VEJLEDNING OM opstart af et aktieselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen OKTOBER 2016
Indholdsfortegnelse DEFINITIONER... 4 1. Indledning... 6 1.1. Selskabsloven og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen... 6 2. Stiftelsens forløb indtil registreringen eller anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen... 7 3. Krav til stifter... 8 4. Selskabsloven og de centrale dokumenter... 9 4.1. Aktieselskabets stiftelsesdokument... 10 4.1.1. Hvilke oplysninger skal altid gives i et stiftelsesdokument?... 10 4.1.2. Hvilke oplysninger skal kun gives i bestemte situationer?... 11 4.2. Aktieselskabets vedtægter... 12 4.2.1. Vedtægtens minimumsindhold... 13 4.2.1.1. Aktionærrettigheder skal oplyses i vedtægterne... 13 4.2.2. Særlige fravigelser, der skal optages i vedtægterne... 14 4.2.2.1. Aktieselskaber med en begrænset levetid... 14 4.3. Aktieselskabets ejerbog... 15 4.4. Ejeraftalen... 15 5. Aktieselskabets navn... 16 5.1. Hvilke begrænsninger gælder for valg af navn?... 17 5.1.1. Kan det ønskede navn tjekkes på forhånd?... 17 5.2. Er navnet endeligt godkendt, når det er registreret i Erhvervsstyrelsens register?... 17 5.3. Binavn... 18 5.4. Hvad skal tilføjes selskabets navn, hvis selskabet endnu ikke er registreret?. 18 6. Aktieselskabets formål... 20 7. Kapitalkrav... 20 7.1. Selskabskapitalen... 20 7.1.1. Andre former for kapital end selskabskapital... 21 7.2. Indbetaling af selskabskapital... 21 7.2.1. Delvis indbetaling af selskabskapital... 21 7.2.2. Indbetaling af selskabskapital ved andre værdier end kontanter (apportindskud)... 21 7.3. Forsvarligt kapitalberedskab... 22 8. Aktien... 24 8.1. Forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder... 24 8.2. Nominel værdi eller stykaktie... 25 8.3. Navneaktie eller ihændehaveraktie... 25 8.4. Ejerbeviser... 26 8.4.1. Omsætningspapir eller ikke-omsætningspapir... 26 8.5. Tegning af aktier... 27 8.5.1. Hvordan tegnes aktier?... 27 8.5.2. Hvem træffer beslutning om accept af tegningen?... 28 8.5.3. Tegning, der ikke kan accepteres... 28 8.5.4. Hvad er overtegning og undertegning?... 28 8.6. Selskabskapitalen eller det fastsatte mindstebeløb er ikke blevet tegnet... 29 8.7. Kapitalklasser... 29 8.7.1. Stemmeløse aktie, stemmevægt og præferenceaktier... 30 Oktober 2016 2
9. Ledelsesorganer og valgmuligheder... 30 10. Bestyrelsen og dens opgaver... 31 11. Tilsynsrådet og dens opgaver... 33 12. Direktionen og dens opgaver... 34 13. Valg af medlemmer til ledelsen... 35 14. Forretningsorden, forhandlingsprotokol og revisionsprotokol... 37 14.1. Forretningsorden... 37 14.2. Forhandlingsprotokol... 37 14.3. Revisionsprotokol... 38 15. Repræsentations- og tegningsret... 38 15.1. Tilfælde, hvor selskabet ikke er bundet af en aftale indgået af de tegningsberettigede... 39 15.2. Prokura... 40 16. Regnskabsår, årsrapport og revision... 40 16.1. Udarbejdelse af årsrapport... 41 16.2. Undtagelse fra revisionspligt... 41 16.3. Krav til revisor ved revisionspligt og frivillig revision... 43 16.3.1. Valg af revisor... 43 16.3.2. Afsættelse af revisor... 44 16.4. Den valgte revisors opgaver... 44 16.5. Andre frivillige opgaver udført af en anden revisor... 44 16.6. Erhvervsstyrelsen udpegning af en revisor og sanktioner... 45 16.7. Erhvervsstyrelsens udpegning af en minoritetsrevisor... 45 17. Ansvar... 46 17.1. Erstatningsansvar... 46 17.2. Strafansvar... 48 18. Anmeldelse vedrørende aktieselskaber... 50 18.1 Anmeldelse og egenregistrering... 50 18.2. De påkrævede oplysninger og dokumenter... 51 Oktober 2016 3
DEFINITIONER Nedenfor følger et udpluk af definitioner på ord, der er særlig anvendte i forbindelse med et aktieselskab. Definitionerne er at finde i selskabslovens 5, men er til brug for denne vejledning tilpasset til aktieselskaber. 1. Aktieselskab: Et kapitalselskab hvor aktionærernes indskud er fordelt på aktier. Aktier kan udbydes til offentligheden. aktionærerne hæfter alene med deres indskud i selskabet. 2. Det centrale ledelsesorgan: a. Bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse. b. Direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd. 3. Det øverste ledelsesorgan: a. Bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse. b. Tilsynsrådet i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd. 4. Ejeraftale: Aftale, der bl.a. regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejere. 5. Ejerbeviser: Bevis på ejerskab til en aktie. 6. Ejerbog: Den fortegnelse, som kapitalselskabet skal føre over alle aktionærer. 7. Hjemsted: Den adresse her i landet, som selskabet kan kontaktes på. 8. Kapitalandel: En aktie. 9. Kapitalejer (aktionær): Enhver ejer af en eller flere aktier. 10. Kapitalklasse: En gruppe aktier, hvortil der er knyttet de samme rettigheder eller pligter. 11. Ledelsen: Oktober 2016 4
Alle de organer, som er nævnt i definition nr. 2 og 3. Et medlem af ledelsen kan være et medlem af et selskabs tilsynsråd, bestyrelse eller direktion. 12. Repræsenteret kapital: Aktier, der er repræsenteret på generalforsamlingen og enten har stemmeret eller er stemmeløse og tillagt repræsentationsret i vedtægterne. 13. Repræsentationsret: Den ret, som kan tillægges stemmeløse aktier til at indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede del af selskabskapitalen. Aktier med stemmeret har altid repræsentationsret. 14. Selskabskapital: Det indskud, som aktionærernes hæftelse er begrænset til. Oktober 2016 5
1. Indledning Folketinget vedtog den 29. maj 2009 en ny selskabslov, lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktieog anpartsselskaber (selskabsloven). Loven er én samlet lov for aktie- og anpartsselskaber, som erstatter aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Vejledningen har til formål at redegøre for forhold, som Erhvervsstyrelsen finder særligt relevante i forbindelse med stiftelsen af et mindre aktieselskab. Erhvervsstyrelsen har herudover udarbejdet en vejledning om aktieselskabets liv, der redegør for de forhold, som et aktieselskab selskabsretligt løbende skal tage stilling til og situationer, der er særligt relevante i et mindre aktieselskabs liv. Herudover henvises der til Erhvervsstyrelsens øvrige vejledninger på erhvervsstyrelsen.dk. 1.1. Selskabsloven og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen En række af ændringerne i den nye selskabslov forudsætter omfattende tilpasninger af Erhvervsstyrelsens it-system, hvorfor dele af selskabslovens bestemmelser endnu ikke er trådt i kraft men erstattes af bestemmelser i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen. De gældende bestemmelser i selskabsloven og i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen er sammenstillet i vejledningen om delvis ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), som du finder på retsinformation.dk. Oktober 2016 6
