01-07-1998 Sagsnr. 02/40 Vejledning i håndtering af tyverisager
Vejledning: Vejledning i håndtering af tyverisager side 2 Vejledning i håndtering af tyverisager. Indhold: I. Opdagelsesfasen, - konstatering af tyveri - sikring af bevis. II. Retshåndhævelsesfasen, advarsel/anmeldelse. III. Gentagelsestilfældene. I. Opdagelsesfasen. Skønt denne vejledning omhandler selve håndteringen af tyverisager, kan det indledningsvis nævnes, at tyveri først og fremmest skal opdages. Denne konstatering er nødvendig, fordi det netop i elforsyningsbranchen kan være vanskeligt for det første at konstatere, at man rent faktisk "mangler noget", at noget er blevet stjålet, for det andet at lokalisere tyveritilfældene. De administrative opdagelsesmuligheder: Tyveri kan konstateres på mange forskellige måder. Det anbefales derfor, at man sætter ind både på administrative og tekniske områder, hvis man ønsker, at tyveri skal opdages. Det anbefales først og fremmest, at man administrativt er opmærksom på usædvanligheder, dvs., at man har indarbejdet en arbejdsrutine, der udløser en reaktion, hvis forbruget pludseligt stiger eller falder markant for den enkelte forbruger. Ligeledes bør der reageres, hvis der konstateres en forbrugsstørrelse, der er usædvanlig i forhold til: Husets størrelse, familiens størrelse, bygningens benyttelse, bygningens opvarmningsform, osv. Disse rutiner kan omfatte EDB-bearbejdning af målernes udvisende; f.eks. at en forbrugsændring (stigning eller fald i forbrug), der overskrider en vis normalmargin for udsving, får maskinen til at frasortere disse forbrugere med henblik på en nærmere kontrol. Naturligvis kan dette også foregå manuelt, og kan således medføre et behov for undervisning af kontorpersonalet samt en udvidelse af deres arbejdsopgaver. Det er desuden en erfaring, at man kan modtage (anonyme) anmeldelser, og det anbefales, at hvert enkelt selskab fastlægger en generel politik om, hvorvidt man bør følge op på sådanne anmeldelser. De tekniske opdagelsesmuligheder:
Vejledning: Vejledning i håndtering af tyverisager side 3 De, der foretager aflæsning af målerne samt de, der kontrollerer, om målerne fungerer korrekt, kan med efterfølgende stort udbytte uddannes i, hvordan tyverierne bliver begået, og hvilke mærker, kendetegn o. lign., de i særlig grad bør have deres opmærksomhed rettet mod. Det anbefales, at der foretages hyppige måleraflæsninger, idet det gælder, at jo oftere, der foregår måleraflæsning ved en af elselskabets aflæsere, jo vanskeligere og mindre fristende bliver det at forsøge indgreb i målerne. Hyppige - f.eks. årlige kontrolbesøg er samtidig en særdeles effektiv opdagelsesmetode i kraft af det øgede tilsyn. Fremskaffelse af bevis: Uanset hvordan man vælger at forfølge en tyverisag, er det uhyre vigtigt at sikre beviserne, således at der ikke opstår tvivlsspørgsmål om den faktiske overtrædelse på det tidspunkt, hvor tyven skal konfronteres med overtrædelsen af regelsættene og selve systemet. Fremskaffelsen af beviser afhænger af to faktorer, dels af hvilken form for indgreb der er foretaget, dels af hvordan indgrebet er opdaget. Er der tale om et indgreb, der er umiddelbart konstaterbart, kan man enten fotografere på stedet, således at såvel indgrebet som omgivelserne er tydelige og let genkendelige på billedet, eller man kan hjemtage måleren til bevissikring. I begge tilfælde er det afgørende, at det sker straks, idet forbrugeren ellers får mulighed for at ødelægge beviserne. Hvis indgrebet er foretaget i måleren, er hjemtagelse givet mest praktisk. Er der tale om et indgreb placeret udenfor måleren på en sådan måde, at hjemtagning ikke kan lade sig gøre (f.eks. indgreb i klemkassen), er bevissikringen vanskeligere at foretage. Det anbefales, at man på stedet får forbrugeren til at