FREE MAGAZINE - JULY 2006 - ISSUE 43

FREE MAGAZINE - JULY 2006 - ISSUE 43 Side 6-7 Simon Ammitzbøll Fra FC Zulu til Folketinget Side 18-19 + 24-25 + 34 MrGay.dk 2006 Med på en kigger Side 35-44 Touristguide English guide to Copenhagen

02 Bag om Can-Can Først masser af arbejde og så fest Karl har i de sidste tre år drevet Can-Can med stor succes. Men han kommer bestemt ikke sovende til det. Arbejdsugen når ofte op på 80 timer. Når han endelig har fri, elsker han fest og farver. at tv-apparatet bliver tændt er ifølge ham, når der er Melodi Grand Prix og kongelige bryllupper. Og stedet bliver ikke lukket på grund af private arrangementer. TEKST OG FOTO: BJARNE HENRIK LUNDIS Som 22-årig var Karl en af Danmarks yngste købmand, og i mere end 30 år stod han i spidsen for forskellige supermarkeder. Men for knap tre år siden skiftede han spor og overtog det lille, intime og hyggelige bøsseværtshus Can-Can i Lavendelstræde i det indre København. Jeg havde i mange år været gæst og er det stadig på Can-Can og syntes, at det var et hyggeligt sted, fortæller Karl. Dengang var og det er Can-Can stadig en bar præget af mange stamgæster. Jeg syntes dog, at der var for meget rafling ved baren og klikedannelse. Det har jeg stille og roligt ændret på. Folk må gerne rafle her, men nu gør de det nede ved bordene, fortæller Karl. Gæsterne er blevet yngre Før var gæsterne på Can-Can hovedsagligt i aldersgruppen 50 til 55 år, men det har ændret sig. Jeg tror, at gæsterne generelt er blevet 10-15 år yngre. Der kommer fortsat mange ældre bøsser her. Det nye er, at der kommer Man kan godt sige, at mit liv er Can-Can. Men jeg har ikke noget mod at arbejde meget. Det har jeg været vant til hele mit liv, fortæller Karl. flere unge, og det er jeg meget glad for, understreger Karl. Det er alle mulige typer af folk, som kommer her. Der kommer både feminine og maskuline bøsser, og folk fra alle socialgrupper. Det naturlige samlingssted på Can-Can, som nok er den mindste bøsseværtshus i byen, er baren. Folk kommer ind og sætter sig ved baren. De hygger sig og får en sludder med de øvrige gæster. Kendetegnet ved Can-Can er, at der er en god stemning, og at vi er gode til at tage os af kunderne. Alle folk er velkomne her, og det skal de kunne mærke lige med det samme, de træder indenfor, understreger Karl. Can-Can er en af de få barer i miljøet, som ikke arrangerer en masse events. Dels har vi ikke plads til det, og dels gør de fleste andre barer det. Så vores niche er, at man altid kan komme her, sætte sig i baren og få en øl eller sjus, fortæller Karl, som også kan mærke, at opsætningen er steget i aften- og nattetimerne. Den eneste gang, En arbejdshest Det er næsten altid Karl, man finder bag baren på Can-Can. Han ugentlige arbejdstid kan også nemt nå op 80 timer om ugen. Jeg startede med at arbejde, før jeg gik i skole, og jeg har altid arbejdet meget. Så det er ikke noget, at jeg tænker over. Jeg starter gerne klokken ti om morgenen med at gøre rent, fylde op, bestille varer hjem osv. Og så står jeg i baren fra klokken 14.00, når vi åbner og frem til, at vi lukker. Jeg har Christian, som hjælper mig flere gange om ugen, og en anden afløser, som tager over, når vi andre skal noget, fortæller Karl. Selv om han har meget lange arbejdsdage, betyder det dog ikke, at han ikke har noget privatliv. Jeg er lidt af en festabe, og selv om jeg har været på arbejde i 19 timer i træk, kan jeg godt bagefter finde på at gå en tur på Never Mind eller Cosy Bar. Jeg elsker fest. Vi er også en 10-12 bøsser, som ofte mødes gerne hos mig og så går vi rigtigt til den. Nogle gange slutter vi først den næste dag om formiddagen, siger Karl med et smil. Jeg har ikke tænkt mig at lave om på Can-Can. Jeg har fundet den måde, stedet skal køre på, lyder det fra Karl, mens han slapper af i sofaen til ære for fotografen. T

TOTAL MAKEOVER BOIZ BOIZ bliver endnu bedre! I løbet af juni og juli bygges der om på BOIZ (men vi har åbent som sædvanligt) Nye møbler, ny belysning, nye barer, ny lyd, nye uniformer, endnu bedre ventilation osv... Alt hvad der skal til for at gøre BOIZ til et af Europas bedste steder! - Og du kan følge med fra dag til dag, hvordan byens bedste gayclub forandres. DIN HUSKELISTE: -Happy hour hver eneste dag med shots til 5,- og øl til 27,- -Miljøets bedste køkken (Café dag og aften, restaurant aften). -Byens absolut fedeste gårdhave! -Vi åbner hver dag kl. 11! -Eneste sted i byen med både restaurant, udeservering, café, flere barer og lounge! -Hver uge nye Ugens Cocktails -Skiftende top-professionelle DJ s hver uge. -Samtalevenlig musik i den ene afdeling og Party-Uartig i den anden. -Frække tjenere! -PS! Har du smagt vores Crêpes eller Gallettes (madpandekager)? -Kun på BOIZ er der gratis snacks i Happy Hour. Magstræde 12-14 - 1204 København K TLF. 3314 5270 WWW.BOIZ.DK Køkken dagligt 11-22 Gårdhave dagligt 11-02 Bar dagligt 11-05 (02)

