Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Transkript

1 X dagblad v/journalist NN Ved af 29. april 2009 rettede du henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående Z Kommunes afgørelse af samme dato på aktindsigt efter offentlighedsloven i forhenværende skoleleder Y s fratrædelsesaftale. 30. september 2009 Baggrunden for afslaget var, at kommunen ikke anså Y for omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens 2, stk. 3, 2. pkt. Til støtte for at anmodningen bør imødekommes, har du henvist til Fob , hvori Folketingets Ombudsmand udtalte, at stillingen som skoleinspektør var omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens 2, stk. 3, 2. pkt. Ved breve af 18. maj 2009 og 11. august 2009 har Z Kommune meddelt statsforvaltningen, at kommunen ikke anser skoleleder Y for værende omfattet af betegnelsen chefstilling i offentlighedslovens 2, stk. 3, 2. pkt. Kommunen har i den forbindelse bl.a. henvist til forarbejderne til offentlighedsloven. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen finder, at Y i henseende til ledelsesbeføjelser og stilling i det administrative hierarki m.v. og lønforhold må anses for omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens lovens 2, stk. 3, 2. pkt. En nærmere redegørelse for sagen samt begrundelse for statsforvaltningens udtalelse fremgår nedenfor. STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR.: /309 SAGSBEHANDLER: KJONOR DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN-NR SE-NR [email protected] Åbningstider: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Kopi af dette brev er sendt til byrådet i Z Kommune. Brevet er endvidere sendt til Y til orientering. Venlig hilsen Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

2 Redegørelse for sagen samt begrundelse for statsforvaltningens udtalelse Ved af 29. april 2009 rettede du henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående Z Kommunes afgørelse af samme dato på aktindsigt i forhenværende skoleleder Y s fratrædelsesaftale. Vedhæftet var kopi af kommunens afgørelse, hvoraf det fremgår, at afslaget er meddelt under henvisning til, at kommunen ikke anser Y for omfattet af chefbegrebet, jf. herved offentlighedslovens 2, stk. 3, 2. pkt. Til støtte for at anmodningen bør imødekommes, har du henvist til Fob , hvori Folketingets Ombudsmand udtalte, at stillingen som skoleinspektør var omfattet af chefbegrebet. Ved brev af 18. maj 2009 er Z Kommune efter anmodning fra statsforvaltningen fremkommet med en udtalelse til sagen. Kommunen har i den forbindelse oplyst, at kommunen ikke anser en skoleleder for værende omfattet af betegnelsen chefstillinger i offentlighedslovens 2, stk. 3, 2. pkt. Kommunen har i den forbindelse henvist til forarbejderne til offentlighedsloven. Ved brev af 27. juli 2009 anmodede statsforvaltningen kommunen om nærmere oplysninger om indholdet i den konkrete lederstilling, som Y havde bestridt, herunder oplysninger om dennes lønforhold, hvor mange elever der gik på skolen samt antallet af ansatte, pågældende havde under sig samt eventuelle øvrige oplysninger vedrørende pågældendes ledelsesmæssige beføjelser. Ved brev af 11. august 2009 til statsforvaltningen oplyste Z Kommune, at Y var leder af P Skole, der har klassetrin fra 0. til 7. og har i alt 330 elever indskrevet samt 126 elever i skolefritidsordningen. Der var 50 ansatte på skolen, herunder lærere, pædagoger pædagogmedhjælpere og administrativt og tekniske personale, og Y havde personaleansvar med kompetence til at ansætte og afskedige medarbejdere og var samtidig budgetansvarlig. For så vidt angår Ys lønmæssige forhold er det oplyst, at denne var aflønnet på løntrin 48 + tillæg svarende til kr. pr. år. Z Kommune har gentaget over for statsforvaltningen, at kommunen fortsat er af den opfattelse, at der ikke er tale om en chefstilling, idet pågældendes stillingsbetegnelse var skoleleder. SIDE 2

