er både en køretur, vandretur og en cykeltur værd. Og naturligvis er der en golfklub parkbane. Der er stort grønt, frugt og tøj marked hver torsdag formiddag, man behøver ikke tage bilen, ligger få 200 meter fra pladsen. Hver onsdag formiddag kommer appelsinvognen med friskplukkede appelsiner, mandariner og citroner. Det er et familiefirma beliggende syd for Castellon,. Det er de yngre ejere af en stor appelsin, mandarin og citron plantage, der kommer. De laver honning på appelsiner, citron og appelsinlikør og masser af andre ting. Man er velkomne til at besøge dem både i flok og enkeltvis de unge taler fint engelsk. Der er 2 golfbaner, den ene ligger her i Benicassim en lille 9 huls bane, vi spiller x 2 for en pris af 34 euro. Og så er der Garcia's hjemmebane (Garcia er rangeret blandt verdens 10 bedste golfspillere), den er så flot og et besøg værd. Det er nu alle golfbaner uanset hvor på kloden, tag ud og spis eller drik kaffe, selvom man ikke er golfere. Lige udenfor campingpladsen ligger en stor Mercadona (som Føtex i Danmark), og ca. 100 meter længere henne ad vejen en Liedl. Det er her mine første indkøb starter store rejer, kold rose og dejligt brød herefter går turen til Liedl og byen. Husk jeg skal jo ikke gå i vejen på pladsen, mens det sættes op. Jeg bruger tid på at sige, hej igen Benicassim, nu er vi her igen. Og så til det bedste foruden pladsen her, 250 meter nede af vejen overfor, møder man strand og hav. Sandstrand så langt øjet rækker. Stranden rengøres som byen 2 gange i døgnet. Strandpromenade 10 kilometer lang, det meste af strandpromenaden bred med flotte palmer og lys. En tur der om aftenen er meget meget skøn. Havet klart og fuldstændig rent. Der er legepladser forskellige strategiske steder på stranden og altid en mulighed for at få skyllet det salte vand af. Der ligger de flotteste villaer ned til promenaden, mange af dem har været brugt til store filmforestillinger. Få af dem er nu restauranter og resten private boliger. En tilståelse her på falderebet af en lang beretning! Godt jeg tabte væddemålet, det er nemt, at flytte ind med tingene. Kandelaberne kommer ikke med mere, jeg har erkendt, at det ikke er smart. De gule tallerkener og skåle er kommet på loftet og vi har købt noget mere tidssvarende. Laver mad på et udekøkken med de mest fantastiske el-gryder. Har normalt ikke fortelt på, kun den side, hvor udekøkkenet står, men skiftede sidste år på grund af rigtig vinter og storm sydpå til et Kampa air pro lufttelt. Det er den bedste investering, vi har gjort. Nemt at sætte op nemt at tage ned. God
plads og al mad foregår udenfor i udekøkkenet af Ove. Han bliver beundret af alt og alle og i al slags vejr, står han der med sit glas rødvin og føler, der er virkelig styr på det. Hans kommentarer til mig er altid det tager jo bare dig 10 minutter at forberede og jeg Ove står her i mindst 20 minutter. Arbejdsfordeling er yderst god. Jeg serverer dog et godt glas rødvin, flasken må han selv åbne. Vi indførte dog sidste år, hvor det var så hundekoldt, at varm mad en dag lækkert koldt næste dag og så videre. Masser af skønne mennesker fra England, Tyskland, Holland, Frankrig og få skandinavere har fundet vej til denne plads. Vi er meget få danskere på pladsen, men med mit hang til Bonterra Park kommer der flere. I skrivende stund er vores gode golfvenner fra Korsør på pladsen sammen med en anden dansk familie og det er ikke sidste gang, de besøger den.
Venlig hilsen og på gensyn ude i den store europæiske verden. Vi er lige kommet hjem fra Sydfrankrig Port Grimaud. Næste tur afgår Danmark 15. februar 2017 og 2 måneder Benicassim, Bonterra Park. Golfudstyret er med og der skal spilles og hygges. Min kusine Gyda og Gorm møder, vi dernede. Rejer, rose og jordbær indkøbes og jeg forsvinder som vanligt en del timer. 5 dage og 4 overnatninger på den vanlige tur, der ligger herinde på facebook er vi om at komme dertil altid samme vej. Vi har aldrig oplevet endnu, at Massif Central i Frankrig fra Clermond Ferrand (også kaldet lastvognsruten) har været lukket på grund af sne. Please lad dog tiden gå hurtigt til afgang og gå langsomt, når vi først er der. God jul og vinter til Jer alle både ude og hjemme. Birgit Jørgensen Redigerede ord og billeder 8.11.2016