04 Månedens klumme Kolofon: Juli 2006 Out & About Damhusdalen 80 2610 Rødovre Et spørgsmål om ligestilling Folketinget har efter ni års hård kamp endelig givet lesbiske ret til kunstig befrugtning hos det offentlige. Tlf. 4093 1977 info@out-and-about.dk www.out-and-about.dk ISSN: 1602-9747 Deadline næste nummer: 10. juli 2006 På gaden 31. juli 2006 Ansvarlig udgiver Copenhagen Gay Media ApS Studiestræde 33 1455 København K Ansvarshavende redaktør Bert Svalebølle info@out-and-about.dk Redaktør Bjarne Henrik Lundis redaktion@out-and-about.dk Redaktion Ben Erickson, Frank Holm, Henrik Kristensen, Morten Rixen, Peter Schrøder, Poul Hermann, Tejs Oliver Thure Lindhardt, Thomas R. Kristensen, Tonny Liljenberg, Maria LP. Layout Bert Svalebølle layout@out-and-about.dk Annoncer Bert Svalebølle Tlf. 4093 1977 add@out-and-about.dk Abonnement Danmark kroner 180 pr. år (12 numre) Europa, Færøerne, Grønland kroner 300 Øvrige udland kroner 450 Forside Model: Simon Emil Ammitzbøll Foto: Maria LP Webredaktion Bert Svalebølle, Frank Holm Web-design: Poul Hermann Artikler - Fotos Alle henvendelser bedes stilet skriftligt til redaktionen pr. mail eller brev. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og lignende, som indsendes uopfordret. Redaktionen påtager sig heller intet ansvar for trykfejl eller fejl i prisangivelser. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse. Indlæg underskrevet STOP AIDS og forsynet med vignet er produceret af Stop Aids, som har det redaktionelle ansvar herfor. Venstres politiske ordfører Jens Rohde har været en varm fortaler for lesbiske og enliges ret til kunstig befrugtning. TEKST: BJARNE HENRIK LUNDIS Tilbage i 1997 vedtog Folketinget et forbud mod, at enlige og lesbiske kunne blive kunstigt befrugtet med lægers hjælp. En helt igennem diskriminerende lov mod disse to grupper. Mærkeligt nok forhindrede loven ikke enlige kvinder og lesbiske i at få hjælp til kunstig befrugtning hos eksempelvis private jordemoderklinikker. Lige siden har Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre forsøgt at få ophævet forbuddet, uden at det er lykkes. Men stille og roligt har blandt andet LBL sørget for at fodre borgerlige politikere med den nødvendige information om, hvordan børn af lesbiske trives, og samtidig pirket til deres liberale sind. Den taktik har givet pote, og flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe har skiftet mening. Nogle mener, at lesbiske og enlige gerne må få hjælp af læger til kunstig befrugtning. Det skal blot ske på egen regning og på privathospitaler. Om man mener, at det er samfundet, som skal betale eller ej, er en ting, og der kan være gode argumenter både for og imod. Men at enlige og lesbiske skal betale, mens alle andre kvinder ikke skal, har man selvfølgelig ikke nogle gode argumenter for at kunne forsvare. Meget kan man mene om Venstres politiske ordfører Jens Rohde. Men en ting må man kvittere for, og det er, at han i denne sag har stået fast. Lige siden, han i 1998 blev valgt ind i Folketinget, har han været modstander at loven. Som han for nyligt udtalte, så handler det om, at han ikke vil være med til at diskriminere bestemte grupper. Der skal gælde samme regler for alle, uanset seksuel orientering. Og det er præcis, hvad denne sag drejer sig om. Venstre rykker sig Et flertal i Folketinget inklusiv flere medlemmer af Venstre har vedtaget, at enlige og lesbiske nu på lige fod med andre kvinder kan blive kunstig befrugtet på offentlige sygehuse. Det er et af de største fremskridt for homoseksuelle i nyere tid. Desværre har Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i en uskøn konkurrence kæmpet om at være de mest indædte modstandere af loven og igen vist, at de er imod ethvert fremskridt for homoseksuelle. Udover, at vi nu er kommet den åbenlyse diskrimination til livs på dette område, er det glædeligt, at der er sket en bevægelse i Venstres folketingsgruppe. Hvorfor er det nu så vigtigt? Det er det fordi, at en samlet opposition er enige om at ville forbedre homoseksuelles forhold på en række områder: Kirkelige vielser, adoption for at nævne et par eksempler. Kan vi også rykke nogle af de borgerlige politikere i disse spørgsmål, så ser det lyst ud. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at der kommer et andet politisk flertal. Vi er nødt til selv at skubbe på og forsøge at påvirke borgerlige politikere. Det viser sagen om kunstig befrugtning med al tydelighed. Som den radikale politiker Simon Emil Ammitzbøll siger i dette nummer af Out & About, så burde ligestilling for homoseksuelle være noget, som alle burde kunne enes om og ikke være noget, som kun bestemte partier går ind for. Det handler om ligestilling. Vi homoseksuelle skal ikke forfordeles på nogen måde, men vi skal have de samme rettigheder som alle andre.

