NIELS WALDEMAR LARSENS DAGBOK KAP 3 NIELS WALDEMARS REISE! "!
!"#$%&'($)#*(+%&)(,-./&0+(&+#"%#!&*#)&-(+/&+.%#!-#+,&"&12324&1233&!"#"#$% I 2009 fikk Stavanger sjøfartsmuseum en verdifull gave: % Avskriften av et kapittel av dagboken til den danske tømmermannen Niels Waldemar Larsen fra 1898 og hyrekontrakten hans ble donert til museet av hans etterkommere. Dagboken skildrer hvordan den 23 år gamle Niels Waldemar Larsen arbeidet seg over Atlanterhavet fra Cape Town til New Orleans i årsskiftet 1898-1899 om bord på stavangerbarken Rosenberg. Reisen tok 52 dager og forløp uten nevneverdige problemer. Nettopp dette gjør den spennende: I motsetning til mange andre dagbøker skrevet av sjøfolk i samme periode, skriver ikke Niels Waldemar om storm og forlis, eller andre dramatiske episoder til havs eller i utenlandske havner. Niels Waldemar var ikke sjømann, han arbeidet vanligvis som tømmermann på land. Han var dansk, mens resten av mannskapet kom fra stavangertraktene. Kanskje er dette grunnen til at skildringen hans er så god. I en ærlig, men humoristisk tone beskriver han detaljert hygiene og helseforhold, matstell og forholdet til arbeidskamerater og skipsoffiserer om bord. Dermed gir han et uvanlig godt inntrykk av hvordan dagliglivet fortonte seg for de mange tusen sjøfolk som seilte i utenriksfart på slutten av 1800- tallet. Det handler om å være sjøsyk, vente på bedre vind, hardt og rutinepreget arbeid, ensidig kosthold og om lengte til familien hjemme. Teksten er ramme for opplevelsesutstillingen Niels Waldemars reise- sjøens menn, mus og mat i 1898 som åpnet ved Stavanger sjøfartsmuseum i mai 2011. Anne Tove Austbø, Stavanger sjøfartsmuseum, mai 2011! #!
MIN JUL OMBORD PÅ ROSENBERG Juleaften bestod Maden af Risengrød, Preserveret Kød og Stegt Fisk. Julenat var jeg paa Vagt fra 12 til 4. Gikk til Køjs Juleaften Klokken 8 da alt var meget Stille. Det er den tøreste Jul jeg inu har oplevet. Julenat på min Vagt havde jeg at arbeide med Sejlene i Pjask Regnvejr og lige saa JuleDag op til Klokken 12 i stærk Rægn, men en god Vind som bringer os frem mendst ii danske Mil i Vagten. Den 23 December laa vi ganske stille i 16 Timer, ikke spor av Vind. Juledags Morgen fik vi krødrede Sild og jeg fik en Julekage af Kokken da han kom og Ønskede mig en Glædelig Jul for jeg holder mig Naturlighvis gode Venner med ham for der falder jo - - - lidt ekstra af til Tømmermanden. Ja som sagt jeg Mønstrede om bord paa Sejlskibet Rosenberg den 13 Desember, da jeg saa at det var absolutt nødvendig at forlade (Cape Town, Sør-Afrika), og jeg havde neppe holdt den gaaende en Uge til (pga dyrtid). Jeg gikk om bord den 16. Desember og Aftenen jeg glemmer det aldrig, og fra den Tid kom jeg ikke i Land i Cape Town mer. SJØSYK I STILLASET Lørdag morgen blev jeg vognet Klokken 5 af Kokken, og saa maatte jeg staa op og begynde at Arbeide. Imilertid gikk Skuten ud af Dokken og laa for Anker en halv Dansk Mil fra Byen. Da vi var kommet derud blev der lavet en smule Stelads til mig lige nede paa Siden af forenden af Skibet, hvor jeg maatte gaa ned og tætne et Par Lemme. Jeg var der nede et Par Timer, saa følte jeg saa undelig nu efter at have været paa Landjorden saa lenge, og Skibet laa og rullede i det uendelige og det passede ikke mig rigtig. Naa jeg holdt den ud til Klokken blev 5 om Eftermedagen, da kunde jeg ikke lengere for den kvalmed gevaldig for mig, og jeg var bange for ikke at kunde klatre op af det Tov! $!
