Om isolering og energi i bygninger Bygningsreglementet BR10, kap. 7 m.v. Region Midtjylland Koncernøkonomi Bygning
Om isolering og energi i bygninger Bygningsreglementet BR10 kap. 7 m.v. Juni 2011 Region Midtjylland Koncernøkonomi Bygning Forsidefoto: Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Naturvidenskabernes Hus er et demonstrationshus for energi og miljø i Region Midtjylland. Huset arbejder for at højne interessen for naturvidenskab blandt børn og unge. Kontaktperson: Hans Bruun Jespersen Tlf.: 7841 0457 / 4023 6282 Mail: hans.jespersen@stab.rm.dk
Indholdsfortegnelse Forord... 5 Bygningskrav... 7 Generelt... 7 Opvarmede bygninger... 7 Energieffektivitet... 7 Vedvarende energi... 8 Energimærkning... 8 Energimåling og overvågning... 9 Nybygning... 9 Planlægning... 9 Energiramme... 10 Orientering på grunden... 10 Energibehovberegning... 11 Lavenergi 2015... 11 Overtemperaturer... 12 Vinduer, lysindfald og belysning... 13 Isolering... 14 Lufttæthed... 15 Ventilation... 15 Varmefordeling og automatik... 16 Varmt vand... 16 Køling... 17 Procesenergi... 17 Ændret anvendelse og tilbygninger... 18 Generelt... 18 Isolering... 18 Varmetabsramme ved tilbygninger... 18 Ombygning... 18 Ombygning, vedligeholdelse, udskiftning... 18 Enkeltforanstaltninger... 19 Større ombygninger... 19 Energiforsyning... 21 BR10 og energiforsyning... 21 Lavenergi 2015... 21 Bygningsklasse 2020... 22 Isoleringstykkelser... 23 Skema for mindste varmeisolering, ombygning, ændret anvendelse og tilbygninger samt nybygning... 24-26 3
Forord Dette hæfte Om isolering og energi i bygninger er ment som en lille let forståelig lommebog lige som Rockwools: Den lille lune for byggefagfolk. Målgruppen er byggefolk uden særlig uddannelse/erfaring på energiområdet. Om isolering og energi i bygninger er specielt rettet mod byggeri i Region Midtjylland og tager udgangspunkt i bygningsreglementet BR10 kapitel 7: Energiforbrug. Hæftet nævner langt fra alle forhold, men kan forhåbentlig bruges af regionens medarbejdere i samarbejdet med kolleger, rådgivere, entreprenører og myndigheder. Tekniske krav til ventilationsanlæg, kedler, cirkulationspumper osv. er ikke taget med her, hvorfor der henvises til BR10 kap. 8 m.v. I lokal Agenda 21-Handlingsplan 2011 nævnes: Region Midtjylland vil være på forkant med energikrav til eget byggeri i forhold til gældende lovgivning på området. Dette medfører, at regionen vil fra 2011 tilstræbe, at: Nybyggeri lever op til de forventede energikrav i Bygningreglementet 2015 svarende til Lavenergiklasse 2015, hvis totaløkonomiske vurderinger viser en tilfredsstillende rentabilitet. Lavenergi 2015 har derfor fået sit eget afsnit under Nybygning. Bæredygtighed bliver et mere og mere almindelig kendt begreb også inden for byggeri. Bæredygtighed drejer sig om stort set alt i en bygning. Så man kan sige, at energi i den sammenhæng kun er en lille del af et vigtigt område. Som det fremgår af dette hæfte, er energiforbrug til bygningsdrift et stort emne, og det har derfor været naturligt at lade være med at behandle bæredygtighed her. Det kan måske blive i et andet hæfte... 5
Bygningskrav Generelt Opvarmede bygninger I denne bog regnes kun med bygninger opvarmet til over 15 grader og de dertil hørende isoleringskrav. For bygninger opvarmet til mindre end 15 grader henvises til bygningsreglementet. Energieffektivitet I daglig tale snakker vi om, hvor godt en bygning er isoleret. Men vi ved godt, at der er mange andre ting, der er afgørende for, hvor lidt energi el og varme - vi kan nøjes med at tilføre bygningen for at holde den på en temperatur omkring de 20 grader. Hvis vi skal konstruere en bygning fra bunden, er opgaven bl.a., at bygningen skal være komfortabel, kunne løse opgaven og sidst, men ikke mindst, skal den være energieffektiv. Energieffektiv vil sige, at det nye bygningsenergiforbrug til drift af bygningen ikke overstiger bygningsreglementets grænse, og det vil sige en bestemt mængde energi pr. m² pr. år. Når det drejer sig om energiforbrug til bygningsdrift, kender konstruktøren af bygningen altså facit. Det vil sige, at konstruktøren til gengæld har ret frie hænder til selv at bestemme, om bygningen skal have papirtynde mure, store sydvendte vinduer, stå på søjler, eller hvad man nu kunne ønske sig. Men for at få regnestykket til at gå op er det så til gengæld måske nødvendigt at investere i ekstra isolering i gulv og tag, installere solafskærmning af vinduerne og bygge i 10 etager. Energieffektivitet drejer sig også om at begrænse elforbruget. I konstruktørens regnestykke indgår elforbruget med en faktor 2,5 i det samlede energiforbrug. Derfor er det vigtigt at begrænse elforbruget til pumper, belysning, ventilation, køling m.m. 7
