30
Tolkning Tolkning i praksis Af Benny Ehrenreich og Nina Hamerik Biografi Benny Ehrenreich er praktiserende læge på Nørrebro i København og har mange års erfaring i tolkebrug som asylcenterlæge. Han er desuden redaktør på Månedsskrift for almen praksis. Nina Hamerik, cand. ling.merc., statsaut. Translatør, tolk og konferencetolk. Hun er underviser og coach for tolke inden for flygtninge- og indvandrerområdet siden 1982. Benny Ehrenreichs adresse Borups Allé 1, 1. tv., 2200 Kbh. N ehrenreich@dadlnet. dk Denne artikel er primært tænkt som en praktisk vejledning i håndtering af tolkning i almen praksis og en hjælp til dem, der har ringe erfaring eller dårlige oplevelser med tolkede konsultationer. Erfaringerne med tolkning er meget varieret fra praksis til praksis, alt efter beliggenhed og population. Det er forfatternes erfaring, at brugen af tolk er svært for dem, der sjældent benytter det. Hvis det går galt første gang, er det ikke ansporende for at benytte tolk næste gang. Omvendt vil det oftere gå godt ved at følge simple regler og derved gøre tolkebrugeren tryg, så der benyttes tolk, når det er påkrævet. Hvad er tolkning? De fleste tolkninger i almen praksis foregår med tilstedeværende tolk og er nødvendig pga. fremmedsprogede patienter uden kendskab til dansk eller engelsk eller tilsvarende fællessprog. Denne form for tolkning sprogtolkning beskrives derfor mest indgående i det efterfølgende. Brug af videotolkning/webcam, der er på forsøgsordning flere steder (bl.a. Teletolk rojektet under MedCom, som er omtalt i Månedsskriftets majnummer 2012 (1, 2)), kræver specielle aftaler, software foruden webcam eller lignende. Tilbagemeldingerne er ganske positive, og præmisser og etik omkring selve tolkningen er sammenlignelige med tilstedeværende tolk. Ved døvetolkning gælder specielle principper f.eks. sidder tolken bag lægen, idet der benyttes simultant tegnsprog. Døve har ret til døvetolk til en lang række sociale og sundhedsmæssige ydelser (3), som rekvireres specifikt via Center for Døve: www.cfd.dk. Brug af telefontolkning kræver stor erfaring og fungerer bedst med specielt telefonudstyr. Ved akutte konsultationer kan det være nødvendigt med en telefontolk, og i disse nødstilfælde kan en telefon med medhør benyttes. Det er vigtigt, at lægen forklarer, hvem der er til stede i lokalet, forklarer, at der skal tales i korte sætninger osv. 31
Tolkning Døvetolkning og telefontolkning vil ikke blive omtalt yderligere i denne artikel. Det kan være belejligt at få oversat fremmedsprogede dokumenter, men i så fald skal patienten selv betale, idet regioner og kommuner ikke yder honorar for tekstoversættelse. Som hovedregel må det frarådes at bruge familiemedlemmer som tolke, specielt ikke børn, som bør skærmes for voksnes helbredsproblemer. Men også voksne har ret til at tale med læge/klinikpersonale, uden at ægtefælle eller andre familiemedlemmer får kendskab til indholdet. Undtagelser kan være simple, akutte tilstande som ørepine, halsbetændelse og lignende. Der er ofte brug for en professionel tolk, når sprogbarrieren skal overvindes effektivt. Fordele og ulemper ved tolkning I en konsultation er det lægens ansvar, at kommunikationen fungerer begge veje. Patientens problem skal afdækkes, og beskeden om behandlingens nødvendighed, risici og gennemførelse skal sikres, før patienten går ud ad døren. Tavshedspligten, patientens åbenhed, integritet og blufærdighed kræver, at konsultationen afvikles i et»lukket rum«, hvor det, der tales om, bliver mellem læge og patient. Det skal vurderes, om den nonverbale kommunikation og den fortrolighed, der er mellem læge og patient, når de er alene sammen, samt styrkelse af patientens selvfølelse og tiltro til egne evner, er faktorer, der opvejer ulempen ved ikke at forstå alle ord. Det er således en individuel vurdering af patienten og situationen, hver gang det skal aftales, om næste konsultation kræver tolk. Månedsskrift for almen praksis januar 2013 32 Love og regler om medicinsk tolkning If. sundhedsloven 50» yder Regionsrådet vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling«(4). Den tidligere syvårsregel er afskaffet. Bekendtgørelse om uddannelse til statsprøvet tolk udstikker retningslinjer til en etårig uddannelse, hvor et af de tre moduler omhandler social og medicinsk tolkning (5). I de senere år har der ikke været oprettet hold på denne uddannelse, og der er ikke noget formelt krav til uddannelse til tolk. I praksis er det op til tolkebureauerne, hvilke krav de stiller til deres tolke. De regionale hjemmesider har ret enslydende retningslinjer for krav til tolke, rekvirering, honorering og tidsforbrug (6). I hovedtræk skal man benytte tolkebureauer, som der er indgået aftale med, tolken honoreres for mindst en time (eller pr. påbegyndte halvanden time fra det berammede starttidspunkt), og klinikken skal attestere tolkningen, der honoreres af regionen. Lokal vejledning kan findes på www.sundhed.dk.