som gikk ned til mig hvist at jeg skulde begynde at kaste op saa, jeg gikk op og gikk ikke ned mer den Dag. Da jeg melte tel første Styrman at jeg ikke følte aalreit. ENSOM OG UTEN VENNER Saa kom Søndagen. Da havde jeg ventet Herman og Peter og flere andre Danskere som skulde komme ud at sige Farvel til mig. Vejret var dejligt saa jeg var tidlig oppe Søndag morgen, for jeg havde faaet Lov at tage med i land naar de kom ud til mig, men jeg ventede og ventede men alt forgæves - der kom ingen. Da var jeg ked af hele Tilværelsen og havde jeg kunded Svømme, da er jeg sikker paa at jeg havde sprunget over bord selv om jeg havde mistet alt vad jeg havde. Jeg følte mig saa alene og saa ligge der op til Onsdag Morgen den 21 Desember. Da forlod vi Cape Town og se paa Byen jeg synes det var saa underlig at forlade paa den maade, jeg Tenker ikke de har haft nogle Penger til at betale Baaden ud til mig, saa derfor kom de ikke naa. Mandag Morgen kom jeg blev kaldt op klokken 5! som sædvanlig, begyndte at Arbeide Kl 6. Da kom jeg ned paa den anden Side af Skibet for der var 2 andre Lemme som ogsaa skulde tætes. Det gikk alsammen meget godt skøndt at Vandet slog op over bagdelen paa mig af og til jeg følte mig mer rolig end om Søndagen. Jeg kom til det resultat at jeg var indelykket paa en Ø for flere Maaneder, men så tenkte jeg igjen naar Du faar overstaaet denne Thur da kan Du sige at Du har prøvet alt af alle mulige Slags her i Verden. HARD KOST: SØD SVISKESUPPE UTEN KOLØR OG PLUKKFISK MED MARGARIN Vel imidlertid var den blevet Middag, og Middagen bestod af Sød Suppe for uden Kolør. men med Svesker i, og Klipfisk af den billigste sort. Jeg begynte paa Varene, men spiste kun meget Lidt. Jeg sad kun og stak og imellem i det, for Appetidt havde jeg ikke noget af. Saa blev det Fyraften Kl 6 og halv syv var der Aftensmad som bestod af vore Levninger fra om Middagen: Klipfiske var bleven forvandlet til Plukfisk og det syntes bedre. Kunde magte to ikke saa lille et Kvantum af det, og saa The og Brød.! %!
