Udgifter til kystbeskyttelse i England, Tyskland og Holland Udgifter til kystbeskyttelse i England, Tyskland og Holland

Relaterede dokumenter
Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

SIC Skagen Innovations Center

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

SIC Skagen Innovationscenter

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Informationsmøde den 5. november 2016

Intelligent kystbeskyttelse med 100 % garanti for at erosionen stoppes på den jyske vestkyst. Samtidig sparer staten ca. 100 mio. kr årligt.

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

KYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT

Intelligent kystbeskyttelse med 100 % garanti for at erosionen stoppes på den jyske vestkyst. Samtidig sparer staten ca. 100 mio.

SIC Skagen Innovations Center

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang

Høring om kystbeskyttelse i Danmark

Kystbeskyttelse Lild Strand. Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Oversvømmelsesbeskyttelse. Før 1945

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist

SIC Skagen Innovation Center

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder

Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

COADAPT. Coastal protection in future climate conditions

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder

SIC Skagen Innovations Center

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

SIC Skagen Innovation Center

Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det

SIC Skagen Innovationscenter

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

SIC Skagen Innovation Center

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling.

Spørgsmål og svar fra informationsmødet om digeprojektet for Område 2

SIC Skagen Innovationscenter

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

SIC Skagen Innovationscenter

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Betalingsvillighed for sandfodring og kystrekreation. Toke Emil Panduro M.Sc, Ph.D., Assistant professor

Dansk resumé. Resultatet af tre års kystsikringsforsøg med SIC-trykudligningsmoduler (PEMs) på Holmsland Klit kysten. Hans F.

Der ønskes etableret en ny strand i Bandholm i krydset mellem Havnegade og Strandparken.

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Redegørelse/indstilling

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig

Dagsorden. Sted: Hørsholm Rådhus Dato: Deltagere: Fraværende: Informationsmøde om Hørsholm Kommunes kystbeskyttelsesstrategi

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

DebatoplægKystbeskyttelse. ved Skagen. Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten. Januar Debatoplæg Kystbeskyttelse Skagen 2

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

SIC Skagen Innovations Center

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Principper for bidragsfordelings-modeller for kystbeskyttelse ifm kap. 1a proces

Den gode ansøgning - kystbeskyttelse. Informationsmøde Haderslev 5. november 2016

FORVALTNING AF HAVVAND PÅ LAND 1 HAVVAND PÅ LAND. Forvaltning klimatilpasning i praksis November 2014

Gr undejerfor eningen Nør lev Str and

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Eksempler på bidragsfordeling

Hydromorphological challenges for sediments

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten

Ansøgning om kystbeskyttelse

Bekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 1)

GroundPlug Biologisk Kystsikring

NORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand

Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige- og Pumpelag.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

Diger er vigtige for at beskytte landet. Grundejeren har ansvar for beskyttelse. Forandringer i vejret giver bekymringer

Kystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Rågeleje d 20 august Møde med Kystdirektoratet og Gribskov Kommunes teknikere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev

NOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:

Invitation. Erfaringer. Risikokort. Kysterosion. Klimaplaner. Køge, 11. og 12. september

Invitation/program. Erfaringer. Risikokort. Kysterosion. Klimaplaner. Køge, 11. og 12. september

Er ansøger ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Der er registreret følgende information fra formularen "Ansøgningsformular om tilladelse til kystbeskyttelse"

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Årsrapport. SIC systemet på Vestkysten

Høringsnotat vedr. kystsikring ved Gl. Skagen

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn

Restoration management in Lille Vildmose:

SIC systemet har stoppet kysterosionen ved Skodbjerge

Transkript:

Udgifter til kystbeskyttelse i England, Tyskland og Holland Udgifter til kystbeskyttelse i England, Tyskland og Holland Atkins August 2015

Redaktion: Atkins Tekst: Atkins Grafiker/bureau: Atkins ISBN: 978-87-92124-08-1 2

Kystbekyttelse i England, Holland og Tyskland 1012040-2 Udgifter til kystbeskyttelse i England, Holland og Slesvig-Holsten 2015-08-11

Kystbeskyttelse i England, Holland og Tyskland Udgifter til kystbeskyttelse i England, Holland og Slesvig- Holsten Projektnummer: 1012040-2 Dato: 2015-08-11 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Opgaveopdrag... 3 1.1.1 Fagpersoner... 3 1.1.2 Problemspørgsmål på engelsk... 3 1.1.3 Andet... 4 2 Udgifter til kystbeskyttelse... 5 2.1.1 Udgifter til kystbeskyttelse i England... 5 2.1.2 Mest almindelig kystbeskyttelse i England... 5 2.2 Holland... 5 2.2.1 Udgifter til kystbeskyttelse i Holland... 5 2.2.2 Mest almindelig kystbeskyttelse i Holland... 6 2.3 Slesvig-Holsten... 6 2.3.1 Udgifter til kystbeskyttelse i Slesvig-Holsten... 7 2.3.2 Mest almindelig kystbeskyttelse i Slesvig-Holsten... 7 3 Tværnational sammenligning... 8 Udarbejdet af: Aziz, Wellard, Tolsma Kontrolleret af: Bastholm Godkendt af: Kirkegård Side 2 af 8 Udgifter til kystbeskyttelse i England, Holland og Slesvig-Holsten Rapport

