Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor Minneapolis model 4 Varmetrådsanemometer (vindmåler) Svema 40 Testen er udført i henhold til: EN / DS 13829 Indholdsfortegnelse: Forside. Side 1 Sammendrag af testresultat. Side 2 Tjekskema for udførsel af blowerdoortest. Side 3 Testresultat. Side 4 5 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Side 6 Generel information. Side 7 10
Sammendrag af testresultater. Bruttoetagearealet 210m² Bygningstype Parcelhus / Let byggeri Forudsætninger for testen. (DMI oplysninger den pågældende dato.) Sønderborg Observationer fra 25. mar 2010, 08:20 8.2 C 4 m/s 1013.7 hpa Data fra måling. Test ved undertryk 0,49 l/ s pr. m 2 Test ved overtryk 0,49 l/ s pr. m 2 Gennemsnit 0,49 l/ s pr. m 2 Bygningen overholder kravet, og der er ingen anmærkninger omkring klimaskærmen. Bygningen overholder kravet, dog med anmærkninger omkring klimaskærmen. Bygningen overholder ikke kravet. X Resultat: Bygningen overholder kravet. Der blev ikke observeret nogen uregelmæssigheder omkring klimaskærmen. Uderskrift / dato:
Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Stk. 4. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. (8.1, stk. 4) Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. kapitel 1.4, stk. 5. For større bygninger kan luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for et bygningsafsnit. Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1.5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa.
Generel Information Hvad er Blower door test? Blower Door er et udtryk som kommer fra, den metode der anvendes til at trykprøve en bygning. Der monteres en ventilator (blower) i en af husets udvendige døre. Blæseren/ventilatoren er styret af en pc som måler trykforskellen mellem ude og inde og dermed kan styre tryk i boligen og hastighed på ventilatoren. The Minneapolis Blower Door er et system hvor styringen via pc-en er sat op således at testen følger den europæiske standard for området DS/EN 13829 På ovenstående illustration er der som på billedet her opsat en Blower Door i en yderdør og blæseren trækker luft ud af bygningen. Når der køres med undertryk, vil der komme luft ind alle de steder som ikke er tætte, og dermed kan de utætte områder lokaliseres med røg, vindmåler eller termografering.
Hvorfor Blower Door Test Fra den 1. april 2006 skal håndværkere og entreprenører forholde sig til nye energikrav i bygningsreglementet. Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde. Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr m 2 ved trykprøvning med 50 pascal. Der er flere grunde til at kravet kommer nu, men det primære er ønsket om at nedsætte energiforbruget i bygninger. Vi er i dag nået op på nogle isoleringstykkelser, hvor mere isolering kun hjælper lidt, hvis klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag) er utæt. En tæt klimaskærm betyder for det første, at energibehovet holdes nede. For det andet er det er muligt at styre ventilationen efter behov og ikke efter, hvordan det tilfældigvis blæser den pågældende dag. Hus med en tæt klimaskærm. Ventilationen kan styres efter behov. Den ventilationsluft, der kommer ind i boligen, kommer igennem egnede ventilationskanaler. Vi kender det alle sammen på vores egen krop, hvis vi er udsat for kraftig vind, så hjælper det ikke at tage flere strikketrøjer på. Det, der er behov for, er en tæt vindjakke, og vores boliger har det på samme måde. Hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side). Dette vil dels ændre luftstrømmen, dels medføre at luften trænger ind ved alle utætheder som vist. Herved kan ventilationen ikke længere kontrolleres. I vinterhalvåret er der risiko for, at varm fugtig luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Dette skaber gode betingelser for skimmelsvamp, og i værste fald nedbrydning pga. råd og svamp
Tæthed kræver ventilation Mange er af den opfattelse at, de gamle huse var sunde at bo i, fordi de var utætte, Derfor mener de også, at det derfor er forkert, at vi nu skal til at bygge tætte huse. Det er muligvis sandt at de gamle huse var sunde, men de medførte også en varmeregning som ingen i dag vil acceptere. Et tæt hus kræver selvfølgelig stadig ventilation. Ventilationsluften skal bare ikke komme igennem utætheder i klimaskærmen, men derimod gennem egnet ventilationskanaler eller ved mekanisk styret ventilationsanlæg. Enhver ved, at træk kan virke generende. Derfor er det vigtigt at kunne regulere ventilationen. Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen. Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt klimaskærm. Nogle få timer med effektiv tætning med tape/klæbning af dampspærren bevirker at utætheder reduceres med 25 50 %, hvilket vil giver en besparelse i varmeregningen på 10-20 %. Hvis der ydermere projekteres med fokus på, hvor og hvordan dampspærren placeres i konstruktionen, så gennembrydninger ved installationer helt undgås, kan besparelsen være endnu større. Kan et hus blive for tæt? Et hus kan godt blive for tæt, men her er det vigtigt at skelne imellem et tæt hus og en tæt klimaskærm (ydervæg og tag/loft) Der er mange meninger om hvor tæt et hus skal være, men set ud fra en energibetragtning kan et hus ikke blive for tæt, jo tættere klimaskærmen er, des større besparelse vil der være i varmeregningen. Det er vigtigt at der er taget stilling til hvordan huset bliver ventileret - naturligt eller mekanisk. Begge dele kræver at der i projekteringen tages stilling til hvordan. Er der projekteret med hvor og hvordan ventilation sikres i bygningen kan klimaskærmen ikke blive for tæt, under forudsætning af at konstruktion er korrekt opbygget. (kun et tæthedsplan) Der er flere måder at opnå en tæthed i klimaskærmen, af de mest almindelige metoder kan her nævnes. 1. Dampspærre 2. Dampbremse 3. Plader som f.eks. krydsfiner 4. Vindspærre
Hvor er problemområderne i det traditionelle småhusbyggeri? 1. El-installationer Det absolutte største problemområde er installationer der gennembryder dampspærren i loft. 2. Halogenspot i loftet Halogenspot bliver ofte opsat uden de såkaldte safebox, hvis der bare bliver boret et hul op i isoleringen, er det selvfølgeligt ikke tæt.(er der anvendt safebox, er halogeninstallationen tæt) 3. Stålskorstene Stålskorstene giver anledning til betydelige luftstrømme pga. afstandskrav til brandbart materiale, som bevirker at det er svært at få effektiv tætning 4. Samling væg/loft Særligt i det tunge byggeri giver samlingen mellem loft og væg store utætheder. 5. Klemte samlinger I dag er det almindeligt at udføre dampspærren med klemte samlinger, erfaring viser at det er meget vanskeligt at lave et byggeri med klemte samlinger i dampspærren, som vil kunne klare en Blower Door test. 6. Installationer der trækkes i hulmur I tungt byggeri ses det ofte at alle EL-installationer trækkes igennem bagmur og videre i hulmur til el-tavlen, denne praksis giver mange huller i væggen. 7. Gennembrydninger i loft til aftræk for gasfyr, ventilation eller emhætte. Installationen udføres ofte uden nogen former for tætning omkring røret. 8. Tilslutninger omkring vinduer i let byggeri Der er ofte ikke lavet en egentlig tætning ved lysning i vinduesåbninger. 9. Samling gulv/fundament/væg Det kan konstateres at den almindelig forekommende fundamentsløsning med fundablokke næsten altid giver anledning til luftstrømme. 10.Gennembrydninger i ydervæg, særligt i let byggeri Friskluftventiler udføres ofte uden nogen form for tætning. 11.Bjælkelag Bjælkelag i etageadskillelser er i dag ofte udført uden nogen former for tætning i bjælkelaget.