06 Interview Fra FC Zulu til Folketinget Simon Emil Ammitzbøll blev kendt via tv-fodbold-holdet FC Zulu. Men i virkeligheden er han langt mere bidt af politik og blev sidste år valgt ind i Folketinget for Det Radikale Venstre. Her beskæftiger han sig som homo blandt meget andet også med homo-spørgsmål. Da jeg var fire år, kunne jeg genkende alle bilmærkerne. Det var stor set det eneste, jeg interesserede mig for indtil, at jeg fyldte 10-11 år. Jeg plagede også altid mine forældre for, om de ikke skulle skifte bil. Hvad har du af uddannelse? Jeg er bachelor i socialvidenskab, og så er jeg i gang med at læse journalistik. Jeg tog dog orlov fra studiet for at arbejde for Det Radikale Venstre på Christiansborg. Og jeg blev siden valgt til Folketinget, så jeg er endnu ikke blevet færdig med min uddannelse. Hvordan gik det til, at du kom med på FC Zulu? Det var tilbage i 2004. Man søgte efter deltagere til tv-programmet. Det varede en tre måneders tid. Min økonomi holdt på det tidspunkt ikke til at holde sommerferie, så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at melde mig til holdet. Desuden har jeg altid været en stor fodboldhader. Jeg har gået til fodbold i tre uger, da jeg var omkring fem år. Så gad jeg ikke mere. Det var fedt, og de andre på holdet var sjove at være sammen med. Men fodbold siger dog mig stadig ikke alverden. De tre måneder gjorde, at jeg kom i god form. Det tog mig ni måneder om at ødelægge det. TEKST: BJARNE HENRIK LUNDIS FOTO: TV2 OG MARIA LP Den 28-årige Simon Emil Ammitzbøll blev for første gang for alvor kendt i offentligheden som fodboldspiller på det berømte FC Zulu-hold. Han har dog også i mange år været politisk aktiv i Det Radikale Venstre og blev sidste år valgt ind i Folketinget. Han beskæftiger sig blandt andet med retspolitik og dermed med en række homo-spørgsmål. Den radikale folketingspolitiker Simon Emil Ammitzbøll var med på det første FC Zulu-fodboldhold. Hvor voksede du op? Jeg kommer fra Farum. Mine forældre blev skilt, og min far flyttede til Gilleleje. Jeg boede skiftevis hos dem begge. Hvad ville du gerne være som barn? Først ville jeg være mekaniker og bilforhandler. Min bedstefar solgte i en periode brugte biler, og jeg var meget bilfanatiker. Hvor stammer din interesse for politik? Der blev altid talt meget politik derhjemme omkring morgenbordet. Normalt samles familier omkring aftensmaden, men det gik mine forældre ikke så meget op i. Det var mere om morgenbordet, at vi samles. Der var aviser, og vi læste op for hinanden og diskuterede de forskellige emner. Jeg har en papsøster, og da hun som 18-årig skulle stemme første gang jeg var selv ti år blev hun af vores forældre nærmest tvunget til at se samtlige partiers valgprogrammer. Hun fik lokket mig til kigge med, og der blev jeg for første gang rigtigt politisk interesseret. At bo i Farum vækkede også min politiske i interesse, for jeg var ikke enig i Peter Brixtoftes politik. Det er ti år siden, at jeg meldte mig ind i Det Radikale Venstre. Jeg blev aktiv lidt efter lidt, og på et tidspunkt blev jeg formand for Radikal Ungdom.