2. Stiftelsens forløb indtil registreringen eller anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen Når du gerne vil drive din virksomhed som et aktieselskab, er de første skridt at stifte og registrere aktieselskabet på Virk Indberet. Dette kapitel beskriver rammerne for en stiftelse og det forløb, du skal igennem for at kunne registrere selskabet. Et aktieselskab er stiftet ved underskrivelsen af et stiftelsesdokument, og der kan handles på selskabets vegne fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Der skal i den forbindelse tilføjes til navnet, at selskabet er under stiftelse. De, der har indgået en forpligtelse på selskabets vegne, hæfter solidarisk for forpligtelsen dvs. at hver enkelt er forpligtet til at betale hele skylden indtil selskabet er registreret. Når selskabet er registreret overtager selskabet rettigheder og forpligtelser, og det skal ikke længere oplyses, at selskabet er under stiftelse. Mange ting skal falde på plads for at stifte og registrere et aktieselskab. Stiftelsen forløber som en proces, hvor de nødvendige dele indgår til hver sin tid. 1. Udarbejdelse af stiftelsesdokument og vedtægter. 2. Stifterne underskriver stiftelsesdokumentet, der indeholder aktieselskabets vedtægter. 3. Hvis ikke aktierne tegnes i forbindelse med underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, så skal aktierne udbydes til tegning indenfor en tegningsfrist, som skal være mindre end 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. 4. Stifterne bestemmer, om tegningen kan accepteres. 5. Hvis ledelsen og evt. revisor ikke allerede er valgt i selskabets vedtægter, skal stifterne afholde generalforsamling til valg af selskabets ledelse og evt. revisor senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. 6. Kapital / apportindskud skal indbetales senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Se nærmere i afsnit 7. 7. Aktieselskabet skal registreres på Virk Indberet senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Oktober 2016 7
3. Krav til stifter Et aktieselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. En stifter kan være en fysisk person eller en juridisk person. Krav til fysiske personer er, at den pågældende: skal være mindst 18 år må ikke være umyndiggjort eller under en form for værgemål. må ikke være under betalingsstandsning eller konkurs. En fysisk person kan godt være stifter, selvom personen er under tvangsakkord eller frivillig akkord. Krav til juridisk personer er, at personen: skal have rets- og handleevne. Det betyder bl.a., at et selskab under stiftelse IKKE kan optræde som stifter af et andet selskab. hvis der er tale om et selskab, skal det være registreret. ikke må være under betalingsstandsning eller konkurs. ikke er under tvangsopløsning. En juridisk person under tvangsakkord eller frivillig akkord kan stifte et nyt selskab. Et selskab under stiftelse kan ikke stifte et nyt selskab, da rets- og handleevnen for selskaber opnås, når de er registreret. Enkeltmandsvirksomheder kan ikke være stifter af et selskab, da en enkeltmandsvirksomhed ikke har den fornødne selvstændige retsevne. Eksempler på juridiske personer, der kan optræde som stifter, er: Den danske stat Danske kommuner Interessentskaber Oktober 2016 8
Kommanditselskaber ApS er A/S er Selskaber med begrænset ansvar Foreninger Erhvervsdrivende fonde 4. Selskabsloven og de centrale dokumenter Rammerne for stiftelsen af et aktieselskab udgøres af selskabsloven og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen, stiftelsesdokumentet og selskabets vedtægter, der skal udarbejdes i forbindelse med aktieselskabets stiftelse. Et selskab stiftes efter selskabsloven ved, at stifterne underskriver stiftelsesdokumentet. Der er ikke længere et krav om, at der afholdes en konstituerende (stiftende) generalforsamling, hvor stifterne endeligt træffer beslutning om, at selskabet skal stiftes. Generalforsamlingsprotokollatet kan ikke erstatte stiftelsesdokumentet. Stiftelsesdokumentet og vedtægterne må ikke være i modstrid med ufravigelige bestemmelser i loven. Hvis dette er tilfældet, er det loven som gælder, uanset hvad der står i dokumenterne. Regelhierarki. Ufravigelige bestemmelser i selskabsloven er øverst. De bestemmelser i selskabsloven, der er ufravigelige, kan således aldrig erstattes af selskabets egne dokumenter. Stiftelsesdokument og vedtægter må ikke være i modstrid med selskabslovens ufravigelige regler. Afsnit 4.2.2. indeholder nogle af de muligheder, der er for fravigelse af selskabsloven. Ejeraftaler er nederst, hvis der er udarbejdet en ejeraftale. En ejeraftale må hverken være i modstrid med hverken selskabslovens ufravigelige regler, stiftelsesdokumentet eller vedtægterne. Om ejeraftaler se under afsnit 4.4. Oktober 2016 9
4.1. Aktieselskabets stiftelsesdokument Stiftelsesdokumentet er centrum for stiftelsen af aktieselskabet. Stiftelsesdokumentet er selskabets fødselsattest og er den aftale, som stifterne skriver under på for at stifte selskabet. Et stiftelsesdokument skal indeholde aktieselskabets vedtægter. Stiftelsesdokumentet oprettes og underskrives af stifterne. Generalforsamlingsprotokollatet kan ikke anvendes som stiftelsesdokument. Stiftelsesdokumentet skal registreres på Virk Indberet og er derefter offentligt tilgængeligt i CVR på Virk. Se nærmere om anmeldelse af et nyt aktieselskab i afsnit 18. 4.1.1. Hvilke oplysninger skal altid gives i et stiftelsesdokument? De oplysninger, der altid skal være i stiftelsesdokumentet, er: Navn, adresse evt. cvr-nummer for aktieselskabets stiftere. Hvad aktierne koster. Fristen for at tegne aktierne, medmindre tegningen sker på stiftelsestidspunktet. Hvornår aktierne skal være betalt. Hvornår aktieselskabets regnskabsår skal begynde i tilfælde af indskud af en bestående virksomhed. Det skal desuden oplyses, om aktieselskabet skal betale omkostningerne ved stiftelsen eller ej. Hvis selskabet betaler omkostningerne ved stiftelsen, skal der oplyses et skøn over omkostningerne. Oktober 2016 10
