BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) ------------------------------------------------------------------------ BEK nr 411 af 31/05/1999 Bekendtgørelsen er hentet fra www.uvm.dk d. 20/09/2000 ------------------------------------------------------------------------ DANSK Maj 1999 1. Identitet og formål 1.1 Kernen i dansk er sproget, det mundtlige og det skriftlige, der med sit forråd af udtryksmuligheder danner udgangspunktet for oplevelse, erkendelse, selvudfoldelse og social aktivitet og samtidig er genstand for analyse og kritisk opmærksomhed. 1.2 Faget beskæftiger sig med tydning af tegn i bred forstand, herunder massekommunikative og billedlige, men den danske litteratur indtager en særstilling. I litteraturen har mennesker til alle tider tolket deres livsvilkår og formuleret deres omverdensforståelse og selvforståelse. Studiet af litteratur er derfor et studium i fortidige og samtidige nationale og internationale formuleringer af erfaringer. Et litterært værk besidder en kunstnerisk formet kompleksitet, der åbner for fortolkning, og i mødet med værkerne udvikles elevens sproglige og kunstneriske opmærksomhed og historiske bevidsthed. Igennem den samlede, brede tekstlæsning konfronteres eleven med forskellige livsomstændigheder og forskellige måder at forholde sig til tilværelsen på. 1.3 Det er centralt for den gymnasiale undervisning i dansk, at sprog, litteratur og kultur behandles som snævert forbundne størrelser. OBLIGATORISK NIVEAU (A-niveau) 2. Undervisningsmål 2.1 Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres omverdensforståelse, selvforståelse, fantasi, kritiske sans og formuleringsevne. 2.2 De overordnede mål for danskundervisningen er, at - eleverne udvikler deres lyst og evne til at opleve digtning og andre udtryksformer og skærper deres æstetiske opmærksomhed - eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere tekster - eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere massekommunikative udtryksformer
- eleverne udvikler deres historiske sans og får viden om den danske litteraturs historie med vægt på samspillet mellem litteratur, kultur og samfund, og - eleverne opnår færdighed i at reflektere over sproget og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse. 2.3 Mål for den historiske læsning: - Gennem læsning af først og fremmest skønlitterære tekster skal eleverne opnå et overblik over den kultur- og åndshistoriske udvikling i Danmark fra oldtiden til vore dage, med udvalgte perspektiver til Norden og den øvrige verden. - Eleverne skal gennem mødet med centrale forfattere og repræsentative tekster opnå kendskab til livstolkninger med så stor gennemslagskraft, at de i perioder har præget normer og identitetsdannelse i store dele af samfundet. - Eleverne skal have viden om væsentlige kunstneriske udtryksformer. - Eleverne skal have viden om hovedtræk i den litterære og øvrige kulturelle udvikling i nyeste tid, defineret som de sidste fyrre år. - Eleverne skal opnå en forståelse af og viden om, hvordan litteraturen og andre kulturudtryk vekselvirker med det omgivende samfund i en afgrænset periode før nyeste tid. 2.4 Generelle mål for det sproglige arbejde: 2.4.1 Gennem det sproglige arbejde skal eleverne opnå sproglig bevidsthed og opnå færdighed i at udtrykke sig præcist, personligt og nuanceret. 2.4.2 Eleverne skal gennem analytisk og produktivt arbejde opnå erfaringer med og viden om forskellige former for sproglig variation. 2.4.3 Eleverne skal ved undervisningens afslutning - have færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion - beherske standardsprogets normer for stavning, bøjning, orddannelse, betydning, syntaks, tegnsætning mv. - beherske grammatikkens og stilistikkens basale terminologi. 2.5 Mål for det skriftlige arbejde Den skriftlige undervisning har til opgave at give eleverne - et ubesværet og bevidst forhold til det at formulere sig - omfattende erfaringer med at tænke, erkende og formidle gennem skrivning - beherskelse af forskellige fremstillingsformer - færdighed mht. at meddele sig informativt om sagsforhold - færdighed mht. at formulere sig personligt om erfaringer og synspunkter - evne til at indsamle og sortere materiale i trykt eller elektronisk form. 2.6 Mål for det mundtlige arbejde
2.6.1 Undervisningens mål er at udvikle elevernes bevidsthed om det mundtlige udtryks betydning for tankevirksomhed, oplevelse og forståelse. 2.6.2 Eleverne skal kunne - referere, fortælle, læse op og holde oplæg - fremstille og redegøre for tolkninger, synspunkter og sagsforhold - deltage i fri eller emnestyret samtale og diskussion. 3. Undervisningen 3.1 Fagets områder og metoder 3.1.1 Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur. Det har sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og oplevelse. Integreret i og ved siden af tekstlæsningen arbejdes der i videst muligt omfang med styrkelse af den enkelte elevs mundtlige og skriftlige kompetence. 3.1.2 Fagets centrale genstandsområde er digteriske tekster, men også andre sproglige udtryksformer og kultur- og kunsthistorie i bredere forstand kan inddrages. 3.1.3 Massekommunikative udtryksformer skal inddrages i forbindelse med nyeste tid, men kan også inddrages i forbindelse med den øvrige historiske læsning eller gøres til genstand for særskilt beskæftigelse som studiemønster. 3.1.4 Tekster fra det nordiske sprogområde skal indgå i tekstlæsningen; de læses normalt i oversættelse, men der skal også læses svenske og norske tekster på originalsproget. Anden fremmedlitteratur i oversættelse kan læses, hvor det findes passende i forbindelse med tekstlæsningen. 3.2 Fagets kategorier 3.2.1 Fagets kategorier er historisk læsning, studiemønstre og sprogligt arbejde; disse elementer fordeles skønsmæssigt i forholdet 2:1:1. Under kategorien historisk læsning indgår periodelæsning og læsning af nyeste tid. Studiemønstrene giver mulighed for at fordybe sig i udvalgte dele af faget. Det sproglige arbejde indbefatter særskilt fordybelse i fagets mundtlige og skriftlige dimension, ligesom det skriftlige basiskursus hører hjemme i denne kategori. 3.2.2 I periodelæsningen vælges teksterne, så de belyser litterære og kunstneriske tendenser, tidens menneskeopfattelser og de samfundsmæssige og ideologiske udviklingslinier.
