Uddannelsesordning for VVS-energiuddannelsen Udstedelsesdato: 1.07.2011 Udstedt af det faglige udvalg for VVS-energiuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge/anlæg Der er i version 3 foretaget følgende ændringer: Version 2 Ændringer Version 3 Gammel status pr. 30. juni 2011 De foretagne ændringer er skrevet i kursiv Ny status pr. 1. juli 2011 32660 Lysbuesvejsning af stumpsømme-rør Afkobles som valgfrit specialefag på ventilationsteknikerspecialet Udgået 32664 TIG-svejsning af tyndvæggede rustfrie rør Afkobles som valgfrit specialefag på ventilationsteknikerspecialet 44451 TIG-svejsning Afkobles som valgfrit specialefag på ventilationsteknikerspecialet 44724 Gas-svejsning proces Afkobles som valgfrit specialefag på ventilationstekniker- 311 specialet 44725 Gassvejsning af Afkobles som valgfrit specialefag på ventilationsteknikerspecialet stumpsømme rør proces 311 Valgfrie specialefag på specialet Er tilkoblet som nyt valgfrit specialefag ventilationstekniker Valgfrie specialefag på specialet Er tilkoblet som nyt valgfrit specialefag ventilationstekniker Udgået Udgået Udgået Udgået 40633 Tjek på Energien Energiservice, tekniske installationer 40573 Energitjek, tekniske installationer
Valgfrit specialefag på specialet VVS er Valgfrit Specialefag på alle specialer: Teknisk innovation 3925 R Plade og tagarbejde på specialerne ventilation og vvs/energispecialist 9424 R Plade og tagarbejde, på specialet ventilationstekniker 9430 R Plade og tagarbejde på specialet vvs/energispecialist 3927 R Installation og montage, på specialerne: Er tilkoblet som nyt valgfrit specialefag Er tilkoblet som nyt valgfrit specialefag Er afkoblet fra specialet ventilationstekniker og vvs/energispecialist Nyt fagnr. der erstatter 3925, dog med en ny 2. Målpind. 1. Eleven kan beregne udfolde og bearbejde tyndplader i henhold til gældende normer, standarder og miljøbestemmelser. Eleven udfører de planlægnings- og arbejdsprocesser som indgår i et af nedenstående emner: Eleven kan opmåle, planlægge fremstille modeller samt udføre inddækninger med tilhørende fugning og efterbehandling på bygningskonstruktioner. 2.Eleven kan planlægge, fremstille og udfolde overgangsstykker Nyt fagnr. Er tilkoblet på specialet indhold identisk med 3925: 1. Eleven kan beregne udfolde og bearbejde tyndplader i henhold til gældende normer, standarder og miljøbestemmelser. Eleven udfører de planlægnings- og arbejdsprocesser som indgår i et af nedenstående emner: Eleven kan opmåle, planlægge fremstille modeller samt udføre inddækninger med tilhørende fugning og efterbehandling på bygningskonstruktioner. 2.Eleven kan beregne, udfolde og fremstille hætter i tyndplade Der er tilføjet en ny målpind nr. 4 Eleven kan indtænke og rådgive om cleantech og energioptimering i et globalt perspektiv 44 997 Indregulering af ventilations- og klimaanlæg 9425 A Teknisk innovation, vvs er, vvs/energispec., vvs/blikkenslager, ventilationstekniker, rustfast industrimontør 3925 R Udgået 9424 R Plade og tagarbejde, ventilationstekniker 9430 R Plade og tagarbejde, vvs/energispecialist 3927 R Installation og montage, vvs, og vvs og blikkenslager, vvs- og energispecialist