4.1.2. Hvilke oplysninger skal kun gives i bestemte situationer? Stifterne kan beslutte forskellige forhold omkring aktieselskabets stiftelse. Visse forhold er væsentlige for deltagerne at kende. Hvis stifterne har truffet beslutning om en eller flere af de følgende forhold, skal det oplyses i stiftelsesdokumentet: At en stifter eller en anden person skal have en særlig fordel. Eksempel: En bestemt aktionær skal have ret til at bebo en lejlighed, som aktieselskabet ejer. At der er indgået en aftale med en stifter eller en anden person, som kan påføre aktieselskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse. Eksempel: Der er indgået en aftale om, at aktieselskabet skal forpagte eller leje en virksomhed, som en stifter ejer. At aktier i selskabet kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud). Se nærmere om apportindskud i afsnit 7.2.1. Eksempel: En af ejerne, skal ikke betale penge for aktierne, men overdrager i stedet produktionsudstyr til aktieselskabet. At aktieselskabets årsrapport ikke skal revideres. Se nærmere om fravalg af revision i afsnit 16.2. Forudsætningerne herfor er, at aktieselskabet det første regnskabsår forventes at have mindre end 12 heltidsansatte, en nettoomsætning på mindre end 8 mio. kr. og en balance på 4 mio. kr. 1 1 Grænseværdierne gælder for regnskabsår, der starter 1. januar 2011 og senere. Oktober 2016 11
4.2. Aktieselskabets vedtægter Et aktieselskabs vedtægter beskrives tit som selskabets grundlov, fordi vedtægterne er grundlaget for aktieselskabet og dets virksomhed. Vedtægter kan være meget kortfattede og alene indeholde de oplysninger, selskabsloven kræver, eller være mere fyldige og regulere de områder, hvor selskabsloven sætter rammer, men giver mulighed for individuel tilpasning, f.eks. fastsættelse af skærpede beslutningskrav, og indeholde en regulering af områder, der slet ikke reguleres i selskabsloven, f.eks. hvordan en konfliktsituation mellem aktionærerne skal håndteres. Du kan finde eksempler på vedtægter i på Virk Indberet. Om vedtægterne er lange eller korte afhænger ofte af selskabets størrelse, og hvor mange ejere der er. Selv i meget små aktieselskaber er det dog altid en god idé at beslutte, hvordan man vil håndtere eventuelle konflikter mellem ejerne. Det kan gøres enten i selskabets vedtægter eller i en ejeraftale. Se nærmere om ejeraftaler under afsnit 4.4. Vedtægterne er bindende for alle ejerne. Vedtægterne gælder også for personer, der senere overtager aktier i selskabet. Vedtægterne skal sendes ind til Erhvervsstyrelsen. Derefter er vedtægterne offentlige tilgængelige og kan købes i CVR på Virk. Du kan læse mere om selve anmeldelsen af et nyt selskab i afsnit 18. Oktober 2016 12
4.2.1. Vedtægtens minimumsindhold Disse oplysninger skal som minimum fremgå af vedtægterne: Selskabets navn og eventuelle binavne. Se nærmere om navne i afsnit 5. Selskabets formål. Se nærmere herom i afsnit 6. Aktiekapitalens størrelse. Et aktieselskab skal have en selskabskapital (aktiekapital) svarende til mindst 500.000 kr. Se nærmere herom i afsnit 7. Selskabskapitalens (aktiekapitalens) fordeling, oplyst som enten antallet af aktier eller aktiernes nominelle værdi. Se nærmere herom i afsnit 8.2. De til en aktie knyttede rettigheder. Se nærmere i afsnit 4.2.1.1. og i afsnit 8.1. Hvordan selskabet skal ledes. Se nærmere i afsnit 9. Indkaldelse til generalforsamling. Vedtægterne skal som minimum oplyse, hvordan der indkaldes til generalforsamlingen. Se nærmere om indkaldelsen og generalforsamlingen i vejledningen om selskabets liv, del I. Aktieselskabets regnskabsår. Vedtægterne skal indeholde oplysning om selskabets første regnskabsår samt det derefter faste regnskabsår. Det første regnskabsår løber ved indskud af kontanter fra datoen for stiftelsesdokumentet underskrivelse og kan i det første år omfatte en periode på op til 18 måneder. Se nærmere om regnskabsår i afsnit 16. 4.2.1.1. Aktionærrettigheder skal oplyses i vedtægterne I vedtægterne skal man kunne læse, hvilke rettigheder man har som aktionær i selskabet. Kravet gælder alle de rettigheder, der følger med, når man erhverver en aktie i selskabet. De typiske rettigheder er: Stemmeret på generalforsamlingen. Ret til at være repræsenteret på generalforsamlingen (repræsentantionsret). Ret til at udnævne ledelsesmedlemmer. Om aktierne udstedes på navn eller til ihændehaveren. Om aktien skal være et ikke-omsætningspapir. Oktober 2016 13
4.2.2. Særlige fravigelser, der skal optages i vedtægterne Selskabsloven kan i visse tilfælde fraviges ved særlige vedtægtsbestemmelser. Udover de oplysninger, der altid skal fremgå af vedtægterne, skal vedtægterne indeholde oplysninger om disse fravigelser. Der er mange muligheder for individuelle tilpasninger. En individuel tilpasning af vedtægterne kan være kompliceret og det er derfor ofte nødvendigt med professionel rådgivning. Her er en liste med et lille udpluk af mulighederne: Særlige rettigheder for nogle aktier (aktieklasser) Beregne ret til overskud på andet grundlag end aktieandel Forkøbsret for aktionærer eller andre ved salg af aktier Afholde generalforsamling på andre sprog end dansk Anvende elektronisk kommunikation (f.eks. e-mail) mellem aktieselskabet og aktionærerne, f.eks. ved indkaldelse til generalforsamling Tillade elektronisk deltagelse i generalforsamlingen Aktionærernes ret til at se ejerbogen 4.2.2.1. Aktieselskaber med en begrænset levetid For nogle aktieselskaber gælder det, at man allerede ved stiftelsen af selskabet ved, at selskabet kun skal eksistere midlertidigt. Det er for eksempel tilfældet, hvis selskabet er oprettet med det formål at gennemføre en bestemt opgave et byggeri, anlæg eller lignende projekt. Er der tale om en forud bestemt periode, hvorefter selskabet skal opløses, skal dette oplyses i selskabets vedtægter. Vedtægterne for et selskab med begrænset levetid skal oplyse enten den seneste dato for selskabets ophør eller den længste periode efter stiftelsen, hvor selskabet kan bestå. Oktober 2016 14
