Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave
forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde foreligger hermed i 4. udgave. Regelsamlingens sigte er både at være en håndbog for medarbejdere ved dag- og døgninstitutioner m.v. og en udgivelse til brug ved pædagoguddannelsen, specielt i forbindelse med fagområdet Individ, institution og samfund. Siden 3. udgave udkom i sommeren 2009 er der kommet en del ændringslove til mange af de centrale love. Disse ændringslove er indarbejdet i denne 4. udgave. Desuden gengives to ændringslove, som træder i kraft den 1. januar 2011. Det handler om lovene om Barnets Reform og om en fleksibel frokostordning. Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde er opdelt i fire dele efter den kategori af retskilde, det udvalgte regelstof hører til: Love, internationale konventioner, bekendtgørelser og vejledninger. Af hensyn til bogens omfang har der fundet en stram stofudvælgelse sted inden for de fire kategorier af retskilder. De vigtigste regler inden for hver kategori er gengivet i deres fuldstændige og ajourførte form. Bogen afsluttes med et omfattende stikordsregister, der gør det muligt hurtigt at finde, hvor der står noget om emnet i de forskellige kategorier af retskilder. Stoffet er ajourført til og med juni 2010. Med henblik på en senere ajourføring vil redaktionen være interesseret i at modtage synspunkter og kommentarer til udvalget af regelstoffet i bogen. Redaktionen, juli 2010 3
indhold Indhold DEL 1 LOVE Dagtilbudsloven... 12 Ændringslov om fleksibel frokostordning... 25 Serviceloven... 29 Ændringslov om Barnets Reform... 66 Retssikkerhedsloven... 72 Folkeskoleloven... 86 Forældreansvarsloven... 103 Lov om børns forsørgelse... 108 Børneloven... 110 Forvaltningsloven... 114 Offentlighedsloven... 120 DEL 2 INTERNATIONALE KONVENTIONER FN s Konvention om Barnets Rettigheder... 124 Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder... 133 FN s konvention om rettigheder for personer med handicap... 136 DEL 3 BEKENDTGØRELSER Bek. om underretningpligt... 152 Bek. om magtanvendelse (børn og unge)... 153 Bek. om magtanvendelse (voksne)... 160 Bek. om forebyggende sundhedsydelser... 163 Bek. om dagtilbud m.v.... 167 DEL 4 VEJLEDNINGER Vej. om skolefritidsordninger... 182 Vej. om tavshedspligtsregler... 183 Vej. om særlig støtte til børn og unge og deres familier... 199 Vejl. om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud... 382 Appendiks Takster og ydelser 2010... 524 Stikordsregister... 526 5
Brugervejledning til regelsamlingen Oversigt over indholdet Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde er opdelt i fire dele efter den kategori af retskilde, det udvalgte regelstof hører til: I Love II Internationale konventioner III Bekendtgørelser IV Vejledninger Del I indeholder først fire af de vigtigste love inden for det pædagogiske og sociale område: Dagtilbuds-, service-, retssikkerheds- og folkeskoleloven. Derefter nogle love, der omhandler retsforholdet mellem forældre og børn, forældreansvarsloven, lov om børns forsørgelse og børneloven. Samt til sidst to vigtige forvaltningslove, forvaltnings- og offentlighedsloven. Del II gengiver tre af de vigtigste internationale konventioner på det pædagogiske område, FN s konvention om barnets rettigheder, den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettighederne samt FN s handicapkonvention. Overnationale regler har gennem de senere år fået en stadig større betydning. I vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier og i vejledningen til dagtilbudsloven nævnes det f.eks., at de to loves regler er udformet i overensstemmelse med de to førstnævnte konventioner, og det forudsættes, at loven ligeledes administreres i overensstemmelse med konventionerne. Det er således nu gjort tydeligt, at disse internationale regler er en integreret del af det samlede danske regelsæt. Del III bringer et mindre udsnit af de mange bekendtgørelser, der knytter sig til lovene på området. Først og fremmest bekendtgørelsen om underretningspligt, og dernæst de to bekendtgørelser