vvs, og vvs og blikkenslager, vvs- og energispecialist 33365 - R Installation og montage på specialet: Ventilstionsteknik 33363 A Ventilationsteknik på specialet: Ventilationsteknik 33346 A Installation og montage på specialet; vvs og energispecialist 6078 A Installation og montage på specialet: vvs er, vvs- og blikkenslager: 3936 R Plade og tagarbejde, på specialet Rustfast industrimontør 9432 R Tyndpladebearbejdning på Der er tilføjet en ny målpind nr. 2 Eleven kan indtænke og rådgive om cleantech og energioptimering i et globalt perspektiv Der er ændret i 1. målpind:. herunder komponenterne, energiforbrug, driftsbesparelse, komfortmæssige forhold, klimatiske målinger samt energioptimering. Der er ændret i følgende målpind: 1. målpind: Eleven kan dimensionere rør, pumper og ekspansionssystemer samt installere, reparere og servicere fyrede-, ufyrede- og vedvarende energiinstallationer. Herudover kan eleven redegøre for installationstekniske principper i varmeanlæg og i anlæg for vedvarende energi Der er ændret i følgende målpind: Nr. 1 Eleven kan installere, reparere og servicere fyrede og ufyrede og vedvarende energiinstallationer u/135 kw. Herudover kan eleven vælge materialer, fastsætte anlægstype samt opbygningsprincipper for varmeanlæg. Endvidere kan eleven kan redegøre for strengsystemer og cirkulation i varmeanlæg.. Fagnr. Udgår i ny version erstattes med 9432 Tyndpladebearbejdning Nyt fagnr. Erstatter 3936 Plade og tagarbejde med nye målbeskrivelser 33365 - R Installation og montage på specialet: Ventilationsteknik 33363 A Ventilationsteknik på specialet: Ventilationsteknik 33346 A Installation og montage vvs og energispecialist 6078 A Installation og montage på specialet: vvs er, vvs- og blikkenslager: 3936 R Udgået 9432 R Tyndpladebearbejdning på specialet Rust-
specialet Rustfast industrimontør 3933 R Installation og montage på specialet Rustfast Industrimontør 1.Eleven kan beregne udfolde og bearbejde tyndplader i henhold tilk gældende normer, standarder og miljøbestemmelser. Eleven udfører de planlægnings- og arbejdsprocesser som indgår i et af nedenstående emner: a.) Eleven kan opmåle, planlægge og fremstille modleler samt udføre større rørkonstruktioner der anvendes i fødevaeindustrien b.) Eleven kan bregne, udfolde og fremstille formstykker, overgangsstykker og afgreninger i tyndplade Målpind ændres fra: 1.Eleven kan installere og opstarte fjernvarmeanlæg, herunder fastsætte anlægstype samt vælge komponenter og udstyr for fjernvarmeanlæg. Eleven introduceres til innovationsredskaber og -processer indenfor faget installation og montage. Til: 1.Eleven kan udføre styring og regulering af procesanlæg samt industrianlæg 2.Eleven kan redegøre for opbygning af typiske anlæg til fødevareindustrien. fast industrimontør 3933 R Installation og montage på specialet Rustfast Industrimontør 9425 A Teknisk innovation Valgfrit specialefag alle specialer Fælles for alle specialer: Nyt valgfrit specialefag 1. Eleven kan foretage idégenerering og idéudvælgelse, der bygger på kendte eller helt nye ideer 2. Eleven kan udføre en omverdensanalyse og udvælge rentable indsatsområder. 3. Eleven kan foretage en detaljeret planlægning af innovationsprocessen, udvikle prototyper og formidle innovative ideer. 4. Eleven opnår indgående kendskab til innovationsprocessen i relation til at udvikle nye serviceydelser, forbedre eller opfinde helt nye tekniske løsninger På alle valgfrie specialefag med afsluttende certifikatprøve gælder følgende: 9425 A Teknisk innovation, vvs er, vvs/energispecialist, vvs- og blikkenslager, ventilationstekniker, Rustfast industrimontør.
