Idrætshaller i Randers Kommune

Relaterede dokumenter
Bygningsscreening af haller i Randers Kommune. Opdrag:

RANDERSORDNINGEN 2019

KONSEKVENSBEREGNING VED OMLÆGNING AF HØJENE HALLEN TIL SELVEJE GENNEM SALG

RANDERSORDNINGEN 2015

RANDERSORDNINGEN 2012

Driftbudget for Landsbyhuset i Gyrstinge 2011

Bilag - tilskud til foreningsfitness

Vedligeholdelse af haller Info til kommunale haller

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Vedligeholdelse af haller Info til selvejende og selvadministrerende

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. Oktober 2013

for egne eller lejede lokaler

Ændringsforslaget blev dermed forkastet. Indstillingen blev herefter tiltrådt uden afstemning.

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Frederikshavner Ordningen KFUs retning efter møde 11. marts 2015 med FOU s kommentarer 16. marts 2015

Til behandlingen i folkeoplysningsudvalget den 18. marts 2013 var oplyst, at fordelingen af midler tidligere er sket ud fra disse kriterier:

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed

KRITERIER FOR TILDELING AF TIMER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE IDRÆTSHALLER OG SALE I SKANDERBORG KOMMUNE

Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne

Driftstilskud til lokaler

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Driftbudget for Landsbyhuset i Gyrstinge 2009

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Workshop - Hvordan klarer vi de kommunale ansøgninger om tilskud og lokaler?

Genopretning og vedligehold af Aarhus Kommunes bygninger

September Lokaletilskud til godkendte frivillige folkeoplysende foreninger i Favrskov Kommune

Baggrund for gebyrmodel

Ny lov - principiel afgørelse vedrørende lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Fordelingsregler for indendørs idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje

Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

TILSKUDSORDNING FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

REFERAT KULTUR & FRITIDSUDVALGET. den på Ib Dam Schultz kontor

Driftsaftale mellem Svendborg Kommune og de selvejende institutioner

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Salg af overskudskapacitet i idrætshallerne

Budgetforslag fra Favrskov Idrætssamvirke til kommunebudgettet for

2. Forslag til nyt eller ændret anlæg

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej Herfølge

Foreninger og Kolding Kommune

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET PRINCIPPER FOR TILSKUD TIL FRIVILLIGE FORENINGER

Transkript:

Idrætshaller i Randers Kommune Formålet med dette notat er - At beskrive tilskudsordningen til selvejende idrætshaller - At beskrive udviklingen i benyttelsen af idrætshallerne - At beskrive vedligeholdelsestanden og behovet for renovering - At stille forslag til indsatsen fremover Tilskud til selvejende idrætshaller Før kommunesammenlægningen i 2007 var de økonomiske vilkår for de selvejende idrætshaller vidt forskellige spændende fra tilskud pr. aktivitetstime over underskudsgaranti til fast tilskud samt kombinationer af disse elementer. Hvor hallerne ligger ved folkeskoler, var der en betaling for skolens benyttelse, som regel som en post på den enkelte skoles budget. Endvidere havde finansieringen af hallerne været forskellig, så nogle haller betalte ydelser på lån de fleste kommunegaranterede, nogle med kommunal betaling af ydelserne og andre var finansieret af tilskud eller rente- og afdragsfrie lån fra kommunen. Endelig var det normal praksis i alle sammenlægningskommunerne, at der ved behov for større vedligeholdelsesarbejder blev givet kommunale ekstrabevillinger. Der var således behov for at skabe fælles vilkår for hallerne i den nye kommune. I løbet af 2007 blev der enighed med hallerne om denne model: Alle tilskud i 2007 blev samlet i en haltilskudspulje også skolebetalingerne blev overført til denne pulje. Tilskuddet bliver herefter tildelt som en kombination af faste tilskud og variable tilskud i forhold til aktiviteten. Der ydes følgende tilskud: Ydelser på lån Til lån optaget med kommunernes godkendelse før 1. januar 2007 - eller senere efter konkret beslutning i Randers Kommune - ydes tilskud til ydelserne, så hallerne som udgangspunkt ligestilles. I takt med, at lånene løber ud, kan de frigivne midler anvendes enten til optagelse af nye lån ikke nødvendigvis i den samme hal, men der hvor kultur- og fritidsudvalget finder, at behovet er størst eller som forøgelse af tilskuddet til aktivitetstimer (se nedenfor). Grundtilskud Til hver hal ydes et grundtilskud. Er der flere haller i samme halkompleks, ydes halvt grundtilskud til efterfølgende haller. Grundtilskuddet er i 2015 113.700 kr. Arealtilskud Der ydes et tilskud i forhold til hallens samlede areal inklusive birum, omklædningsrum mv. Arealer fast udlejet til private virksomheder fratrækkes.