vedkende sig det foretagne indgreb. Det er meget afgørende at få vedkendelsen skriftligt, da dette i høj grad styrker bevisets værdi. F.eks. ved underskrift på en standardformular, se note 1. Nægter forbrugeren ved sin underskrift at vedkende sig tyveriet, kan man anmelde tyveriet til politiet straks. Hvis opdagelsen af tyveriet ikke skyldes, at der konkret har været en tilstede på forbrugsadressen, men derimod at selskabet har konstateret tyveriet på anden vis (f.eks. ved anmeldelse, eller hvis der er mistanke om et indgreb, fordi forbruget er faldet drastisk, eller man altid nægtes adgang til at tilse måleren), er det primære, at man skal skaffe sig adgang hos forbrugeren og så vidt muligt sikre beviserne som ovenfor anført. Da det ofte kan være vanskeligt, at "skaffe sig adgang hos forbrugeren", og da denne situation næppe bedres derved, at forbrugeren har noget at skjule, anbefales det, at man i disse tilfælde sikrer sig adgang ved fogedens hjælp. For at få assistance fra fogedretten kræves naturligvis først og fremmest, at man har søgt adgang til måleren ved henvendelse til forbrugeren, og at man af denne gentagne gange er blevet afvist eller simpelthen ingen reaktion har fået overhovedet. Man kan derefter henvende sig på fogedkontoret og dokumentere, at man hindres adgang til at tilse måleren, samt eventuelt at man har en begrundet mistanke om, at der foregår noget ulovligt hos forbrugeren. Fogeden er i henhold til Retsplejelovens 609 forpligtet til at bistå ved ind- og udsættelsesforretninger. I dette tilfælde er ønsket om fogedens bistand begrundet i, at måleren er selskabets ejendom, og
Vejledning: Vejledning i håndtering af tyverisager side 4 at selskabet altid skal have adgang til at aflæse, kontrollere og evt. reparere eller udskifte måleren, jf. Leveringsbestemmelserne. I opdagelsesfasen er det primære således at kunne konstatere tyveriet, samt derefter sikre beviserne. II. Retshåndhævelsesfasen. Da der juridisk set ikke er mulighed for at anholde en forbruger på stedet, uden at visse betingelser er opfyldt, se note 2, anbefales det som det mest hensigtsmæssige, at der straks skrives rapport til kontoret, når et tyveritilfælde er opdaget. Mindelig ordning contra anmeldelse: Nogle selskaber har valgt, at anvende den procedure, at der efter rapportens udfærdigelse foretages målerbytning, og den nedtagne måler undersøges herefter på målerværksted. Hvis mistanken om indgreb bekræftes, foretages efter nogen tid en kontrol af den nye måler, dels for at konstatere om der på ny foregår ulovligheder, og dels for at få et kontrolforbrug på den nye måler. Desuden har man til hjælp i den videre behandling af sagerne uddannet nogle målerkontrollører til at vurdere, hvor stort et eventuelt umålt forbrug er. Når kontrolløren således er på besøg på forbrugsstedet, kan han måske danne sig et indtryk af, hvad der er i hjemmet, hvilke tilsluttede forbrugsgenstande, der er tale om, osv. Allerede ved det første besøg nævnt i indledningen til afsnit II (rutinebesøget, hvor tyveriet opdages), er det hensigtsmæssigt, hvis disse iagttagelser kan foretages, idet dette hindrer, at forbrugeren efterfølgende kan fjerne forskellige installationer for at sløre det reelle forbrug. Man skal dog være opmærksom på, at man på et sådant besøg kun har ret til at tilse selve måleren; en målerkontrollør har ingen mulighed for at åbne døre til andre rum, gå rundt og kigge e.l. Iagttagelser af den nævnte art vil således altid afhænge af tilfældigheder som f.eks. et kig ind i et rum gennem en allerede åben dør. Ovennævnte oplysninger sammenholdes derefter med, om forbruget er passende i relation til tilslutningerne samt et tidligere forbrug, forbrug på ny måler osv. Hvis der konstateres misbrug, forelægges dette forbrugeren på et efterfølgende