Faget kan afsluttes med en censorbedømt certifikatprøve, fastsat af den certifikatudstedende myndighed. Censor udpeges af den certifikatudstedende myndighed. Der er IKKE betåelseskrav ift udstedelse af skolebevis Uddannelsesordning for vvs-uddannelsen - Version 2: Udstedelsesdato: 1.2.2010 Udstedt af det faglige udvalg for VVS-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge/anlæg Der er i version 2 foretaget ændringer i følgende: Varighed på følgende fag. 3872 Installation og montage vvs og energispecialist på 3,5 uger fag nummeret udgår og erstattes af 3927 på 3 uger 3926 Styring og regulering, vvs og energispecialist på 2,5 uger fag nummeret udgår og erstattes af 6049 på 3 uger 2766 Installation og montage vvs er på 2,5 uger fag nummeret udgår og erstattes af 6078 på 2,2uger 2742 Plade og tagarbejde, vvs er- på 1,5 uger fag nummeret udgår og erstattes af 6053 på 2,2 uger 3849 Installation og montage, vvs og blikkenslager på 2,0 uger fag nummeret udgår og erstattes af 6078 på 2,2 uger Målbeskrivelserne på følgende fag : 33370 - Styring og regulering, vvs er Rutine 3932 - Styring og regulering, vvs- og blikkenslager - Rutine 33364 Installation og montage, vvs er Rutine
3927 Installation og montage, vvs- og blikkenslager Rutine 33369 Plade og tagarbejde, ventilationstekniker Rutine 3925 Plade og tagarbejde, vvs- og energispecialist - Rutine 2766 Installation og montage, vvs er Avanceret 3849 Installation og montage, vvs og blikkenslager Avanceret 33346 Installation og montage, vvs- og energispecialist Avanceret Ændrede fag numre: 33364 Installation og montage, vvs er erstattes af fag 3927 3872 Installation og montage vvs og energispecialist erstattes af 3927 på 3 uger 33370 Styring og regulering, vvs og blikkenslager erstattes af 3932 33366 Svejsning og lodning, vvs er erstattes af 3928 33367 Svejsning og lodning, ventilationstekniker- erstattes af 3924 33369 Plade og tagarbejde, vvs og blikkenslager erstattes af 3925 33368 Plade og tagarbejde, vvs er erstattes af 3930 3849 Installation og montage vvs og blikkenslager Erstattes af 6078 på 2,2 uger 2766 Installation og montage vvs er Erstattes af 6078 på 2,2 uger 33345 Dokumentation og kvalitetssikring vvs- og energispecialist Ertstattes af 6052 33359 Dokumentation og kvalitetssikring, ventilationstekniker Erstattes af 6052 33355 Sikkerhed og arbejdsmiljø, rustfast industrimontør erstattes af 33362 33344 Sikkerhed og arbejdsmiljø, vvs er Erstattes af 33362 33353 Sikkerhed og arbejdsmiljø, vvs og blikkenslager Erstattes af 33362 33348 Sikkerhed og arbejdsmiljø, vvs og energispecialist Erstattes af 33362 3926 Styring og regulering, vvs og energispecialist erstattes af 6049 2742 Plade og tagarbejde, vvs er erstattes af 6053 Nye fag numre og ny varighed 6078 Installation og montage vvs er og vvs/blikkenslager på 2,2 uger erstatter 3849 og 2766 6053 Plade og tagarbejde, vvs er på 2,2 uger erstatter 2742 6049 Styring og regulering, vvs og energispecialist på 3 uger erstatter 3926 Nyt fag nummer
6052 Dokumentation og kvalitetssikring, ventilation og energi erstatter 33345 og 33359 Ændrede fag titler: 3924, 3935, 33357, 33367 Svejsning og lodning.. 33362 sikkerhed og arbejdsmiljø alle specialer 3927 Installation og montage vvs er,. Vvs/blik, vvs/energi 3932 Styring og regulering vvs er, vvs/blikkenslager 3928 Svejsning og lodning, vvs er, vvs/blikkenslager 3924 Svejsning og lodning ventilation, vvs/energi 3925 Plade og tagarbejde, ventilation og vvs/energisp. 3930 Plade og tagarbejde, vvs er, vvs/blikkenslager Der er tilføjet valgfrie specialefag: Fag 6022 Regnvandsinstallationer Fag 40573 Energitjek Fag 40633 Tjen på energien Strukturen på uddannelsens ordinære forløb og særligt tilrettelagte forløb Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 15 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Grundforløb Start i virksomhed, eller start på tekniskskole H1 H2 H3 H4 Vvs- og energispecialist Ventilationstekniker Vvs er Vvsog blikkenslager Rustfast industrimontør 20 uger 10 uger 10uger 10uger 10uger Praktikperioder i virksomheden Alle farvede felter er teoriperioder på tekniskskole