Arealtilskuddet er i 2015 99 kr. pr. m2. Skoletilskud Til haller, der fast benyttes af den nærved liggende folkeskole, ydes et fast tilskud for skolens benyttelse på skoledage kl. 8 15. En formiddag skal friholdes til lokale foreningstilbud i dagtimerne. Skoletimer kl. 15 16 betales særskilt direkte af den enkelte skole. Skoletilskuddet er i 2015 220.100 kr. Aktivitetstimetilskud Til hver time, som en folkeoplysende forening lejer og benytter, udbetales et timetilskud, når foreningen har betalt sin andel. Timetilskuddet i 2015 er 177 kr. Hvis der på grund af faldende timetal eller faldende ydelser på lån er penge tilbage i haltilskudspuljen ved årets udløb, sker der er efterbetaling med et ekstra timetilskud. Foreningsbetaling De folkeoplysende foreninger betaler selv en timeleje for benyttelse af de selvejende haller. Egenbetalingen er den samme som det gebyr, der betales pr. time i kommunale haller. Egenbetalingen og gebyret er i 2015 på 96 kr. pr. time. I Træningshuset Asferg og Langåbadet dog 2/3 heraf, eller 64 kr. pr. time. Andre indtægter Hallerne har i forskellig grad mulighed for andre indtægter f.eks. gennem drift eller bortforpagtning af cafeteria eller fitnesscenter, udlejning til private, herunder privatskoler, udlejning til stævner og ikkeidrætslige arrangementer. Ved denne udlejning kan hallerne frit fastsætte prisen. Særlige forhold For enkelte haller gælder særlige forhold. Se noter til tabel 1, der viser en samlet oversigt over tilskuddene i 2015. Tabel 1. Tilskud til selvejende haller 2015 Hal Lån Skole Fast Areal 99 kr. 171 kr./t Sum I alt 2015 Munkholmhallen 60.000 220.100 113.700 161.370 264.794 819.964 819.964 Langåhallen 135.000 220.100 113.700 236.511 220.163 925.474 1.384.369 Sportsskoler 1) 13.104 Loftet og omklædningsrum 2) 33.000 Langåbadet 3) 386.200 26.591 412.791 Korshøjhallen 260.000 220.100 113.700 202.950 260.775 1.057.525 1.057.525 Ommersysselhallen 95.738 220.100 113.700 231.462 224.694 885.694 885.694 Havndalhallen 135.584 220.100 113.700 198.297 109.355 777.036 777.036

Assentofthallerne 616.296 447.480 443.318 1.595.094 2.095.894 Omklædningsrum 4) 88.000 Hal 1 220.100 113.700 333.800 Hal 2 110.100 56.900 167.000 Randers Real Idrætshal 5) 570.000 113.700 224.334 324.644 1.232.678 1.232.678 Randers Badmintonhaller 186.221 302.346 684.855 1.173.422 1.344.022 Hal 1 113.700 113.700 Hal 2 56.900 56.900 Træningshuset Asferg 30.000 113.700 155.727 232.047 662.974 662.974 Aktivitetslokaler 6) 30.100 Omklædningsrum 7) 101.400 Randers Idrætshaller 1.940.291 1.940.291 7.529.403 Sportsskoler 1) 116.278 Arena Randers 1.060.686 1.060.686 Hal 1 113.700 613.805 727.505 Hal 2 56.900 343.026 399.926 Hal 3 56.900 406.467 463.367 Dronningborghallen 483.120 483.120 Hal 1 113.700 285.527 399.227 Hal 2 56.900 128.421 185.321 Ulvehøjhallen 113.700 277.992 299.165 690.857 Tennishallen 113.700 165.825 478.800 758.325 Ekstra grundtilskud 8) 304.500 304.500 Romalthallen 113.700 209.880 357.476 681.056 681.056 RGF hallen 9) 1.090.000 1.539 1.091.539 1.091.539 Hallerne i alt 4.029.129 1.430.700 3.338.700 4.357.980 5.705.458 19.529.154 19.562.154 Noter: 1: Sportsskoler i skoleferierne: Opgøres særskilt, idet Randers Kommune også betaler foreningernes normale egenbetaling. 2: Der betales 25.000 kr. for fodboldklubbers benyttelse af omklædningsrum (Oveført fra idrætsområdet) og 8.000 kr. som et anslået beløb for folkeoplysende foreningers benyttelse af loftet (Overført fra lokaletilskud) foreningerne kan til gengæld ikke søge lokaletilskud til lejen. 3. Der ydes et særskilt tilskud svarende til Langå Kommunes tidligere tilskud til det udendørs bad. 4. Der betales 88.000 kr. til drift af de omklædningsrum, der alene benyttes til fodbold. Beløbet er overført fra idrætsområdet. 5. Tilskuddet til ydelser på lån ydes med 50 pct. af ydelsesbeløbet. 6. Der betales 30.100 kr. som et anslået beløb for folkeoplysende foreningers benyttelse af aktivitetslokaler foreningerne kan til gengæld ikke søge lokaletilskud til lejen. 7. Der betales et tilskud på 101.400 kr. til drift af omklædningsrum, der benyttes til fodbold. Beløbet er overført fra idrætsområdet. 8. Der betales et ekstra grundtilskud til Tennishallen i henhold til særskilt beslutning i kultur- og fritidsudvalget for at sidestille tennisklubberne med andre indendørs idrætsgrene. 9. Tilskuddet til RgF-hallen ydes på særlige vilkår. Tilskuddet harmoniseres i 2016 med tilskuddet til øvrige haller. Beløbet er overført fra lokaletilskud. Evaluering af haltilskudsordningen