Vedvarende energi (VE) Det kan være interessant og bør altid overvejes at erstatte dele af den almindelige energiforsyning (el og varme) med VE. Her tænkes bl.a. på elektricitet fra solceller og varme fra sol- og jordvarmeanlæg. Disse anlæg vil efter nærmere betingelser kunne etableres og indgå som et fradrag i energibehovberegningen af bygningen. Man kan dog sige, at installering af VE i en nybygning, der kun lige overholder BR10 kan være med til at forringe bygningens øvrige energieffektivitet f.eks. isolering. Dertil kommer, at solvarme på en bygning i et fjernvarmeområde er en samfundsøkonomisk tvivlsom investering. Der bør altid forinden have været foretaget en afvejning af, om der findes andre og mere bæredygtige løsninger i et langsigtet perspektiv. Når vi snakker Lavenergi 2015-bygninger, er det ofte nødvendigt at montere et solcelleanlæg. Dette er en god løsning med en tilbagebetalingstid på 15 til 20 år. Anlægget kan stort set fungere året rundt og er ikke til gene for beboere og naboer. Normalt producerer et anlæg efter netto -ordningen, hvor produktionen på årsbasis ikke overstiger forbruget. Her er værdien pr. kwh for den producerede el lig med prisen for købt el, altså knap 2 kr. Tilsvarende er det vigtigt, at hvis en eksisterende bygning skal energirenoveres, må det bl.a. afhænge af en totaløkonomisk vurdering, i hvilken udstrækning der skal indgå VE i løsningen. Når der i denne sammenhæng tænkes på VE og CO 2 -fortrængning, er det selvfølgelig væsentligt, hvad CO 2 -indholdet er i den aktuelle energiforsyning (fjernvarme, gas og el) nu og på sigt. Energimærkning En byggesag afsluttes med energimærkning, der efterviser, at bygningens energieffektivitet lever op til bygningsreglementets krav. Energieffektiviteten for en eksisterende bygning beregnes ved energimærkningen og angives på en skala fra A til G, hvor A er bedst og svarer til bygningsreglementets krav. Ved energimærkning af eksisterende bygninger angives i rapporten - foruden energiklassen en række forslag til energiforbedringer. Ved gennemførelse af disse forslag vil ener- 8
giforbruget kunne mindskes, og tilbagebetalingstiden fremgår af rapporten. Forslag med tilbagebetalingstid mindre end 5 år skal gennemføres inden for de følgende 5 år. Forslag med længere tilbagebetalingstid skal overvejes i forbindelse med den øvrige vedligeholdelse og evt. renovering af bygningen. Energimåling og overvågning Ved energiforbrug skelner vi imellem energi til bygningsdrift og procesenergi til de erhvervsmæssige processer, der evt. foregår i bygningen. Procesenergi kan f.eks. være el til scannere og køling af disse. Denne bog omhandler udelukkende energi til bygningsdrift. For at kunne følge energiforbruget til bygningsdriften er det nødvendigt at kunne måle energiforbruget. Dette sker med et antal målere til de forskellige energiformer: El, vand og varme. Desuden kan det være hensigtsmæssigt med et antal bimålere, der kan gøre det muligt at følge særlige dele af energiforbruget. F.eks. anbefales det at kunne følge forbruget af varmt vand og el-forbruget til køling. Desuden kan det være nyttigt at måle energiforbruget i de største forbrugere i procesudstyret. Det kan være praktisk eller nødvendigt med overvågningsudstyr, der ikke blot kan give et overblik over forløbet af bygningsdriften, men også kan give alarm, hvis der opstår unormale situationer. Regionen er ved at indføre energiregistreringssystemet EnergyKey. Hermed er det muligt at få et samlet overblik over energiforbruget i alle regionens institutioner. Der er også mulighed for sammenligninger imellem forskellige år og forskellige institutioner. Nybygning Planlægning Inden energiforholdene for en nybygning kan beregnes, skal bygningen skitseres. Dette gøres på baggrund af mange forskellige forhold: Hvad skal bygningen bruges til, hvor stor skal den være, etageantal, arkitektur, bæredygtighed og økonomi? 9