besøg eller ved et møde med forbrugeren hos elleverandøren. Foreligger der en erkendelse fra forbrugeren, er kontrolløren bemyndiget til at fastsætte et erstatningskrav og afslutte sagen på stedet. Langt de fleste sager afsluttes på denne made, og der foretages ikke mere i sagen, med mindre der er tale om gentagelsestilfælde. Ved gentagelsestilfælde foretages altid politianmeldelse. Hvis forbrugeren ved det nævnte besøg nægter at have foretaget sig noget ulovligt, går sagen tilbage til kontoret. Her foretages nu en vurdering af, hvorvidt politianmeldelse skal foretages. I denne vurdering indgår, om indgreb kan være foretaget af en tidligere forbruger, om skaden kan være sket ved et uheld samt forbrugerens forklaring i øvrigt. Andre selskaber foretrækker straks at anmelde tyveriet til politiet/elektricitetsrådet. Uanset hvilken fremgangsmåde, man foretrækker, er det hensigtsmæssigt at oparbejde et godt samarbejde med politiet; det kan derfor anbefales at holde et møde med det lokale politi, hvori
Vejledning: Vejledning i håndtering af tyverisager side 5 man forklarer, hvad der egentlig ligger i tyveri af elektricitet, og hvilken betydning tyverierne har for de enkelte elselskaber. Desuden kan man så aftale sig frem til en fornuftig samarbejdsform, - i denne kunne bl.a. ligge, at man i samarbejde udfærdiger en standard-anmeldelsesblanket, - se note 3. Desuden kunne man understrege interessen fra elselskabets side i, at politiet meldte tilbage, hvad der skete i de enkelte sager. Alt sammen faktorer, der kan give et gunstigt samarbejde. Det skal erindres, at indgreb i målere/klemkassen er i strid med Elinstallatørloven, (note 4), og at tyveri er i strid med straffelovens 276, (note 5), hvorfor der kan blive tale om at rejse tiltale enten efter den enkelte paragraf eller efter begge i forening. Destruktion af bevismateriale er ligeledes strafbart, jf. straffelovens 178, (note 6). Indgrebet i måleren/klemkassen anmeldes til Elektricitetsrådet, og tyveriet anmeldes til den lokale politimyndighed. En anmeldelse bør naturligvis altid finde sted hurtigt, og man skal i denne forbindelse erindre, at en lovovertrædelse ikke kan straffes, hvis der er indtrådt forældelse. For tyveri er forældelsesfristen normalt 5 år. For indgreb i måler/klemkasse er forældelsesfristen 2 år, se i øvrigt om beregning af fristen i note 7. Selvom der er så relativt lange forældelsesfrister, tjener det givet elforsyningens formål bedst at reagere hurtigt og effektivt i disse sager. Om man vælger at advare og i givet fald, hvor mange gange man vil advare, før der skrides til anmeldelse er til dels et temperamentsspørgsmål. Det anbefales dog, at man i de grovere tyveritilfælde straks anmelder sagen, hvorimod man i de mindre grove tilfælde kan advare forbrugeren. Vælger man at nøjes med en advarsel, er det naturligvis vigtigt, at man understreger situationens alvor overfor forbrugeren. Dette gøres nok bedst ved at indkalde til en personlig samtale, hvori man forklarer, hvad der er gjort galt, samt hvilke konsekvenser dette rettelig kunne have fået. Muligheden for at indkalde til en sådan samtale forudsætter, at forbrugeren indskærpes det væsentlige i, at han møder op; hvis han udebliver, bør der straks ske anmeldelse af tyveriet. III. Gentagelsestilfældene. Da elforsyningen har faktisk monopol, reduceres mulighederne for at gribe ind overfor en tyv, der vedbliver med at stjæle. Monopolet gør det særdeles vanskeligt at nægte fremover at levere el til pågældende. Man har som elforsyning dog den mulighed at kræve en indendørs maler flyttet udendørs, og at føre hyppige kontrolbesøg med den, alt naturligvis på forbrugerens regning. Sluttelig kan man i sådanne tilfælde formentlig gøre elleverancen betinget af, at forbrugeren indbetaler et depositum.
