Redegørelse/indstilling

Transkript

1 Sagsnr.: 2009/13909 Dato: Sag: Redegørelse for fælles kystsikringsprojekt Sagsbehandler: Jørgen Krog Teksten i kursiv er identisk med teksten i sagsfremstillingen Sagens kerne Der har på møder mellem udvalgsformændene den 12. marts 2009 og mellem borgmestrene og udvalgsformændene den 21. april 2010 været enighed om at arbejde videre med et fælleskommunalt projekt for kystsikring af nordkysten i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner. Igangsætning af arbejdet skal besluttes formelt i alle tre kommuner. Gribskov har besluttet at gå videre, mens Helsingør i hvert fald foreløbigt har besluttet ikke at gå videre. Med denne sag lægges op til beslutning om, at Halsnæs går videre i første omgang sammen med Gribskov. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet: 1. at der arbejdes mod at få udarbejdet et skitseprojekt for et fælleskommunalt kystsikringsprojekt for nordkysten og dermed skabe et beslutningsgrundlag for at igangsætte selve projektet, 2. at arbejdet skal ske i samarbejde med Gribskov Kommune, 3. at arbejdet kan udvides til at omfatte Helsingør Kommune, hvis de senere beslutter at gå med, 4. at Byrådet på et senere møde skal tage stilling til en skønnet pris/ overslag på udgiften til et skitseprojekt, inden projektet går videre, og 5. at der tages udgangspunkt i en finansieringsmodel, hvor alle grundejerne 1 km ind i landet fra kysten betaler til projektet. Sagsfremstilling Forhistorie Den 9. februar 2009 blev Helsingør og Halsnæs Kommuner indbudt til et møde med Gribskov Kommune om et samarbejde i forbindelse med kystsikring på Sjællands nordkyst. Mødet blev holdt den 12. marts 2009 i Gribskov Kommune, hvor udvalgsformændene for de respektive udvalg i de tre kommuner samt en række embedsmænd deltog. På mødet blev der gennemgået flere former for kystsikring og deres fordele og ulemper, og der var bred enighed om, at sandfodring er en meget effektiv og skånsom metode til kystbeskyttelse, som samtidig har den fordel at den både beskytter mod erosion og skaber gode og anvendelige badestrande. Det blev endvidere vedtaget på mødet, at der skulle nedsættes en teknikergruppe med deltagere fra de tre kommuner. Teknikergruppen skulle arbejde sammen om at finde nogle fælles projekter og løsninger, som strækker sig over kommunegrænserne. Endvidere blev det besluttet, at de enkelte kommuner skulle arbejde på at få indarbejdet retningslinjer i de kommende kommuneplaner, som beskriver, hvordan kommunerne i fremtiden vil arbejde med kystsikring både på egne arealer og som høringspart i forbindelse med private kystsikringsarbejder. Kommuneplan 2009 for Halsnæs Kommune var på det tidspunkt så langt i processen, at det ikke var muligt at indarbejde et afsnit om kystsikring. 1/5

2 Den 8. december 2009 blev der igen holdt et møde i Gribskov Kommune mellem embedsmænd, hvor det blev besluttet at fortsætte med samarbejdet. Udvalget for Miljø og Teknik besluttede den 19. januar 2010 at lade administrationen arbejde videre med at undersøge sagen for at kunne forelægge et mere detaljeret beslutningsgrundlag om at sætte projektet i gang. Den 21. april 2010 blev der holdt et møde i Gribskov Kommune med borgmestrene og udvalgsformændene fra de tre kommuner, og der blev det igen besluttet at arbejde videre med en fælles model med sandfodring som kystbeskyttelsesmetode og der blev præsenteret en økonomisk fordelingsnøgle for de involverede parter. Generelle problemer og fordele Nedbrydningen af kysten og dermed sandvandringen langs kysten fra vest til øst bliver reduceret ved etablering af forskellige kystsikringsanlæg (skræntfodssikring, høfder og bølgebrydere). Det betyder, at en ubeskyttet strand leverer sand mod øst, men ikke modtager sand fra beskyttede kyster, som ligger vest for den, og derfor bliver stranden mere stenet eller forsvinder efterhånden helt. Smalle, nedslidte strande er dårligere til at beskytte de bagved liggende områder