3.2.3 Tekster fra de sidste fem år skal indgå i arbejdet med nyeste tid. Ligeledes skal massekommunikative udtryksformer fra de elektroniske medier inddrages. 3.2.4 Der arbejdes med et antal frit valgte studiemønstre, dvs. undervisningsforløb, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig i afgrænsede fagområder. 3.2.5 Integreret i tekstlæsningen læses mindst seks værker med henblik på at give eleverne mulighed for fordybelse i større kunstneriske helheder. Værkerne skal først og fremmest vælges inden for de fiktive hovedgenrer: roman, drama, novelle- og digtsamling, men også andre genrer og udtryksformer kan indgå, dog kan kun ét værk inden for film/tv-genrerne optræde i denne kategori. Mindst ét af værkerne skal være fra tiden før 1800, mindst ét fra tiden 1800-1900, mindst ét fra nyeste tid, og mindst ét skal herudover læses i forbindelse med periodelæsningen. 3.2.6 I undervisningen skal arbejdet med sproget indgå, dels som et integreret led i tekstlæsningen, dels som selvstændige undervisningsforløb, hvor der anlægges et sprogligt synspunkt på et stof eller et emne. 3.2.7 I 1.g samles en del af den skriftlige undervisning i det skriftlige basiskursus. Kurset, der skal være afholdt inden 1. december, har et samlet omfang på 8-12 timer. Basiskurset skal omfatte grundlæggende begreber og erfaringer af betydning for skriveprocessen, som kan bruges også ved det skriftlige arbejde i andre fag. 3.2.8 Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 26 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen. 3.2.9 Den skriftlige årsprøve i 1g. Som en del af det skriftlige arbejde udarbejdes de sidste 5 skoledage i 1.g en større opgave, danskopgaven, i tilknytning til det faglige arbejde. Opgaven skrives under lærerens vejledning og skal for hver elev have et omfang svarende til 5-8 sider og indgår i den samlede arbejdsbyrde med en vægt af 3 opgaver som eksamenstypen. 4. Eksamen 4.1 Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve. 4.2 Den mundtlige prøve 4.2.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.
4.2.2 Eksamensopgivelserne er hele det læste stof som angivet under pkt. 3. 4.2.3 Eksamensopgivelserne for selvstuderende er seks værker (fordelt som angivet under pkt. 3.2.5) samt tekster i et omfang af 300 normalsider, hvor ingen tekst på dansk kan tælle for mere end fem sider, heraf historisk læsning 225 sider hvoraf nyeste tid 75 sider periodelæsning 75 sider øvrig historisk læsning 75 sider studiemønstre 75 sider Svensk og norsk indgår i denne tekstmængde med 20 sider svensk og 20 sider nyere norsk på originalsproget. Som baggrund for tekstlæsningen opgiver selvstuderende endvidere sekundær litteratur af et omfang på mindst 150 sider samt en sekundær fremstilling om massekommunikation af et omfang på 30 sider. 4.2.4 Der prøves i ulæst tekst. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 8 normalsider. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår samt eventuelt enkelte ordforklaringer og ved brudstykker eventuelt et kort resume. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i det opgivne pensum. 4.2.5 Selvstuderende og elever på særlige vilkår eksamineres i en kombination af læst og ulæst tekst. Eksaminationen i den læste tekst indgår med vægten 1/4 i den samlede præstation. 4.2.6 På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæser eksaminanden et mindre tekststykke på dansk. 4.3 Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve) 4.3.1 I bedømmelsen af den mundtlige eksamenspræstation indgår, ud over tekstens/teksternes sværhedsgrad, momenter som eksaminandens - detaljerede forståelse af tekstens/teksternes indhold - evne til at karakterisere også tekstens form - evne til at perspektivere til perioden og det læste stof - evne til at anvende fagets grundlæggende metoder - evne til at gå i dialog med eksaminator og evt. censor - evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse - hele ordforråd og abstraktionsevne. 4.3.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, jf. dog pkt. 4.2.5.
4.4 Den skriftlige prøve Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives fem timer. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. Billedmateriale kan indgå. 4.5 Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve) 4.5.1 I bedømmelsen af den skriftlige eksamenspræstation indgår fire momenter: - emnebehandling - struktur og formidling - det sproglige - selvstændighed, viden og originalitet. 4.5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 5. Den større skriftlige opgave 5.1 Den større skriftlige opgave i faget dansk skal demonstrere eksaminandens færdigheder i at anvende fagets teorier og metoder inden for et større, men dog afgrænset område i faget. Ved bedømmelsen af den større skriftlige opgave i dansk indgår eksaminandens evne til at realisere relevante faglige mål som nævnt under pkt. 4.3.1. 5.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.