3 Retsgrundlag Ifølge den kommunale styrelseslovs 48 fører statsforvaltningen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der gælder for kommuner. Dette indebærer, at statsforvaltningens tilsyn alene er et retligt tilsyn, og statsforvaltningen har således alene kompetence til at prøve retsregler eller andre bindende normer, der kan sidestilles hermed, herunder retsgrundsætninger. Tilsynets kompetence omfatter dog kun den del af lovgivningen, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen har en række muligheder i den kommunale styrelseslov for at gennemtvinge sin retsopfattelse, bl.a. pålæggelse af tvangsbøder efter lovens 51 c med henblik på at gennemtvinge en handlepligt. Det er en betingelse for anvendelse af sanktioner i form af annullation og tvangsbøder, at en ulovlighed fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at lovgivningen er tilsidesat. Det er således ikke tilstrækkeligt for at anvende annullation eller tvangsbøder, at statsforvaltningen finder, at lovgivningen er tilsidesat. Det er således en betingelse for anvendelse af bl.a. tvangsbøder, at den kommunale disposition strider mod lovgivningen med den fornødne klarhed. De nævnte sanktioner kan således ikke anvendes, hvis der er berettiget tvivl om ulovligheden af den kommunale disposition. Af offentlighedslovens 2 fremgår bl.a. følgende: Stk. 2. Bortset fra bestemmelsen i 6 gælder loven endvidere ikke for sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Det samme gælder for andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4, stk. 2. Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2, 2. pkt., gælder loven for oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder loven endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet. Efter offentlighedslovens 2, stk. 2, 2. pkt., gælder loven således som udgangspunkt ikke sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Loven gælder dog efter 2, stk. 3, for en række nærmere angivne oplysninger i konkrete personalesager, herunder for oplysninger om disciplinære reaktioner af advarsel eller derover for så vidt angår ansat- SIDE 3

4 te i chefstillinger i et tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet. Bestemmelsen i 2, stk. 3, betyder, at spørgsmålet om aktindsigt for disse oplysningers vedkommende skal afgøres efter lovens almindelige regler. I en udtalelse af 15. oktober 1999 har Justitsministeriet, under hvis ressort offentlighedsloven henhører, bl.a. forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt en skoleinspektør er omfattet af chefbegrebet. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende: 3. Som det fremgår af pkt. 1, ovenfor, indeholder offentlighedsloven ikke nogen definition af chefbegrebet i lovens 2, stk. 3, 2. pkt. I forarbejderne til loven er det bl.a. anført, at chefbegrebet for så vidt angår ansatte i den almindelige statslige og kommunale forvaltning omfatter kontorchefer og derover. Derimod vil f.eks. fuldmægtige og kontorpersonale ikke være omfattet. Det anføres videre i forarbejderne til loven, at det ikke er muligt at gøre udtømmende op med indholdet af chefbegrebet, og at der i andre tilfælde end dem, der udtrykkeligt er nævnt, må lægges vægt på, om der er tale om ansatte i stillinger, som i henseende til bl.a. ledelsesbeføjelser, lønforhold og stilling i det administrative hierarki m.v. kan sidestilles med de nævnte eksempler. For så vidt angår spørgsmålet om lønforhold anføres det, at der, som lønforholdene er i dag, normalt vil være tale om ansatte i lønramme 36 eller derover eller på tilsvarende niveau. I forarbejderne til loven er der ikke taget stilling til, om en skoleinspektør vil være omfattet af chefbegrebet i lovens 2, stk. 3, 2. pkt. Spørgsmålet ses heller ikke behandlet i den forvaltningsretlige litteratur. Spørgsmålet kan derfor give anledning til en vis tvivl. Ved vurderingen af, om den her omhandlede stilling som skoleinspektør må anses for en chefstilling efter offentlighedslovens 2, stk. 3, 2. pkt., må der efter Justitsministeriets opfattelse for det første lægges vægt på, at der til den pågældende stilling som til alle andre stillinger som skoleinspektør efter folkeskoleloven er knyttet en række ledelsesbeføjelser. Det fremgår således af folkeskolelovens 45, stk. 1, at skoleinspektøren har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Endvidere leder og fordeler skoleinspektøren arbejdet mellem skolens ansatte, ligesom inspektøren træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, jf. folkeskolelovens 45, stk. 2. Hertil kommer, at sko- SIDE 4