Med hensyn til økonomi skal der normalt redegøres for totaløkonomien, og det vil sige både opførelses- og driftsomkostninger. Driftsomkostningerne er i høj grad afhængige af energiudgifterne. Dette medfører bl.a., at det tidligt i forløbet skal fastlægges, om energirammen skal være BR10, Lavenergi 2015 eller noget tredje. Energiramme BR10 fastsætter en række forhold, som en ny bygning skal leve op til. Et af de væsentlige krav er energirammen, der er et tal for, hvor meget energi pr. m² pr. år bygningens beregnede energibehov må være. Energirammen afhænger af to ting: 1) hvor stor bygningen er, og 2) om det er bolig eller erhverv. Energirammen kan forhøjes med et tillæg, hvis bygningen har behov for højt belysningsniveau, ekstra ventilation, stort varmtvandsforbrug, lang benyttelsestid, eller hvis bygningen har stor rumhøjde. Dette gælder også lavenergibygninger. Foruden energirammen skal bygningen overholde BR10 s krav til mindste varmeisolering, se skema bagest i bogen. Derudover er der krav til transmissionstab i klimaskærmen på max. 5 til 7 W pr. m² for bygninger på 1 til 3 eller flere etager. 5 W svarer til en U-værdi på ca. 0,16. Transmissionstabet er den gennemsnitlige U-værdi for hele klimaskærmen ekskl. vinduer og lignende. Anbefalede isoleringstykkelser fremgår af skemaet bagest i hæftet. - For boliger, kollegier, hoteller m.m. er energirammen (52,5 + 1650/A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. - For kontorer, skoler, institutioner m.m. er energirammen (71,3 + 1650/A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Orientering på grunden Bygningens orientering på grunden har betydning for solindfald og lysforhold og dermed energiforbruget i bygningen. Orienteringen bør derfor så vidt muligt optimeres i 10
forbindelse med planlægningen af byggeriet. Orienteringen indgår i energibehovberegningen. Bygningens geometri, dvs. vinkler, fremspring, tagudhæng, fordybninger ved vinduer m.m. har også betydning. skal også give plads til afvigende bedømmelse ved den efterfølgende energimærkning af bygningen. Konstruktionsmæssige justeringer skal efterfølges af justering af energibehovberegningen. Energibehovberegning Energi til bygningsdrift: Inden der søges byggetilladelse, skal der udføres en energibehovberegning. Denne efterviser, at det beregnede energibehov til drift af bygningen er mindre end energirammen for bygningen. Hertil bruges beregningsprogrammet Be10 (tidligere Be06). Men beregningen kan også betragtes som en proces, der gentages et antal gange, så længe der arbejdes på at optimere bygningen og dens tekniske anlæg. I praksis er der utallige kombinationer af isoleringstyper, valg af pumper, ventilationsanlæg, belysning osv. Når konstruktionen ligger fast, og byggeriet går i gang, skal der være en vis margen fra det beregnede energibehov og op til energirammen. Denne margen gør det muligt at justere på konstruktionen under byggeriet, men Fjernvarmefaktor 1,0: Ved opførelse af en bygning efter BR10 i et fjernvarmeområde indgår energiforbruget til opvarmning med en faktor 1,0. Det skal som nævnt i forordet - overvejes at opføre bygningen som Lavenergi 2015 (se nedenfor). Dette indebærer den fordel, at energiforbruget til opvarmning i dette tilfælde indgår med en faktor 0,8. Lavenergi 2015 Energiramme: For boliger, kollegier, hoteller m.m. er lavenergirammen (30 + 1000/A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. For kontorer, skoler, institutioner m.m. er lavenergirammen (41 + 1000/A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. 11