Selvom vedtægterne oplyser det planlagte opløsningstidspunkt, opløses selskabet ikke automatisk, når tiden kommer. Aktionærerne skal, når selskabet er klar til at blive afviklet, opløse selskabet. Dette kan enten ske ved likvidation eller ved en betalingserklæring. 4.3. Aktieselskabets ejerbog Det centrale ledelsesorgan, som er bestyrelsen i selskaber med en bestyrelse og direktionen i selskaber med et tilsynsråd, skal hurtigst muligt efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over selskabets samtlige aktionærer, den såkaldte ejerbog. Vedtægterne kan bestemme, at ejerbogen føres af en person, som er valgt af selskabet, på selskabets vegne. Aktierne skal indføres i nummerfølge i ejerbogen, medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral. Hvis der ikke udstedes fysiske aktier, navneaktier, eller hvis aktier ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, skal ejerbogen indeholde oplysninger om alle aktionærer og panthavere, dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af aktien, aktiernes størrelse, de stemmerettigheder, der er knyttet hertil, og oplysninger om aktionærers og panthaveres navne og bopæl eller for virksomheders vedkommende navne, cvr-nr. og hjemsted. Er aktionæren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal der vedlægges anden dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af aktionæren. For at sikre aktualitet omkring indholdet af ejerbogen, skal enhver ny aktionær oplyse selskabet om ejerskifte eller pantsætning. Indførelsen af nye ejere og panthavere skal dateres. 4.4. Ejeraftalen Alle eller en del af aktionærerne i et selskab kan vælge at indgå en aftale om forholdet mellem dem og om deres ejerskab til selskabet en såkaldt ejeraftale. Gennem en ejeraftale kan aktionærerne binde hinanden til at udøve deres rettigheder på en i forvejen fastsat måde. Oktober 2016 15
Ejeraftalen binder de aktionærer, der deltager i den men den binder, til forskel fra vedtægterne, ikke aktieselskabet og heller ikke de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Er der en eller flere af aktionærerne, der mener, at ejeraftalen ikke er overholdt, skal dette spørgsmål afgøres af domstolene. Der kan eventuelt blive tale om, at nogle aktionærer skal betale erstatning til andre aktionærer. Aktieselskabet skal, uanset hvad der står i ejeraftalen, efterleve selskabsloven og selskabets vedtægter. En ejeraftale er ikke offentlig tilgængelig og kan eksempelvis indeholde følgende elementer: Klare jobbeskrivelser med retningslinier for evaluering og lønfastsættelse i selskaber, hvor ejerne deltager i ledelsen. Dette kan forebygge konflikter i forbindelse med udskiftning, evt. til en ny generation, i ledelsen. Klar opdeling mellem løn og udbytte, og retningslinier for lønfastsættelse i bred forstand. Dette kan forebygge udsultning. I tilfælde af nye ledelsesmedlemmer bør det planlægges nøje, hvilken rolle tidligere ejere og ledere skal spille i selskabet. Dette er især vigtigt i forbindelse med generationsskifte i familieejet virksomhed. Fastlæggelse af, hvem der skal informeres og om hvad. I hvilket forum, f.eks. ved en voldgiftssag, som en eventuel konflikt mellem ejerne skal løses og om, hvordan og hvornår en beslutning om konflikthåndtering skal træffes. Regler om salg til andre end øvrige kapitalejere samt en prisfastsættelsesmodel i tilfælde af internt salg. Dette kan forebygge en tvist om prisen for kapitalandele, hvis en ønsker at træde ud. 5. Aktieselskabets navn Det er kun aktieselskaber, der må kalde sig aktieselskab og bruge forkortelsen A/S. Når du skal registrere et aktieselskab, skal du være opmærksom på, om navnet kan registreres, Oktober 2016 16
om det er lovligt, og om navnet kan krænke andres rettigheder. Retten til et navn er reguleret af selskabsloven, markedsføringsloven, varemærkeloven, den finansielle lovgivning og anden særlovgivning. 5.1. Hvilke begrænsninger gælder for valg af navn? Et aktieselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra andre selskabsnavne, der er registreret i Erhvervsstyrelsen. Selskabsnavnet må ikke være identisk eller forveksleligt med et navn, der f.eks. er registreret som et varemærke. Et selskabsnavn må heller ikke bruge et navn, som selskabet ikke har berettigelse til - for eksempel en andens slægtsnavn, varemærke, forretningskendetegn eller lignende. Stifter og anmelder af et selskabsnavn har ansvaret for, at selskabsnavnet ikke krænker andres eksisterende rettigheder. Et aktieselskabs navn må ikke vildlede. Det er ikke lovligt, at selskabsnavnet f.eks. giver udtryk for at handle inden for et specielt område, hvis selskabet ikke gør det alligevel. Selskabet skal derfor ændre sit navn, hvis navnet betegner en bestemt virksomhed, og denne virksomhed ændres. Det anses endvidere for vildledende, at benytte sig af forkortelser i navnet, der indikerer personlig hæftelse i selskabet, såsom v/hans Hansen eller indehaver Hans Hansen. 5.1.1. Kan det ønskede navn tjekkes på forhånd? Stifter og/eller anmelder bør undersøge, om det valgte selskabsnavn kan registreres i Erhvervsstyrelsen. Det kan gøres ved at foretage en søgning af det ønskede selskabsnavn i CVR på Virk. Hvis der ikke allerede findes et identisk selskabsnavn i styrelsens selskabsregister, kan det valgte selskabsnavn registreres efter de selskabsretlige regler. 5.2. Er navnet endeligt godkendt, når det er registreret i Erhvervsstyrelsens register? Oktober 2016 17
Erhvervsstyrelsen undersøger ikke om et selskabs navn er i strid med en eller flere eksisterende rettigheder. Det kan derfor efterfølgende vise sig, at et registreret selskabsnavn er i strid med en anden rettighed, som kan betyde, at selskabet er nødt til at ændre sit navn. Hvorvidt et navn krænker en rettighed kan ikke afgøres af Erhvervsstyrelsen, men må ved uenighed indbringes for en domstol. Brug af branchebetegnelser: Må selskabet hedde Tømrerfirmaet Hansen A/S, hvis selskabet beskæftiger sig med murerarbejde? Nej. Dette selskabsnavn vil være vildledende, og selskabet kan derfor ikke anvende dette navn. Dette selskab må i stedet kaldes eksempelvis Murerfirmaet Hansen A/S, hvis branchebetegnelsen skal anvendes i navnet, forudsat at der ikke er et andet selskab registreret i Erhvervsstyrelsen med dette navn. 5.3. Binavn Aktieselskaber kan benytte sig af binavne som supplement til selskabets hovednavn. Et binavn skal registreres i Erhvervsstyrelsen for at kunne benyttes. Det er muligt for et aktieselskab at have et eller flere binavne. Et selskab kan derfor have et hovednavn, ligesom selskabet kan have et eller flere binavne, som selskabet også kan betegne sig under. Tidligere har det været et krav, at selskabets hovednavn skulle anføres i en parentes efter binavnet. Dette krav er nu ophævet. Du skal være opmærksom på at ved registrering af mere end 5 binavne, skal selskabet betale 1000 kr. for hvert binavn. Det gælder dog ikke, når registrering af binavnene sker i forbindelse med en fusion eller spaltning. 5.4. Hvad skal tilføjes selskabets navn, hvis selskabet endnu ikke er registreret? Hvis selskabet endnu ikke er registreret, skal udtrykket under stiftelse tilføjes efter navnet, når der kommunikeres på vegne af selskabet. Oktober 2016 18