Nu denne Plukfisk var godt Fed, for vi havde haft Margarine Smør smeltet til Klipfisken, og det var kommet i Plukfisken. Saa jeg gikk i Seng ved 10 Tiden og da havde jeg levnt en del af denne omtalte Plukfisk som jeg saa spiste da jeg følte Appetidt, men da Vognede jeg Klokken 12! med en Kvalme og følte forfærdelig utilpas. Maate staa op og gå paa hvort Kontor, derfra gikk jeg uden for og Da gikk Plukfisken over bord saa det strommede efter. Jeg gikk saa i Seng igjen, syntes at føle lidt bedre. Klokken 5! blev jeg kald, men sagde at jeg var daarlig og meddelte om at jeg var vognet om Natten og maatte staa op og kaste op. Naa jeg fik lov at ligge, stod op henaf Middag, men spise kunde jeg slet ikke. Jeg spaserede omkring paa dækket det meste af Dagen, for jeg tenkte at den friske Luft var god for mig. Gikk tidlig i Seng og neste morgen blev jeg kaldt af første Styrmand Klokken 5, da der var god Vind og vi skulde gaa ud, men jeg meddelte ham at jeg var lidt bedre, men ikke følte jeg aalrejt til at begynde at arbejde. Han forsvandt igjen, saa kom Kokken og hørte hvorledes at jeg befandt mig. Neppe var han gaaet før Kaptejnen kom og jagede mej ud af Køjen. Jeg sagde til ham at jeg var daarlig, men det vilde han slet ikke høre. Han sagde til mig; Troer Du vi hyrer Folk paa den Maade? Det maatte jeg tage til takke med, og ud af Køjen. Han gikk ikke før at jeg var oppe. Jeg følte mig meget mat i sokkerne, men der hjalp ingen kære Moder. Ud at Hjælpe til med at faa Ankeret op for vi skulde gaa ud. Det var helt underlig for mig op til Middag, og jeg spiste ikke noget, men hen paa Eftermedagen følte jeg bedre og Dagen efter var jeg temmelig frisk og måtte til at vaske og skruppe hele Dagen sammen med de andre over hele Skibet. Og jeg synes jo naturlighvis ikke rigtig om det arbejde, men jeg saa Styrmannen gjordte det samme, saa det var bare om at tage stromperne af og smøge Buxerne højt op, for lange Støvler som de andre havde jeg jo ingen af, men fik jo snart at høre at der var en som havde 2 Par og jeg fik ogsaa Lov til at Laane dem. Vi vaskede og skruppede og skurede og gjordte Vagt om Natten op til Juleaften.! &!
JULEMAT Juleaftens Nat var jeg paa Vagt og Vejret var daarlig, ligeledes 1. Juledag og 2. Juledag gikk meget stille hen. Den eneste forskel vi havde var at vi (fikk) Risengrød Juleaften, ellers mærkede vi slet ikke noget til Julen. 2. Juledag blev jeg meddelt at jeg kunde sove helen Natten. Da jeg skulle paa dagarbejde begynte at lappe Dæke og det gør jeg inu op til Dato. Og nu i morgen Tidlig er det 3 Uger siden vi forlod Cape Town og i Dag den 9. Januar var vi paa 6 Grader Syd 241/2 Nord Vest naar Luyne (?). Da har vi gaaet den halve Vej, og den vil vi naa om alt gaar Vel i Løbet af 6 dage. Vejret har ellers vært godt: op til Dato meget Varmt for Tiden. HUSDYRENE ROSENBERG: ROTTER, KATTER, KAKKERLAKKER OG MAUR Maden er daarlig og meget ensformig, og saa har jeg saa mange Husdyr. De største det er Rotter: de rumsterer det meste af Natten og Vogner mig tidt, men saa er her saa mange Kakelakker. De er uskyldige, de gør ingen fortræd, men jeg kan dog ikke lide at se dem på min Mad. Men saa har jeg de værste at slaas med: det er smaa sorte Myre (maur) - de er alt over og de kan jeg ikke døje at se i Min Mad. Vi har tre andre Husdyr om bord, og det er 3 Katte. Den ene var saa uheldig at dræbe en af mine Naboer sidste Nat, nemligen en Rotte, saa nu er der en mindre i Familjen. MANNSKAP OG RUTINER OMBORD Mandskapet om bord er ellers nogle skrekkelige Dødbider. De er saa skrækkelig tør(r)e og siger næsten ingen Ting. Jeg synger for dem hver Aften for at holde Homoret oppe. Vi er 15 Mand om bord i Rosenberg alle Talte: Kokken han er den eneste som der er en lille smule Liv i og ham har jeg tidt-lidt komers med, og faar jo ogsaa lidt extra naar jeg løber kort af et ellers andet for vi faar jo Naturligvis hvor (vår) relimenterede delt ud en gang om Ugen, og det er om Lørdagen, men jeg kan ikke faa det til at strække lenger end til Torsdagen.! '!
