Tirsdag 7. oktober 2014 kl. 20 Den Sorte Diamant, Dronningesalen Hommage à Messiaen DR VokalEnsemblet DR KoncertKorets sopraner DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Marcus Creed Solister: Marianna Shirinyan, klaver, Thomas Bloch, ondes Martenot, Christian Westergaard, celeste, og Kasper Thiesson, vibrafon Pro
Torsdagskoncert Hommage à Messiaen Introduktion Program Koncerthuset 2008/09 2 Tirsdag 7. oktober kl. 20 Den Sorte Diamant, Dronningesalen DR VokalEnsemblet DR KoncertKorets sopraner DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Marcus Creed Olivier Messiaen (1908-92) Trois petites Liturgies de la Présence Divine (1943) - for damekor, klaver, ondes Martenot, celeste, vibrafon, slagtøj og strygeorkester I. Antienne de la Conversation intérieure II. Séquence du Verbe, Cantique Divin III. Psalmodie de l'ubiquité par amour Solister: Marianna Shirinyan, klaver Thomas Bloch, ondes Martenot Christian Westergaard, celeste Kasper Thiesson, vibrafon Koncerten er skabt i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek Pause O sacrum convivium (1937) Cinq rechants, for 12 solostemmer (1948) I. Hayo kapri tama (Modéré - presque vif) II. Ma première fois terre (Bien modéré -) III. Ma robe d'amour (Lent, caressant) IV. Niokhamâ palalane soukî (Très vif) V. Mayuoma kalimolimo (Vif) Ensemblechef: Kim Bohr Kunstnerisk leder: Else Torp Producent og producer: Ivar Munk Regissører: Peter Tönshoff og Søren Bondo Østergaard Lydteknik: Peter Bo Nielsen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker 3 "Det vigtigste for mig er altid at forsøge at gøre livet mere interessant for mit publikum. Udfordre dem og udfordre koret på så mange forskellige måder som muligt. Jeg søger den højest mulige fuldkommenhed i fortolkning og udførelse af musikken. Særligt den nye musik kræver overskud og indlevelse. Man skal være så fortrolig med musikken, at det ikke virker, som om man kæmper med den. Af Christian Hildebrandt For dirigenten Marcus Creed er målet enkelt: Den højest mulige fuldkommenhed i fortolkning og udførelse af musikken. Og han har gjort den formidable erfaring, at det ofte er de moderne, avancerede værker, som bliver koncerternes højdepunkter. Er udførelsen af tilstrækkelig høj kvalitet, åbner selv den mest komplekse modernisme en guldgrube af intense musikoplevelser for ethvert lyttende publikum. Sidste år gav Marcus Creed og DR VokalEnsemblet med Fire Fyrtårne i kormusikken" en forsmag på deres fælles evne til at trænge ind i de allerstørste kunstværker og åbne ørerne til dem for publikum. Dengang stod menuen på en række europæiske hovedværker fra romantik til vor tid og udstak hermed linjen for det kulturinput, som venter os af samarbejdet mellem DR VokalEnsemblet og dets nye chefdirigent. Med Creeds officielle tiltrædelseskoncert zoomer vi nu ind og stiller skarpt på en helt unik oase i det 20. århundredes europæiske korkunst, nemlig musik af den franske komponist Olivier Messiaen. Mange mennesker går givetvis gennem livet uden den fjerneste anelse om Messiaens musik, men der er et før og et efter for alle dem, som har smagt hans klange, drukket hans melodier og indåndet hans rytmer. Man er ikke længere den samme, og man må have mere. Det er som et Babettes Gæstebud i musik, avanceret eksklusivt og næsten uvirkeligt eksotisk, men alligevel helt igennem umiddelbart og fyldt til randen med menneskelig varme og ånd.