O&A July 2006 Issue 43 Jeg forstår ikke, at det med kirkevielser, adoption osv. ikke for længst er blevet vedtaget. Det burde være soleklart for enhver og ikke et spørgsmål om, hvilken politisk parti, man tilhører, siger Simon Emil Ammitzbøll. Så det lå i luften, at du skulle være politiker? Hvis du spørger mine venner, ville de sikkert sige ja. Men spørger du mig, så vil jeg ikke sige ja. Jeg har aldrig tænkt på den måde. Det var først i 2003 eller 2004, at jeg begyndte at tænke på, at jeg skulle stille op til Folketinget. Hvad har det betydet for din tilværelse, at du er blevet valgt ind i Folketinget? Der er nu mere, jeg skal nå. Men selv om der en gruppeformand og nogle partiforeninger, som et eller andet sted er ens arbejdsgivere, så er jeg min egen herre. Jeg har fået nogle ordførerskaber, som jeg passer. Men der er ikke nogen, der har sagt, at jeg skal gøre det på en bestemt måde. Det er op til én selv at bestemme, hvordan man planlægger sit arbejde. Da jeg lige var blevet valgt ind, var jeg alt for flink af mig og sagde ja til at møde alle mulige mennesker. Nu er jeg begyndte at prioritere mere i det. Hvordan ser din hverdag ud? I dag, hvor det er mandag, er der hverken møder i salen eller i udvalgene. Jeg bruger så min tid på alle mulige andre ting. Jeg har både haft møder her i huset og været til møder ude i byen. Når vi er færdige med interviewet, så skal jeg deltage i en konference, og bagefter skal jeg til møde med en arbejdsgruppe i partiet. Jeg er færdig ved 21.30-tiden. Hvis jeg møder tidligt, er jeg herinde ved 8-tiden. Andre gange kommer jeg først klokken 11. Jeg læser aviserne på nettet og kan ellers derhjemmefra følge med via Folketingets netværk. Det er sjældent, at der er møder fredag aften og om søndagen. Til gengæld er der tit partimøder om lørdagen. Men jeg bruger faktisk mindre tid på politik end før, hvor jeg enten arbejdede eller studerede, og så havde det politiske arbejde ved siden af. Jeg brugte dengang 50-60 timer om ugen på politisk arbejde. Så jeg ser nu mere til min mand Henning vi blev registreret sidste år. Hvilke politiske områder arbejder du med? Jeg er blandt andet medie- og retsordfører. En del af det retspolitiske drejer sig om også homoseksuelles rettigheder. Før var vi et foregangsland, men nu er der katolske lande, som har overhalet os. Vi mangler stadig meget omkring adoption, hate crimes osv. Jeg snakker også meget med folk fra LBL, blandt andet om levevilkårene for os homoseksuelle. Vi vil gerne have undersøgt, om der er diskrimination, og i givet fald hvad den går ud på, for eksempel i forhold til arbejdsmarkedet. Der er desværre flere partier i Folketinget, som ikke interesserer sig for homoseksuelles rettigheder. Hvordan er den politiske situation lige nu? Vi kører hele tiden på. Men vi må erkende, at den politiske situation er meget fastlåst. På den anden side er der noget vigtigt i at foretage et jævnt pres for at ændre tingene. Vi har derfor endnu gang haft adoption og kirkelige vielser oppe at vende. Jeg tror, at selv om vi har det samme politisk flertal om 20 år, så vil flere af disse ting være løst. Jeg tror nemlig, at mange af de yngre borgerlige politikere er ligeså progressive som andre politikere. Hvordan er Christiansborg som arbejdsplads? Det er en fantastisk arbejdsplads. Der sker mange ting her, og man får lov at møde mange spændende mennesker. Selv om man står nede i salen og bræger mod hinanden, så er det ikke sådan, at vi politikere har et fjendtligt forhold til hinanden. Det er faktisk meget fint. Det er dog selvfølgeligt forskelligt fra udvalg til udvalg, fra minister til minister. Hvornår fandt du ud af, at du var bøsse? Jeg vågnede ikke op fra den ene dag til den anden og pludselig opdagede, at jeg var bøsse. Det var lidt af en proces. Jeg var i slutningen af teenageårene. Jeg er vokset op i et forholdsvist progressivt hjem, så jeg har ikke haft nogen som helst problemer med det. Jeg har også bagefter tænkt: Hvorfor brugte jeg så meget tid på at spekulere over det? Jeg har altid haft et meget afslappet forhold til at være bøsse. Det er ikke noget, at jeg har følt, at jeg skulle reklamere for. På en anden side, er det heller ikke noget, at jeg har villet skjule. Det er meget naturligt for mig. Kommer du selv i bøssemiljøet? Jeg bruger ikke miljøet specielt meget. Jeg spiser en sandwich på Oscar. Og så har jeg en rimelig dialog med LBL. Hvad foretager du dig i din fritid? Jeg er sammen med min mand Henning vi mødte hinanden på Sebastian for mange år siden. Der er ikke plads til nogen fritidsinteresser. Vi ser venner, familie og går i biografen, teatret og en tur ud i det grønne. Vi tager gerne på ferie til en europæisk storby eller i sommerhus, hvor man bare være sig selv, drikke en flaske rødvin, læse bøger og hygge. Kan det være svært at koble af fra det politiske? Jeg tror, det er vigtigt en gang imellem bare at tage væk. Vi har også lige været tre dage i sommerhus. Jeg kunne nemlig mærke, at det blevet for meget med det politiske arbejde. Det er meget godt med moderne arbejdsredskaber som mail og mobiltelefon, men det gør det sværere at kunne slappe af. At være politiker er jo ikke noget, at man er ansat til det er noget, at man er. Det er man lige fra, at man står op og til, at man går i seng. Også selv når man drømmer.

08 Rejser Tyrkiet et nyt og spænden Mange opfatter Tyrkiet som et homoseksuelt uland. Men der er masser af homoliv i de store tyrkiske byer, hvor Istanbul fører an med en varieret homo-natteliv. Men også på de kendte feriesteder som Antalya og Bodrum er der mange muligheder. TEKST OG FOTO: TEJS O. T. LINDHARDT Tyrkiet har mere at byde på end Hamam og Turkish Delight. Der er masser af flotte fyre, som ikke er blege for en dukkert i det azurblå vand. Tyrkiet ligger godt nok på grænsen mellem Europa og det muslimske Mellemøsten, men byder alligevel på et internationalt byliv, hvor homoseksualitet ikke længere er et fyord. Tyrkerne siger selv, at der bor over en million homoseksuelle i Istanbul. Det smitter naturligvis også af på det homoseksuelle byliv, som byder på et spændende udbud af cafeer, barer og diskoteker. Det kan være svært at finde stederne, for endnu findes der ingen homo-guider, men hotellets personale ved ofte, hvor barer og diskoteker ligger. Bar Bache er en hyggelig bar med et lille dansegulv. Baren ligger i området omkring Taksim Square, som er er stedet, hvor det sker. Her er der et pulveriserende natteliv. I samme område ligger også Noi Bar. Et diskotek, hvor de har skiftende dj s og underholdning. Ellers er det en god ide at lave lidt research hjemmefra. Alle relevante oplysninger findes på Internettet. Der findes allerede i dag flere homo- eller homovenlige hoteller i Istanbul. Marmara er et meget homovenligt hotel i luksusklassen. Der findes også Marmara-hoteller i Bodrum og Antalya. Men derudover har Istanbul også et væld

