Frivillige Græsserlaug i Naturpleje

Relaterede dokumenter
Danmarks Naturfredningsforening i Rudersdal. Résumé fra: Afdelingsmøde nr. 98

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

Naturplejeforeninger for alle

Forside, hvor du selv indsætter foto

Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi

Naturaktive borgere får naturhandleplaner

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Vil du gerne pleje natur?

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET

Naturplejegruppen ved Veddelev kolaug Årsberetning år 1:

Kogræsserforeninger FREMTIDENS

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Høringsfrist 9. dec december Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI

Tilskud til Naturpleje

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade København V Sendt via

FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den på Jungshoved Skole

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Velkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet

LIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006

Naturpleje i teori og praksis (K2490)

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold

Ser en forkert ud? Se den i en browser istedet. 9. May 2016

Afgræsning og slæt. Hundevæng Overdrev. Side 1 af Naturstyrelsen Storstrøm

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

Serviceeftersyn. Forvaltningen af græsningsarealer i Naturstyrelsen Vadehavet. Af Stine Nüchel Tuxen

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose

SMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Vedr. det udsendte høringsmateriale, så har vi følgende kommentarer:

Guideline til Natura 2000 planerne

Oversigt over projektet

Ammekøer som naturplejere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE

Ammekøer som naturplejere

Mål og ønsker til naturplejen

Nyhedsbrev april 2014 Danmarks Naturfredningsforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land

Pleje af græs- og naturarealer og Økologisk Arealtilskud. 19. januar Per F. Ahle Center for landbrug

Initiativgruppen Houlkær

Arealer til bortforpagtning:

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Beskyttet natur i Danmark

Jeg spiser kød fra naturpleje er jeg en klimasynder?

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturplejenetværkets træf 2014 ved Vejle den maj

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Alternativ kr Drift Anlæg 400 Finansiering. I alt

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Erfaringer med miljøsamarbejde i Vejle Kommune. Møde i VFL den Bo Levesen, Vejle Kommune,

Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Bestyrelsen indstiller André Vedgren som dirigent og Theis Lykkegaard Leisner som referent.

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder

Naturpolitik Handleplan

Natura 2000-handleplan

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Hjerl Hede

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Realdania d. 5. februar 2016 Winnie H. Brøndum Planter og Miljø KONKRETE EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER VED NATURPLEJE

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Transkript:

Frivillige Græsserlaug i Naturpleje Hvor er jeg glad! Anna Bodil Hald Natur & Landbrug ApS Naturhistorisk Forening for Nordsjælland 31. oktober 2016

Lidt om mig Biolog. Botanisk økolog. Seniorforsker på Danmarks Miljøundersøgelser Naturkonsulent Natur & Landbrug Aps Naturforvaltning (græsning, høslæt, slåning vejkanter, biomassehøst til biogas og fjernelse af næringsstoffer, afbrænding). DN Naturplejenetværk, formand DBF bestyrelse, medlem Ejer 25 m2 have Helårsgræsning med kvæg (Galloway) og geder. CHR: 110785 Passer kvier (Angus) på sommergræsning Spiser kun okse- og lammekød fra naturpleje. 2

Disposition Hvorfor kogræsserlaug er nødvendige og økonomi i naturpleje. HighNature Value Pause Projekt med kogræsserlaug Oprettelse af et kogræsserlaug Hvor finder vi arealerne? Hvad kan jeg i selv øvrigt gøre? 3

Hvem er I i forhold til jeres mad? Tegning: Stinne Larsen 4

Planche. Greve Kogræsser- og Naturplejeforening. Tegning Jens Muff 5 Skotsk højlandskvæg Aberdeen Angus 5

Simremad! Kilde: Margrethe Therkildsen. Smag på Landskabet 6

Søgeord vin Søgeord kød Irma Lam fra Irland Limosine fra danske græsmarker Økologisk Angus fra Livø 7 7