end en bred sandstrand. En løsning af disse problemer må gå ud på at sikre kysten i forhold til de truede ejendomme og at sikre kyst og strand som et rekreativt område for sommerhusejere, fastboende og turister. En stor del af nordkysten bliver brugt til rekreative formål og en udbygning og forbedring af strandene må betragtes som en fordel for beboerne og turisterne. Strandfodring med udlægning af store mængder af sand enkelte steder på stranden er en form for kystpleje, som har flere fordele. For det første er der en kystbeskyttende virkning, men udover dette skabes der hurtigt en forbedring af strandene som friluftsområder med både en rekreativ og æstetisk værdi. Når man sandfodrer, vil det udbredte materiale eroderes og forsvinde fra selve sandfodringsområdet og fordele sig langs kysten fra vest til øst. Det er således nødvendigt at vedligeholde sandfodringen med mellemrum. Når sandfodring sker samtidigt med at der er etableret bølgebrydere vil det udlagte sandmateriale eroderes langsommere ved de etablerede bølgebrydere og erosionen af kysten vil forsinkes. Sandfodring vil desuden reducere den negative effekt af de faste anlæg på nabostrækninger. Store dele af nordkysten er udpeget som regionale friluftsområder med et stinet langs kysten. En god og effektiv kystsikring vil være med til at øge kystens frilufts-, rekreative og turistmæssige værdi. Kommunernes interesse er, at kystbeskyttelsen også omfatter områder, som har en naturmæssig, rekreativ og turistmæssig interesse for befolkningen. Dette betyder, at der skal udpeges områder med god tilgængelighed, P-pladser, offentlig transport og lignende. Kystbeskyttelsen skal udføres således, at den ikke kun sikrer ejendomme på kysten mod nedbrydning, men også retablerer, bevarer og plejer strandene som rekreative områder for samtlige brugere. Processen 1. Hvis Byrådet i Halsnæs Kommune med denne sag vedtager at fortsætte med projektet og senere beslutter at stå i forskud med et skitseprojekt, bliver der udarbejdet et skitseprojekt, der skal til udtalelse i Kystdirektoratet og hos de grundejere, der vil skulle betale til projektet. 2. Kommunerne skal på baggrund af udtalelserne vedtage om projektet skal fremmes eller stoppes. 3. Der gennemføres en høring, hvor der redegøres nærmere for projekt, udgifter og bidragsfordeling for den enkelte. 2/5

3 4. Kommunerne beslutter på baggrund af høringen, om projektet skal vedtages endeligt. 5. Grundejerne skal informeres om beslutningen. 6. Projektet kan gå i gang efter tilladelse fra Transportministeren, oprettelse af kystlaug og information om endelig betydning for grundejerne. 7. Projektet forventes gennemført over tre år (anlæg) og derefter vedligeholdt. Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at projektet rummer en række fordele i forhold til natur- og turistforhold. Det vil på længere sigt være med til at skabe en mere naturligt fungerende strand uden så mange og voldsomme faste kystsikringsanlæg. Det vil samtidig sikre en god og attraktiv strand. Hvis disse værdier ønskes prioriteret, bør der arbejdes videre med projektet med henblik på at nå frem til et beslutningsgrundlag om at kunne igangsætte selve projektet. Administrationen vurderer, at det er vigtigt, at projektet i givet fald gennemføres som et fælles projekt, hvor mindst Gribskov Kommune også deltager. Men bedst er det, hvis også Helsingør Kommune er med, så det er alle tre nordkystkommuner, der arbejder for projektet. Den foreslåede finansieringsmodel skal være ens eller enslydende i alle de kommuner, der deltager i projektet. Ved at tage grundejere med 1 km ind i landet, fordeles udgiften over mange grundejere, og bliver derfor beskeden for alle. Det er finansieringsmodellens fordel. Ulempen er, at ligeså snart man bevæger sig ind i baglandet, er muligheden for modstand større. Tilbage i 1990 erne opgav Frederiksborg Amt et par kystsikringsprojekter, da der var for stor modstand mod at skulle bidrage fra