O&A July 2006 Issue 43 de homo-rejsemål af seværdigheder, som man ikke bør snyde sig selv for. Den Blå Moske og broen over Bosporus Strædet, som forbinder Europa med Asien, er et must. Bodrum Bodrum ligger godt en times flyvetur fra Istanbul. I Danmark er Bodrum nok mest kendt som badeparadis. Men byen kan også tilbyde homoseksuelle mange gode oplevelser. Det nyåbnede homo-hotel Casablanca Hotel er et udmærket sted at booke sig ind. Her får du en fantastisk havudsigt og mulighed for at møde andre homoseksuelle. Planlægningen af den først Bodrum Pride er så småt gået i gang. Det er meningen, at den skal holdes i september måned. Catamaran er et flydende diskotek med plads til over tre tusinde mennesker. Næste år er det planen, at denne katamaran skal danne rammen om en kæmpe homofest. Adi Bar er et godt bud på en festlig aften i Bodrum. En lille hyggelig centralt beliggende bar a la Cosy Bar. Antalya Beach party er en stor ting i denne ferieby, som ligger ud til Middelhavet. Antalya ligger Homorejsebureauet Mantravel arrangerer rejser til blandt andet Tyrkiet. Find dem på www.mantravel.nl godt seks timers kørsel fra Bodrum. Hver mandag afholdes et gigantisk homo-beachparty. Men hver dag er der beach party, hvor der altid er mange homoseksuelle blandt gæsterne. I kælderen, tre etager under jorden, ligger baren Alexander - The Club. Her kan man både nyde en festlig drink eller danse på det lille dansegulv. Men ellers er der ikke så mange barer kun for homoseksuelle. De almindelige barer og diskoteker er nemlig meget åbne og tolerante overfor homoer. Hamam Når du er i Tyrkiet bør du ikke snyde dig selv for en tur i tyrkisk Hamam. I Istanbul findes der mange af disse bade marmorpaladser, som kun er for homoseksuelle. Selvom de ikke er glade for at have det prædikat, er det udelukkende homoseksuelle eller bifyre, som kommer på netop disse Hamamer. De fleste steder er utroligt flot udsmykket med farvede loftsvinduer, messing vandhaner og flot marmor. En tur i Hamam består af både sauna, dampbad og massage og er en nydelse for både krop og sjæl. Så er det kun et ekstra plus at der samtidig er meget smukt at kigge på. En tur på Hamam, og man er som født på ny. Massage, sauna og nøgne mænd. Hvad kan man ønske sig mere? Catamaran er et fantastisk flydende diskotek. Her er der plads til tre tusinde festglade. Der er mange skønne cafeer langs havnen. En sejltur på Bosporus kan være en god måde at slappe af på efter en lang nat i byen. Der er mange gode shoppemuligheder i Istanbul. Foruden de almindelige butikker, er markeder og basarer fyldte med spændende tilbud.

10 Mode Genbrugstøj på en n Røde Kors mangler altid frivillige til butikkerne eller andre aktiviteter. Så hvis du har gode ideer til, hvordan man kan dekorere et vindue eller andet, så er her muligheden. Du skal kun binde dig til fem timer om ugen. Læse mere på: www.drk.dk/hovedstaden

O&A July 2006 Issue 43 ny måde Røde Kors har i hjertet af København åbnet en ny genbrugsbutik, som sælger smart genbrugstøj. Der er brugt fantasi og energi på at udtænke nye måder og koncepter, så butikken kan sende endnu flere støttekroner til Røde Kors arbejde i verdens katastrofeområder. TEKST: FRANK HOLM FOTO: MARIA LP Var det noget med en hjælpende jakke, en aflastende T-shirt eller med lidt kontaktsøgende strik? I Vestergade i det indre København har Røde Kors åbnet en ny og anderledes genbrugsbutik. Hvis man forventer endnu en butik, hvor lugten af hengemt tøj rammer næseborene, får man sig noget af en overraskelse. Skårne kaffekopper Overfyldte hylder med alverdens nips og skårne kaffekopper i alle regnbuens farver er også en saga blot i butikken i Vestergade. I stedet får man en åben og lys shop, hvor en rød lædersofa mellem omklædningsrummene og kaffeautomat tiltrækker øjnenes opmærksomhed. Her kommer tøjstykkerne til deres ret og skal ikke kæmpe om kundernes opmærksomhed på overfyldte tøjstativer. Man har plads til at kigge på tøjet. Tøjstativerne ligner noget fra et stillads og får butikken til at fremstå spændende og frisk. Selv prisskiltene er der tænkt over. Den aflastende T-shirt er med til at styrke nødhjælpsarbejdet i et katastrofeområde. Mens det kontaktsøgende strik er med til at skabe bånd mellem ensomme og besøgsvenner. Priserne er stadig overkommelige. Tre måneders holdbarhed Tøjet får kun lov til at hænge i butikken i tre måneder. Et meget sindrigt farvesystem gør det muligt for de frivillige, som står i forretningen, at se, hvornår tøjet er blevet hængt frem. På den måde bliver kunderne hele tiden præsenteret for nye ting. Hvis tingene ikke bliver solgt, er der jo ingen grund til at have det hængende. Det må jo være fordi, at det er for kedeligt, hvis det ikke bliver solgt siger Pernille Scheel, som er den ansvarlige for Røde Kors nye flagskib. Vi har prøvet at gøre det hele anderledes med denne butik. Tøjet bliver udvalgt specielt til forretningen, hvor vi prøver at præsentere det på en ny og mere tidstypisk måde. Sponsor ved MrGay Noget af det første, som springer én i øjnene, når man kommer ned af de tre små trappetrin foran butikken, er de røde kors, som er malet på de lyse vægge. Midt i korset svæver en jernstang, hvorpå det udvalgte tøj hænger. Da butikken åbnede for knap tre måneder siden, fyldte herreafdelingen ikke så meget, men nu har vi allerede måttet udvide den, fortæller Pernille Scheel. Vi har også prøvet at lægge vægt på det skæve, det sjove og det lidt anderledes. Derfor synes vi også, at det var en spændende udfordring at sponsorere tøj til Brokeback Mountain-temaet til MrGay.dk 2006-konkurrencen, tilføjer hun.