Billede God tolkning kræver, at en række forudsætninger er til stede, og ikke mindst, at både læge og tolk agerer professionelt. Der skal ordentlige betingelser til at gennemføre god tolkning. Foto: Colourbox. Det er praksis, der rekvirerer tolkning hvis patienten selv møder op med tolk, er der ingen honorering fra regionen. Praktisk tilrettelæggelse af tolkningen Lægens vigtigste opgave ved tolkning er at udstikke rammerne. Lægen afgør, om tolkning er nødvendig, og skal sikre sig, at patienten er indforstået. Når en tolket konsultation aftales, vil det være hensigtsmæssigt at sikre sig, om der er specielle hensyn, der skal tages til netop denne patient. Kvinder vil ved fremlæggelse af gynækologiske eller andre intime helbredsklager ofte være utrygge eller blufærdige over for en mandlig tolk, og dette bør der tages hensyn til ved bestilling af tolken. Der kan også være etniske problemstillinger eller specielle dialekter, der skal tages hensyn til. Tolken bør modtages i klinikken som en professionel samarbejdspartner. Det bedste er at tilbyde en plads i kaffestuen, eller hvor personalet sidder, i en evt. ventetid, men dette er ikke altid praktisk muligt. Nogle tolke foretrækker at sidde i venteværelset sammen med patienten hvilket muliggør, at de kan tale lidt sammen inden konsultationen. I specielle tilfælde, hvor konsultationen forudses at blive vanskelig, er det hensigtsmæssigt at briefe tolken inden konsultationen, men i de fleste tilfælde kan man gå ud fra,at tolken kender præmisserne for medicinsk tolkning. Tolken har krav på, at konsultationen afvikles inden for den aftalte tid. Derfor vil det mange steder være praktisk at lægge tolkede konsultationer på bestemt tidspunkter, hvor større forsinkelser ikke så let opstår f.eks. som de første konsultationer om morgenen eller efter frokost. 33
Tolkning Der bør afsættes ekstra tid til tolkede konsultationer, idet al verbal kommunikation skal siges to gange. Som hovedregel må man regne med, at en tolket konsultation varer dobbelt så længe som en almindelig. Ofte kræver det en fast styring af, hvad der skal tales om, selv hvis der er afsat dobbelt tid, da mange patienter kan have ekstra meget på hjerte, når de endelig får mulighed for at tale med lægen. Når læge, patient og tolk er samlet, skal lægen sikre sig, at tolk og patient forstår hinanden, og, hvis ikke det allerede er sket, give dem mulighed for at småsnakke lidt. Det er patient og læge, der skal kommunikere, og optimalt bør der være meget lidt fokus på tolken. Alt skal tolkes begge veje, og derfor er tolkens placering midt mellem læge og patient ofte den bedste position, altså typisk i en trekant. Det er vigtigt, at lægen styrer processen og forklarer, hvad der skal ske. Det kræver en vis disciplin af alle tre, for at tolkningen skal lykkedes, og tiden holdes. Tolkningen indledes med, at lægen opridser reglerne for tolkningen: At alt skal oversættes så ordret som muligt, at der tales i korte sætninger med pauser, at tolken har tavshedspligt osv. se Boks 1. I princippet skal alt oversættes, men hvis en af parterne ikke forstår en speciel vending f.eks. et idiom eller en metafor, der ikke er fælles for de to sprog må man lave et lille break, så meningen kan blive kommunikeret korrekt. Når tolkningen er færdig, kan det være nødvendigt at tale med tolken om, hvad der foregik. F.eks. ved tolkning for traumatiserede, alvorligt syge patienter eller lignende, der kan have berørt tolken. Det kan også være på sin plads at korrigere evt. misforståelser eller fejl. Boks 1 / Simple regler ved tolkning. 1. Sid i en trekant: Patient tolk Behandler Patient Tolk Månedsskrift for almen praksis januar 2013 Læge 2. Hold fokus (øjnene) på patienten, også selvom patienten kigger på tolken. 3. Præsenter dig selv og tolken og forklar:»vi taler sammen via tolk der skal oversætte alt hvad vi siger«(pause så tolken kan oversætte)»vi skal tale i korte sætninger, så tolken får det hele med«(pause) Tolken har tavshedspligt, så vi kan tale frit... (pause) 4. Hold hyppigt pauser og giv tid til at tolken kan oversætte, og hjælp patienten til det samme. 5. Det kan være nødvendigt at bede tolken bruge patientens egne ord (1. person ental) altså oversætte:»jeg oplever «, og ikke:»han siger han oplever.«34