Oktober 2016 19
6. Aktieselskabets formål Vedtægterne skal oplyse selskabets formål dvs. hvilken form for virksomhed, aktieselskabet skal drive. Det kan eksempelvis være at drive cykelsmed, opførelse og reparation af byggeri, IT udvikling etc. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at visse former for virksomhed ikke kan drives af et aktieselskab. Dette gælder for visse lovregulerede erhverv som translatør og tolk m.fl. 7. Kapitalkrav For at kunne registrere et nystiftet aktieselskab i Erhvervsstyrelsen er det et krav, at der som minimum er en selskabskapital bestående af kontanter eller andre værdier for mindst 500.000 kr. eller et tilsvarende beløb i euro i selskabet ved registreringen af selskabet. Dette er begrundet i, at et registreret aktieselskab er et selvstændigt retssubjekt med selvstændig retsevne og handleevne, hvor aktionærernes hæftelse for virksomhedens gæld er begrænset til de værdier i selskabet, aktionæren ejer en del af i kraft af sine aktier i selskabet. Selskabets ledelse skal herudover sørge for, at selskabet i dens drift har en kapital af en størrelse, der er forsvarlig i forhold til selskabets drift, hvilket du kan læse mere om under afsnit 7.3. 7.1. Selskabskapitalen Selskabskapitalen indskydes af aktionærerne, der til gengæld får aktier i selskabet svarende til den del af selskabskapitalen, de har indbetalt. Selskabskapitalen skal fremgå af vedtægterne og skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Derfor kaldes den også den registrerede selskabskapital. Den kan opgøres i enten danske kroner eller euro. Når kapitalen er indbetalt, tilhører den ikke længere aktionærerne, men derimod selskabet. Oktober 2016 20
Den indbetalte kapital kan have en vekslende størrelse, men den i vedtægterne oplyste selskabskapital skal være et fastsat beløb, f.eks. 500.000 kr. Det er således ikke tilladt at skrive i vedtægterne, at selskabskapitalen er minimum 500.000 kr. eller 500.000 600.000 kr.. 7.1.1. Andre former for kapital end selskabskapital Det kan nævnes, at former som garantikapital og ansvarlig indskudskapital ikke er en del af selskabskapitalen. Det ofte anvendte udtryk egenkapital dækker over selskabskapitalen + selskabets henlæggelser. 7.2. Indbetaling af selskabskapital Selskabskapitalen med tillæg af eventuel overkurs, skal være indbetalt til selskabets konto, når selskabet registreres på Virk Indberet. Selskabskapitalen kan opnås ved indbetaling af kontanter eller ved apportindskud, som er indskud af andre værdier end kontanter. 7.2.1. Delvis indbetaling af selskabskapital Der skal til enhver tid være indbetalt mindst 25 % af selskabskapitalen, dog mindst 80.000 kr. Hvis der fastsættes en eventuel overkurs, skal hele overkursen være fuldt ud indbetalt til selskabet på registreringstidspunktet på Virk Indberet. Det er alene muligt, at foretage delvis indbetaling af selskabskapitalen, hvis denne indbetales kontant indbetaling. 7.2.2. Indbetaling af selskabskapital ved andre værdier end kontanter (apportindskud) Indbetaling kan ske mod indskud af andre værdier (apportindskud) end kontanter, hvis dette er oplyst i stiftelsesdokumentet. Apportindskud skal have en økonomisk værdi og kan ikke bestå af en pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Økonomiske krav på stiftere kan ikke indskydes, uanset om kravene er sikret ved pant. Oktober 2016 21
Hvis selskabet skal overtage andre værdier end kontanter, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde 1) en beskrivelse af hvert indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, 3) angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og 4) erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af en eventuel overkurs. Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed eller en bestemmende 2 kapitalpost i et andet kapitalselskab 3, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for kapitalselskabet. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Åbningsbalancen skal være uden forbehold. Hvis kapitalselskabet er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal åbningsbalancen tillige være forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold. Beretningen skal være udarbejdet af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd og må ikke være foretaget mere end 4 uger før stiftelsesdokumentets underskrivelse. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny. Som vurderingsmænd kan stifterne udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. 7.3. Forsvarligt kapitalberedskab Kravet om, at et aktieselskab skal have en selskabskapital på mindst 500.000 kr. eller det tilsvarende beløb i euro, er kun et minimumskrav ved registreringen af selskabet. Selskabets 2 Hvornår der er tale om bestemmende indflydelse er defineret i selskabslovens 7. 3 Eksempelvis et A/S eller et ApS. Oktober 2016 22
