Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,
|
|
|
- Elias Holmberg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle,
2 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig væsentlig fra vores Vi mener ressourcesvage individer/familier Ofte forbinder vi dem med vanskelige /udfordrende forløb -pga. af patientens adfærd -pga. af familiens adfærd
3 Ulighed og etniske minoriteter Ressourcesvage individer/familier sprogproblemer, traditioner (kollektivisme, alders- og køn hierarki), kort eller ingen skolegang, ringe økonomisk og/eller social sikkerhedsnet, ringe eller manglende kendskab til sundhedsvæsenet og/eller kropsfunktioner, oplevelse af tab, ensomhed m.m.
4 Forskellige grupper med forskellige problemer og behov - Indvandrere kernefamilien har fortrængt storfamilien, tab af social status overfor de unge, afhængighed af de unge for at klare kontakten med samfundet/systemet - Flygtninge traumer påvirker koncentrations- og indlæringsevner, familien spredt over flere lande, oplevelse af savn og tab, tab af identitet og status - Familiesammenførte afhængighed, kan mangle eget socialt netværk - Ældre sprogproblemer, oplevelsen af tab af en meningsfuld måde at blive ældre på, ensomhed
5 Ressourcesvage etniske minoritetsgrupper Fælles træk med socialt udsatte patienter: - Ikke reflekterende - Minus aktiv indsats - Non compliant - Manglende viden om kræft - I nogle tilfælde manglende socialt netværk
6 Etniske minoriteter - forskelle Sprogproblemer - tolk eller familiemedlem - besværliggør fx kommunikationen og den psykologiske og eksistentielle omsorg - forringer adgang til psykosociale tilbud for patienter og pårørende Anderledes syn på sygdom Anderledes syn på behandler-patient forhold
7 Etniske minoriteter - forskelle Aflæsning af patientens reaktioner kan være besværligt hvis andet form for kropssprog og udtryksform I nogle tilfælde (alt for) mange besøgende Manglende kendskab til systemets skrevne og uskrevne regler og til relevante tilbud
8 Faktorer, der spiller ind Kulturelle faktorer anderledes syn på sygdom og behandling, lægens rolle, patientens rolle, familiens rolle osv. Sociale faktorer lav socioøkonomisk status, lavt uddannelsesniveau osv. Individuelle faktorer tidligere erfaringer, integrationsgrad, kendskab til systemet osv.
9 Religion Regionale og lokale varianter i opfattelse og praksis Varierende religiøsitetsgrad Forskellige retninger og skoler Retninger: - konservative: holder fast i traditioner og i en ordret fortolkning af de hellige skrifter og/eller de lærdes fortolkninger - liberale: forsøger at tilpasse den religiøse praksis til den moderne verden Dynamisk størrelse må hele tiden forholde sig til nye realiteter og behov - og tage stilling til bioetiske dilemmaer
10 Statisk vs. dynamisk kulturforståelse alderdom biologisk fænomen sygdom (fysisk vs psykisk) universelt fænomen dødsprocessen kulturelt fænomen døden statisk vs dynamisk proces
11 Socioøkonomiske faktorer, der kan påvirke religiøse og kulturelle forestillinger by vs. landet alderdom sygdom (fysisk vs psykisk) uddannelse social baggrund kulturel baggrund køn sygdomsforklaringer alder livssituation døden livsforløb
12 Etniske minoriteter i en migrationskontekst alderdom sygdom (fysisk vs psykisk) sygdomsforklaringer døden by vs. landet uddannelse social baggrund kulturel baggrund køn alder livssituation livsforløb kulturel påvirkning institutionel påvirkning tilhørsforhold identitet religiøsitetsgrad integrationsgrad segregation integration assimilation
13 Sygdomsforståelse De fleste mennesker kan operere med flere forklaringsmodeller En skadet organ/kropsdel (biomedicinsk perspektiv) En ubalance (holistisk medicinsystem ) Sygdom som prøvelse eller straf (religiøs perspektiv) Det onde øje, besat af en ånd, osv (lægmands perspektiv, overnaturlig verden) man kan beskytte sig med amuletter, magiske formularer, m.m. Ubalance i den sociale sfære (lægmands perspektiv, fx arbejdsløshed, migrantstatus) Selvforskyldt (lægmands perspektiv, det enkelte individ) Ydre faktorer (lægmands perspektiv, naturen)
14 Behandling etableret medicin kombineres ofte med alternativ medicin man kan også søge spirituel vejledning
15 Kultur og sygdom Autonomibegrebet kan udfordres af familieorienteret perspektiv forskellige referencerammer og forskellige opfattelser af lægepatient rolle Tradition for lukket eller gensidigt foregivende bevidsthedskontekst sprogbarrierer pårørende som tolk filtrere eller udelade informationer manglende adgang til tolk, manglende oversatte materiale Forskellige opfattelser af sygdom og døden kan medføre bl.a. kommunikationsvanskeligheder grundet forskellige opfattelser af sygdom og forløbet forbinder den biomedicinske model med medicin og indsprøjtninger, ikke med fx råd om kost og motion anderledes udtryk for smerter end danske patienter (etniske smerter) anderledes udtryk for sorg
16 Fokus på kurativ behandling Brug af alternativ medicin/behandling Ikke fleksibelt system med fastlagte tidspunkter og rutiner og afmålt tid til samtaler Mange besøgende Ønsket om personale af samme køn Misforståelser omkring personalets rolle og opgaver
17 Vanskelige forløb Hvor meget fylder det? hvor stor procentdel af forløbene er vanskelige? følelsesmæssigt overskygger de gode oplevelser med en bestemt patientgruppe de dårlige eller omvendt?
