Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Transkript

1 Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser sig. Der er noget jeg vil sige jer., siger han. En af jer vil forråde mig! Ordene er lammende. De ventede en festtale, her på festdagen. Og så lægger han sådan ud! Det er som en anklage mod dem; som et slag i ansigtet. Hvem ville finde på at forråde Jesus? Hvad tror han om dem? Det gjorde ondt: En af jer vil forråde mig. Hans tale plejer at stå ved magt. Men det her er det grusomste de har hørt. Sidder man til bords med en forræder? Man skæver til sidemanden. Hvem, i så fald? 1

2 Så rammer det næste slag: Mig? EN af jer. Hans ord får dem til at vende sig væk fra hinanden. Og væk fra bordfællesskabet. Det får dem til at kikke ind i sig selv. Med gru. Det er vel ikke mig? Ku det blive mig? Kunne der bo en forræder i mig? Dybt ulykkelige over hvad de har set i sig selv, må de alle spørge: Det er vel ikke mig, Herre? Sig, at det ikke er mig. Sig, det ikke er min skyld, at du bliver forrådt. Sig det!... for jeg ved af hjertet, at der er magt i dine ord. Diskurs 1 Senere på natten, i Getsemane Have, skal Jesus selv igennem angst og fortvivlelse. En angst, så dyb, at han er døden nær af sorg. For han skal bære den største skyld. Mange menneskers skyld. Han beder, dybt fortvivlet, i angstens sved: Far! Lad mig slippe!. 2

3 Han beder sine disciple om at bære med på hans byrde. Men de falder i søvn. Også Peter - der ellers kort forinden havde bedyret: Det kan godt være, at de andre vil svigte dig. Men aldrig i livet om jeg vil svigte dig, Jesus! Men da natten er mørkest er Peter alligevel faldet i søvn. - Selvom viljen var god. Hele tre gange kommer Jesus tilbage og finder en sovende Peter. Selvom Peters vilje var god. Peter skal, da morgenen melder sig, komme til at græde bitterligt over sig selv Diskurs 2 Jeg ligner Peter. Og det er lige til at græde over. Jeg ligner ham, fordi alt det gode jeg vil, det gør jeg ikke. Jeg ligner ham på svigtet. Jeg tænker her på alt det, som jeg aldrig får gjort mod disse af Jesus allermindste. Og derved svigter Jesus. Svigt, på svigt, på svigt. Jeg frygter, at når jeg kan svigte så mange gange, kunne jeg så også ligefrem komme til at forråde Gud? Og dermed ligne Judas mest? 3

4 Jeg tænker på, at jeg ikke altid vover, at tro Gud på hans Ord. Det er ligesom for meget af det gode: Skulle det virkelig være mig, der skal drikke ny vin med ham i Guds rige? Det kan være svært ved at tro. Ligner jeg måske i virkeligheden Judas? Ham, der gik. De andre disciple blev dog - selvom de faldt i søvn. Men Judas. Han gik. Gik sine egne veje. Ud i mørket for at tjene sig selv. Kunne det blive mig? Det ville være ubærligt. Det er vel ikke mig, Herre? Sagde jeg det selv? Det er slemt at ligne Peter. Men værst at ligne Judas Jeg sagde det selv Men stop lige engang! Kaldte Jesus ikke også Judas for ven? Kære ven, nu har du gjort din del! Dér ved bordet om aftenen havde Jesus heller ikke vist Judas bort, selvom han vidste hvad han var i gang med. Kendte ham til hans inderste. Men Jesus havde tværtimod spist med ham. De var en blandet skare. Da ordene ved bordet faldt en af jer vil forråde mig havde det et øjeblik splittet fællesskabet. For det her var på liv og død. 4

5 Men hvad var det så Jesus havde gjort? Samlet dem igen. Kaldt dem væk fra sig selv og tilbage til fællesskabet. og havde delt brødet ud mellem dem alle. Værsgo spis det, for det er min krop. Drik, havde han sagt, og taget vinen. Drik alle sammen! Han sagde ikke: Drik alle, undtagen. dig! Drik alle sammen, det er mit blod. Og de havde alle taget imod, da han rakte dem det. Og så havde han forklaret, at han var nødt til at dø, fordi Gud ville bruge hans blod til at markere den nye aftale, som han ville have med menneskene. -Aftaletegnet havde ellers været regnbuen da vandet fra syndfloden havde skyllet hele verden ren. Men regnbuen var måske for fjern og viser sig kun engang imellem. Så kan man nemt komme til at glemme at man har en aftale med Gud. Noget nyt måtte til. Og så havde Jesus forklaret hvad den nye aftale går ud på: Den nye aftale gør det muligt, at få tilgivelse for alt det man har gjort forkert. Nu skulle det helt ind under huden på dem, at der kan slås en streg over det. Det var den nye aftale. Det skulle 5

6 gå i kødet på hver eneste, at Jesus var den, der ville og kunne - bære deres skyld. Og de havde alle sammen spist og drukket med ham. Og sunget. Peter, Judas og alle de andre. Diskurs 3 Det skulle fra den dag blive kristnes adelsmærke, at vi spiser sammen. Måltidet er fællesskabets sted. Uden mad og drikke dør kroppen. Uden fællesskab og kærlighed dør sjælen. Jesus giver os det brød og den vin der gør os hele, det forener krop og sjæl, forener os med hinanden og med Gud. Jeg ligner Peter, som svigter. Og jeg ligner Judas, som forråder Og alligevel, spiser jeg med Jesus. For han indbyder mig selv. Igen og igen. Jeg ved, af hjertet, at måltidet midt i gudstjenesten ikke bare er en mærkværdighed. Jeg ved, af hjertet, at når ordene lyder: Kom og spis og drik med mig, så er det ham, der siger dét til mig, jeg gerne vil høre: Du er aldeles tilgivet! Alt forladt. Nu kan jeg gå bort med fred. 6

7 Velsignelse: Jeg ønsker for jer, At Jesus Kristus vil sørge godt for jer At Gud vil elske jer Og at Helligånden vil lade jer leve i det kristne fællesskab. Amen! 7