Særligt tilrettelagt forløb: 1. år 2. år 3. år 2 3 4 Vvs- og energispecialist 1 3 2 3 4 Ventilationstekniker 2 3 1 2 3 4 Vvs og blikkenslager 1 2 3 4 Rustfast industrimontør 10uger 10uger 10uger 10uger Praktikperioder i virksomheden Alle farvede felter er teoriperioder på teknisk skole Uddannelsen kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb for elever med mindst 9 måneders beskæftigelse inden for de seneste 2 år og som desuden:
1) har gennemført hhx, htx, hf eller studentereksamen og har erhvervserfaring fra mindst 24 måneders fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende ved deltidsbeskæftigelse, eller 2) har mindst 24 måneders aktuel relevant erhvervserfaring, jf. 2, som fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende ved deltidsbeskæftigelse, eventuelt kombineret med relevante kurser eller uddannelse. Afgørelser om adgang til forløbet træffes af det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan give andre med tilsvarende forudsætninger adgang til forløbet. Det særligt tilrettelagte forløb varer 2,5 år og veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse som anført i skemaet nedenfor. Den samlede skoleundervisning varer 40 uger, og i den sidste skoleperiode gennemføres den eksamen, der samtidig udgør svendeprøven. Skoleuddannelsen, der består af grundfag, områdefag og specialefag, gennemføres som individuelle og særligt tilrettelagte forløb på grundlag af en indledende og den løbende kompetenceafklaring. Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgø relse om grundfag, som kan findes i Retsinformation.
Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Vejledende tid 1. skp. 2. skp 3. skp Fag fælles for hovedforløb 11,5 4.1.14 4.1.20 4.1.21 4.1.1 4.1.3 4.1.5 4.1.5 4.1.7 4.1.3 4.1.4 Matematik F 1 x Samfundsfag F 1,5 x Naturfag F 2 x Dansk R 1 X Engelsk R 1 X
4.1.1 4.1.5 4.1.1 4.1.4 4.1.5 Miljø B 1 X X Dokumentation og kvalitetssikring R 1 X X 4.1.5 Materialer R 1 X X 4.1.2 Sikkerhed og arbejdsmiljø R 0,5 X 4.1.3 Teknisk databehandling R 1 X Sikkerhed og arbejdsmiljø, A 0,5 X X VVS er Områdefag 8,5 4.1.5 4.1.7 Installation og montage, R 3 x x 4.1.5 Svejsning/lodning, R 1,5 X X 4.1.5 4.1.7 Plade og tagarbejde, R 3 X X
Styring og regulering, R 1 X Specialefag Bundne specialefag 6,4 Dokumentation og kvalitetssikring, A 0,5 X Plade og tagarbejde A 2,2 X Installation og montage, A 2,2 X Styring og regulering, A 1,0 X Teknisk databehandling, A 0,5 X Valgfri specialefag 1,6 4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X 4.1.20 4.1.21 TIG-svejsning AMU 1 X 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering AMU 0,6 X
4.1.13 Gassvejsning proces 311 AMU 1 X Gassvejsning af stumpsømme, rør proces 311 Eftersyn og service af Fjernvarmeanlæg Biobrændsel AMU 0,6 AMU 1 X AMU 1,4 x Solvarme AMU 0,6 X 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X 4.1.7 Varmepumper AMU 1,2 X Indregulering af ventilations- og klimaanlæg Energiservice, tekniske installationer Energitjek, tekniske installationer Valgfag 2 AMU 1 X AMU 0,2 X AMU 0,4 X