ledelse skal hele tiden sørge for, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab. Derfor kan der være behov for meget mere kapital, end selskabskapitalen. Forsvarligt kapitalberedskab Det er ledelsens opgave at sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Ledelsen skal løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige, situation og i den forbindelse tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig. Ledelsen kan efter omstændighederne blive erstatningsansvarlig over for aktieselskabet, aktionærerne, selskabets kreditorer eller andre. Ikke alene selskabskapitalen skal inddrages i vurderingen af selskabets kapitalberedskab. Kapitalberedskabet er alle de likvide ressourcer, et aktieselskab råder over dvs. den tilstedeværende selskabskapital, henlæggelser og eventuel fremmed finansiering. Et forsvarligt kapitalberedskab betyder blandt andet, at selskabet har tilstrækkelig kapital i forhold til selskabets drift og til, at selskabet skal kunne betale både de nuværende og de kommende regninger. Hvad der er et forsvarligt kapitalberedskab vil således variere fra selskab til selskab. Størrelsen på det kapitalberedskab, der er nødvendigt, afhænger af de konkrete forhold i det enkelte selskab. Et aktieselskab med stabile indtægter og begrænset investeringsbehov har typisk brug for et mindre kapitalberedskab end et nystartet kapitalselskab, der oplever større usikkerhed om indtjeningspotentialet og et større behov for nyinvesteringer. Ledelsen skal hele tiden vurdere, om selskabet har tilstrækkelig kapital. Ledelsen i selskabet kan være struktureret på forskellige måder, hvilket er beskrevet i afsnit 9. Forpligtelsen til at sikre, at selskabet har tilstrækkeligt med kapital påhviler den samlede ledelse. Det er således bestyrelsen og direktionen, og tilsynsrådet, hvis der er et tilsynsråd i selskabet i stedet for en bestyrelse, der har pligt til at sikre det forsvarlige kapitalberedskab. Ledelsens ansvar for at sikre et forsvarligt kapitalberedskab betyder, at ledelsen har en ret og en pligt til at forsøge at skaffe kapital til selskab, der i økonomisk krise, hvis ledelsen vurderer, Oktober 2016 23
at selskabets fortsatte drift vil være økonomisk forsvarlig og ikke vil resultere i økonomiske tab for selskabet. Hvis en fremtidig forsvarlig drift vurderes at være uden håb, det såkaldte håbløshedskriterium, har selskabets ledelse en pligt til at standse driften af virksomheden for at forhindre, at de ansatte og selskabets handelspartnere og andre påføres økonomiske tab. Selskabets ledelse kan blive erstatningsansvarlig, hvis den ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab. 8. Aktien For at kunne stifte og registrere et aktieselskab kræver selskabsloven at selskabet har en selskabskapital svarende til mindst 500.000 danske kr. I aktieselskaber udstedes der aktier på baggrund af den indbetalte selskabskapital. Inden der udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter, skal der som minimum tages stilling til en række forhold i relation til selskabets aktier. Ejerskabet til en aktie medfører rettigheder for aktionæren i selskabet og består af forvaltningsmæssige rettigheder og økonomiske rettigheder. 8.1. Forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder De forvaltningsmæssige rettigheder består bl.a. i en ret til at møde op på generalforsamlingen, tage ordet på generalforsamlingen samt at stemme på generalforsamlingen. De økonomiske rettigheder består bl.a. af retten til at modtage udbytte. Selskaber, der stiftes med flere aktionærer, skal være opmærksomme på, at en aktionær, der alene ejer mere end 9/10 af aktierne i selskabet og samtidig har en tilsvarende del af stemmerne, kan bestemme, at samtlige af de øvrige aktionærer i kapitalselskabet skal sælge (indløse) deres aktier til den pågældende aktionær. Oktober 2016 24
I lighed hermed har en minoritetsaktionær ret til at kræve, at en majoritetsaktionær, der alene ejer mere end 9/10 af aktierne i selskabet og samtidig har en tilsvarende del af stemmerne, køber dennes aktier. Stemmeløse aktier, stemmevægt og præferenceaktier er beskrevet nedenfor under afsnit 8.7.1. Aktionærens rettigheder i et stiftet og registreret selskab er herudover for overskuelighedens skyld yderligere beskrevet i vejledningen om aktieselskabets liv, da denne vejledning alene vedrører opstart af et aktieselskab. 8.2. Nominel værdi eller stykaktie En aktie kan udstedes med en nominel (også kaldet pålydende) værdi eller som stykaktie. Hvis der udstedes aktier med en nominel værdi, udelukker dette ikke samtidig udstedelse af stykaktier og omvendt. Hvor aktierne udstedes med en nominel (også kaldet pålydende) værdi, bestemmes andelen i selskabskapitalen efter forholdet mellem den pålydende værdi og selskabskapitalen. Hvis aktierne derimod udstedes som stykaktier, bestemmes aktiernes andel i selskabskapitalen af antallet af aktier. 8.3. Navneaktie eller ihændehaveraktie Aktier kan udstedes som navneaktier, hvor aktien er forsynet med aktionærens navn, eller til ihændehaver, hvor ordet ihændehaveraktie er påført aktien. Selskabet skal i vedtægterne oplyse, om en aktie er en navneaktie eller en ihændehaveraktie. Ved navneaktier kan ejeren af aktien kun gøre brug af de forvaltningsmæssige rettigheder, hvis ejeren er noteret i ejerbogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye andele ved kapitalforhøjelser kan altid udnyttes. Ved udstedelse af elektroniske navneaktier og ihændehaveraktier gennem en værdipapircentral, skal ejeren imidlertid registreres i værdipapircentralen for at kunne udøve begge rettigheder. Oktober 2016 25
Aktier er frit omsættelige og ikke indløselige, medmindre andet følger af lovgivningen. Ved navneaktier kan selskabets vedtægter fastsætte begrænsninger i omsætteligheden eller bestemmelser vedrørende indløsning. 8.4. Ejerbeviser Eksistensen af en aktie kan gøres fysisk ved at udstede den i papirform som et ejerbevis (aktiebrev). I aktieselskaber kan der udstedes ejerbeviser både i form af navneaktier og ihændehaveraktier Udstedelse af ejerbeviser i aktieselskaber kræver som udgangspunkt at det er bestemt i vedtægterne. Hvis aktierne er omsætningspapirer eller skal være ihændehaveraktier er en vedtægtsbestemmelse ikke nødvendig for at udstede ejerbeviser, da der skal udstedes ejerbeviser for samtlige aktier i disse tilfælde, medmindre aktier udstedes gennem en værdipapircentral. Ejerbeviser skal angive selskabets navn, hjemsted og registreringsnummer (typisk et CVRnummer), aktiens løbenummer og dennes størrelse eller pålydende værdi. Ejerbeviset skal endvidere angive ejerbevisets udstedelsesdag eller -måned. Ejerbeviser skal underskrives af det centrale ledelsesorgan. Underskriften kan dog gengives mekanisk, f.eks. ved brug af scannede underskrifter. Ejerbeviser er omsætningspapirer, medmindre der i henhold til en bestemmelse i kapitalselskabets vedtægter tages utvetydigt og klart forbehold herom i ejerbeviset, f.eks. ved en angivelse af, at beviset ikke er et omsætningspapir. 8.4.1. Omsætningspapir eller ikke-omsætningspapir Om en aktie skal være et omsætningspapir eller ej er afgørende for, om en evt. køber kan få bedre ret til aktien end sælgeren har. Forudsætningen herfor er naturligvis, at der udstedes ejerbeviser. Et ejerbeviser, som beskrives under næste punkt, er et omsætningspapir, medmindre der i henhold til en bestemmelse i kapitalselskabets vedtægter tages utvetydigt og Oktober 2016 26