1 Indledning 1.1 Opgaveopdrag Kystdirektoratet har henvendt sig til Atkins om indhentning at nøgletal på udgiftsniveauet til kystbeskyttelse i England, Holland og Tyskland. Opgaveopdraget er følgende: Årlige udgifter (oversigtlig) til kystbeskyttelse for det offentlige, fordelt på erosions- og oversvømmelsesbeskyttelse i de tre lande (det er vigtigt, at det kun drejer sig om kystbeskyttelse, altså ikke beskyttelse mod ferskvandsproblemer). Redegør for, hvorvidt beløbene bygger på faktiske regnskabstal eller på om de blot er angivet som udgiftsniveauet i interview med fagmand. Hvilke former for kystbeskyttelse (metoder) anvendes almindeligvis mod hhv. erosions- og oversvømmelsesproblemer (problematikken kan også være en kombination af de to problemstillinger) For Tyskland undersøges kun for Slesvig-Holsten Arbejdet er tænkt løst gennem interview af fagfolk i de respektive lande. 1.1.1 Fagpersoner For at lette tilgangen til relevante fagfolk har Kystdirektoratet foreslået kontakt til følgende personer i England, Holland og den tyske delstat Slesvig- Holsten: - Nick Hardiman, The Environment Agency, England - Quintijn J. Lodders, Rijkwaterstaat, Holland - Dr. Jacobus L.A. Hofstede, Ministerium für ländliche Räume, Landesplanung, Landwirtschaft und Tourismus des Landes Schleswig-Holstein 1.1.2 Problemspørgsmål på engelsk Problemspørgsmålene er stillet til ovennævnte fagpersoner på engelsk med følgende oversættelse: 1. The average, annual public expenses for coastal protection (high-level), divided on erosion and flooding protection (It is important that it is only coastal protection that is included and not protection against inland flooding) 2. Please list which types of protection (or methods) are most commonly used against erosion and flooding Side 3 af 8 Udgifter til kystbeskyttelse i England, Holland og Slesvig-Holsten Rapport

1.1.3 Andet Opgaven er udført med det forbehold, at analysens resultat afhænger af fagpersonernes samarbejdsvillighed. Nærværende rapport er oversat fra engelsk. Navneord er bibeholdt på engelsk og angivet i kursivt. Baggrundsmateriale for undersøgelsen (interviewguides, resultatbehandlinger, regneark osv.) forefindes på engelsk og kan rekvireres efter ønske. Side 4 af 8 Udgifter til kystbeskyttelse i England, Holland og Slesvig-Holsten Rapport

2 Udgifter til kystbeskyttelse 2.1.1 Udgifter til kystbeskyttelse i England De estimerede udgifter til kystbeskyttelse i England er på ca. 370 millioner (273 millioner ) pr. år. Beløbet er udledt fra den offentligt tilgængelige rapport: A National Audit Office analysis of government figures from the Department of Environment, Food and Rural Affairs (HoC Library, 2014) 1. Beløbet er et gennemsnitsbeløb baseret på 2009 til 2015. Beløbet er udledt fra samlede udgifter for kystbeskyttelse og beskyttelse mod ferskvandsproblemer. Fordelingsnøglen herimellem er 45/55. Det er ikke muligt, at opsplitte beløbet på beskyttelse mod erosion og oversvømmelse, da de fleste beskyttelsestiltag i England omfatter både erosion og oversvømmelse. Kystbeskyttelse i England er overvejende finansieret af statslige midler. Dog inkluderer beløbet også midler fra the Flood Defence Grant in Aid, der kan indeholde midler allokeret til lokale myndigheder til Kystbeskyttelse. 2.1.2 Mest almindelig kystbeskyttelse i England Den mest almindelige kystsikringsmetoder i England er: - Kystfodring (Beach recharges), - Høfder (rock groynes) - Betonmure (Sea walls) - Diger (embankments) Den primære kystbeskyttelse i England er kystfodring og hard defences, som omfatter rock groynes/sea walls. Disse beskytter både mod erosion og oversvømmelse. Derudover er der også en række diger omkring flodudmundinger, som klassificeres som kystbeskyttelse, men de udgør en mindre del. Diger er primært mod oversvømmelse. 2.2 Holland 2.2.1 Udgifter til kystbeskyttelse i Holland De gennemsnitlige, årlige udgifter til kystbeskyttelse i Holland er på 327 millioner pr. år. 1 Beløbet er efterfølgende bekræftet af Alison Baptiste, Director Strategy & Investment, Environment Agency. Side 5 af 8 Udgifter til kystbeskyttelse i England, Holland og Slesvig-Holsten Rapport