UKESRASJONEN Vi faar! Pund Sukker om Ugen, og saa et Pund Magerrine Smør. Det er det hele men, jeg har faat det ordnet saadan saa jeg faar 1 U sukker og saa et! Pund Smør om Ugen. Saa faar vi 2 Brød om Ugen og saa danskere som jeg kalder dem: det er nemlig beskøjter (skipskjeks), men de er købt i København og er nu snart et Aar gamle og det er ikke godt at hvide hvorlenge det er siden de er bagte. Nu lidt om hvor (vår) Ugespiseselv: Søndag Middag har vi Suppe og Preserveret fersk kød og Pudding. Mandag Klipfisk af den daarligste, og med Fet sovs til og sød suppe som de kalder den, men for det første er den ikke sød og den har ingen kolør og Sviskerne der er i er vist fra forrige Aarhubdrede for de er saa godt som halvrodne. Saa har vi Tirsdag - det er i Dag - da har vi Ærter og salt Kød. Det staar i Vand i 2 dage og saa er det enda saa salt naar man faar det og saa er det ikke bedre enn at føde Svin med, for det er ikke andet enn sener og Fedt, saa naar man er ferdig med at spise - som jo sjelden varer saa lenge, i hvert tilfældet for midt vedkomne - saa kan man gaa en halv Dag og pille i Tændene for der stikker senerne sig fast. ARBEIDSØKTENE OG MÅLTIDENE OM BORD Om Morgenen Kloken 5! da har vi Kaffe, begynder at Arbeide Kl. 6 fra 6 til (? ), saa Frokost fra 7 til 71/2 som bestaar af Kaffe og Smørrebrød. Saa gaar vi paa det op til Middag. Saa Middag fra 12 til 12/50, saa har vi Kaffe igjen fra 20 Menuter i 3 til 3 om eftermedagen og saa Arbeider jeg til Kloken 5, d de andre til 6. Og saa er jeg fri fra Kl 12 om Lørdagen til Mandag Morgen 5!.! (!
Saa har vi Aftensmad som bestaar af Levningerne fra Middagen, det vil sige hvist der er nogen. Saa bliver de forvandlet til Lapskovs, og saa The og Smørrebrød. Men er der ingen Levninger som ikke saa sjelden sker, da bestaar Aftensmaaltidet kun af The og Smørrebrød. Onsdag besaar Middagen af Mælkesuppe og Fiskeboller - det er den Mad som jeg lider bedst af det hele. Torsdag har vi almindelig fersk suppe og Preserveret Kød igjen. Fredagen har vi opvarmede Preserveret Sild og den søde Suppe igjen. Og Lørdagen har vi brun Bønnesuppe og salt Flæsk. Nu har jeg hvist faat skrevet ned hele Spisesedlen saa nu lidt om noget andet: ØREPINEN Jeg har vært plaget av Ørepine siden den 8 Januar og nu har vi den 15. (januar). Det er det højre Øre. Det er ikke saa slemt om Dagen, men om Natten faar jeg saa og sige ingen Søvn og jeg maa Arbejde harrdt. I Værkstedet har jeg kun et Par tønde Buxer (bukser) paa, og paa Dækket Skjorte og Buxer. Øret begyndte med at være døvt. Jeg kunde ikke høre med det i nogle Dage. Saa begyndte jeg at sprøjte det med lunket Vand som jeg gjordte forrige Gang, og det Hjalp. Men denne Gang kom der en hel del Ørevox ud og saa efter den Dag gikk det over til Ørepine. Jeg sprøjter 3 gange om Dagen, men det hjelper ikke, og der er ingen der ved noget andet raad om bord. (men) Det er en skrækelig pine, men jeg Tenker det skulde blive bedre naar vi nu kommer bort fra den stærke Varme. KRYSSE EKVATOR Igaar den 14. Januar klokken 11! paserede vi Sollinjen ( Ekvator). Det var akkurat den halve Vej vi har tilbage. Op til Sollinjen tog det 24! Dag, men jeg haaber paa bedre Vend paa denne Side af Linjen. Da vi nu har vend alle Sejl. Det havde vi ikke før.! )!