12 Mode Royal Shopping Underbukser med vitaminer AussieBum er klar med underbukser, der giver dig mere energi i hverdagen. Dette helt nyt kondom er nu kommet til Danmark. The king of condoms er det blevet døbt. Den nye spiralform er med til at øge nydelsen ved sex, og pasformen er også bedre end ved de almindelige kondomer. Skulle efter sigende give den helt vilde royale sexoplevelse. Fås i handlen her fra juli. Det er snart tid til årets udgave af Copenhagen Pride. Vær med til at give Priden et royalt islæt. Det kan du gøre med dette skønne diadem, som passer til alle skabsroyale. Hvem drømmer ikke om at være dronning for en dag? Findes også med øreringe og perlekæde i et festligt sæt. Mens du står og venter på Pride paraden eller til den årlige skovtur med vennerne, har den kendte franske designer Phillippe Starck skabt dette Lux plastikbestik. Den rigtig kongelige måde at nyde et glas champagne og spise kaviar på. Lux serien indeholder både tallerkner, glas og bestik. TEKST: MORTEN RIXEN AussieBum er kendt for sit nyskabende design indenfor undertøj og badebukser. Men det australske undertøjsfirma er også med helt fremme, når det gælder udnyttelsen af den nye nanoteknologi. Blandt sommerens nye produkter er underbukser, der afgiver vitaminer til kroppen. Fakta om nano At benytte nanoteknologi vil sige, at man ændrer på et materiales egenskaber. Ordet nano stammer fra græsk og betyder oprindeligt dværg. I den moderne teknologi betyder det, at man arbejder med partikler, der er 100.000 gange mindre end tykkelsen af et hår. Med teknologien kan man skabe alt fra hurtigere computere til mere effektive rengøringsmidler, så ens vinduer kun skal pudses hvert andet år. Men teknologien kan også bruges på tekstiler, så de bliver Med den nye Essence-serie fra AussieBum får kroppen tilført vitaminer. vandafvisende eller afgiver et stof til kroppen, så ens strømper sikrer, at man ikke får sure tæer. Et skud vitaminer AussieBum har som et af de første tøjfirmaer taget teknologien til sig. Første skud på stammen fra selskabet er underbukserne Essence, der afgiver vitaminer til kroppen. Underbukserne kan fås beriget med henholdsvis c-vitaminer og ginseng. Men i princippet er det kun fantasien, der sætter grænser. Så hvem ved, om det næste bliver Viagra. Virkningen holder 15 vaske. Herefter kan virkningen dog genetableres ved at lægge underbukserne i blød med et pulver, man også kan købe hos selskabet. Underbukserne kan fås i farverne sort og hvid. De koster 137 kroner og kan bestilles via hjemmesiden: www.aussiebum.com

Altid happy hour på: Shots - vælg mellem 26 forskellige - 10 shots - kun kr. 99,- Stor Fadøl - Sort Guld, Carls Special, Carls Ale eller almindelig Carlsberg - Frit valg - kun kr. 29,- Husets spiritus - Vodka, Gin, Rom eller Whisky - 4 cl. - Frit valg - kun kr. 32,- Gratis trådløst internet adgang. Wireless internet access for free. Masken Bar Studiestræde 33 - Copenhagen Tel: +45 3391 0937 - www.maskenbar.dk Open: Mon-Thu 16-02 Fri 16-05 Sat 15-05 Sun 15-02

