Foredrag Kjell Nilsson Nordisk kirkegårdskonference 2009 Slide 1 2: Intro - I Norden er kirkegårdene grønne og som grønne anlæg udtryk er de udtryk for en fornem tradition. Traditionen tager afsæt i middelalderens simple anlæg, der er videreført og forfinet gennem de hundreder af år, der har været kristne kirkegårde på vore breddegrader. Slide 3: Mit foredrag i dag tager afsæt i historien: Jeg vil vise, hvordan der bygges videre på grundlæggende traditioner i de kirkegårdsanlæg vi møder i dag uanset om der er tale om landsbykirkegårde eller bykirkegårde og uanset om anlæggene har rødder i middelalderen eller er nyere anlæg, der er kommet til langt senere. Den historiske gennemgang leder os frem til de aktuelle problemstillinger, som også sætter sit præg på kirkegården i dag. Det ændrede begravelsesmønster fra kistebegravelser til urnenedsættelser, som i Danmark omfatter 75% af alle begravelseshandlinger har den allerstørste betydning for kirkegårdene, som med få undtagelser alle primært er indrettet udelukkende til kistebegravelser. Myndighederne både de kirkelige og de statslige og kommunale stiller øgede kravene til arbejdsmiljø og tilgængelighed og kræver skærpet bevidsthed i forhold til bevaring af kulturarven. Disse krav påvirker kirkegården og medfører forandring. Globaliseringen spiller også en rolle i forhold til de ønsker, der er til kirkegårde i Norden. Skikke fra andre lande for eksempel når det drejer sig om udsmykning af gravstedet, vinder indpas og andre trossamfund ønsker begravelsesplads i overensstemmelse med deres religion og tradition på de nordiske kirkegårde. Sidst med ikke mindst spiller krav om effektivisering af driften en rolle i dag, hvor der overalt i samfundet er skærpet opmærksomhed på driftsomkostninger. Også dette vil få betydning for den kirkegårde, der kommer til at møde os fremover. Slide 4: Vi starter med de ældste anlæg Tirup kirke og kirkegård, som blev nedlagt i 1300-tallet. Det jeg vil gøre opmærksom på her er anlæggets afgrænsning og kirken og gravenes orietering. Et massivt stendige middelalderdiget - afgrænser den indviede jord, således som vi stadig kender det. Kirken og gravenes orientering er øst - vest. Det er en tradition, som stadig gør sig gældende. Billedet fra Hover kirkegård i Vestjylland viser hvordan det kan tage sig ud. Anlægget i Hover er i 2006 blev optaget i Den danske kulturkanon for arkitektur. Kirken fremtræder som i middelalderen, men kirkegården har naturligvis forandret under påvirkning af de skiftende tider. Slide 5: Den markante afgrænsning havde til formål at beskytte gravfreden, men var naturligvis også et karakterfuldt arkitektonisk element. På planen fra Store Rise 1
ses de øst-vestvendte tuegrave tilsyneladende liggende i græs med ganske få træer langs kanten. Tuegrave - som vi kender fra hele Norden - finder man stadig. Billedet viser moderne tuegrave beplantet med vedbend. Slide 6: Lyø kirkegård er også rund, men her er gravene ordnet i et tæt mønster og hver især afgrænset af en lav buksbomhæk, som vi kender fra renæssancens blomsterparterre. Blomsterne er det nye og kirkegården blev kaldt de dødes have. Slide 7: I Danmark kan landsbykirkegården, som vi møder i dag rundt omkring i landet, se ud som på billedet her. Kirken ligger i midten, kirkegårdens afgrænsning markeres af træer. Selve begravelsesarealet, med de øst-vest orienterede grave, ligger som et lavt frodigt, tæt mønster af gravsteder med forskellig størrelse og med gravminder, lave hække, blomster og buske. Det er det historiske anlæg, den traditionsbundne kirkegård, som er udviklet ved brug gennem tiderne. Den er monofunktionel og vanskelig at forandre. Det er ikke desto mindre den kirkegård vi kender og holder af. Slide 8: Det var middelalder anlæggene, men der er jo også kirkegårde med en anden historie og som - selvom mange af de gamle traditioner holdes i hævd - har