Boks 2 / Præmisser for god tolkning Alt, hvad der bliver sagt, vil blive tolket. Hvis man overvejer at sige noget, der ikke skal tolkes, skal man undlade at sige det Tolken vil ikke komme med sine egne forklaringer Er der noget den ene part ikke forstår, bedes vedkommende spørge tilbage via tolken Parterne taler til hinanden og ikke til tolken, derfor vil tolken tolke i 1. person. Tolken har tavshedspligt. Hvad kan forventes af tolken? Enhver medicinsk tolk bør leve op til simple etiske regler om neutralitet, tavshedspligt, metode m.m. Følges disse regler, vil alle parter kunne stole på tolken, og tolken vil kunne fungere som en neutral formidler af en samtale (7-9). Inden tolkningen Når en tolk får tilbudt en tolkeopgave, forventes det, at tolken med sin accept har sikret sig, at opgaven ligger inden for hans/hendes kompetencer både de rent begrebsmæssige og de sproglige. Hvis tolken først opdager, at han/hun ikke er kompetent til at varetage den accepterede tolkeopgave under selve tolkningen, bør tolken alligevel gøre opmærksom på, at opgaven er for svær, og frafalde den. Derudover er det vigtigt, at tolken har parternes fortrolighed og er upartisk. Der er situationer, hvor man bør sætte spørgsmålstegn ved, om tolken kan være upartisk: Hvis man med rimelighed kan formode, at tolken har en direkte interesse i et bestemt udfald af samtalen. Hvis tolken arbejder for familie og venner. Hvis tolken er uvenner med den, han/hun tolker for. Hvis tolken er økonomisk afhængig af den, han/hun tolker for. Det må forventes/kræves, at tolken inden tolkningen husker at slukke mobiltelefonen eller stiller den på lydløs! Selve tolkningen En erfaren tolk kender og følger præmisserne for god tolkning. For alle parter er det alligevel en god ide at indlede med at forklare præmisserne for god tolkning se Boks 2. Hvis lægen er uøvet, kan tolken evt. hjælpe med at give disse oplysninger. Det er tolkens opgave at muliggøre kommunikation mellem to personer, som ikke taler samme sprog. Den, som ikke behersker dansk, 35
Månedsskrift for almen praksis januar 2013 Tolkning 36 skal have samme muligheder som en dansktalende for at forstå dét, der bliver sagt, og selv fremføre sine synspunkter. Tolken skal derfor tolke alle oplysninger, der fremkommer. At kommunikationen er mellem læge og patient, sikres ved, at tolken bruger patientens (og lægens) egne ord altså benytter førsteperson ental. Ved god tolkning forstås, at også de sproglige nuancer gengives. Tolken bør således anvende samme idiomatiske udtryk som de talende, når dette overhovedet er muligt. Det er ikke tolkens opgave at bedømme, om noget i det sagte er uinteressant eller overflødigt. Følelsesladede udtryk eller ukvemsord bør derfor også gengives og bør ikke udelades eller svækkes uden grund. Er der usikkerhed om tolkens kompetencer, eller om patienten har forstået det sagte, kan lægen forsøge at omformulere spørgsmålet og derved efterprøve, om tolken oversætter loyalt og korrekt, f.eks:»sover du ikke så meget om natten?«og derefter:»er du vågen det meste af natten?