klart forbehold herom i ejerbeviset, f.eks. ved en angivelse af, at beviset ikke er et omsætningspapir. Hvis en ihændehaveraktie er omsætningspapir bliver køberen ejer af aktien, selvom sælgeren ikke selv er ejer af aktien, medmindre køberen vidste eller burde vide, at sælgeren af aktien ikke var ejer af aktien. Hvis en aktie er et omsætningspapir og en navneaktie bliver køberen ejer af aktien, hvis køberen er uvidende om, at sælgeren ikke er ejer og sælgeren er noteret i ejerbogen. Hvis en aktie er et ikke-omsætningspapir kan køberen aldrig blive ejer af en aktie, som sælgeren ikke er ejer af, uanset om der er tale om ihændehaveraktier eller navneaktier. Hvis sælgeren ikke havde ret til aktien, får køberen heller ikke ret til aktien. 8.5. Tegning af aktier Udstedelsen af aktier sker på baggrund af at de, der ønsker at blive aktionærer i det nye selskab, tegner sig for det ønskede antal aktier. Ved tegningen forpligter sig den, der tegner sig for et antal aktier, til at købe aktier på baggrund af tegningskursen i stiftelsesdokumentet og vedtægtens oplysning om selskabskapitalens størrelse og antallet af aktier eller aktiernes pålydende (nominelle) værdi. I aktieselskaber kan opfordringen til at tegne aktier rettes mod offentligheden, hvilket ikke er tilfældet ved anpartsselskaber. 8.5.1. Hvordan tegnes aktier? Tegningen af aktierne skal ske på stiftelsesdokumentet eller bilag hertil. Der har tidligere været et krav om oprettelse af en tegningsliste, hvilket imidlertid er ophævet. Der er ingen nærmere krav til, hvordan det dokument, der skal tegnes på, skal se ud. Af praktiske grunde skal det dog være en form for liste over de personer, der tegner aktierne. Oktober 2016 27
Tegningen af aktier i et nyt selskab skal ske i løbet af de første 2 uger efter stifternes underskrivelse af stiftelsesdokumentet. Dette er begrundet i, at selskabskapitalen skal være tegnet og indbetalt til selskabet på tidspunktet for selskabets registrering eller anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, som skal ske senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Selskabet kan ikke registreres, hvis registreringen ikke er sket eller anmeldelsen ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af de 2 uger. 8.5.2. Hvem træffer beslutning om accept af tegningen? Stifteren eller stifterne bestemmer, om tegningen kan accepteres. Hvis tegningen ikke er accepteret, skal stifterne hurtigst muligt underrette de pågældende personer. Det er stifterne, der bestemmer om de vil acceptere tegningen. Hvis tegningen er accepteret af stifterne, er der en bindende aftale, og tegneren betragtes herefter som aktionær. Når tegningen er accepteret, overfører tegneren kontanter eller værdigenstande til selskabet og opnår en ret til en andel af selskabskapitalen som modydelse. At en person har ret til en andel af selskabskapitalen viser sig ved, at selskabet udsteder aktier. 8.5.3. Tegning, der ikke kan accepteres Stifterne skal hurtigst muligt underrette de personer, der har tegnet sig for aktier i selskabet, hvis tegningen ikke er accepteret, stifterne finder tegningen ugyldig, eller der er foretaget nedsættelse af det tegnede beløb som følge af overtegning. I den forbindelse skal det nævnes, at aktier ikke kan tegnes under forbehold eller til underkurs, hvilket stifterne derfor ikke kan acceptere. 8.5.4. Hvad er overtegning og undertegning? Indimellem tegnes der aktier for et større beløb (overtegning) eller et mindre beløb (undertegning), end selskabskapitalen er angivet til i vedtægterne Oktober 2016 28
I tilfælde af overtegning er der to muligheder: Stifterne kan beslutte, hvor mange aktier der tilkommer hver enkelt tegner. Samtlige stiftere og tegnere kan give samtykke til, at selskabet kan stiftes med en højere aktiekapital, end angivet i vedtægterne. I tilfælde af undertegning er der kun en mulighed: Samtlige stiftere og tegnere kan give samtykke til, at selskabet kan stiftes med en lavere aktiekapital, end angivet i vedtægterne dog ikke lavere en selskabslovens minimumskrav på 500.000 kr. Er der ikke enighed om denne løsning, bortfalder aktieselskabets stiftelse og dermed også tegnernes forpligtelse til at indbetale kapitalen på de tegnede aktier. Stiftere skal være opmærksomme på, at der ikke kan tildeles dem selv aktier for et mindre beløb end de ifølge stiftelsesdokumentet vil tegne. Formålet hermed er at undgå, at stiftere vildleder potentielle tegnere ved selv at tegne sig for et stort beløb og dermed give udtryk for stor tillid til kapitalselskabets økonomiske bæredygtighed for så, når investeringen er på plads, selv at trække sig. 8.6. Selskabskapitalen eller det fastsatte mindstebeløb er ikke blevet tegnet Er selskabskapitalen eller det eventuelt fastsatte mindstebeløb ikke blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er selskabets stiftelse og dermed tegnernes forpligtelser bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales. Omkostningerne ved stiftelsen kan dog fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen. 8.7. Kapitalklasser Vedtægterne kan opdele selskabets kapital i kapitalklasser, der betyder, at aktiernes rettigheder i selskabet afhænger af, hvilken klasse de tilhører. Hvis der indføres kapitalklasser, skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den enkelte kapitalklasse og størrelsen af den enkelte klasse. En aktie giver dog altid de samme rettigheder som aktier i samme kapitalklasse i medfør af den selskabsretlige ligeretsgrundsætning. 4 4 Ligeretsgrundsætningen betyder, at selskabet skal behandle aktionærer i samme situation lige. Fravigelse af denne grundsætning kræver, at der er en saglig grund herfor, eller at fravigelsen tiltrædes af de aktionærer, hvis retsstilling forringes. Ligeretssgrundsætningen finder du i selskabslovens 45 og er nærmere omtalt i vejledningen om aktieselskabets liv. Oktober 2016 29