Nu i Aften set en skypumpe ved 6 Tiden den 15 Januar. Den trak en hel søjle af Vand op fra Havet. Det var forunderlig at se. Søndag den 22 januar igaar var det bestemt en Maaned siden vi forlod Cape Town og vi er kommet mange Hundrede Mile Bordt i den Tid. I denne sidste Uge har vi gjordt det godt: vi har gaaet imellem 9 og 10 Mil i Vagten. Danske vagter: alsaa en 9-10 Danske Mil i hver 4 Timer og det er god fart. Kabtejnen mener at vi skal faa se Land moske i Morgen, Hvist ikke saa bestemt paa Tirsdag. De Vestindiske Øer - det skal være en forandring at se Land igjen efter ikke at have set noget andet end Himmel og Vand i over en Maaned. Tiden gaar ellers temelig godt for mig naar jeg arbeider. Kabtegnen og mig er fine Venner. Han fortæller mig alt. Han var lidt bøs over for mig i førstningen, men da han merkede at jeg ikke var bange for ham blev lige saa tam som et Lam. Vi vil ganske sikert gøre denne Rejse paa 6 Uger, da kabtegnen mener vi skal faa god Vend for en Tid inu. PUTTE SKRÅ I ØRET Midt højre Øre har givet mig store Smerter. I Søndags kom jeg paa Tanke om at komme en Skraa i det (legge en skrå i øret), for det synes jeg de bruger Hjemme. Men jeg holdt den inde i et Kvarter, men da kunde jeg ikke udholde Smerten lengre, for den trak forfærdelig. Det Pinte mig skrækkelig. Saa gikk jeg op i det helligste som jeg kalder det - det er der hvor Kabtegnen og Styrmændene Boer. Og da fik vi fundet noget i en Doktorbog som ogsaa Hjalp mig saa jeg fik ro at sove Fra Tirsdag Nat op til Fredag Nat. Da begynte det igjen, og sisdte Nat fik jeg kun Lov til at sove lidt af og til. Jeg haaber det vil blive bedre i Nat. BARBADOS, HAITI, CUBA OG JAMAICA Mandag den 23 Klokken 10 Formedag kunde vi begynde at skimte Land og Kl 12 Middag Paserede vi Øen. Dens navn var Barbedus (Barbados). Vi Signaliserede til land, og bad den! *!
Telegrafere til Stavanger at vi var kommet saa langt. Og der kom et Par Baade ud og spurgte om hvor vi kom fra, og hvorlenge at vi haved været i Søen. Vi var 33 Dage fra Cape Town og til Barbedus, og i den Tid saa vi ikke andet end Himmel og Vand. Øen var køn at se ude fra, og skal være meget frugtbar. Samme dags Nat paserede vi imellom 12 og et 2 små Øer. Den ene var kun beboet. I Dag har vi den 25 Januar og er 36 Dage ude. Vi faar maaske ro for nu tager Vende lidt af. Vi vil i slutningen af denne Uge Pasere en annen Ø ved navn Heiti (Haiti), og saa vil vi pasere Cuba paa den ene Side og Jameika paa den anden side. Det høre alt sammen til de Vestindiske Øer. Barbedus er Engelsk Besiddelse og Heiti og Cuba Spansk, og Jameika Engelsk. Midt Øre er godt igjen nu. Mine Naboer Rotterne stjal det meste af min Aftensmad igaar Aftes bare imens at jeg var ude i 5 Menyter (Minutter) og en Nat tok de min ene Strømpe saa jeg maa Lukke altting op. Nu ja det er venlige Naboer at have. I Dag den 29 Januar maa jeg skrive lidt igjen. Den 27 dennes Klokken 10 Formedag observerede vi Øen Heiti. Det var en stor Ø vi sejlede langs med den hele Dagen, dog ikke nermere end saa vi kunde se Bjærge og Træer. Den 28 ved Middagstid kunde vi se Jameica i Læside, og Cuba på Styrbord. Cuba kunde vi lige skemte, og Jameica kunde vi heller ikke se godt. Vi vil komme til at sejle langs med Cuba i en 2-3 Dage, men vi faar moske ikke Land og se. I Dag er det gaaet meget daarlig. Skuden har ikke gaaet mer en 2! Mil i vagten hele Dagen. Det er omtrent fullstændig stille inu. Vandet har været lige saa rolig som Sordamsøen Hjemme, og ingen Vend inu og nu er Klokken 7. Den 25 Januar gjordte vi den beste Fart vi har gjordt paa hele Turen. Vi gikk op til 11! Dansk Mil i Vagten. Da fløj vi ogsaa igjenem Vandet. Midt Ønske er nu er at vi matte faa! "+!