18 Patient/ pårørende Personalet Faglighed Personlige værdier, holdninger Tidligere erfaringer Kultur møde Personlige værdier, holdninger Tidligere erfaringer Sociokulturel opfattelse Sociokulturel opfattelse Godt Godt Dårligt Dårligt godt dårligt godt dårligt
19 Den besværlige patient pga. patientens adfærd pga. familiens adfærd/indblanding Den besværlige etnisk patient + sproglige problemer + svært at afkode + uforudselighed utryghed over adfærd/reaktioner, - man ikke forstår - man bliver usikker over - man ikke kan lide + irritation + frygt for at blive beskyldt for racisme + usikkerhed om patienten opfører sig i overensstemmelse med egne normer eller ej kan føre til ULYST, og få dårlige oplevelser kan overskygge de gode
20 Fokus på ligheder og ikke på os og dem - Mød patienter med anden etnisk baggrund som mennesker og ikke som etniske grupper - Drop berøringsangst og spørg til det du er i tvivl om ligesom med andre patienter Lige så mange forskelle blandt danskere Mere fokus på socioøkonomiske variabler Der kræver mere tålmodighed, tid, overskud realistisk?
21 Janet Ferrari Wanseele mobil:
Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden. Vejle, 22.03.2012
Etniske og religiøse minoriteters opfattelser af sygdom og døden Vejle, 22.03.2012 Religion kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur Michael Rothstein Regionale og lokale varianter i
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra
Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter [email protected] Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Fra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social
Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri 1 Psykiatri og Social Hvilke problemer oplever personalet oftere hos pt. med anden etnisk baggrund? Sproglige problemer
26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Sundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At
Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og
Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og Lærdansk, 16. maj 2017 DFH Integration hvem er vi Dagens oplæg
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected] Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik
Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik 1 Den næste time Lidt om kultur og indvandrermedicinsk klinik Tilgang til patienter
Tro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Kræft, Kulturforståelse & Kasketter
Kræft, Kulturforståelse & Kasketter Udgangspunktet 1. I sidder her, fordi I på et eller andet tidspunkt har sagt eller tænkt at I gerne vil arbejde med mennesker 2. I arbejdet med mennesker er kulturforståelse
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation
Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation Nadia El-Gendi Seniorkonsulent Mail: [email protected] Mobilnr. 50 82 51 28 Side 2 Program Målgruppen Hvorfor er det vigtigt at have fokus på kultur? Hvad er
Flygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel
PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge
Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser
Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-stipendiat Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut
Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress
Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt
En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital
Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport
Eksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Dit barn bor i Danmark
Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de
VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Når far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer
Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer Program 1. Introøvelse billedøvelse (fordomme) 2. Hvad
Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin [email protected]
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin [email protected] DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter
Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?
Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling
Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU
Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,
Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
ADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Etniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
The cultural interview
The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige
fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk
Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Indvandrermedicinsk klinik -Sårbare og socialt udsatte patienter med anden etnisk baggrund end dansk
Indvandrermedicinsk klinik -Sårbare og socialt udsatte patienter med anden etnisk baggrund end dansk Mathilde Hermansen Sygeplejerske, cand. cur. i klinisk sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q
Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Dage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune [email protected]
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune [email protected] Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg [email protected] Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
PROGRAM FOR FSK LANDSKURSUS 2012
PROGRAM FOR FSK LANDSKURSUS 2012 d. 9. 11. november på Munkebjerg Hotel i Vejle Ulighed i kræft Fredag d. 9. november 11.00 12.00 Registrering, sandwich og firmaudstilling 12.00 12.15 Velkomst v. Hanne
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter [email protected]
Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter [email protected] Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger
Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Kommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune
selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.
DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: [email protected] Verden opleves med hjernen,
Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