8.7.1. Stemmeløse aktie, stemmevægt og præferenceaktier Der kan ikke udstedes aktier, der ikke giver ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, jf. SL 78, stk. 1. Det er imidlertid muligt at udstede aktier, der er stemmeløse. Dette kan gøres ved at indføre kapitalklasser i selskabet ved en vedtægtsbestemmelse. Som minimum skal én aktie have stemmeret. Stemmeløse aktier har samme rettigheder i selskabet, med undtagelse af retten til at stemme på generalforsamlingen og til at indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital, den såkaldte repræsentationsret. Ved en vedtægtsbestemmelse kan stemmeløse aktier imidlertid også have repræsentationsret. Ligeledes kan vedtægterne tillægge aktier tilhørende en bestemt klasse højere eller lavere stemmeværdi (stemmevægt) på generalforsamlingen. I selskabsloven er der ingen grænse for, hvor stor forskel der må være mellem kapitalandeles stemmeværdi. 5 Udbytte og andre udbetalinger fra selskabet til aktionæren sker som udgangspunkt efter dennes forholdsmæssige andel i selskabskapitalen. Dog kan der, i lighed med de forvaltningsmæssige rettigheder, udstedes aktier med forskellige økonomiske rettigheder ved indførelse af kapitalklasser, således at aktier tilhørende en bestemt aktieklasse har fortrinsret til udbytte. Disse aktier kaldes præferenceaktier. 9. Ledelsesorganer og valgmuligheder I et aktieselskab kan der vælges mellem flere forskellige former for ledelse af selskabet. Hvis ledelsen ikke vælges i forbindelse med selskabets stiftelse, skal stifterne afholde generalforsamling til valg af selskabets ledelse senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Et aktieselskab kan vælge mellem følgende ledelsesstrukturer: 5 Aktieselskabslovens 67, stk. 1, 2. pkt. indeholdt et forbud mod, at stemmeværdien af visse aktier ikke måtte overstige 10 gange stemmeværdien af nogen anden kapitalandel. Oktober 2016 30
Bestyrelse og direktion Tilsynsråd og direktion Hvis aktieselskabet vælger den traditionelle danske model med bestyrelse og direktion, er det som udgangspunkt bestyrelsen, som varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, mens direktionen varetager den daglige ledelse. Direktionen kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens medlemmer eller af personer, som ikke er medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen er i aktieselskaber med en bestyrelse både det centrale ledelsesorgan og det øverste ledelsesorgan. Vælger aktieselskabet i stedet at opdele ledelsen i et tilsynsråd og en direktion, udfører tilsynsrådet alene kontrolopgaver, herunder tilsyn med direktionen. Direktionen varetager i denne model alle de ledelsesmæssige opgaver dvs. ud over den daglige ledelse, også den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. Direktionen er det centrale ledelsesorgan og tilsynsrådet det øverste ledelsesorgan i aktieselskaber med et tilsynsråd. 10. Bestyrelsen og dens opgaver I aktieselskaber, der har en bestyrelse, skal bestyrelsen varetage den overordnede og strategiske ledelse og føre tilsyn med direktionen, der varetager den daglige ledelse. Samtidig skal bestyrelsen sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. En forsvarlig organisation kan være at fastlægge hovedlinierne for, hvordan virksomheden tilrettelægges, herunder hvilke rammer der skal gælde for investeringer, hvordan selskabet skal finansieres og hvilke ledelses- og ansættelsespolitikker, der skal gælde. Oktober 2016 31
Bestyrelsen har herudover en række pligter, der skal gøre bestyrelsen i stand til at føre tilsyn med direktionens arbejde. Bestyrelsen skal sikre sig: 1) At bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter selskabets type og størrelse er tilfredsstillende. Bestyrelsen har hermed pligt til at føre kontrol med at alt vedrørende bogføringen foregår på en betryggende måde. Det samme gælder regnskabsaflæggelsen. 2) At der er etableret tilstrækkelige procedurer for risikostyring og interne kontroller, hvilket også beror på, hvilken type og størrelse selskabet har. 3) At bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om selskabets finansielle forhold. Bestyrelsen skal i den forbindelse sikre sig et tilstrækkeligt rapporteringssystem. 4) At direktionen udøver sine opgaver på en i forhold til selskabet nødvendig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, hvilket er en konsekvens af, at det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger direktionen. Herudover skal bestyrelsen sikre sig, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder. Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Bestyrelsen skal således løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige, situation og tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig. Bestyrelsen har således bl.a. pligt til at sørge for, at selskabet foretager de henlæggelser (opsparinger) af overskud, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling. Oktober 2016 32
Bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig, hvis den ikke standser driften af virksomheden i en situation, hvor en fremtidig forsvarlig drift er uden håb, og den fortsatte drift resulterer i økonomiske tab. 11. Tilsynsrådet og dens opgaver Et aktieselskab kan vælge at have en ledelsesstruktur med et tilsynsråd i stedet for en bestyrelse. Tilsynsrådet har ikke nogen ledelsesopgaver, men derimod kontrolopgaver herunder særligt et tilsyn med direktionen, som har alle ledelsesopgaver. Et medlem af direktionen kan derfor ikke være medlem af tilsynsrådet. I aktieselskaber, som har et tilsynsråd i stedet for en bestyrelse, skal tilsynsrådet sikre sig: 1) At bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter selskabets type og størrelse er tilfredsstillende. Bestyrelsen har hermed pligt til at føre kontrol med at alt vedrørende bogføringen foregår på en betryggende måde. Det samme gælder regnskabsaflæggelsen 2) At der er etableret tilstrækkelige procedurer for risikostyring og interne kontroller, hvilket også beror på, hvilken type og størrelse selskabet har. 3) At tilsynsrådet løbende modtager den fornødne rapportering om selskabets finansielle forhold. Tilsynsrådet skal i den forbindelse sikre sig et tilstrækkeligt rapporteringssystem. 4) At direktionen udøver sine opgaver på en i forhold til selskabet nødvendig måde, hvilket er en konsekvens af, at det er tilsynsrådet, der ansætter og afskediger direktionen. Herudover skal tilsynsrådet sikre sig, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Tilsynsrådet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Tilsynsrådet skal således løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til Oktober 2016 33