Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.
Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende områder: Stemmeløse kapitalandele Stemmeretsdifferentiering Stykkapitalandele Ejerbog Oplysningskrav til Ejerbogen Ejerregister Ejerbeviser Ejerbeviser udstedt gennem værdipapircentral Stemmeløse kapitalandele Lovens 46 har genindført muligheden for udstedelse af stemmeløse kapitalandele. Dette har hidtil været muligt i anpartsselskaber, men er fremover gældende i både aktie- og anpartsselskaber. Stemmeforskelle, herunder udstedelse af stemmeløse kapitalandele, kan alene indføres gennem kapitalklasser, idet udgangspunktet er, at alle kapitalandele har stemmeret. Lovens 46 gælder kun for nyudstedte kapitalandele, og ønsker et kapitalselskab at ændre stemmerettigheder for eksisterende kapitalandele, må dette ske efter de sædvanlige majoritetsregler, hvilket ofte vil forudsætte i det mindste klassemajoritet efter 107, stk. 3, og i visse tilfælde samtykke fra samtlige berørte kapitalejere efter princippet i 108. De stemmeløse kapitalandele har ikke repræsentationsret og giver dermed ikke adgangsret eller andre rettigheder ved generalforsamlinger, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Er de stemmeløse kapitalandele således tillagt repræsentationsret i vedtægterne, skal de medregnes i beregningen af den repræsenterede kapital. Stemmeretsdifferentiering Loven stiller ikke som tidligere et krav om, at stemmeværdien af visse kapitalandele ikke må overstige 10 gange stemmeværdien af nogen anden kapitalandel. Stykkapitalandele Lovens 47 har indført mulighed for udstedelse af stykkapitalandele. Det er valgfrit, om kapitalselskabet ønsker at udstede kapitalandele med nominel værdi eller som stykkapitalandele eller eventuelt kombinere de to muligheder. Indførelsen af stykkapitalandele er sket på baggrund af en gennemført undersøgelse af andre landes forhold, der viste, at stykkapitalandele allerede er gældende ret i en lang række lande, som Danmark sammenligner sig med, herunder Finland og Sverige. Der er ingen forskel ved værdiansættelsen mellem kapitalandele med nominel værdi og stykkapitalandele. Hver stykkapitalandel udgør en lige stor andel af selskabskapitalen, der bestemmes efter antallet af udstedte kapitalandele, hvor det for kapitalandele med nominel værdi bestemmes efter forholdet mellem den pålydende værdi og selskabskapitalen. Ligesom ved de nominelle kapitalandele kan der i vedtægterne fastsættes forskellige stemmerettigheder og økonomiske rettigheder for stykkapitalandele.
Side 3 Ejerbog Kapitalselskabets centrale ledelsesorgan skal hurtigst muligt efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere ( Ejerbogen ). Dette gælder både for aktie- og anpartsselskaber. Ejerbogen svarer til den tidligere aktiebog, men er mere udbygget. Selskabets ledelse skal som tidligere sikre, at Ejerbogen føres på betryggende vis enten ved løsbladseller kortsystem, elektronisk eller anden ligestillet måde. Som noget nyt er der indført mulighed for at lade Ejerbogen føre ved, at selskabet registrerer oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Føres Ejerbogen af en af selskabet valgt person, skal vedtægterne ligesom tidligere oplyse navn og adresse på personen, således at kapitalejerne er bekendt med, hvem der er ansvarlig for at føre Ejerbogen. Ejerbogen skal som tidligere være tilgængelig for offentlige myndigheder, men kravet om tilgængelighed på selskabets kontor er fjernet, idet den teknologiske udvikling gør det muligt for offentlige myndigheder at få adgang til Ejerbogen på anden vis. I forlængelse heraf skal det i vedtægterne angives, hvor Ejerbogen føres, hvis dette ikke sker på selskabets registrerede adresse. Det bemærkes, at Ejerbogen skal føres indenfor EU-/EØS-området. I det omfang Ejerbogen føres elektronisk, og myndighederne konkret har adgang til den, er det dog ikke et krav, at serveren befinder sig indenfor EU/EØS. I anpartsselskaber skal Ejerbogen ligesom tidligere være tilgængelig for enhver anpartshaver, hvilket ikke er et krav for aktieselskaber. Oplysningskrav til Ejerbogen Loven har i 52 indført udvidede oplysningskrav til Ejerbogen. Ejerbogen skal for selskaber, som ikke har udstedt ejerbeviser eller udstedt navnekapitalandele, eller hvis aktier er udstedt gennem en værdipapircentral, indeholde oplysninger om alle kapitalejere og panthavere, dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af kapitalandele, kapitalandelenes størrelse samt de stemmerettigheder, der er knyttet hertil. Oplysningskravet omfatter navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende navn, cvr-nr. og hjemsted. Er kapitalejeren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal der vedlægges anden dokumentation, der sikrer entydig identifikation af kapitalejeren. Kapitalandelene skal inføres i nummerfølge i Ejerbogen, medmindre de er udstedt gennem en værdipapircentral. Ihændehaverkapitalandele indføres kun med løbenummer. Selvsamme oplysninger skal i medfør af 53 meddeles til kapitalselskabet af kapitalejeren eller panthaveren i forbindelse med ejerskifte eller pantsætning. Meddelelsen skal være modtaget i selskabet senest to uger efter gennemførelsen af ejerskiftet eller pantsætningen og er en sikringsakt, som har retsstiftende virkning overfor tredjemand. Ejerregister Lovens 55 fastsætter nærmere regler for, hvornår en kapitalejer skal give meddelelse om betydelige kapitalposter til kapitalselskabet. Pligten til at give meddelelse til kapitalselskabet omfatter enhver, der besidder kapitalandele i selskabet, herunder kapitalandele noteret på navn og ihændehaver samt selskabets egne kapitalandele. Pligten gælder både for kapitalandele i aktie- og anpartsselskaber samt selskaber, der har aktier op-