Mit Motto Ikke kun brok! Jeg må også yde for at nyde naturen! Vibevedt Smalbladet timian Vokshat 8

Fotos: Hvid klit v Klarer sig selv v Jævnligt oversvømmet strandeng Overgået til museums-natur Hede rigkær Overdrev 9 9

? Strandrørskov Vibe. Hvor skal jeg være Fotos: N&L 10

Naturstyrelsen bortforpagter mange naturområder. Der skives desværre ikke noget om naturmål - tværtimod. Dansk Botanisk Forening har reageret 4. april 2016 på en tilfældig kontrakt: 11

Hvordan er så dyreholders økonomi på naturpleje? Følgende dias er tilpasset fra et oplæg 21. september 2016, Hillerød, ved Heidi Buur Holbeck, Landbrugets Videnstjeneste Seges 12

13

14

15

16

SK: Storkreatur. 1 SK er kvæg ældre end 2 år. Kvæg mellem 6 mdr. og 2 år er 0,6 SK 17

18

Ifølge Seges ABH. Problemer for sommerfugle mv. (overdrev overgræsses) ABH. Problem for kær (undergræsses) 19

Den lette kontrol løsning: Antal SK => Overdrev overgræsses og kær undergræsses. Det kan de frivillige gøre noget ved! Foto: Heidi Holbeck Overgræsset overdrev og undergræsset kær. 20 20

Tilskud 2016 kræver HNV >= 5 21

Eksempel på HNV. Ll. Lyngby mose ved Arresø http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Mørkerødt HNV = 11 22

Planteindikator 1: score > 2.5 Planteindikator 2: score > 3.25 Planteindikator 3: score > 3.75 23

Landbrugets interesseorganisation har konkluderet! Nogle landmænd trodser: Hjemmeside for naturplejekød. 24

ha ha Vi må selv lave naturpleje! Der er arealer nok! Plejekrævende arealer Inden for habitatområder Uden for habitatområder I alt Plejekrævende beskyttet natur Nygaard et. al. 2012 Areal med pleje tilskud 2015 Ifølge mail fra NaturErhverv 25. okt. 2016 133.443 ha 208.364 ha 341.807 ha 83.000 ha 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Tilsagn 2016 i og uden for Natura 2000. 15.000 ha - alle fik! 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Samlet beskyttet natur og græsmark (83.000 ha) med plejetilskud 2015 0 0 strandeng ferskeng hede overdrev mose græsmark Data fra NaturErhverv 25

Vi frivillige må selv lave naturpleje! Tegning: Stinne Larsen 25

Projektet 2015-2017 www.natlan.dk 28

Projekt mål med frivillige kogræsserforeninger Mere fokus på naturens dynamik og naturmæssige succesmål i naturplejen. Aktivere medlemmer til at deltager aktivt i registrerings- og informationsarbejdet. Udbrede kendskab til kogræsserforeninger som naturens aktive hjælpere. Facilitere samarbejde mellem kogræsserforeninger og landmænd med de relevante dyr 29

Opgaver til nu: Samlet kontaktinfo på godt 100 græsserforeninger. Dertil nogle, der trækker træer op, og en del høslætlaug (25-30) Pt. kontakt med ca. 70 græsserforeninger, der gerne vil have naturhandleplan Dertil ca. 15 foreninger, som kun er på nyhedsmail Dertil 3-5 foreninger, som gerne vil etableres I alt ca. 90 foreninger med frivillige 2015: 11 handleplaner Vurderet effekt af 4 tidligere handleplaner (Koklapperne, Laanshøj, Hjortespring, Orø). 2016: 10 handleplaner Offentlige ture med 2 foreninger Hjulpet 3 nye foreninger i gang 30