Fjernvarmefaktor 0,8: Ved opførelse af en lavenergibygning klasse 2015 i et fjernvarmeområde indgår energiforbruget til opvarmning med en faktor 0,8. Dette medfører, at der kan spares tilsvarende på isolering, solafskærmning osv., hvis det ønskes. Fritagelse for tilslutning til fjernvarme eller naturgas: Normalt medfører valg af lavenergiklasse 2015 fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas. Men som noget nyt er der nu også en beregningsmæssig fordel ved tilslutning til fjernvarme. Ved overvejelse af tilslutning til fjernvarme vil det have betydning, om bygningen også ønskes udstyret med solvarme. Se endvidere afsnittet om Energiforsyning. Lufttæthed: Der gælder strammere krav til lufttæthed (se nedenfor) for lavenergibyggeri. Kravet er 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med et tryk på 50 Pascal. Overtemperaturer Temperaturforhold: Temperaturer på mere end 26 grader kan være et stort problem, og det er vigtigt at sikre en behagelig temperatur i bygningen. Opvarmningen regnes til 20 grader, men der er ofte mulighed for, at solen varmer bygningen yderligere op. Kommer temperaturen op på 26 grader eller derover, regnes det for overtemperatur, der bør undgås. I energibehovberegningen indregnes der ved overtemperatur energiforbrug til et (tænkt) køleanlæg, der kan fjerne overtemperaturerne. Køleanlæggets elforbrug ganges med en faktor 2,5, hvorfor det kan påvirke resultatet ret kraftigt. Så også derfor skal overtemperaturer så vidt muligt undgås. Ved mere generelle overtemperaturer kan det tænkes, at mindre isolering er en del af en løsning af problemet. Solafskærmning: En af måderne at begrænse overtemperaturer på er ved solafskærmning. Solafskærmningen kan udformes på mange måder og bør 12
placeres udvendigt, da den så kan afgive solvarmen til omgivelserne. Solafskærmningen bør være udformet sådan, at den kun dæmper lysindfaldet væsentligt, når det er ønskeligt Umiddelbart må det frarådes at installere vinduer med varmedæmpende coatning, da dette er med til at dæmpe lysindfaldet væsentligt også i vinterhalvåret. Tunge / faseskiftende materialer: En anden måde at begrænse overtemperaturer på er ved at indbygge tunge eller faseskiftende materialer. Tunge materialer reducerer faktisk energibehovet en lille smule. Faseskiftende materialer kan f.eks. være gipsplader med indlejrede kugler af et materiale, der smelter ved ca. 23 grader. Herved kan der optages varme i pladerne om dagen, og varmen kan afgives om natten. Herved sker der en udligning af dag- og nattemperaturen. Køling: Hvis bygningen er udstyret med et køleanlæg, kan det fjerne overtemperaturerne i bygningen, men det vil være en ret så energikrævende løsning. Køleanlæg til komfortkøling bør derfor normalt undgås. Dette gøres ved at lukke solvarmen ude og køle ved hjælp af ventilation om natten (se nedenfor). Vinduer, lysindfald og belysning Vinduer og lysindfald: Vinduerne er energimæssigt langt den vigtigste del af klimaskærmen. Dette skyldes bl.a., at varmetabet for selv de allerbedste vinduer er langt større end i resten af klimaskærmen! Til gengæld kommer der lys og varme ind gennem vinduet. Her gælder det om at få mest muligt lys ind, da det begrænser elforbruget til belysning. Dette er ret uproblematisk. Derudover kommer der også varme ind gennem vinduerne. Om vinteren er der normalt brug for al den varme, der kan komme ind ad vinduet. Om sommeren er der ikke brug for varmen, som derimod kan give anledning til overtemperaturer. Det må derfor komme an på en energibehovberegning, hvilken type vinduer, der vil være bedst egnede. Vinduerne bør være energimærkede (A-G), og 13
der skal vælges vinduer med mindst værdien C. A- og B-mærkede vinduer vil være mere tilbøjelige end C-mærkede til at dugge udvendigt. Som nævnt under solafskærmning, er der forskellige muligheder for at begrænse varmetilførslen ind gennem vinduerne, og umiddelbart må det frarådes at installere vinduer med varmedæmpende coatning, da dette er med til at dæmpe lysindfaldet væsentligt året rundt. Vinduer kan med fordel være indadgående, hvorved der er mulighed for placering af udvendig solafskærmning. Derudover kan der være fordele ved at anbringe vinduet i bagmuren. Herved kan der isoleres uden for vindueskarmen, og ydersiden af ruden vil være mindre tilbøjelig til at dugge. Belysning: I erhvervsbygninger m.v. indgår belysningen i energibehovberegningen. Belysningen skal opfylde kravene til lysniveau og lyskvalitet, og styringen af lyset skal normalt være udført med dagslysregulering og/eller