om magtanvendelse på henholdsvis børne- og voksenområdet. Disse bekendtgørelser er udstedt i henhold til serviceloven. Den næste bekendtgørelse, der er medtaget i regelsamlingen om forebyggende sundhedsydelser er derimod udstedt i henhold til den nye sundhedslov, og til sidst gengives bekendtgørelsen til dagtilbudsloven. Del IV indeholder fire meget forskellige vejledninger. Først en ældre og meget kortfattet vejledning om skolefritidsordninger. Den er fortsat gældende, men i forlængelse af de nye love og vægten på en sammenhængende børnepolitik må det forventes, at den snart bliver opdateret. Dernæst en ny og længere vejledning om tavshedspligtreglerne samt en meget omfattende vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Den sidstnævnte vejledning er en ud af syv vejledninger, som i december 2006 blev udsendt til den ny servicelov. Til sidst i Del IV gengives den meget omfattende vejledning til dagtilbudsloven. 7
Brugen af regelsamlingen Der er flere indgangsveje, når man skal finde det regelstof, som man har brug for. Det letteste og bedste vil normalt være et opslag i stikordsregistret side 526, som dækker hele bogen, dvs. går på tværs af de fire dele. Det er derfor muligt både at komme hurtigt frem til lovens bestemmelser og samtidig hvis man ønsker det til de steder, hvor lovbestemmelsen er uddybet. Hvis man f.eks. er interesseret i reglerne om underretningspligt, vil sidetalshenvisningerne under dette stikord således både føre til de steder i loven, hvor begrebet er omtalt, og til de steder i bekendtgørelses- og vejledningsstoffet, hvor begrebet og selve forpligtelsen er uddybet. En anden indgangsvej kunne være at benytte de indholdsoversigter, som findes som indledning til de fleste retskilder. Før den enkelte lov m.m. er der en oversigt over indholdet. Hvis man derfor er vidende om, at et bestemt område eller begreb hører hjemme i en bestemt lov, vil man ofte kunne finde det, man søger ved hjælp af disse oversigter. Fordelen vil her være, at man kan se den sammenhæng, som området eller begrebet indgår i. Hvis man på forhånd ved, at f.eks. underretningspligt hører hjemme i serviceloven (ellers må man benytte stikordsregistret side 526) kan man via oversigten over indholdet i serviceloven (side 29) finde frem til, at underretningspligten behandles under afsnit VIII om administration, nærmere bestemt i lovens kapitel 27. Til den meget omfattende vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier er der fra ministeriets side lavet flere forskellige registre til vejledningen og dens hele 594 punkter. I bilagene bagerst vil der være et paragrafregister i bilag 25 (side 363), hvor man får angivet de vejledningspunkter, hvor de forskellige paragraffer i serviceloven bliver omtalt. I bilag 26 (side 364) er der et omfattende stikordsregister, der henviser til vejledningens punkter. Og endelig er der i bilag 27 (side 374) en uddybet indholdsfortegnelse over vejledningen. Den nye vejledning til dagtilbudsloven har ikke tilsvarende registre, men her kan bogens stikordsregister med fordel bruges. 8
Lovene og de andre regler en introduktion Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde indeholder man ge love. Dagtilbudsloven, serviceloven, m.m., men det er ikke nogen ren lovsamling, da der også er andre kategorier af retskilder gengivet: Konventioner, bekendtgørelser og vejledninger. Det er alt sammen dele af det samlede regelsæt, som pædagoger har brug for. De forskellige regler, retskilder, har en forskellig status en forskellig betydning, som det er vigtig at kende til. Vi vil derfor i denne introduktion give en kort introduktion til regelsættet. Grundloven I Grundloven bestemmes bl.a. hvordan almindelige love skal vedtages og der angives nogle meget overordnede retningslinier for samfundets styring. Den nuværende Grundlov er ikke ændret siden vedtagelsen i 1953. Om det sociale område hedder det bl.a. i 75, stk. 2: Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. Bestemmelsen i Grundloven forudsætter således, at det offentlige etablerer et forsorgsvæsen. Hvilke betingelser, der