Facebook gruppe: Græsserforeninger for naturaktive 31

www.natlan.dk 32

4 mangler at blive godkendt www.natlan.dk 33

Hvad er kogræsserforeninger? Bearbejdet slides lånt af Nick Leyssac, DN Idéen opstået i 1980-erne (DN Høje Tåstrup) Opstod ud fra ønsket om at få plejet lokale naturarealer, der var ved at gro til. Defineret som foreninger af ikke-jordbrugere, der har som formål at pleje et stykke natur og/eller at producere kød til eget forbrug I dag ca. 100-150??? foreninger, primært omkring København og de større provinsbyer 34

35

Hvorfor bliver man medlem af en kogræsserforening? 36

Naturpleje Ansvar for dyr Kødet Det sociale Børn og dyr 37

Hvad kræver det at være kogræsser? Tilsyn med dyrene, typisk 4-10 dage pr. sæson Ingen forkundskaber, blot almindelig omtanke. Deltagelse i fælles arbejdsdage (slå under hegn og specialopgaver) Deltagelse i fællesarrangementer, f.eks. udbinding og afhentning, generalforsamling En fryser med plads til 40-70 kg kød 38

Hvad koster det at være kogræsser? Kontingent 0-200 kr. årligt Kød: ca. 65 kr. pr. kg. (krogvægt), pr. ¼ dyr ca. 3.000-4.500 kr Vær opmærksom på om pris er på krog eller udskåret. 39

40

Det daglige tilsyn Dyrene * Tæl dyrene * Hold dem tamme, gerne fodring med godbidder (græs, æbler, brød) * Ser de raske ud? Se efter infektioner, sår, bylder, halten, hosten eller dyr der går langsomt eller for sig selv, ret ryg? * Er der dyr med tynd mave (fluer) Hegnet * Er der spænding på hegnet Vandet * Er der vand i koppen/karret og er det rent? Græsset * Skal der frahegnes? Foldskifte? 41

Infoskilt er vigtig Hegnet er vigtig Ved tilsyn tjekkes spænding Slåning under tråd 1-2 gange om sommeren Grundig gennemgang før udbinding Se mere på http://www.dn.dk/default.aspx?id=3398 42

Hvor er arealerne? Arealinfo http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Natura 2000? En chance for at få tilskud til hegn. Kommunerne har en handleplan, hvor der givetvis står pleje med græsning. HignNatureValue skal være høj (frivillige plejer primært god natur). >= 5 for at komme i betragtning til tilskud. Natura2000 Beskyttet natur HVN http://naturerhverv.dk/landbrug/kort-og-markblokke/ Plejetilsagn 2016 IMK 42 43

Hvem ejer arealerne? Naturstyrelsens hjemmeside lokale enheder http://naturstyrelsen.dk/lokaleenheder/nordsjaelland/#{%22x%22:702849.3926898474,%22y %22:6213246.718838067,%22zoom%22:5} 43

Den store hurdle for at få passive arealer i spil. Hegning? Natura 2000 områder Lokale fonde NST/kommunale arealer Ex. Skuldelev Ås 44

Den store hurdle for at få passive arealer i spil. Hegning? Jagtinteresser? Krondyr Krondyr kan ikke pleje lysåben natur selv om nogle påstår det. Krondyr vænner sig til kreaturhegn springer over går udenom. Husk dække til dyrene Rådyr, hare og fasan Disse dyr har det rigtig fint med græssende kreaturer, der sikrer nye græsskud. Rådyr springer over kreaturhegn Husk dække til dyrene. 45

Frivillige kan bidrage på andre måder Hjælpe en dyreholder med naturarealer: Der vil naturpleje Ikke tilskudsfodrer sommer Ikke bruger kalveskjul Supplerende manuel plejeindgreb Naturregistreringer for at hæve HNV (TA http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligtinteresserede/naturtilstand/naturtilstandpaa3arealer/ feltskemaer. Temporære frahegninger til blomstring og insekter Tilse dyrene på aftalte dage Finde afsætningsnetværk for kødet, slagtet direkte fra fold 46