bevægelsesmelder (BR10 kap. 6.5.3.). Derudover er det vigtigt, at energiforbruget optimeres. Det vil sige, at både lyskvaliteten og niveauet samt energiforbruget skal være fornuftigt. Almenbelysning i arbejdsrum (200 lux) kan i dag etableres med et effektbehov på ca. 5 W/m². Her er der tale om lysstofrør og sparepærer af forskellige typer. Et væsentligt lavere energiforbrug kan opnås med LED-lyskilder også kaldet lysdioder. Dette marked er dog pt. en jungle, hvor forholdet imellem pris og kvalitet ikke altid kan gennemskues. Derfor bliver disse lyskilder ikke nærmere omtalt her. Isolering Se skema bagest i bogen. Isolering er en relativ billig måde at nedbringe energibehovet på. Men hvis man forøger isoleringstykkelsen, er det desværre sådan, at de næste 100 mm ikke bidrager så meget til at nedbringe U-værdien som de første. Derfor er der en grænse for, hvor meget isolering der giver mening. Men man skal huske, at f.eks. isolering i et terrændæk er usynlig og vanskelig at efterisolere, så her er der en oplagt mulighed for at lægge lidt ekstra i fra starten af. 14
Omvendt er det med ydervæggene, hvor man ofte vil foretrække relativt tynde vægge. Herved opnås mere lysindfald gennem vinduerne, og gulvarealet bliver større. Desuden vil behovet for køling i særlige tilfælde blive mindsket. U-værdien må dog ikke overstige 0,30, og der er krav til maksimal transmission på 5 til 7 W/ m². Det kan afgøres ved en energiberegning, hvad der er den optimale tykkelse. Der findes supertynd vakuumisolering, der kan bidrage til at opnå tynde vægge. Denne type isolering er dog sårbar og ikke fuldt ud anerkendt. Derfor omtales den ikke yderligere her. Målingen viser, hvor tæt selve bygningen er. Grænsen for alm. bygninger er 1,5 l/s pr. m² ved et tryk på 50 Pa. Grænsen for lavenergi 2015 bygninger er 1,0 l/s pr. m² ved et tryk på 50 Pa. Der er flere grunde til at kræve grænsen for utæthed overholdt. Dette kræver nemlig, at byggeriet bliver meget omhyggeligt udført. Dertil kommer, at hvis resultatet af målingen er bedre end kravet i BR, kan det målte resultat indgå i den samlede energibehovberegning. Dette medfører, at der kan bruges lidt mindre isolering. Lufttæthed Der er strenge krav til bygningens lufttæthed. Bygningen skal være helt tæt, og ventilationen sker ved naturlig ventilation og / eller mekanisk ventilation. Bygningens tæthed måles ved en trykmåling, der kaldes blowerdoor-test. Målingen skal stikprøvevist udføres på kommunens foranledning, men kan med god grund stilles som et krav fra bygherre. Ventilation Ventilation kan være naturlig (vinduer, døre og ventilationsåbninger) eller mekanisk, eller den kan være en kombination hybrid ventilation. I opvarmede rum er det nødvendigt at bruge ventilation til at skaffe det nødvendige luftskifte. Ventilationen skal være mekanisk for at opnå en effektiv varmegenvinding fra udsugningsluften til indblæsningsluften. Varmegenvindingen skal normalt have en virkningsgrad på mindst 70 %. Der er også krav til 15
elforbruget til ventilatorer, og evt. varmeflade må ikke være elektrisk. Varmegenvindingen skal kunne slås fra (bypass es) om sommeren, så den varme udsugningsluft ikke bidrager til opvarmning af indblæsningsluften. Om natten kan bygningen ventileres efter behov for at opnå den ønskede afkøling. Afkøling om sommeren og forvarmning af indblæsningsluften om vinteren kan evt. opnås ved at trække indsugningsluften igennem et rør i jorden. Varmefordeling og automatik Varmefordeling: Varmefordelingen sker normalt ved hjælp af gulvvarme eller radiatorer eller varmeflade i ventilationssystem. Varmefordelingen sker normalt med vand, der ledes frem gennem et rørsystem. De forskellige systemer har hver deres fordele og bliver ofte brugt sammen i en samlet løsning. Der skal her advares imod de ulemper, der kan være ved at vælge gulvvarmeslanger nedstøbt i en tung konstruktion i et lokale, der er udsat for skiftende varmepåvirkning fra f.eks. sol eller mange mennesker. Dette kan give problemer med at regulere varmetilførslen hurtigt nok i takt med vejret. I øvrigt henvises til anden litteratur f.eks. Den lille blå om Varme. Automatik: Varmen skal være termostatreguleret i alle rum. Fremløbstemperaturen skal så vidt muligt være afpasset til forholdene, så der opnås en god komfort og et begrænset varmetab i rørledningerne. I større bygninger anvendes styring, regulering, overvågning ~ SRO-anlæg også kaldet CTS-anlæg. Automatikken er forudsætningen for effektiv drift. Automatikken skal f.eks. sørge for, at radiatorer ikke går amok, når en dør står åben. Hvis der er køleanlæg, må dette ikke arbejde samtidigt med varmesystemet i samme rum. Varmt vand Bakterievækst: Varmtvandssystemet skal opbygges således, at bakterievæksten i systemet kan minimeres. 16