14 Kultur - Teater - Musik Die vier Schwanzen Sänger Knaben Det er lumre, sjofle og perverse a cappella-sange, der synges, når de fire drenge dæmmer op for deres shows, både i og udenfor homomiljøet. TEKST OG FOTO: POUL HERMANN Vi kender dem som Schwanzen Sänger Knaben. Sjofle, perverse sange og muntre melodier, som handler om, hvordan forskellige karakterer på mere eller mindre tragiske facon mister deres homoseksuelle uskyld. Den yderst fornøjelige optræden gør historierne i sangene komiske og meget grinagtige. Hver sang har sin egen lille afrundede historie, som for eksempel sangen om en fyr, der bliver voldtaget både i militæret, fængslet og alle mulige andre steder. Det giver en dobbelthed. Samtidig med, at det er en tragisk historie om en fyr, der bliver voldtaget, så spiller den også på bøssers fantasi om at blive overfaldet af fire store, stærke mænd på en fængselsafdeling, fortæller Bent Jacobsen, som er gruppens ældste og efter sigende evigt unge karaktersanger. Ingen i gruppen er bange for at støde publikum med de perverse sange. Heller ikke selvom de optræder på scener udenfor homomiljøet. Faktisk er homoer dem, som er lettest at støde. Nogle kommer til at tage vores tekster for pålydende og synes ikke altid, at det, vi synger, er sjovt. Måske fordi, at vi synger om nogle af de fordomme, som de selv kæmper imod. Men de fleste kan dog godt lide den dobbelthed, der er i vores sange, når man blander det perverse med skønsang, fortæller Ole H. Christensen, som er gruppens jyske hingst. Schwanzen Sänger Knaben startede deres karriere i Bøssehuset på Christiania. Men gruppen optræder ikke kun på scener i homomiljøet. Vi optrådte første gang på Café Teatret i 1996 under EuroPride. Mange heteroer syntes, at det var enormt sjovt og kunne identificere sig med vores sange. Lige siden har vi optrådt her med stor succes, og der kommer flere til år efter år, fortæller Bent Jacobsen. I år har gruppen fejret sit 11 års jubilæum med 11 forårskoncerter på netop Café Teatret. Alle for totalt udsolgte huse. Næste gang, at man kan opleve Schwanzen Sänger Knaben in public er ved gruppens julekon- De vilde cowboys fra Schwanzen Sänger Knaben har stor succes med deres optrædener både i og udenfor homomiljøet. cert på Café Teatret fra den 9. december. Der er planlagt hele 12 koncerter, og traditionen tro rundes sæsonen af lillejuleaften. Der er dog masser af muligheder for at opleve gruppen ved private arrangementer i løbet af efteråret. Læs mere på: www.schwanzen.dk Ask Helga sætter liv i Bøssehuset Bøssehusets scene genåbnet med stor succes af Ask Helga. TEKST: MORTEN RIXEN FOTO: POUL HERMANN Bøssehuset på Christiania skal igen være kulturhus for det københavnske homomiljø. Som led i projektet indtog Ask Helga scenen tre weekender i træk med deres show Gamle mænd i nye kjoler. Og hvis showets succes smitter af på stedets ry, så går Bøssehuset en lys fremtid i møde. Ask Helga består af Lulu Bettina Halli Corell, Irene Borg og Conny Cool. Som det fremgik af deres show, har de tre piger en noget blakket fortid, hvor de har været blandet ind i alt fra en sexskandale med tidligere statsminister Jens Otto Krag til prinsesse Dianas død. De tre syngepiger har Fru Auto Knudsen med på klaver, og dermed er der grundlag for en ægte live oplevelse. Her er der ikke noget, der hedder play back og mimen til andres sang. Nok er parykkerne og brysterne kunstige, men sangen er ægte, og den leveres med stort talent for for komik. Ask Helga erklærer deres kærlighed til dametøj. Gamle mænd i nye kjoler er forhåbentlig kun første forestilling blandt mange i Bøssehuset. Hvis de københavnske homoer vil det, har de her fået en scene for de mange talenter, miljøet rummer. Ask Helga trækker også i herretøj, når rollen kræver det.

O&A July 2006 Issue 43 Summer Clubbing Sommeren er over os, og det bliver endnu mere varmt og svedigt at danse. Her er et par skiver, som med garanti ikke vil sænke temperaturen på dansegulvet. TEKST: TONNY LILJENBERG FOTO: STAR69 Starkillers: Discoteka Patsy Stone sagde engang: Sex, b*tch, aristo, sex, punk, whore, b*tch, prossie, lesie, punk, tart, slut..but with lovely shoes... Selv samme ord beskriver egentlig også dette lille lækre udspil fra Starkillers. Kvindelig vokal, der beskriver, hvor lækker, hun selv er. Og hvor liderlig, hun bliver af de hårde beats oven på en fantastisk genproduktion af selveste Peter Rauhofer, der formår at proppe lige så meget sex og lir i musikken, som der er i vokalen. Svedig big room elektro-house, der med garanti gør dig våd i trussen. Loleatta Holloway: Love Sensation 06 Superdivaen og disko-skrigehalsen Loleatta Holloway er tilbage. Love Sensation, som er ét af hendes største hits, kommer her i en 2006 udgave. Forskellige Bootleg-remixes har floreret i lang tid på diverse vinyludgivelser, men her er den officielle udgave med den originale vokal! Der er mange mix at vælge i mellem, men Freemasons remix er efter min mening den bedste. De formår at forny uden at glemme den originale stemning. White Cell: Tainted Love Soft Cells Tainted Love er en rigtig homodisko-klassiker. Originalen stammer helt tilbage fra 1964, hvor den blev fremført af Gloria Jones.Men det var Soft Cell, der udødeliggjorde den i 1981 med deres synth-popversion. For nyligt blev Soft Cell-versionen samplet på Rihannas S.O.S., og nu har gruppen White Cell så lavet endnu en genindspilning. Tempoet er lidt langsommere end på den velkendte Soft Cell-udgave, men stemningen og genkendeligheden gør, at man næsten får tårer i øjnene. Suzanne Palmer: Keep The Faith Endnu en diva er klar til at erobre dansegulvet. Suzanne Palmer udsender sin fjerde single fra Home - albummet, og stilen på de fleste remixes er lidt blødere end normalt, hvilket passer fint til de danske clubbere. Der er også et super tribal remix fra israelske Offer Nissim, men der er nu nok dj Exactas remix, der passer bedst på vores breddegrader. Suzanne Palmer besidder et unaturligt stort sangtalent, og hun kan brøle en sang ud som ingen anden. Hendes divastatus er velfortjent. Her kan du købe/downloade albummene: www.star69records.com www.juno.co.uk www.decks.de