I 2013 blev gennemført en evaluering af tilskudsordningen sammen med de selvejende haller. Evalueringen afsluttedes med et møde mellem repræsentanter for hallerne og kultur- og fritidsudvalget den 19. august 2013. Idrætshallerne fremhævede følgende forhold: Der er generelt tilfredshed med principperne i ordningen. De fleste haller ønsker, at eventuelt frigjorte midler eller øget bevilling anvendes til forøgelse af timetilskuddet, idet timetilskud plus foreningsbetaling (i 2015: 171 kr. plus 96 kr., i alt 267 kr.) ikke dækker omkostningerne ved at holde åbent en ekstra time). Alle haller påpeger, at tilskudsordningen ikke giver mulighed for at investere i renovering og udvikling af hallerne, jævnfør at der har været praksis for særskilte bevillinger, når særligt store renoveringer var nødvendige. Tilskudsordningen tager ikke højde for, at idrætshallernes vedligeholdelsesstand ved starten af ordningen og muligheder for anden indtjening end udleje til foreninger er vidt forskellig. Der er generelt blandt øvrige haller tilslutning til, at der burde være et særskilt beregnet tilskud til Arena Randers hal 1, idet hallens areal og volumen giver særligt store omkostninger i forhold til antallet af aktivitetstimer. Udløb af lån Som det fremgår af tabel 1 forventes i 2015 anvendt 4.029.129 kr. som tilskud til ydelser på godkendte lån. Beløbet kan blive lidt mindre som følge af, at bidragene falder hvert år i takt med nedskrivningen af lånene samt som følge af den vedtagne ændring af låneadgangen for Assentofthallerne. Der kan herefter opstilles følgende oversigt over, hvornår lånene udløber og hvornår beløbene derfor frigives til enten nye lån, eller til øget timetilskud. Tabel 2: Oversigt over frigivne beløb ved udløb af lån, hvortil der gives ydelsestilskud Hal Årstal Beløb Akkumuleret beløb Assentofthallerne 2016 180.000 kr. 180.000 kr. Træningshuset Asferg 2018 30.000 kr. 210.000 kr. Randers Idrætshaller (*) 2019 2.250.000 kr. 2.460.000 kr. Ommersysselhallen 2020 93.000 kr. 2.553.000 kr. Ommersysselhallen 2021 31.000 kr. 2.584.000 kr. Korshøjhallen 2022 58.000 kr. 2.642.000 kr. Korshøjhallen 2023 58.000 kr. 2.700.000 kr. Havndalhallen 2025 67.000 kr. 2.767.000 kr. Randers Badmintonhaller 2025 156.000 kr. 2.823.000 kr. Randers Badmintonhaller 2026 155.900 kr. 3.079.000 kr. Randers Real Idrætshal 2027 570.000 kr. 3.649.000 kr. Langå Idræts Center 2030 80.000 kr. 3.729.000 kr. Assentofthallerne 2037 280.000 kr. 4.009.000 kr.