Vejledning: Vejledning i håndtering af tyverisager side 6 Note 1: Eksempel på standardformular til udfyldelse i nævnte tilfælde: Undertegnede bekræfter herved, at elselskabet ved kontrolbesøg den har konstateret følgende: De anførte forhold er etableret af: dato underskrift Note 2: Om pågribelse "på fersk gerning" kan siges, at der juridisk set er mulighed for enhver for at pågribe/anholde en person, hvis man "træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold", Retsplejelovens 755. Denne bestemmelse giver altså retshåndhævelsesbeføjelser til andre end politiet, men beføjelsen må kun benyttes, såfremt det er påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold eller sikre personens tilstedeværelse. Af denne grund finder bestemmelsen ikke anvendelse på tyveri af el, dels er det ikke bortfjernelsen af personer men f.eks. afbrydelse eller fjernelse af måleren, der hindrer ny kriminalitet, dels er personens tilstedeværelse sikret deri, at han er forbruger på adressen. Dog kunne man argumentere for, at man foretog anholdelsen for at hindre nyt strafbart forhold, idet der vil være overvejende fare for, at forbrugeren vil søge at destruere beviserne. Destruktion af bevis er strafbart, jf. Straffelovens 178. Men argumentationen er nok en konstruktion, der synes noget kunstig og næppe vil blive anerkendt ved domstolene.
Vejledning: Vejledning i håndtering af tyverisager side 7 Note 3: Forslag til standard-anmeldelsesblanket til politi ved tyveri af elektricitet: Selskabets navn. Den (dato) er der hos vor forbruger: Evt. cpr.nr.: Navn: Bopæl: Installationsnummer/forbrugernummer: Installationsadresse (hvis forskellig fra bopæl): Konstateret følgende: Beskrivelse af indgrebet: Bevismateriale vedlagt: Hvilket: Forholdet er konstateret af: Vedkender forbrugeren sig ovenstående: Anmeldelse til Elektricitetsrådet foretaget: Sigtelse Ønskes rejst for: dato underskrift Note 4: Elinstallatørloven (25.06.93): " 1. Denne lov omfatter følgende arbejder ved elektriske brugerinstallationer for stærkstrøm: 1. Tilkobling til og frakobling fra elforsyningsanlæg.
Vejledning: Vejledning i håndtering af tyverisager side 8 2. Udførelse, ændring, udskiftning og reparation af faste installationer med ledninger, tilslutningssteder og andet fast installationsmateriel. 3. Installation, ændring og reparation af ikke-stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner. 4. Fast tilslutning og frakobling af elektriske maskiner, brugsgenstande og hjælpeapparater. 5. Eftersyn, justering og reparation af elektriske maskiner og brugsgenstande, der er tilsluttet fast installation under arbejdets udførelse. 2. De i 1, nr. 1-2, nævnte arbejder må kun udføres under ansvar af personer, der har opnået autorisation som elinstallatør. Stk. 2. De i 1, nr. 3-5, nævnte arbejder må foruden af autoriserede elinstallatører udføres af personer eller virksomheder, der erhvervsmæssigt producerer, reparerer eller vedligeholder styrings- og reguleringssystemer, maskiner og brugsgenstande, når den, der udfører arbejder, er i besiddelse af fornøden sagkundskab. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan enhver, der har fornødent kendskab til arbejdets udførelse, foretage udskiftning af normaltætte afbrydere og stikkontakter under jord for højst 250 V samt opsætning og nedtagning af belysningsarmaturer i private boliger, forudsat at det ikke sker erhvervsmæssigt. Stk. 4 Trafikministeren fastsætter bestemmelser om oplysningspligt for forhandlere af elektrisk materiel med hensyn til materiel, der kun må installeres af autoriserede elinstallatører, jf. 1, nr. 2, samt med hensyn til forbrugervejledning om montering af elektrisk materiel. Note 5: 176. For tyveri traffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed. Note 6: 178. Med fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med hæfte straffes den, som for at skille nogen ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et bevismiddel, der er tjeneligt til at benyttes som sådant i et retsforhold. Note 7: Forældelsesfristerne er angivet i Straffelovens 93 og 94. Det er interessant at vide, fra hvornår fristerne begynder at løbe. Forældelsen for tyveri o.l. regnes fra borttagelsen (ved ting). Hvis forbrydelsen består i en række handlinger, regnes fristen fra den sidste/seneste handlings foretagelse. Ved "løbende borttagelse", som i situationen, hvor der løbende forbrugs umålt elektricitet, regnes forældelsesfristen normalt fra det tidspunkt, hvor forholdet opdages. I situationer, hvor elforsyningen opdager et ældre tyveri, hvor forbrug uden om måleren nu ikke finder sted længere, løber forældelsesfristen fra det tidspunkt, hvor handlingen sidst er foretaget.