lidt god Vend nu, da ville vi ganske sikkert ligge for Anker i New Orleans paa neste Søndag. Jeg lenges gevaldig efter Land nu, for at faa Breve og saa nogen god Mad, for man skal være godt Sulten før at man spiser meget af dett her om bord. VANNMANGEL OG VASK Der er en Ting som jeg ikke har været van til i Land, og det er at have Mangel paa Vand. Vi faar det Vand vi kan drikke men, vi maa ikke Vaske os mer end en Gang om Ugen, gerne hver Lørdag eller Søndag. Ikke alene med Vand til at Vaske sidt Ansig i, men man maa jo ogsaa have Vand tel at Vaske Tøj i, da man jo ikke kan Vaske i Salt Vand. Men jeg har nu været temelig heldig hva det angaar med Vand, for naar man er lidt dorkdreven kan man nok for det meste komme over alle saadannen smaa Ting. Paa Vejen har vi gerne faat en a 2 Byer af Regn om Ugen, og jeg som har midt for mig selv kan jo lidt bedre end de andre som aller ere sammen have mine Ting i fred. Jeg fik saaledes fundet en temlig stor Bliktønde, firkanted, og den kan holde et temlig godt Kvantom Vand. Den samler jeg Regnvand i, og den udgør ogsaa min Vaskebalje. Midt Vanfad er en daase som før har været Makerrine Smør i. Den hukkede jeg over paa midden, sa den udgør sin Tjenste som det bedste Vanfad. Min Vask sætter jeg i blød hver Lørdag Aften, de besaar gerne af en Skjordte og et Pudevaar og et Haanklæde og et Par strømper, og imellem et Par Buxer. Det sæber jeg alsammen godt ind om Lørdag Aften, saa staar det til Søndag Morgen efter min Frokost. Saa Vasker jeg saa det knager efter resten af Tiden. Om Lødag eftermiddag da er jeg jo fri fra Klokken 12 kun naar vi er i Søen. Ved Land maa jeg arbejde mine fulde 6 Dage, og saa gøre en Times Vagt hver Nat. Lørdag eftermiddag i Søen gaar Tiden med at have en god extra Vask i Ansigtet og det meste af Kroppen, og! ""!