«tolkning kræver en stærk koncentration og er meget anstrengende. Under lange tolkninger skal tolken tilbydes eller selv anmode om korte hvilepauser med regelmæssige mellemrum (f.eks. efter en halv time). Hvis læge eller patient taler i for lange sætninger, til at tolken kan huske det hele, bør tolken gøre opmærksom på det. Tolkens tavshedspligt De, der anvender tolk, må kunne stole på, at det, som de har sagt til hinanden, bliver imellem dem. Tavshedspligt gælder alle, der arbejder med personsager. Disse lovbestemte regler gælder også for tolke. Tolke har tavshedspligt og må ikke fortælle, hvad der er tolket om. Tolken må heller ikke fortælle andre, hvem man har tolket for. En statsautoriseret translatør og tolk kan blive frataget sin beskikkelse, hvis vedkommende bryder disse regler. Andre tolke har ingen tilsvarende beskikkelse, men derfor kan tolken alligevel sætte en masse over styr ved at undlade at efterleve disse regler, og det er som hovedregel strafbart. Imidlertid kan det modsatte også være strafbart, hvis man under eller efter en tolkning skulle blive bekendt med ulovligheder af særlig farlig karakter. Når det går galt Desværre er der eksempler på, at tolkningen ikke fungerer optimalt (10): Tolken udebliver, tolken taler ikke patientens sprog, nægter at tale i førsteperson ental, kommer med egne fortolkninger af det, som patienten siger, og/eller insisterer på at holde mobilen tændt. I den slags situationer må klinikken melde tilbage til tolkebureauet. Fejl begås også af lægen/klinikken: urimelig forsinkelse, for kort afsat tid, fejloplyst sprog. Eller hos patienten: ønsker ikke tolk, bliver fornærmet, udebliver.
Det kan have alvorlige konsekvenser for patientkontakten, når tolkningen mislykkes, og det er derfor vigtigt, at almen praksis følger op på de fejl, der begås, og prøver at forebygge nye. I den enkelte praksis kan man forsøge at forbedre vilkårene for sin tolkninger ved at lave en liste over gode tolke og så forsøge at rekvirere disse. Man kan evt. gå sammen med andre praksis i lokalområdet med henblik på vidensdeling og arbejde på forbedring. Det er også vigtigt at melde tilbage til tolkebureauer og region, hvis en tolk ikke lever op til almindelig pli, etik og kvalitet eller udebliver. Afslutning God tolkning kræver, at en række forudsætninger er til stede, og ikke mindst, at både læge og tolk agerer professionelt. I de senere år er det blandt erfarne tolkebrugere indtrykket, at kvaliteten af medicinsk tolkning i almen praksis er blevet ringere, hvilket bl.a. tilskrives regionernes udbudsrunder af tolkeopgaverne, hvor de billigste aktører får aftalerne, samt en nedprioriteret eller manglende formel tolkeuddannelse (11). Der skal ordentlige betingelser til at gennemføre god tolkning. Hvis konsultationer gennemføres uden tolkning eller med dårlig tolkning, kan det føre til fejlbehandling eller manglende opdagelse af behandlingskrævende lidelse og dermed i den sidste ende blive dyrt for både den enkelte patient og samfundet. Det er vigtigt, at almen praksis repræsentanter, i samarbejdet med regionerne, arbejder på at opkvalificere og prioritere tolkeopgaverne. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Andersen SK, Noesgaard S, Lou S. Når tolken ikke er til stede i lokalet. Månedsskr Alm Praks2012;90:393-400. 2. www.medcom.dk/wm112189 (aug 2012). 3. Bekendtgørelse om aktiviteter med tidsubegrænset tolkning til personer med hørehandicap. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133003 (aug 2012). 4. Sundhedsloven. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455 (aug 2012). 5. Bekendtgørelse om uddannelse til statsprøvet tolk. Bekendtgørelse nr. 684 af 28.6.2006. 6. Regler for tolkning. www.sundhed.dk (aug 2012). 7. Hamerik N. Tolkning og tolketik. Landsforeningen for Erhvervssprog og Kommunikation i HK, 2001-2002. 8. Tolkevideo. Dansk Røde Kors Asyl, 1996. 9. Tolkeguide. Håndbog om tolkning i den kommunale indsats. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2008. 10. Tre er et umage par en undersøgelse af af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsnet. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, 2008. 11. Skjoldborg M. Region Hovedstaden sparer helt ind til benet. Ugeskr Læger 2010;172:902-3. Supplerende litteratur Her kan du finde Region Hovedstadens vejledning om tolkebistand: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/ praksisinformation/almen-praksis/ ovedstaden/administration/tolkebistand/ vejledning-tolkebistand/ 37