(*) I finansieringsplanen for Arena Randers hal 4 er dette beløb forudsat anvendt til optagelse af nyt 25-årigt lån med samme ydelse. Kommunale haller Kultur- og fritidsafdelingen driver tre kommunale haller: Bjerregravhallen, Purhushallen og Spentruphallerne (2 haller). Romalthallen blev etableret som kommunal hal i 2005, men blev selvejende i 2011. Den kommende multihal på Langvang Idrætscenter etableres som kommunal hal, men det er endnu ikke besluttet, hvordan driften skal organiseres. De tre nuværende kommunale haller drives sammen med lokale brugerbestyrelser. Brugerbestyrelserne forestår udlån af timerne og får stillet budgettet til indvendig vedligeholdelse til rådighed, så beløbet kan anvendes efter lokale ønsker. Der er ansat rengøringspersonale i de tre haller i Spentrup har den ene af de to ansatte titel af halinspektør. Budgettet for de tre haller i 2015 fremgår af tabel 3: Tabel 3. Driftsudgifter kommunale idrætshaller 2015 Bjerregravhallen Purhushallen Spentruphallerne 593.000 kr. 695.000 kr. 1.060.00 kr. Hertil kommer udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse, der afholdes fa Miljø og Teknik (Fra 1. juni 2015 udgifterne til el, vand, varme og rengøring mv. overgået til Ejendomsservice. Tilbage på kultur- og fritidsafdelingens budget er alene den indvendige vedligeholdelse og kontorhold). Til drift af den kommende multihal er afsat 950.000 kr. om året i det vedtagne budget 2016 2019. Der er ikke udarbejdet et detaljeret driftsbudget. Skolehallerne Skolehallerne stilles uden for skoletid til rådighed for foreningerne. Udlånet administreres af Randers Idrætshaller. Hallerne på følgende skoler indgår: Vestervangsskolen, Nørrevangsskolen, Tirsdalens Skole, Søndermarkskolen, Hornbæk Skole, Paderup Gymnasium, Randers Statsskole. Benyttelse af hallerne Antallet af timer, hvor hallerne er udlejet til folkeoplysende foreninger de seneste 5 år, fremgår af tabel 4: Tabel 4. Timer i idrætshallerne 2010-2014 2010 2011 2012 2013 2014 Assentofthallerne 2378 2541 2659 2492 2393

HavndalHallen 843 699 658 591 640 Korshøjhallen 1347 1502 1427 1432 1525 Langå Idrætscenter 1528 1519 1586 1546 1444 Munkholmhallen 1451 1468 1447 1410 1549 Ommersysselhallen 1128 1262 1404 1226 1314 Randers Badmintonhaller 3885 3018 3554 3272 3409 Randers Idrætshaller 16.674 16.363 15.435 15.538 14.944 Randers Real Idrætshal 1896 1858 1805 1796 1899 Romalt Aktivitetshal (2010 kommunal) 2000 1911 1997 2008 2091 Træningshuset Asferg 1366 1403 1396 1298 1357 Selvejende haller i alt 34.496 33.544 33.368 32.609 32.565 Bjerregravhallen 904 1051 920 829 741 Purhushallen 817 895 814 840 694 Spentruphallerne 1218 1761 1924 2005 1709 Søndermarkskolens hal 1532 1402 1434 1306 1302 Vestervangsskolens hal 1105 1081 1154 918 547 Nørrevangsskolens hal 1398 1101 1342 1239 1331 Tirsdalens Skoles hal 1351 1640 1398 1354 1362 Paderup Gymnasiums hal 960 876 890 757 760 Hornbækhallen 1441 1503 1674 1424 1439 Randers Statsskoles hal - - - - 458 Kommunale haller i alt 10.724 11.311 11.550 10.672 10.343 Idrætshallerne i alt 45.220 44.855 44.918 43.281 42.908 Generelt melder hallerne om stigende vanskeligheder med at udleje timerne mandag torsdag kl. 22 23 og mange steder også kl. 21 22, medens hele fredag aften er vanskelig at afsætte. Det udlejes også færre timer i weekender til de traditionelle turneringer i f.eks. håndbold og badminton i takt med nedgangen i antallet af udøvere og en stigende tendens til at afvikle kampe på træningsaftener. Mange weekendtimer inklusive fredag aften udlejes i nogle haller nu i stedet til indendørs fodbold i vintermånederne. Og mange idrætter har udvidet sæsonen, så mange idrætter i virkeligheden er blevet helårsidrætter. Totalt er antallet af benyttede timer stabilt, men med nedadgående tendens. Vedligeholdelse I tilskudsaftalerne med de selvejende haller kræves, at hver hal udarbejder en vedligeholdelsesplan. Der er ikke formkrav til planerne, og disse er udarbejdet på forskellige niveauer gående fra gennemgang af halinspektør og bestyrelse til planer udarbejdet af rådgivende arkitekter/ingeniører. Planerne giver således ikke i sig selv grundlag for en vurdering af tilstanden og behovet for renovering.