baglandet. Det var også en væsentlig årsag til, at Hyllingebjerg-Liseleje-projektet blev gennemført således, at det alene var kystgrundejerne, der betalte til det. Administrationen vurderer derfor, at der vil kunne komme en del modstand mod projektet fra baglandet. Lov- og plangrundlag Bekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om Lov om Kystbeskyttelse. Halsnæs Byråd har den 8. december 2009 vedtaget Kommuneplan I kommuneplanen er der blandet andet fokuseret på sundhed, friluftsformål og natur. Udnyttelsen af blandt andet strandene indgår i dette. En god, attraktiv sandstand langs nordkysten kan være med til at fremme alle disse temaer. Kystdirektoratet varetager de interesser i kystzonen, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven jf. 3, stk. 1, om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser, om klageadgang og om kundgørelse af ordensreglementet for havne. Kystdirektoratet skal således give tilladelse forud for etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger eller når der skal graves, bores, pumpes, suges eller foretages nogen form for terrænændring på kysten, jf. 16 i kystbeskyttelsesloven. Herudover skal Kystdirektoratet give tilladelse til foranstaltninger på søterritoriet, der er omfattet af 16a i kystbeskyttelsesloven. Det er Kystdirektoratet, der i hver enkelt sag skal afgøre, hvorvidt der er behov for kystbeskyttelse og i givet fald hvilken type foranstaltning, der kan gives tilladelse til. I forbindelse med behandling af kystbeskyttelsessager vil Kystdirektoratet altid foretage en høring af kommunen, hvis synspunkter således vil blive inddraget i sagsbehandlingen. Kystdirektoratet har udtalt, at de mener, sandfodringsprojektet er et godt projekt, som vil løse det generelle problem med, at sand forsvinder, yde beskyttelse og forbedre den rekreative værdi af kysten. Konsekvenser for miljø og sundhed 3/5

4 Miljøforhold forventes afklaret i myndighedsfasen af et projekt, idet Kystdirektoratet (eventuelt i samråd med kommunerne) vil foretage en VVM-screening af projektet. Den vil vise, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Eventuelle negative miljøforhold forventes at kunne imødekommes ved de konkrete placeringer af sandfodringssteder. Projektet vil indirekte kunne være med til at højne sundheden, idet det vil give bedre mulighed for fritidsaktiviteter langs nordkysten. Høring, dialog og formidling Hvis projektet gennemføres, vil der blive gennemført en offentlighedsfase med høring og information af alle involverede grundejere, laug og grundejerforeninger. I Halsnæs Kommune er der endnu ikke gennemført nogen informering af kystlaug, kystgrundejere (som har bekostet de nuværende anlæg) eller grundejerforeninger i 1-km zonen. I et vist omfang vil der blive gennemført en orientering af i hvert fald kystlaug og grundejerforeninger, inden et projekt fremlægges i høring. Økonomi og afledt drift Udgangspunktet for det videre arbejde er, at alle udgifter finansieres over projektet og dermed af de grundejere, der ejer grunde op til 1 km fra kysten opdelt i tre zoner på 200 meter, 300 meter og 500 meter, hvor dem der bor nærmest betaler mest. Den efterfølgende drift vil også blive finansieret af disse grundejere. Denne fordelingsnøgle er anerkendt af Kystdirektoratet og brugt andre steder før, omend hvert projekt er individuelt. Grundejerne i zone I betaler 3/6, grundejerne i zone II betaler 2/6 og grundejerne i zone III betaler 1/6. Halsnæs Kommune vil skulle lægge penge ud til skitseprojektet, indtil det første bidrag fra grundejerne er kommet ind på kontoen. Størrelsesorden vil kunne være kr. Hvis projektet i den efterfølgende høring falder til jorden, vil udgiften være kommunens. Der vil blive forelagt en beslutningssag om at igangsætte skitseprojektet, hvor der forelægges et skøn på udgiftsrisikoen. Betalingszonen vil i Halsnæs Kommune starte ved grænsen til Gribskov Kommune i øst og ende ved Trekanten i Hundested. Om