5 leinspektøren udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende principper for skolens virksomhed, og forslag til skolens budget inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, jf. folkeskolelovens 45, stk. 3. Der må endvidere hvad særligt angår den her omhandlede stilling som skoleinspektør lægges vægt på, at der var tale om en tjenestemandsstilling på løntrin 49 svarende til lønramme 36, og at den pågældende var inspektør for en forholdsvis stor skole med ca. 470 elever og 40 lærere. På den anførte baggrund er Justitsministeriet mest tilbøjeligt til at mene, at den foreliggende stilling som skoleinspektør må anses som en chefstilling i offentlighedslovens 2, stk. 3 s forstand. Folketingets ombudsmand har i Fob , der omhandler samme konkrete stilling, som den Justitsministeriet har forholdt sig til i ovennævnte udtalelse, udtalt, at pågældende i sin stilling som skoleinspektør måtte betragtes som chef i henseende til offentlighedslovens 2, stk. 3, 2. punktum. Vurdering: Udtrykket ansatte i chefstillinger er ikke nærmere præciseret i ordlyden af offentlighedslovens 2, stk. 3. Det fremgår af forarbejderne til offentlighedsloven, at chefbegrebet for så vidt angår ansatte i den almindelige statslige og kommunale forvaltning omfatter kontorchefer og derover. Videre hedder det i forarbejderne, at det ikke er muligt at gøre udtømmende op med indholdet af chefbegrebet, og at der i andre tilfælde end dem, der udtrykkeligt er nævnt, må lægges vægt på, om der er tale om ansatte i stillinger, som i henseende til bl.a. ledelsesbeføjelser, lønforhold og stilling i det administrative hierarki m.v. kan sidestilles med de nævnte eksempler. For så vidt angår spørgsmålet om lønforhold anføres det, at der, som lønforholdene er i dag, normalt vil være tale om ansatte i lønramme 36 eller derover eller på tilsvarende niveau. Af Justitsministeriets udtalelse fremgår det, at spørgsmålet om, hvorvidt en skoleinspektør er omfattet af chefbegrebet i offentlighedslovens 2, stk. 3, kan give anledning til tvivl. I sin udtalelse i 1999 udtalte Justititsminiteriet, at ministeriet var mest tilbøjelig til at mene, at den omhandlede stilling som skoleinspektør måtte anses som en chefstilling i offentlighedslovens 2, stk. 3 s forstand. Ministeriet lagde vægt på, at vedkommende var ansat i en tjenestemandsstilling på løntrin 49 svarende til lønramme 36, og at den pågældende var inspektør for en forholdsvis stor skole med ca. 470 elever og 40 lærere. SIDE 5

6 Ved vurderingen af, om Y må anses for at have været ansat i en chefstilling, jf. offentlighedslovens 2, stk. 3, 2. pkt. må det lægges vægt på, at der til den pågældende stilling som skoleleder er knyttet en række ledelsesbeføjelser. Selve stillingbetegnelsen leder eller chef er ikke i sig selv afgørende. Y var skoleleder på P Skole med omkring 330 elever samt 126 elever i skolefritidsordningen, og pågældende havde samtidig det overordnede personalemæssige ledelsesansvar for omkring 50 ansatte. Y var ligeledes budgetansvarlig for skolens økonomi. For så vidt angår Ys lønmæssige forhold er det oplyst, at denne var aflønnet med omkring kr. svarende til lønramme 36 i staten. Under hensyn hertil finder statsforvaltningen, at Y i henseende til ledelsesbeføjelser, ansvar og stilling i det administrative hierarki m.v. samt lønforhold må anses for omfattet af chefbegrebet i lovens 2, stk. 3, 2. pkt. SIDE 6