Side 4 taget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads. For så vidt angår aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler, der fraviger meddelelsespligten. Betingelserne for meddelelsespligten er ændret, idet den tidligere minimumsgrænse på 100.000 kr. er ophævet. Meddelelsespligten omfatter nu enhver kapitalejer, der ejer mindst 5 procent af den registrerede selskabskapital, eller hvis stemmeret udgør mindst 5 procent af selskabskapitalens stemmerettigheder. Meddelelse skal yderligere gives, hvis kapital-ejerens besiddelser ændrer sig i et sådant omfang, at de fastsatte tærskelværdier på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 procent, og grænserne på 1/3 eller 2/3 af selskabskapitalen eller selskabets samlede stemmerettigheder nås eller ikke længere er nået. Grænserne på 1/3 og 2/3 gør det lettere at konstatere, om der blandt selskabets kapitalejere findes enten et mindretal, der kan forhindre, eller et flertal, der kan gennemføre vedtægtsændringer. Fristen for meddelelse til kapitalselskabet er i Lovens 56 nedsat fra fire til senest to uger efter tærskelværdierne nås eller ikke længere er nået, og kapitalselskabet skal hurtigst muligt efter at have modtaget meddelelsen registrere oplysningerne i Ejerregisteret, jf. nærmere herom nedenfor. Oplysningspligten er i forhold til reglerne i aktieselskabsloven udvidet og skal nu omfatte dato for erhvervelse eller afhændelse af kapitalandele, antallet af kapitalandele, og eventuelt hvilken klasse de tilhører samt kapitalejerens fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende navn, cvrnummer og hjemsted. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om kapitalandelenes størrelse henholdsvis pålydende værdi og de stemmerettigheder, der er knyttet hertil. Meddelelse herom kan gives i forbindelse med meddelelse om ejerskifte i medfør af Lovens 53, stk. 1. Det udvidede oplysningskrav er begrundet i et ønske om at skabe større åbenhed omkring kapitalforholdene, således at det kan være med til at dæmme op for den økonomiske kriminalitet. Meddelelsespligten er således uafhængig af, om kapitalejeren er dansk eller udenlandsk statsborger, eller om vedkommende har bopæl eller hjemsted i Danmark eller udlandet. Der er endvidere i medfør af Lovens 58 indført meddelelsespligt for alle kapitalselskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Ejerregister. Indberetningspligten er bødebelagt og gælder både for aktie- og anpartsselskaber uanset størrelsen af selskabskapitalen. Kapitalselskabet skal som tidligere nævnt hurtigst muligt, efter selskabet har modtaget meddelelsen, indberette til Ejerregisteret, hvis kapitalandelenes størrelse eller stemmeret er eller overstiger 5 procent, ligesom alle senere ændringer, der medfører, at de tidligere nævnte tærskelværdier overeller underskrides, skal indberettes. Ligeledes skal kapitalselskaber indberette erhvervelse eller afhændelse af egne kapitalandele, der ligger indenfor de fastsatte tærskelværdier. Det bemærkes, at indberetningspligten ikke omfatter selskaber, der fører Ejerbogen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Dog indtræder den generelle anmeldelsesfrist på to uger, hvis Ejerbogen ikke er opdateret. Det eksisterende selskabsregister hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udvides således til at omfatte alle aktuelle og historiske oplysninger om ejer- og stemmeforhold. Enhver vil således kunne få online adgang til samtlige oplysninger vedrørende større kapital- og stemmeandele i danske aktie- og anpartsselskaber.
Side 5 Ejerbeviser Lovens krav til ejerbeviser svarer til de hidtidige krav til aktiebreve. Omfatter ejerbeviset flere kapitalandele, skal det angive ejerbevisets løbenummer, løbenumre, som er omfattet af ejerbevisets kapitalandele, samt kapitalandeles eventuelle pålydende. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer, bortset fra udvidelsen af bestemmelsen til også at omfatte anparter. Kapitalselskabets centrale ledelsesorgan kan træffe beslutning om udstedelse eller annullering af ejerbeviser. Der kan alene udstedes ejerbeviser, såfremt det er bestemt i vedtægterne, eller hvor ejerbeviser er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver. Hvor det hidtil har været muligt for aktionærer, der ejede 10 % af aktierne i selskabet, at kræve udstedelse af aktiebreve, skal ejerbeviser fremover tiltrædes af kapitalejere, som besidder den majoritet, der sædvanligvis kræves for vedtægtsændringer. Årsagen til skærpelsen er ifølge bemærkningerne til Loven, at udstedelse af ejerbeviser er af begrænset værdi, og udviklingen går i retning af at afskaffe ejerbeviser. Ejerbeviser udstedt gennem værdipapircentral De hidtil gældende regler omkring udstedelse af aktier gennem en værdipapircentral er uændret i Loven. Der er alene foretaget sproglige tilpasninger. Det bemærkes, at tidsperioden for indkaldelse til registrering i en værdipapircentral er forkortet fra fem til tre år, hvorefter det centrale ledelsesorgan ved bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system kan opfordre aktionærer, der endnu ikke har fået aktier registreret, til inden for seks måneder at sørge for, at registrering sker.