fået et andet udtryk. Det er: - assistens- og centralkirkegården, som var 1800-tallets bykirkegård - landsbykirkegården med udvidelser, vækstområdernes kirkegård - nyere anlæg, som kom til i1900-tallets sidste halvdel Slide 9:. Assistenskirkegården blev til som aflastning for kirkegården omkring kirken især i købstæderne, når pladsen i bymidten var blevet for trang og arealet attraktivt til andre formål. Assistenskirkegården blev placeret uden for byen, uden for voldene og var ofte meget enkelt og stramt bygget op med trærækker og sammenhængende kvarterer med gravsteder mellem de få hovedgange. Pladsen var effektivt udnyttet. Kapellet blev det samlende bygningsmæssige element. Kirken blev liggende i byens centrum. Slide 10: Vester kirkegård blev anlagt i 1870-1894 med senere tilpasninger, som en central kirkegård for sognene i København. Stilen er nyklassicistisk med en stram opbygning understøttet af alléer og kompakte gravstedskvadrater med kistegravsteder. Det er den største kirkegård i Danmark (ca. 50 ha). Kirkegården rummer en mindre afdeling med et landskabeligt udtryk og et formelt urneanlæg, som er kommet til i 1900-tallets begyndelse. Senere er der sket meget store ændringer, men det vil jeg vende tilbage til. Slide 11: Kirkegårdsudvidelserne var en løsning i de bysamfund, hvor der var mulighed for at tilkøbe jord i forbindelse med den eksisterende kirke og kirkegård. 2
Kirkegårdsudvidelser er især almindelig i områder, hvor der blev byudviklet op gennem 1900-tallet og hvor dette medførte en betydelig befolkningstilvækst i sognet. Udvidelserne bliver ofte tegnet af landskabsarkitekter og fik det arkitektonisk udtryk som var tidens. Kirkegården kom derved til at bestå af afdelinger, der var forskellige, bygget på som de var i takt med et stigende behov. Kirkegården kom til at afspejle sognets udvikling, hvor sognekirken med den gamle kirkegård repræsenterer det oprindelige og udvidelserne fortæller byudviklingens historie og de skiftende tiders foretrukne stilmæssige udtryk. Slide 12: Den nye kirkegård er selvstændige anlæg frigjort fra tidligere tiders kirkegård. I 1900 tallets midte medførte behovet for nye kirkegårdsanlæg en guldalder for landskabsarkitektfaget i Danmark og sikkert også i resten af Norden. Mange af fagets udøvere bidrog med hovedværker til udviklingen af den moderne kirkegård. Karakteristisk for de nye kirkegårde er de friere former og de mange valgmuligheder hvad angår gravtype. Græssets indpas bidrager til parkpræget. Funktionen skjules bag hække, der afgrænser gravgårdene og danner mellemrum der kan opleves ved deres egen værdi. Den nye kirkegård er fleksibel, rummelig, multifunktionel og spejler en ny tid. Eksempler er: Skansekirkegården i Hillerød fra 1956, Flade kirkegård ved Frederikshavn fra 1971, Skovlunde kirkegård i Københavnsområdet kom til i 1988 og i 1995 Fonnesbæk kirke og kirkegård ved Ikast. Men der er mange flere. Slide 13: De moderne kirkegårde fik i stigende grad et naturpræget udtryk, som kom fuldt ud til udtryk med Naturkirkegården i Holbæk fra 2000. Slide 14: Hvad er det så der præger kirkegården i dag, hvorfor ser den ud som den gør? Gennemgangen af de fire kirkegårdstyper indeholder en del af svaret. Kirkegården er bundet af traditioner og en lang historie, men overskud af plads og nye ønsker og udtryk præger også anlæggene. Kirkegårdens typologi indeholder imidlertid ikke hele forklaringen på den indretning og det udtryk, der møder os på kirkegården i dag. Driften af kirkegården økonomi, ledelse, styring og den menneskelige faktors betydning for arbejdsmiljø og arbejdsindsats spiller også en central rolle. Slide 15: Nu vil jeg beskrive nutidens udfordringer, sådan som jeg ser det. Først den udfordring, der ligger i det ændrede begravelsesmønster. Dernæst myndighedskravene og den betydning de har for kirkegårdens indretning. Kirkegårdens brugere var tidligere en mere homogen gruppe end i dag med nye ønsker til kirkegården som begravelsesplads og grønt anlæg og endelige det meget aktuelle spørgsmål vedrørende mulighederne for at optimere driften af anlæggene. 3