Værker 4 Koncertens første værk er Trois petites Liturgies de la Présence Divine (Tre små liturgier om det guddommelige nærvær) for damekor, piano, ondes Martenot, celeste, vibrafon, slagtøj og strygeorkster. Værket, der bygger på en tekst af Messiaen selv, er komponeret i vinterhalvåret 1943-44. Første sats har titlen Antienne de la Conversation intérieure (Den indre samtales antifon), hvilket henviser til digtets stykkevis recitatofremførelse i vekselsang med solopassager for klaver. Teksten former sig som en poetisk bøn til Gud om at måtte blive i stilhed i livet i Jesus, omgivet af syngende fugle. Anden sats, Séquence du Verbe, Cantique Divin (Ordets sekvens, guddommelig lovsang) former sig som en lang serie af strofer med baggrund i teksten, konstant udsat for varierende instrumentation med klaveret som gennemgående hovedkarakter. I denne sats træder det ejendommelige elektromagnetiske instrument ondes Martenot også frem i lydbilledet med sine karakteristiske glissandi. Både melodisk og orkestreringsmæssigt er satsen flere steder inspireret af balinesisk gamelanmusik. I tredje sats Psalmodie de l Ubiquité par amour (Psalmodi om Allestedsnærværelsen ved kærlighed), finder værket sin teologiske syntese i kærlighedens tilstedeværelse over alle grænser i tid og rum. Satsen er tredelt med en overjordisk skøn, næsten romantisk orkesterledsaget unison korsang i midterdelen, omkranset en helt anderledes hektisk musik, der blander talekor og korte folkesangagtige udbrud med et virvar af forskellige instrumentale virkninger. Hele satsen munder ud i et apoteotisk klimaks, efterfulgt af en stille, afklaret og skønhedsmættet slutning. Den latinske motet til nadverliturgien O sacrum convivium er noget helt for sig. Den er et af Messiaens tidligste korværker, og som den eneste i hele hans oeuvre er den komponeret til en oprindelig liturgisk tekst. En tekst som for øvrigt har inspireret en lang række tidligere komponister, helt tilbage til renæssancemestre som Palestrina, Victoria og Tallis. Denne enkle sats har opnået en for Messiaens musik usædvanlig udbredelse, som nok til dels skyldes den meget kendte tekst, men også musikkens relative enkelhed, udsøgte skønhed og intense nærvær.
Værker 5 Den knap 80 år gamle O sacrum convivium har i årtier ligget højt på ethvert professionelt vokalensembles hitliste og er noget nær et modernistisk kor-pop-hit. Klangskønheden udspringer af satsens blidt fremadstrømmende næsten jazzede firklangsharmonik, som understøtter en på én gang drømmende og elegisk svungen sopranmelodi. Selvom man aldrig har hørt noget lignende, så føles det alligevel indlysende bekendt. Som en glemt, men i drømme erindret vuggevise. Fra dette lille intermezzo springer vi med Cinq rechants direkte til et af Messiaens, ja, et af hele den nyere tids korlitteraturs absolutte hovedværker. Det femsatsede værk er sidste del af Messiaens store Tristan-trilogi, som i 1945 indledtes med sangcyklussen Harawi og to år senere fulgtes op af den monumentale Turangalîla-symfoni. Tematikken er hentet fra myten om Tristan og Isolde, det ultimative kærlighedsdrama som musikalsk er uløseligt knyttet til Richard Wagners berømte musikdrama Tristan og Isolde og Claude Debussys opera Pelléas og Mélisande. Cinq rechants, som kom i 1948, er komponeret for 12 solostemmer og byder på en lang række utraditionelle udfordringer, klangligt, rytmisk og ikke mindst sangteknisk. Teksten er en blanding af fransk og et sanskrit-agtigt sprog, som Messiaen selv har opfundet, og selve sprogets lydegenskaber spiller en central rolle. Forskellige vokaler farver harmonikken, og skiftevis hårde og bløde konsonanter giver percussive virkninger i satsens rytmiske tekstur. Stærkt virtuose og hyperpolyfone afsnit veksler med overjordisk skønne og udtryksfulde melodier, enten helt solistisk som i indledningen til første og anden sats, i forskellige ensemblekonstellationer eller med akkompagnerende klangbaggrunde. Cinq rechants er et yderst kontrastfyldt værk, som nogle steder næsten står stille, men i næste øjeblik går over stok og sten i rytmisk inciterende figurer. Det mytologiske stof får i Messiaens bearbejdelse et nærmest kosmisk aspekt i form af livets og dødens evige cykliske leg gennem tiden med kærligheden som drivkraft. I de første to satser vinder livet over døden, mens tredje sats beskriver kærlighedsakten som livets midte, og de sidste to satser igen maner dødsskygger og uhyrligheder frem. Værket ender dog med at antyde en ny begyndelse til liv.