Produktion: Varmt vand kan produceres i beholder eller varmeveksler. Der er fordele ved begge systemer, men fremadrettet må det siges, at den store fordel ved beholderløsningen er, at den stiller meget mindre krav til nødvendig varmeeffekt. Desuden giver beholderen mulighed for at udnytte overskudsvarme og evt. billig elektricitet. Rørledning: For at sikre varmt vand ved tapsteder kan der vælges en decentral løsning med flere varmtvandsbeholdere. Desuden er det normalt at supplere med enten cirkulation eller eltracing af den velisolerede rørledning. Her må det komme an på en beregning, hvilken løsning der skal vælges. Køling Køling indgår normalt ikke i drift af en ny bygning, da der ikke er plads til et køleanlæg i energibehovberegningen. Køling er ret så energikrævende, men kan f.eks. være nødvendig i forbindelse med særlig kraftig belysning eller energikrævende processer, hvilket ligger uden for dette hæftes område. Procesenergi Energiforbrug ud over bygningens energibehov til drift af bygningen: Hvis bygningen f.eks. anvendes som hospital, har den et ekstra energiforbrug til lys, vask, sterilisering, scannere, røntgen, procesventilation, køling m.v. Denne energi kaldes procesenergi og indgår ikke i energibehovberegningen. Men det vil af flere grunde være naturligt også at begrænse dette energiforbrug. Det skyldes bl.a., at hele energiforbruget bliver omdannet til spildvarme, der vanskeligt kan nyttiggøres og dermed kan give anledning til overtemperaturer inde i bygningen. Der bliver altså en dobbelt omkostning til først energiforbrug og dernæst køling. 17
Ændret anvendelse og tilbygninger Generelt Bestemmelserne i BR kap. 7.3 (ændret anvendelse og tilbygninger) kan benyttes som alternativ til bestemmelserne i kap. 7.2 (nye bygninger) for tilbygninger, ændret anvendelse - og ombygning i forbindelse med ændret anvendelse. Ved ændret anvendelse forstås anvendelse til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug. Det kan f.eks. være inddragelse af et udhus til beboelse eller inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse. En ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger. ydeevne (isolering) erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor. Dette kan f.eks. opnås ved ekstra isolering eller installation af vedvarende energi. Varmetabsramme ved tilbygninger Isolering og linjetab for tilbygninger kan ændres, og vinduesarealet kan forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke herved bliver større, end hvis kravene i BR kap. 7.3.2. (se skema bagest i bogen) var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linjetab i BR kap 7.6 Mindste varmeisolering (se skema bagest i bogen). Isolering Kravene til klimaskærmens isolering og linjetab fremgår af skemaet bagest i bogen. Desuden må det samlede vinduesareal ikke overstige 22 % af det opvarmede etageareal i tilbygningen. Hvis disse krav ved ændret anvendelse ikke fuldt ud kan opfyldes, skal den manglende Ombygning Ombygning, vedligeholdelse, udskiftning Den ændrede bygningsdel eller komponent skal opfylde bestemmelserne i BR kap. 7.4.2 samt kap. 8. Her gælder altså isoleringskravene til ombygning (se skema bagest i bogen) og 18