Slide 16: De ændringerne af begravelsesmønsteret, som er sket i Danmark igennem de sidste 50 år er jo meget markante. Kistebegravelserne er blevet de få (ca 25%) og urnenedsættelserne de mange (ca 75%) i gennemsnit for Danmark som helhed. Det har store konsekvenser for de allerfleste anlæg, der jo - som vi har set - er blevet til i en anden tid, og derfor er indrettet til kistebegravelser. Slide 17: Forandringerne kan aflæses i anlæggene, som over tid forandres. Den tætte struktur går i opløsning, anlægget mister sin kraft og kan ikke rigtigt leve op til de forventninger, vi som besøgende knytter til det traditionelle udtryk Slide 18: Store arealer er i overskud, funktionen er væk. Lapidariet fortæller sognets historie for en tid. Slide 19: Garnisons Kirkegård i København, landskabsarkitekt Lise Schou Slide 20: Jyllinge kirkegård, Sjælland, landskabsarkitekt Andreas Bruun Slide 21: Vester Kirkegård, København. Stjernevejsprojektet for omlægning af et større areal omkring Søndre kapel. Landskabsarkitekt Torben Schønherr Slide 22: En række myndighedskrav påvirker eller vil komme til at påvirke kirkegårdens indretning og dermed dens udtryk som kulturhistorisk og arkitektonisk anlæg. Jeg vil sige nogle få ord om: - arbejdsmiljøkravene i Danmark, - handicapreglerne der skal fremme tilgængeligheden til alle offentlige bygninger og anlæg for mennesker med forskellige handicaps, - bevaring af kulturmiljøet. Slide 23: Gravstedsmønsteret på en meget smuk og helstøbt dansk kirkegård med gravsteder der hver især er afgrænset af en lav hæk. Et stykke kirkegårdskultur med et gravstedsparterre, med rødder i renæssancen og barokken.. Men uden mulighed for at komme til det enkelte gravsted med gravemaskine, havetraktor eller rollator! En løsning efterlyses, men ligger ikke lige for! Slide 24: Tilgængelighed - adgang for alle. Det er ønskeligt, men ofte svært på kirkegårde, der traditionelt er placeret på højdepunkter i landskabet. En løsning efterlyses, men ligger ikke lige for! Slide 25: Bevaring af gravminder er sikret med et særligt regelsæt. Det er vigtigt specielt i disse år, hvor så mange af de gamle gravsteder sløjfes. Opstillingen i depot er 4
ikke den blivende løsning. Udvælgelsen og en smuk og værdig præsentation af de kulturminder, der er bevaringsværdige er vigtigt i denne sammenhæng. De kulturhistoriske bygværker er sikret i den kirkelige lovgivning og får i Danmark stor opmærksomhed af de kirkelige myndigheder og deres konsulenter, herunder Nationalmuseets kirkekonsulenter. Diger og mure markerer grænsen mellem den indviede jord og omverdenen og portalerne ofte med flere låger - viser vejen ind i det kirkelige anlæg. Enhver ændring skal godkendes af myndighederne. Slide 26: Brugerne og deres ønsker og krav har stor betydning overalt i samfundet, når der er tale om serviceopgaver. Det gælder også på kirkegården, hvor personalet udfører opgaver på vegne af de efterladte familiemedlemmer. Kirkegården skal imødekomme brugernes individuelle ønsker i forhold til gravstedet og stille valgmuligheder til rådighed hvad angår gravstedsform. Men kirkegården skal også rumme forskellige kulturer og religioner og være åben overfor ønsker om rekreativ brug af de grønne rum og de alternativer, der opstår uden for kirkegården i cyberspace eller frigjort fra religionen med askespredning eller som skovbegravelser. Slide 27: Individuelle behov som de kommer til udtryk på en traditionel kirkegård Slide 28: Mulighed for at vælge et alternativt parkpræget udtryk Slide 29: Mulighed for at vælge et alternativt naturpræget udtryk Slide 30: Rummelighed i forhold til andre trossamfund Slide 31: Kirkegårde er attraktive rum i de