16 Set i byen - Set i byen - Set i byen - Set i byen - Set i Thomas og Palle indtog baren på Never Mind. Rahman havde hevet veninden Mika med på Never Mind. Jens satte sig troligt i Rikko s skød på oscar. Alex fra Sverige var med på lidt sommerlir. Casper og Kristoffer i kærlig omfavnelse på Masken Bar. Efter en kaotisk dag slappede Maria og Martin af på Centralhjørnet. Thomas og Morten havde hele vejen fra Falster og til København og hyggede sig på Centralhjørnet. Smilet kom frem, da Out & About mødte Jan på Jaillhouse. En lidt alvorlig Michael indtog cocktail-baren på PAN. Efter timer på dansegulvet slappede Rasmus, Brian og Fake af i sofaen på PAN.

byen - Set i byen - Set i byen - Set i byen - TEKST: PETER SCHRØDER FOTO: POUL HERMANN Efter en tur til Århus, blev Claus og Jan genforenet på Jaillhouse. Først var Karina og Morten til noget kolonihave-ræs. Bagefter slukkede de tørsten på Newer Mind. Jon og Martin var klar til at male byen rød. To flotte fyre på PAN alias John og Lason. Ricki, Sofia og Kritis skulle møde nogle venner på BOIZ. Staffen fra Sverige skulle lige vise BOIZ frem for en kammerat. Bodis fra Sverige og Florian fra Australien gæstede PAN. Veninden Pernille, som ses til venstre, havde hjulpet Mitchel med sin forklædning, som blev vist frem på BOIZ. Tommy og Kent nød en hyggelig aften på oscar. Stemningen var høj, da vennerne Christian, Jesper, Thomas og Budin festede på Jaillhouse.

18

O&A July 2006 Issue 43 FOTO: MARIA LP

20 hiv og aids Hiv Pensionatets fortsatte eksistens truet Hiv Pensionatets fortsatte eksistens trues af besparelser og kommunalreform. Politikere afgør, om pensionatet må lukke eller fortsat kan eksistere som tilbud til hiv-smittede. TEKST: THOMAS R. KRISTENSEN På grund af kommunalreformen er Hiv Pensionatet i gang med at overbevise den nye hovedstadsregion om, at regionen fremover skal betale for de pladser, som Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab hidtil har betalt for. Hiv Pensionatet er samtidig kommet på en spareliste i Københavns Kommune, som ellers er en mangeårig støtte og samarbejdspartner. Forslaget går ud på at fjerne kommunens tilskud helt. Bliver spareforslaget gennemført, er Hiv Pensionatet tvunget til at lukke. Hiv Pensionatets bestyrelse arbejder lige nu på at overbevise politikerne om, at pensionatet fortsat skal eksistere. Der er stærkt brug for et sted, som har tilbud til hiv-smittede, der kortvarigt har behov for en særlig omsorg for at få dagligdagen og livet med hiv til at fungere igen. Om det lykkes at overbevise politikerne, vil tiden vise. Først til oktober, i forbindelse med næste års endelige budgetvedtagelse, tager politikerne i Københavns Kommune stilling til de foreslåede besparelser. Selv i værste fald vil besparelserne dog ikke påvirke hiv-smittede her i 2006. Hiv Pensionatet har økonomien på plads for resten af året, og det bliver først næste år, at politikernes besparelser kan tvinge pensionatet til at lukke. Hiv Pensionatet ligger i rolige og hyggelige omgivelser i Valby. Støtte og omsorg til hiv-smittede I Valby ligger en dejlig villa, hvor mange hiv-smittede har fået hjælp, når livet med sygdommen er kaotisk og svært. Hiv Pensionatet er et tilbud til alle hiv-smittede, som kortvarigt har behov for særlig støtte. TEKST: THOMAS R. KRISTENSEN Forskningsfremskridt gør hiv-medicinen bedre og bedre. Men medicinen hjælper kun på immunforsvaret. Den fjerner ikke tabuer, bekymringer for fremtiden og angst for reaktioner hos kæreste, familie, venner og kollegaer. På Hiv Pensionatet ser vi hiv-smittede, som slet ikke har fortalt nogen, at de er hivsmittet. De holder alt skjult, fordi de er bange for, hvordan folk vil reagere. Her på pensionatet får de et helle, og de får mulighed for at møde andre hiv-smittede, siger Marianne Linér, der er leder af Hiv Pensionatet. Hun fortæller, at der kan være mange forskellige årsager til, at hiv-smittede kommer på Hiv Pensionatet. Nogle er lige blevet udskrevet fra hospitalet, nogle har brug for regelmæssig kost i en periode, og nogle er socialt isoleret og har brug for at møde andre mennesker. Husets omdrejningspunkt er omsorg og støtte med udgangspunkt i den enkeltes behov. Pensionatets samlede tilbud varetages af en mindre gruppe professionelle og en større gruppe frivillige medarbejdere. Hiv-Pensionatet er et bo- og værested for alle hiv-smittede uden plejebehov. Man kan benytte husets tilbud som beboer og få ophold i op til tre måneder. Eller man kan være dagbruger og være i huset i dag- og aftentimerne. Er du hiv-smittet, og har du lyst til at få mere at vide om Hiv Pensionatet? Læs mere på www.hiv-pensionatet.dk, ring på 36 30 51 50 og få en brochure tilsendt eller bestil tid til en samtale og rundvisning.