nærmere beskrevne krav til vinduer. Hvis kravene ikke kan opfyldes på rentabel måde, skal der vælges en mindre omfattende løsning. Hvis arbejdet ikke kan gennemføres på fugtteknisk forsvarlig måde, skal det ikke udføres. Ombygning, der er led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af de strammere regler, der er beskrevet i afsnittet ovenfor: Ændret anvendelse og tilbygninger. Ved større ombygninger skal hele klimaskærmen og alle installationer gås igennem for at finde energimæssigt rentable forbedringer. Her kan energimærkerapporten være en hjælp. Større ombygninger og andre væsentlige energimæssige forandringer er byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der berører mere end 25 % af klimaskærmen eller udgør mere end 25 % af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. Ved større ombygninger og andre væsentlige forandringer skal klimaskærm og installationer bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i BR kap. 7.4.2. samt kap. 8 under forudsætning af, at de enkelte foranstaltninger hver for sig har den fornødne rentabilitet. Enkeltforanstaltninger Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen, der er omfattet af ændringen. Større ombygninger 19
Energiforsyning BR 10 og energiforsyning Bygningsreglementet behandler som udgangspunkt alle energikilder ens bortset fra elektricitet, der ganges med en faktor 2,5 ved energiberegninger. Dette er en politisk prioritering, der vil blive ændret med tiden. Man kan derfor godt forestille sig, at elektricitet bliver ganget med en faktor 0,4 om 20 år, når vindmølleudbygningen er langt fremskreden. Et andet vigtigt forhold er mulige ændringer i energipriserne. Allerede nu er der mulighed for at købe meget billig elektricitet om natten. Uden for fjernvarmeområderne vil dette sikkert med tiden medføre tarifdrift af varmepumper i det intelligente elnet. Det vil sige, at man kan forestille sig, at fremtidens varmepumper fortrinsvis kører om natten. Dette kræver til gengæld, at systemet rummer et varmelager, som der kan trækkes på om dagen. Dertil kommer den mere direkte politiske regulering af afgifter og brændselsvalg. Alt i alt må det siges at være nyttigt at være i stand til at gøre bygningen fleksibel over for ændringer i energiforsyning. Under alle omstændigheder vil det være nyttigt at have god plads i teknikrummet til ekstra energiudstyr. I øvrigt er det i høj grad kommunens varmeplan, der er udslagsgivende. Det vil sige, at det er nødvendigt at undersøge f.eks. om der er fjernvarme, eller den er på vej i det område, hvor bygningen skal opføres eller er placeret. Fjernvarme er i mange tilfælde et godt valg, som giver god forsyningssikkerhed og en fornuftig udnyttelse af brændslet. Lavenergi 2015 Meget mere frihed er der ved byggeri i lavenergiklasse 2015, der (for tiden) ikke har tilslutningspligt til kollektiv energiforsyning, altså fjernvarme og naturgas. I fjernvarmeområder er der ved lavenergi 2015-byggeri en energifaktor på 0,8, der gør 21
det mere interessant at satse på fjernvarme frem for f.eks. naturgas. I stedet for at isolere hele klimaskærmen meget kraftigt kan det være interessant f.eks. at udstyre bygningen med solceller. Man kan også vælge at gøre sig uafhængig af fjernvarme eller naturgas og satse endnu mere på vedvarende energi og de muligheder, der ligger her. Dette medfører dog, at man bliver mere afhængig af elforsyningen til varmepumper m.v. Der forventes indført et krav om dokumentation af temperaturforholdene om sommeren i kritiske rum. Bygningsklasse 2020 Arbejdet med udvikling af en ny frivillig 2020-lavenergiklasse er fremrykket, og Erhvervs- og Byggestyrelsen har den 1. juni 2011 fremsendt udkast til Bygningsklasse 2020 i offentlig høring. Baggrunden for udkastet er den energipolitiske aftale fra 2008, der fastlægger en samlet reduktion af energiforbruget i nybyggeriet på 75 % i 2020 i forhold til 2006. Den frivillige bygningsklasse 2020 forventes at blive standardkrav for alt byggeri i 2020. - Energirammen for boliger m.v. i bygningsklasse 2020 er pr. m² opvarmet etageareal 20 kwh pr. år. - Energirammen for kontorer m.v. i bygningsklasse 2020 er pr. m² opvarmet etageareal 25 kwh pr. år. Der indføres skærpede krav til varmetab gennem klimaskærm, klimaskærmens tæthed mv. Der indføres endvidere bl.a. et krav om dokumentation af temperaturforholdene om sommeren i kritiske rum. Kravet gælder også for byggerier opført efter lavenergiklasse 2015. For at tilskynde til anvendelse af fjernvarme eller varmepumpe bliver der for bygningsklasse 2020 ved forsyning med fjernvarme en energifaktor på 0,6. Uanset forsyningsform gælder en energifaktor for el på 1,8 ved eftervisning af, at energirammen for bygningsklasse 2020 er opfyldt. 22