Medvirkende 6 Dirigent Marcus Creed DR VokalEnsemblets nye chefdirigent tilhører den absolutte verdenselite. Marcus Creed er født i Eastbourne, Sussex, og begyndte studietiden ved det navnkundige King's College. Herpå fulgte Oxford og Guildhall School i London. Efter dirigenteksamen flyttede Creed i 1976 til Tyskland, først som korinstruktør ved Berlins operakor og siden bl.a. som kunstnerisk leder af RIAS Kammerkor med hvem han har udgivet en række internationalt lovpriste cd'er. Siden 1998 har Creed holdt professoratet i direktion ved Hochschule für Musik i Köln, og siden 2003 har han haft ledelsen af SWR Vokalensemble Stuttgart. Messiaen-koncerten betegner startskudet på en række koncerter, hvor Marcus Creed og DR VokalEnsemblet dykker ned i nye nicher af den europæiske kormusik. Pianist Marianna Shirinyan Den armensk-fødte pianist Marianna Shirinyan har nu i flere end 10 år boet i Danmark. Det har beriget dansk musikliv med en international musiker af højeste klasse, og i 2010 blev Shirinyan tildelt P2 s Kunstnerpris for sit kunstneriske format. Ved samme lejlighed vandt hun P2 Prisen for årets bedste kammermusik-cd. I udlandet har Marianna Shirinyan spillet med violinistjerner som Ilya Gringolts og Midori, og hun har været solist med adskillige orkestre i Tyskland og Italien. Priserne er regnet ned over Marianna Shirinyan, der alene ved den tyske radio ARD s solistkonkurrence i München i 2006 vandt fem priser! Forrige år udgav hun to cd er: Dels en soloplade og dels en cd med klaverkoncerter af Beethoven og Kuhlau.
Medvirkende 7 Christian Vestergaard, celeste Christian Westergaard er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har de seneste år slået sit navn fast som partner for en række af de førende unge nordiske sangere. Christian Westergaard har blandt andet spillet koncerter i Wigmore Hall i London, Hamburg Musikhalle og DR Koncerthuset. I 1999 og 2000 vandt Christian Westergaard førsteprisen i den danske Steinway Konkurrence. Han er bl.a. blevet tildelt legater fra Van Hauen og Sonnings Musikfond. Thomas Bloch, ondes Martenot Thomas Bloch er en international solist, specialiseret i sjældne instrumenter som bl.a. Glass Harmonica og ondes Martenot. Han har optrådt over 3000 gange i 40 lande, optræder på 150 cd er og modtog i 2002 en Classical Music Award (European critics Midem, Cannes) Han har en master fra universitet i Strasbourg, underviser i ondes Martenot ved konservatoriet samme sted og har First Prize for ondes Martenot ved Paris' Conservatoire National Superieur de Musique. Kasper Theisson, vibrafon Kasper Thiesson er til daglig slagtøjspiller i DR UnderholdningsOrkestret, ligesom han jævnligt assisterer i DR SymfoniOrkestret, Orchestre Philharmonique du Luxembourg og Berliner Fillharmonikerne. Han havde sin solistdebut i 1997 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Sideløbende med studierne her fik han undervisning på Academy of Music i London gennem to år, ligesom han var med i European Union Youth Orchestra fra 1994-1996.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk DR VokalEnsenblets sangere SOPRAN: Klaudia Kidon Malene Nordtorp Hjørdis Jakobsen Astrid Kastensson Navarro-Alonso Nina Fischer ALT: Rikke Lender Hanna-Maria Strand Linnéa Lomholt Tobias Nilsson TENOR: Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Lars Pedersen Palle Skovlund BAS: Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Daniel Åberg Steffen Bruun Johan Karlström DR KoncertKorets sopraner SOPRAN I: Lise Bech Bendix Hanne Andersen Camilla Toldi Bugge Eva Rudkøbing Anna Carina Sundstedt SOPRAN II: Lene Arberg Julie Borgwardt-Stampe Marianne Mailund Heuer Hanna Kappelin Pernille Manly Larsen Iben Silberg DR Underholdnings- Orkestrets musikere 1. Violin Julie Eskær Kreeta-Julia Heikkilä Ivar Bremer Hauge Marianne Sørensen 2. Violin Christian Ellegaard Peter Piotr Gasior Merete Bjørndal Steffensen Tove Wadenius Bratsch Iben Teilmann Ola Sveinung Røkkum Malte Bjerkø Cello Louisa Schwab Helle Sørensen Jan Harald Halvorsen Kontrabas Karol Nasilowski Andrew Stalker Percussion Niels Henkel Gert Mortensen Nikolai Petersen DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordeafonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drve