VVS og Blikkenslager Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Vejledende tid 1. skp. 2. skp 3. skp 4. skp. 4.1.5 4.1.7 Områdefag 8,5 Installation og montage, R 3 x x 4.1.5 Svejsning/lodning, R 1,5 X X 4.1.5 4.1.7 Plade og tagarbejde, R 3 X X Styring og regulering, R 1 X Specialefag Bundne specialefag 12,2 ** * Dokumentation og kvalitetssikring, vvs og blikkenslager Plade og tagarbejde, vvs og blikkenslager A 1 X X A 7,5 X X
Installation og montage, vvs og blikkenslager Styring og regulering, vvs og blikkenslager Teknisk databehandling, vvs og blikkenslager Valgfri specialefag 5,8 A 2,2 X A 0,5 X A 1 X X 4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X X 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X X 4.1.20 4.1.21 Samlingsmetoder i kobberplade AMU 0,4 X X TIG-svejsning AMU 1 X X 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering 4.1.13 Gassvejsning proces 311 AMU 1 X X Gassvejsning af stumpsømme, rør proces 311 Eftersyn og service af Fjernvarmeanlæg AMU 1 X X AMU 1,4 x X Solceller på tag og façade A 0,2 X x Rededækning af tag og facade Facadegennembrud ved nybyggeri
Inddækning af kvisttage Inddækning af flunker på kviste Inddækning af front og spejl på kviste Inddækning af skorstene og ovenlys Tårndækning Inddækning af kupler og spir Inddækning af karnapper Blikkenslager og håndværkskunst 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X X Valgfag 2
VVs- og energispecialist Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Vejledende tid 1. skp. 2. skp 3. skp 4. skp. Områdefag 7,5 4.1.5 4.1.7 4.1.14 Installation og montage, R 3 X X 4.1.5 Svejsning og lodning, R 0,5 X 4.1.5 4.1.7 Plade og tagarbejde, R 1 X Styring og regulering, R 3 X Specialefag Bundne specialefag 13 4.1.14 Dokumentation og kvalitetssikring, A 1 X X 4.1.13 4.1.14 Installation og montage, A 4,5 X X
4.1.13 4.1.14 4.1.13 4.1.14 Teknisk databehandling, A 1 X X Styring og regulering, A 5,5 X X X X 4.1.14 Sanitets automatik R 1 X Valgfri specialefag 6 4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X x 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X Inddækning af kvisttage A 0,6 X X Inddækning af flunker på kviste Inddækning af front og spejl på kviste Inddækning af skorstene og ovenlys A 0,6 X X A 0,6 X X A 0,6 X X 4.1.20 TIG-svejsning AMU 1 X X 4.1.21 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering 4.1.13 Gassvejsning proces 311 AMU 1 X X Gassvejsning af stumpsømme, rør proces 311 Eftersyn og service af Fjernvarmeanlæg AMU 1 X X AMU 1,4 x X
4-1-15 4-1-16 Blikkenslager og håndværkskunst 4.1.13 Fjernovervågning af vvsinstallationer 4.1.1 Kvalitetsstyring af gasinstallationer Ændring af eksisterende varmeanlæg A 0,2 X X A 0,2 X X AMU 0,4 X X Gasforbrugende apparater AMU 0,4 X X Regnvandsinstallationer AMU 0,4 X X Vandbehandling AMU 0,4 X X 4.1.14 Forbrændingsteknik gasforbrænding Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg 4.1.14 Fejlfinding på el-tekniske komponenter i vvsinstallationer Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Fejlfinding og retning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Certificering inden for gasområdet AMU 0,4 X X
4.1.14 Biobrændsel Solvarme Varmepumper AMU 1,2 X X Oliefyrsmontør A 3 X X 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X X Energiservice, tekniske installationer Energitjek, tekniske installationer Valgfag 2 AMU 0,2 X X AMU 0,4 X X