stilles for at modtage hjælp, samt hvori denne hjælp består, bestemmes derimod i detaljer i de almindelige love og bekendtgørelser. Love og bekendtgørelser Nogle love er omfangsrige og detaljerede. Det gælder f.eks. færdselsloven og straffeloven. Andre love er knap så detaljerede, heriblandt serviceloven og retssikkerhedsloven, som er gengivet i denne regelsamling. Folketinget vedtager løbende ændringslove, som har til formål at præcisere noget, men som samtidig dels øger antallet af paragraffer i en lov og dels gør den pågældende lov mere uoverskuelig for borgerne. Med jævne mellemrum udsendes derfor en lovbekendtgørelse som er en sammenskrivning/ ajourføring af den oprindelige lov og de efterfølgende altså senere vedtagne ændringslove. Der er således ikke tale om nogen ny lov, men om en ren administrativ sammenskrivning, der skal gøre det lettere at fastholde overblikket over den pågældende lov. I mange love ikke mindst i de sociale love er det dog sådan, at Folketinget bemyndiger dvs. overlader til den ansvarlige minister at udforme de nærmere bestemmelser i loven. Når Folketinget har vedtaget loven udformer ministeren herefter de mere detaljerede bestemmelser og udsteder disse i form af en bekendtgørelse (ikke at forveksle med en lovbekendtgørelse). For den enkelte borger har en bekendtgørelse samme status som en lov, og ukendskab til loven og bekendtgørelsens detaljerede regler fritager ikke den enkelte borger for ansvar. Men mens ændringer af love forudsætter behandling og vedtagelse i Folketinget, kan ministeren egenhændigt ændre bekendtgørelser, men naturligvis under forudsætning af, at lovgivningen og intentionerne bag denne fortsat overholdes. Love og bekendtgørelser trykkes i Lovtidende og kan findes på www.retsinfo.dk. Folketingets behandlinger af lovforslag, herunder betænkningerne, kan findes på www.folketinget.dk. 9
Cirkulærer og cirkulæreskrivelser Et cirkulære henvender sig ikke til alle borgere, og det har ikke samme bindende karakter som en bekendtgørelse. Cirkulærerne er tjenestebefalinger til underordnede personer og enheder, dvs. embedsmænd og forvaltninger. Cirkulærerne beskriver, hvordan arbejdet skal udføres. De vil således være væsentlige dokumenter i vurderingen af ansattes embedsførelse dvs. om du udfører dit job, som det offentlige forventer men cirkulærerne har ingen selvstændig betydning eller status ved evt. domstolsbehandlinger om borgernes rettigheder. En cirkulæreskrivelse er stort set det samme som et cirkulære, den har samme status og adskiller sig kun ved normalt at omhandle mere afgrænsede spørgsmål og/eller mindre betydningsfulde sager. Vejledninger m.v. En vejledning giver som ordet siger nogle vejledende retningslinier for, hvordan retsreglerne kan fortolkes. Socialministeriet har f.eks. udsendt mange og meget omfangsrige vejledninger til den nye servicelov, hvoraf en enkelt er gengivet i denne regelsamling. Vejledningerne er ment som en hjælp til kommunerne, som har ansvaret for størstedelen af det sociale område. En vejledning er tænkt som et redskab til det daglige arbejde, og er ofte meget nyttig for sagsbehandlere, pædagoger m.v. Vejledningerne har ændret indhold og form de senere år, og de mest relevante vejledninger for pædagoger er blevet langt mere informative og pædagogisk argumenterende. Internationale retskilder Til slut skal det nævnes, at der også findes andre retskilder end ovennævnte, der alle har været nationale og skriftlige. Bl.a. spiller de mange internationale regler (konventioner, EU stof mv.), en stadig større rolle. I denne samling er der gengivet tre internationale konventioner, der trods deres alder får stadig større indpas i udformningen af det danske regelsæt. En international konvention eller traktat er en folkeretlig overenskomst, altså en bindende aftale mellem to eller flere stater. Når traktaten er blevet ratificeret, dvs. bekræftet, af de kompetente statsorganer, er de deltagende lande forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til traktatens gennemførelse i national ret noget der ofte kan tage lang tid. 10