zonen i Hundested eventuelt skal ende før, der hvor den østlige strøm skifter til en vestlig, er ikke afgjort og afhænger af de tekniske analyser og af, om der vil være fordele for den sidste del af kysten mod Trekanten ved at få sand tilført også. Grænseplaceringen vil have betydning for, hvor mange helårsboliger i Hundested, der vil blive involveret i projektet. Der er lavet en optælling af ejendomme i de tre zoner. Tallene er usikre, da der ikke er sorteret vejarealer eller samnoterede ejendomme fra, ligesom der kan være nogle forhold omkring, hvornår en ejendom tælles med i en bestemt zone, der skal ses på. Det skal også sikres, at det gøres ens i de tre kommuner. Med hele strækningen fra Trekanten til kommunegrænsen vil der være cirka 983 grunde i zone I nærmest vandet, 1319 ejendomme i zone II og 1469 ejendomme i zone III længst fra vandet. Projektet i Gribskov Kommune er beregnet til at koste cirka 46 mio. kr. (inkl. moms) for cirka 30 km strand. I Halsnæs er der cirka 12,5 km strand, hvilket giver en udgift på cirka 19,0 mio. kr. Disse tal kan alene bruges som grove cirkatal, da der kan vise sig en del forskelle ved et samlet projekt, og ved at forholdene kan være en del anderledes i Halsnæs end i Gribskov. Med ovennævnte tal bliver der en årlig udgift pr. ejendom i de tre anlægsår på cirka kr. i zone I, cirka kr. i zone II og cirka 900 kr. i zone III. 4/5

5 Vedligehold bliver årligt cirka 700 kr. i zone I, cirka 475 kr. i zone II og cirka 250 kr. i zone III. Disse tal er også baseret på Gribskov s projekt. Ender det med, at der etableres et samlet kystlaug, vil der måske blive ens bidrag i alle tre kommuner. Tallene beskriver størrelsesordenen af udgiften for grundejerne ud fra et laug i hver kommune. Et (eller tre) nyt kystlaug vil komme til at overtage nogle forpligtelser fra de eksisterende laug, og dermed også nogle driftsomkostninger, til sandfodring. På længere sigt er det muligt at klystlaugenes og de privates udgifter til at vedligeholde de eksisterende faste anlæg vil falde eller helt forsvinde, hvis sandfodringen gør dem unødvendige. Det er muligt at et nyt sandfodringskystlaug vil overtage nogle eksisterende faste anlæg, men det afhænger af de tekniske analyser og en økonomisk vurdering. Halsnæs Kommune ejer et antal grunde i 1-km zonen. Derfor vil kommunen også få udgifter til anlæg og vedligehold. Udgiften afhænger af den præcise placering af grænserne for zonerne og især dens afslutning i Hundested. Men baseret på ovenstående ejer kommunen cirka 60 grunde, der skal betale, og cirka 25 der ikke skal (vejarealer, kirkegårde og gadejorde). Kommunens udgift vil på det grundlag blive op mod kr. pr år i anlæg (tre år) og kr. pr år i drift. Alle tal skal dog tages som meget grove tal, der kan sige noget om nogle indbyrdes forhold og et cirkaniveau. Personaleforhold Projektet vil kunne medføre et ret stort ressourceforbrug over en periode på et par år. Men projektmodellen er endnu ikke fastlagt og dermed heller ikke, hvor stor en del af arbejdet, der skal udføres af eksterne rådgivere og, hvor meget der udføres af kommunerne. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet: 1. at der arbejdes mod at få udarbejdet et skitseprojekt for et fælleskommunalt kystsikringsprojekt for nordkysten og dermed skabe et beslutningsgrundlag for at igangsætte selve projektet, 2. at arbejdet skal ske i samarbejde med Gribskov Kommune, 3. at arbejdet kan udvides til at omfatte Helsingør Kommune, hvis de senere beslutter at gå med, 4. at Byrådet på et senere møde skal tage stilling til en skønnet pris/ overslag på udgiften til et skitseprojekt, inden projektet går videre, og 5. at der tages udgangspunkt i en finansieringsmodel, hvor alle grundejerne 1 km ind i landet fra kysten betaler til projektet. Handlemulighed 2 Udvalget for Miljø og Teknik beslutter at anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at Halsnæs Kommune ikke går med i projektet. Bilag Ingen. 5/5