Beløbet er opgivet i the National Budget Delta Fund, som er tilvejebragt og bekræftet af den udpegede fagperson. Beløbet inkluderer offentlige midler fra både nationalt og regionalt niveau, eftersom det inkluderer budgetter fra Waterboards, der operererer på regionalt niveau, og budgettet fra Rijkswaterstaat, som er på nationalt niveau. Det er ikke oplyst, hvilke årstal der ligger til grund for gennemsnittet. Det er ikke muligt, at lave en direkte opsplitning af beløbet på beskyttelse mod erosion og oversvømmelse, da de forskellige programmer har forskellige tidshorisonter. Der er dog følgende supplerende information. Der er årligt afsat 55 millioner til sandfodring (sand nourishment), som skal kompensere for tabet af 10-12 millioner m 3 kystmateriale. Dette beløb (ca. 17 %) er således udelukkende mod erosion. På det såkaldte oversvømmelsesbeskyttelsesprogram HWBP2, som udføres hvert 50 år, er der for det seneste program, der løb fra 2007 2015, afsat 750 million (eller omkring 100 million om året). Da programmet er afsluttet forventes disse udgifter af falde. Et andet betydningsfuldt kystbeskyttelsesprojekt i Holland er forbedringen af digerne i Zeeland, som omfatter 325 km oversvømmelsesdæmninger i perioden 1997 2015. De samlede projektudgifter er på 740 millioner. Dette betyder, at der ikke er brug for yderligere investeringer for dette område i de næste 50 år. Der er samtidig et separat program kørende, som ikke indgår i udgifterne til kystsikring, men som har betydning for den samlede kystbeskyttelse. Programmet har til formål, at udskifte foringen af barrierene langs Westerschelde og Oosterschelde 2. 2.2.2 Mest almindelig kystbeskyttelse i Holland Den mest almindelige kystsikringsmetoder i Holland er: - Strandfodring (Beach replenishment) - Skråningsbeskyttelse af tidevandskanaler (Tidal channel revetments) - Høfder (Groynes) - Etablering af klitter og diger (Construction of dunes and dykes) - Udbygning og forhøjelse af klitter og diger (Construction of dunes and dykes) Strandfodring, skråningsbeskyttelse og høfder er primær mod erosion, mens diger er mod oversvømmelse. 2.3 Slesvig-Holsten 2 the replacement of the lining of the sea barriers along the Westerschelde and Oosterschelde Side 6 af 8 Udgifter til kystbeskyttelse i England, Holland og Slesvig-Holsten Rapport

2.3.1 Udgifter til kystbeskyttelse i Slesvig-Holsten De estimerede årlige, gennemsnitlige udgifter til kystbeskyttelse i Slesvig-Holsten er på 65-70 millioner. Beløbet er et vurderet gennemsnit fra 2005 2015. Udgiftsniveauet er estimeret af fagpersonen for Slesvig-Holsten på baggrund af faktiske udgifter publiceret i Generalplan Küstenschutz. (55,5 millioner baseret på 1962 2013 og 54,5 millioner baseret på 2001 2011). Der er ikke tilgængelige oplysninger på fordelingen mellem erosion og oversvømmelse. Det vurderes dog, at mindst 6,5 millioner anvendes på strandfodring mod erosion, mens der resterende anvendes til en kombination af erosion og oversvømmelse. Beløbet er 70 % finansieret af statslige midler og 30 % regionale. 2.3.2 Mest almindelig kystbeskyttelse i Slesvig-Holsten Den mest almindelige kystsikringsmetoder i Slesvig-Holsten er: - Diger, ydre (Embankments (first line)) - Diger, indre (Embankments (second line)) - Skråningsbeskyttelse (Coastal revetments) - Spuns og betonvægge (Pilling and seawalls) - Strandfodring (Beach replenishment) - Dæmninger (Dams) - Haligen (raised islands/earth mounds to protect houses on low laying islands from coastal flooding) Strandfodring er anerkendt, som det bedste økonomiske og økologiske alternativ for kystbeskyttelse på den tyske vestkyst. Side 7 af 8 Udgifter til kystbeskyttelse i England, Holland og Slesvig-Holsten Rapport

3 Tværnational sammenligning I nedenstående tabel ses en tværnational sammenligning af resultaterne. Det skal nævnes, at det er vanskeligt at sammenligne på tværs af landene, da information på udgifter og kystbeskyttelsesmetoder er indsamlet og opgjort forskelligt fra land til land. Udgiftsbeløbene er sammenlignet i Euro. Tabel 1 Tværnational sammenligning mellem England, Holland og Slesvig-Holsten England Holland Slesvig-Holsten Årlig, gennemsnitlige udgifter til kystbeskyttelse (millioner ) 370 327 65-70 Gennemsnitsperiode 2009 2015-2005 - 2015 Publiceret, faktiske regnskabstal Bekræftet af fagperson Ja Ja Ja Ja Ja Ja Side 8 af 8 Udgifter til kystbeskyttelse i England, Holland og Slesvig-Holsten Rapport

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig www.kyst.dk