Ventilationstekniker Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Vejledende tid 1. skp. 2. skp 3. skp 4. skp. Områdefag 7 4.1.5 4.1.7 4.1.19 4.1.20 Installation og montage, R 1 X 4.1.5 Svejsning og lodning, R 0,5 X 4.1.5 Plade og tagarbejde, R 1 X 4.1.7 4.1.19 Styring og regulering, R 4,5 X X Specialefag 4.1.19 4.1.19 4.1.19 Bundne specialefag 13,5 Dokumentation og kvalitetssikring, A 1 X X ventilationstek- niker Teknisk databehandling, ventilationstekniker Styring og regulering, ventilationstekniker A 1 X X A 3 X X
4.1.19 Ventilationsteknik A 8,5 X X X Valgfri specialefag 6 Kundevejledning mindre klima- og ventilationsanlæg Kundevejledning - aggregater I ventilationsanlæg Måleteknik og tæthedsprøvning af ventilationskanaler Vedligehold af ventilationsanlæg Brugervejledning ved montage og indregulering af ventilationsautomatik Indregulering af klima og ventilationsanlæg Klimateknik, målinger og indeklima Klimatekniske målinger og komponenter Klimateknik, service og drift Dimensionering af klimatekniske anlæg 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering A 0,6 X X A 0,6 X X 0,6 X X AMU AMU 1 X X A 1 X X AMU X X AMU 1 X X AMU 1 X X
4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X X 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X X 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X X Energiservice, tekniske installationer Energitjek, tekniske installationer Valgfag 2 AMU 0,2 X X AMU 0,4 X X
Rustfast industrimontør Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Vejledende tid 1. skp. 2. skp 3. skp 4. skp. Områdefag 3,5 4.1.5 4.1.7 4.1.21 4.1.22 Installation og montage, R 1 X 4.1.5 Svejsning og lodning, R 1,5 X X 4.1.5 4.1.7 Tyndpladebearbejdning R 1 X Specialefag 4.1.20 4.1.21 4.1.20 4.1.21 4.1.20 4.1.21 4.1.20 4.1.21 Bundne specialefag 17,0 Svejsning og lodning, rustfast A 2,5 X X X industrimontør Dokumentation og kvalitetssikring, rustfast industrimontør Teknisk databehandling, rustfast industrimontør Rør-, profil- og pladearbejde Valgfri specialefag 6 A 1 X X A 1 X X A 12,5 X X 4.1.20 4.1.21 CNC, skæring aluminium, rustfri, sort eller coatede materialer A 0,6 X X
4.1.20 4.1.21 CNC kantpresse aluminium, rustfri, sort eller coatede materialer A 0,6 X X 4.1.1 Logistik i produktionen A 0,6 X X 4.1.14 El-teknik på maskinanlæg A 1 X X 4.1.20 Grundlæggende pneumatik A 1 X X 4.1.13 Grundlæggende PLCstyring 4.1.20 CNC, tegningslæsning, plade, profil og rør 4.1.19 4.1.20 CAD/CAM i tyndpladeproduktion 4.1.2 Produktionsstyring og samarbejde 4.1.20 4.1.21 4.1.20 4.1.21 A 1 X X A 1 X X A 1 X X A 1 x x CNC, tyndpladebearbejdning A 1 X x TIG-svejsning AMU 1 X X 4.1.2 Sjakbajs, planlægning og koordinering Gassvejsning proces 311 AMU 1 X X Gassvejsning af stumpsømme, rør proces 311 AMU 1 X x 4.1.1 Lagerstyring for VVS ere A 0,4 X x 4.1.2 Projektstyring for VVSere A 0,4 X x 4.1.7 Teknisk innovation A 1,0 X X Valgfag 2
Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Trin 1. speciale [Praktikmålets navn] i specialet [navn], hvis arbejdsområdet knytter sig til et bestemt speciale. Hvis ikke slettes i specialet [navn]. 4.1.1 4739 VVS er x Vvs og blikkenslager 4.1.1 4741 VVS og blikkenslager Vvs og blikkenslager 4.1.1 4.1.7 4742 Ventilationstekniker Ventilationstekniker 4.1.19 4.1.1 4740 VVS- og energispecialist VVS og energispecialist 4.1.14 4.1.1 4.1.7 4744 Rustfast industrimontør Rustfast industrimontør 4.1.20 4.1.21 Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i de relevante faglige og tekniske arbejdsopgaver inden for vvs-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service med vægt på arbejdsopgaverne inden for det valgte speciale. Uddannelsen i praktikvirksomheden tilrettelægges således, at eleven fortrinsvis beskæftiges med og opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i den eller de forudgående skoleperioder.