tætte byområder, som her på Assistens Kirkegård i København. I takt med at gravstederne forsvinder, kommer byens beboere for at nyde solen og naturen i de fredfyldte grønne omgivelser. Kirkegårdens arealer er blevet vigtige rekreative områder i byen. Slide 32: Men samtidigt er der et stigende antal mennesker, som ønsker et neutralt hvilested udenfor kirkegården. Askespredning over havet har været kendt i en årrække, og selvom det er et fåtal, der vælger denne løsning er interessen stigende. I 2007 vedtog det danske folketing en lovændring, der muliggør urnenedsættelser i udvalget skovområder. Hvor stor konkurrencen med folkekirkens kirkegårde bliver vides ikke endnu, men at der er interesse for alternativer er der ikke tvivl om. Mindesider på nettet og ønsker om at få sin aske placeret på månen hører med. Der er udfordringer nok. Slide 33: 5
Nu er vi nået til det sidste emne jeg vil berøre nemlig kravet om effektivisering af driften. Figuren viser baggrunden for dette krav. Situationen er uholdbar - udgifterne stiger og indtægterne falder - hvad kan der gøres? Slide 34: For at bidrage til belysning af forholdene på de danske kirkegårde startede Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere i 2007 projektet: Driftsstyring på kirkegårde med Skov & Landskab (KU), som udførende. Projektets 1. fase resulterede i en række nøgletal til belysning af arealmæssige og økonomiske forhold på et mindre antal kirkegårde. Figuren viser fordelingen mellem arealkategorierne gravareal, parkareal, bebygget areal og øvrigt areal. Som det fremgår udgør parkarealer på samtlige kirkegårde den største del af det samlede areal. Ser men tilsvarende på fordelingen af opgaver viser det sig måske ikke så overraskende af at den større del af opgaverne er på gravarealerne. På gravarealerne er det brugerne der er i fokus og brugerne betaler for kirkegårdens serviceydelser i henhold til takstblad og gravstedsaftale. På parkarealerne er brugerforholdet et andet og der er ingen indtægter. Det giver nogle helt andre frihedsgrader, som indeholder muligheder for effektivisering gennem differentiering af plejeindsatsen hvis der er politisk vilje til det. Slide 35: Den efterfølgende del af projektet går ud på at udvikle kvalitetsbeskrivelser og plejehåndbog, som styringsredskaber, der dels kan anvendes i en dialog om plejeindsatsens mål og dels kan være personalet til hjælp i det daglige arbejde med at nå målene. Plejeplanen som fastlægger plejeindsatsen for den enkelte kirkegård bliver udarbejdet lokalt med udgangspunkt i kvalitetsbeskrivelser og plejehåndbog. Slide 36: Kvalitetsbeskrivelserne vedrører mål og tilstandskrav for elementet. Eksemplet viser elementet græsplæne, som det er beskrevet i kvalitetsbeskrivelserne. Slide 37: Plejehåndbogen vedrører plejeanvisninger for de typiske elementer på kirkegården fordelt på basispleje, tillægspleje og plejevejledning. Eksemplet viser elementet græsplæne, som det er beskrevet i plejehåndbogen. Slide 38: Det lokale arbejde med plejeplanen tager udgangspunkt i kirkegårdskortet og de 2 styringsredskaber. Mål og tilstandskrav fastlægges efter målsætningsdialogen ved valg af elementer. Særlige forhold for hver enkelt kirkegård beskrives. Slide 39: Kommunikation mellem myndigheder, folkevalgte, ledelse og medarbejdere er af grundlæggende betydning i forhold til udvikling og ibrugtagning af nye redskaber også i driftstyringen. Dialogens emne og detaljeringsgrad er forskellig afhængigt af deltagernes kompetencer og placering i hierarkiet, som figuren viser. 6
Slide 40: Der er store forskelle på resultatet af driftsopgaven fra kirkegård til kirkegård. Forskelle der ikke kun kan forklares med mangelfulde styringsredskaber, men måske snarere kan forklares med forskelle i holdninger, kompetencer og engagement Bolden er givet op til nytænkning og faglig udvikling i forhold til fremtidens kirkegård. 7