barbere mig. Og resten av Lørdagen og Søndagen faarslaar jeg Tiden til at Læse dels i mine gamle Breve og Bøger om sølivet. SKIPET OG KAPTEINEN Midt Øre er Guskelov aalrejt inu Tiden gaar ellers hurtig for mig. Før jeg gaar videre maa jeg skrive lidt om Skibets Alder. Det er lige Gamelt med mig, det gikk ud første Gang i 1875, og denne Kabtegn har førdt det i 10 aar. og han siger at han føler sig lige saa sikker om bord paa dette som paa Landjorden. Det vil jeg nu ikke give ham ret i: Skibets Dek er meget medtagen, og det har jeg til Dags dato lappet paa hele Vejen. MED TAUBÅT PÅ MISSISIPPI Søndag den 5 Februar. Den 1. Februar paserede vi Cubas sidste Fyrtaarn (i) enden paa Cuba, og igaar Morges Klokken 4 kunde vi se New Orliens Fyr. Og da hejsede vi Los Flag, og en Togbaad (Tug boat = taubåt) kom ud ved 6 Tiden med lods og trak os en 5 Mil op i Mesesepe Floden (Missisippieleven), hvor vi ankom ved 9 1 /2 Tiden. Kastede Anker og her ligger vi og venter paa Togbaad som skal komme fra New Orleans og tage os op. Distangsen herfra og dertil en 22 Norske Mil, og Floden er en Cirka 100 Favne bred og Vandet er Fersk og uhyre koldt. Her er Land paa begge sider af Floden bedækket med lange Siv, og kun meget faa Huse her i nærheden. Jeg vil haabe vi ikke faar ligge her ret lenge, for jeg lenges meget efter Breve. Vi har haft en uhyre Rejse: Distangsen fra Cape og til New Orliens er over 6000 Mil og tager ellers mellem 50 og 60 Dage, saa vor Rejse er ualmindelig god og hurtig. En vemlig Plage havde vi igaard, da en Flue som heder Sandfluen holdt paa med at stikke os i det uendelige, men i Dag har jeg ikke set den fordi der blæser en god Vend.! "#!
I Dag endelig opnaaet at faa Togbaad den 8. (februar), efter at havde ventet 4! Dag. Det er smukt op igennem Floden, de der er mange Huse nu paa begge Sider af Vandet, og Haver. Den 7 Februar slog Vejret om til en kold Norvest Vend, og det blev saa koldt lige paa engang sa jeg troede at jeg have frosset ihjeld. Der var kun en skarb Vend, men efter som at man er vand til Varmen, taaler man jo heller ingen Thing. Og saa efter lige at have paseret Sollinjen udset (?), gjorde det inu være Guskelov at jeg har Tøj og kan beskøtte mig med. Men det er nesten lige meget hvor meget at man tager paa, for Venden blæser lige igjennem en. Jeg tenker at vi Lande i Neworlians i morgen. De forlanger 2000 Kr for at trække os op, og den som trækker os trækker 2 (skip om gangen). For uden de 2000 Kr er for Retur, men alligevel er skikken en Kapital. Jeg ikke kan forstaa hvorledes en Sejlskude kan Betale sig, for de har meget store Udgifter, men de maa jo have en uhyre stor Fragt. Jeg lenges meget efter Breve, men nu varer det ikke saa lenge heller, og lige saa snart som at jeg har faaet Brevene saa har jeg nok at skrive om til breven hjemad, for jeg har oplevet ikke saa lidt siden jeg forlod Cape Town. Imedens at vi laa for Anker havde vi den Ære at hilse paa 4 Norske Dampere som Sejler paa Køsten med Frugt her. Ankom til Byen New Orlians den 10 / 2 10 F, men den 9 / 2 Klokken 10 blev der raabt fra togbaaden Lad gaa eders Anker. Saa maatte vi lade hvor Anker falde 55 Favne Kæde, og jeg var Til Køjs den gang, og da ingen kaldte mig blev jeg liggende. Strømen var bleven for stærk for Togbaadeb, saa den kunde ikke trække os alle tre. Vi var bagerst og maatte falde av. Saa gikk den op med de 2 og var tilbage for at hente os Klokken 3 om Morgenen. Da maate vi alle op for at hive Ankeret. Det er et farlig slæbe arbejde, og saa saamange Favne i Vandet. Kl 6 var vi klar til afgang og landede alsaa en cirka 2 Engelske Mil fra selve Byen hvor vi kastede Anker igjen paa 30 favne laa! "$!