I praktikuddannelsen skal eleven beskæftiges med de i erhvervet forekommende arbejdsmetoder, discipliner og værktøjer ved arbejdsopgaver af stigende sværhedsgrad og med stigende grad af selvstændighed. Der skal opnås rutine, således at eleven efter endt uddannelse kan påtage sig at udføre korrekt arbejde i henhold til normer, standarder og anerkendt praksis. Virksomheden skal i samarbejde med eleven fastsætte en plan for praktikuddannelsen. Virksomheden foretager sammen med eleven en løbende evaluering af praktikuddannelsen. Resultaterne af evalueringen overføres til den praktikerklæring, der sendes til skolen umiddelbart forud for elevens næste skoleperiode. Målene med praktikuddannelsen er, at eleven gennem praktisk udførelse af de for uddannelsen og specialet relevante praktiske arbejdsopgaver opnår faglig, teknisk erfaring og stigende kompetence, således at eleven: 1) på rutineniveau kan udføre mindre komplicerede arbejdsopgaver og arbejdsdiscipliner, som forekommer i uddannelsen og i specialet, og 2) på avanceret niveau selvstændigt kan udføre de arbejdsopgaver, som forekommer inden for specialet. A) Elever i specialet vvs-er arbejder i praktikuddannelsen overvejende med opgaver inden for almindeligt tagarbejde og tilhørende pladearbejde, installationer i boliger og ejendomme, gasinstallationer, sanitære installationer, fyrede- og ufyrede varmeinstallationer under 135 kw, samt med renoverering, servicering og udskiftning af tilhørende apparater, komponenter og armaturer. B). Elever i specialet vvs- og energispecialist arbejder i praktikuddannelsen med installationer i boliger og ejendomme, gasinstallationer, sanitære installationer, fyrede- og ufyrede varmeinstallationer under 135 kw, samt med renoverering, servicering og udskiftning af tilhørende apparater, komponenter og armaturer. Endvidere med fejlfinding, udskiftning, indregulering af programmerbare styrings- og reguleringsautomatikker på energianlæg samt udførelse af beregninger, målinger og analyser og vejledning af brugere af energitekniske anlæg og installationer C). Elever i specialet vvs og blikkenslager arbejder i praktikuddannelsen udover de i A) nævnte opgaver overvejende med opgaver ved tag- og facadedækning i tyndplade og skiffer, inddækninger i forbindelse med tagfladers og facaders gennembrud og afslutninger, montering af tagrender og nedløb, samt med renovering og reparation af tagflader og tilhørende bygningsdele beklædt med tyndplader og skiffer. D) Elever i specialet Ventilationstekniker arbejder i praktikuddannelsen overvejende med opgaver ved idriftsættelse, indregulering, montage, fejlfinding og service på klima- og ventilationsanlæg samt med dimensionering af klimaanlæg og relevante målinger og analyser af klimaforhold samt vejledning af brugere. E) Elever i specialet rustfast industrimontør arbejder i praktikuddannelsen med opgaver ved fremstilling, montage, og servicering af rustfaste installationer og procesanlæg samt med pladebearbejdnings- og svejsetekniske opgaver ved arbejde med rustfaste materialer. Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. For elever, der skal gennemføre uddannelsens speciale VVS og blikkenslager, afholder skolen, i samråd med det faglige udvalg, en afsluttende prøve i slutningen af 3. skoleperiode og en svendeprøve i slutningen af 4. skoleperiode. Den afsluttende prøve i slutningen af 3. skoleperiode består af et projekt, der varer 0,7 uge og udføres inden for grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag. Der gives en karakter for prøven, som skal bestås med mindst beståkarakter. Denne karakter indgår i den samlede svendeprøve, således at den indregnes i karakteren for projektet i specialet VVS og blikkenslager Svendeprøven består af en skriftlig prøve, et projekt og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve varer to timer og består af opgaver inden for grundfag, områdefag og specialefag fra hele skoleuddannelsen. Projektet varer 1,7 uge og udføres inden for områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag. Projektet tager udgangspunkt i en opgave, hvorefter eleven skal planlægge, beregne, tegne, udføre, værdisætte og dokumentere de udførte processer og produkter. Den mundtlige prøve varer 15 minutter og omfatter elevens redegørelse for planlægning og udførelse af projektet samt for de udførte processers funktion. For elever, der alene skal gennemføre uddannelsens trin 1 VVS er og for elever i uddannelsens øvrige specialer, afholder skolen, i samråd med det faglige udvalg, i slutningen af sidste skoleperiode en svendeprøve. Svendeprøven består af en skriftlig prøve, et projekt og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve varer to timer og består af opgaver inden for grundfag, områdefag og specialefag fra hele skoleuddannelsen. Projektet varer 1,7 uge og udføres inden for områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag. Projektet tager udgangspunkt i en opgave, hvorefter eleven skal planlægge, beregne, tegne, udføre, værdisætte og dokumentere de udførte processer og produkter. Den mundtlige prøve varer 15 minutter og omfatter elevens redegørelse for planlægning og udførelse af projektet samt for de udførte processers funktion. Den samlede svendeprøve består af 3 delprøver der indgår med følgende vægt: 1. Den skriftlige prøve: 20%. 2. Projektet: 70%. 3. Den mundtlige prøve: 10%. Der gives karakter for hver delprøve. Eleven har bestået, når resultatet af hver delprøve er mindst beståkarakter. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i svendeprøven i den afsluttende prøve i 3. skoleperiode, og i samtlige grund- og områdefag i hovedforløbet. Der skal også være opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag, herunder valgfrie specialefag, medmin-
dre andet er fastsat i reglerne for det pågældende fag. Eventuelle fag, som ikke skal bestås, eller hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Hvis eleven ikke har opnået beståkarakter i samtlige grundfag men i øvrigt opfylder betingelserne, udstedes skolebevis, når skolen med tilslutning fra det faglige udvalg ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, opfylder målene for skoleundervisningen eventuelt efter supplerende undervisning. De nærmere rammer for svendeprøvens planlægning, gennemførelse og bedømmelse er beskrevet i den censor- og eksaminatorvejledning, som er udarbejdet af det faglige udvalg. For alle specialer gælder, at såfremt en delprøve ikke bestås skal kun denne tages om. Dette gælder også for den afsluttende prøve på 3. skoleperiode. Afsluttende praktikerklæring udstedes af praktikvirksomheden når: - praktikuddannelsen er gennemført og eleven har opnået målene for praktikuddannelsen som angivet i bekendtgørelse om vvs-uddannelsen. Uddannelsesbevis (svendebrev) udstedes af det faglige udvalg for vvs-uddannelsen når: - skolebevis er udstedt og den afsluttende praktikerklæring er udstedt. 9. juni 2011