Isoleringstykkelser I nedenstående skema vises isoleringstykkelser m.v. anbefalet af Region Midtjylland ved nybyggeri og derudover bygningsreglementets mindstekrav, krav ved ombygning, samt ved ændret anvendelse og tilbygning fremgår af nedenstående skema. I skemaets øverste del er angivet isoleringstykkelser, og U-værdier er angivet i parentes. veau 1 eller bedre. Kældervægge mod jord udføres med udvendig isolering. Ved nybyggeri skal der gennemføres en energibehovberegning, der dokumenterer, at energirammen er overholdt. Ved nybygning skal der desuden som absolut minimum isoleres efter bygningsreglementets minimumskrav. Kuldebroer skal af hensyn til indeklimaet ubetinget undgås. Ved anvendelse af tabellen forudsættes flg.: Bygning inkl. evt. opvarmet kælder regnes opvarmet til over 15 grader. Der anvendes isoleringsmateriale med lambda 38 eller bedre. Luftspalter i isolering er ni- 23
Konstruktion Mindste varmeisolering: Ombygning: Ændret anvendelse og tilbygninger: Nybygning: Benyttes energirammen ved nybygning eller varmetabsrammen ved tilbygninger, skal de beskrevne regler følges. Derudover må værdierne for de enkelte bygningsdele ikke være ringere end nedenstående værdier. Følgende isoleringstykkelser angives som minimum for at opfylde kravene i BR10 til isolering af klimaskærm ved ombygninger. U-værdi er angivet i parentes. Desuden angives max. værdier for linjetab. Følgende isoleringstykkelser angives som minimum for at opfylde kravene i BR10 ved ændret anvendelse og tilbygninger. U-værdi er angivet i parentes. Desuden angives max. værdier for linjetab. Følgende isoleringstykkelser samt linjetab tilrådes som udgangspunkt for at opfylde energirammen i BR10 for nybyggeri. U-værdi er angivet i parentes. BR Kap. 7.6 BR Kap. 7.4 BR Kap. 7.3 Region Midtjylland Gulve Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 5 C under aktuelt rums temperatur 200 mm (0,20) 280 mm (0,12) 400 mm (0,10) 450 mm (0,09) 100 mm (0,40) 100 mm (0,40) 100 mm (0,40) 250 mm (0,17) 24
Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede 75 mm (0,50) - 75 mm (0,50)* 200 mm (0,21) Vægge Ydervægge 125 mm (0,30) 190 mm (0,20) 250 mm (0,15) 250 mm (0,15) Kældervægge mod jord 125 mm (0,30) 180 mm (0,20) 225 mm (0,15) 300 mm (0,13) Skillevægge mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 5 C under aktuelt rums temperatur 100 mm (0,40) 100 mm (0,40) 100 mm (0,40) 200 mm (0,20) Tage Loft- og tagkonstruktioner, skunkvægge samt flade tage og skråvægge direkte mod tag 200 mm (0,20) 260 mm (0,15) 400 mm (0,10) 450 mm (0,09) Vinduer Vinduer og yderdøre, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller med en temperatur mere end 5 C under aktuelt rums temperatur Energitilskuddet gennem vinduer og glasydervægge må ikke være mindre end -33 kwh/ m² pr. år (C-mærke) Energitilskuddet gennem vinduer må ikke være mindre end -33 kwh/ m² pr. år (C-mærke) 1,40 W/m²K Energitilskuddet gennem vinduer og glasydervægge bør ikke være mindre end -17 kwh/m² pr. år (B-mærke) 25
Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler 1,80 W/m²K 1,65 W/m²K - 0,70-1,00 W/m²K Ovenlysvinduer og Energitilskuddet Energitilskuddet Energitilskuddet ovenlyskupler gennem ovenlys- gennem ovenlys- gennem ovenlys- vinduer må ikke vinduer må ikke 1,70 W/m²K vinduer må ikke være mindre end være mindre end være mindre end -10 kwh/m² pr. år -10 kwh/m² pr. år -10 kwh/m² pr. år Bygningsreglementets krav til linjetab psi f, W/mK Fundamenter 0,40 W/m K** 0,12 W/m K 0,12 W/m K 0,08 W/m K Bygningsreglementets krav til linjetab psi s, W/mK Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme Samling mellem tagkonstruktionen og vinduer i tag eller ovenlys 0,06 W/m K 0,03 W/m K 0,03 W/m K 0,03 W/m K 0,20 W/m K 0,10 W/m K 0,10 W/m K 0,10 W/m K *): Gælder sammen med øvrige værdier for mindste varmeisolering (BR10 afsnit 7.6) ved anvendelse af varmetabsramme ved ændret anvendelse og tilbygninger. **): Fundamenter omkring gulve med gulvvarme: 0,20 W/m K. 26
Region Midtjylland Koncernøkonomi Bygning