Bygningsafdelingen har på foranledning af kultur- og fritidsafdelingen i 2014 gennemgået de selvejende haller med henblik på opstilling af et katalog over presserende opgaver. Fra undersøgelsen resumeres (idet det bemærkes, at nogle opgaver kan være løst siden undersøgelsen blev gennemført): Generelt Generelt er der mange steder kosmetiske skader, der ikke betyder noget for bygningernes funktion og levetid, men som giver en slidt og træt udtryk. Endvidere er der mange steder potentiale for energimæssige forbedringer. Endelig er der en del sætningsskader, der kræver nærmere undersøgelse. Arena Randers Hal 1: Enkelte vinduer bør udskiftes. Hal 2: Skimmelsvamp enkelte steder Hal 3: Ingen bemærkninger Assentofthallerne Assentofthallen trænger til en gennemgribende renovering. Især taget trænger til at blive skiftet, hvilket må siges at være 1.prioritet. Men også vandinstallationer, ventilationsanlæg, vinduer og døre samt gulvbelægning. Skimmelsvamp og vandskader mange steder. Dronningborghallen Facadebeklædningen så nedbrudt, at den bør udskiftes. Døre og vinduer bør udskiftes. Taget maksimal restlevetid på 5 år. Trælofter i omklædning restlevetid på få år. Store sætningsskader i beton kræver nærmere undersøgelse. Havndalhallen Døre og vinduer bør udskiftes. En del sætningsskader i murstens facaderne. Korshøjhallen Ingen bemærkninger Langå Idræts Center Trævinduer bør udskiftes. Munkholmhallen Almindelig vedligeholdelse udvendigt er nødvendig. Ønskelig med energioptimering af tekniske anlæg. Ommersysselhallen

Halgulvet har kort restlevetid. Vinduer og andet udvendigt træværk bør udskiftes. Sætningsskader skal udbedres. Omklædningsrum slidte og utidssvarende. Udvendig er hallen i kraftig forfald og kræver flere steder 100 % genopretning. Randers Badmintonhaller Tagrender skal udskiftes. Enkelte skader kræver udbedring. Randers Real Idrætshal Udvendige fuger ved vinduer skal udskiftes. Romalthallen Udvendige fuger skal udskiftes Træningshuset Asferg Ingen bemærkninger. Ulvehøjhallen Hallen er på flere punkter forældet, og trænger til en gennemgribende renovering. Det gælder f.eks. alle tekniske installationer, fuger i facader og døre- og vinduespartier. Arbejder i 2015 Tagbelægningen på Assentofthallerne udskiftes og udvendige skader på Ommersysselhallen renoveres. De kommunale haller De kommunale haller vedligeholdes af Ejendomsservice og indgå derfor ikke i undersøgelsen. Udvikling af hallerne Vedligeholdelse er ikke alt. Hallernes faciliteter skal fortsat udvikles for at tilpasses ændringer i idrætsmønsteret og tiltrække nye brugergrupper, hvis ønsket om opfyldelse af 25-50-75 målet skal opnås. De årlige ansøgninger til breddeidrætsmidlerne har vist, at hallerne har mange ønsker til forbedringer og udvidelser. Forslag til fremtidig indsats Vedligeholdelse

Det foreslås, at det overdrages til et rådgiverfirma at gennemgå hallerne på ny med henblik på prissætning af de anbefalede arbejder samt udarbejdelse af beregning af rentabilitet ved energiforbedringer. Resultatet af undersøgelsen skal indgå i den fortsatte prioritering i kultur- og fritidsudvalget af breddeidrætsmidlerne efter inddragelse af idrættens organisationer. Tilskudsordning Det foreslås, at repræsentanter for hallerne indbydes til møde med udvalget på et tidspunkt i 2016. Anvendelse af breddeidrætsmidler til hallerne Det foreslås, at dette behandles i forbindelse med en generel beslutning om anvendelse af alle breddeidrætsmidlerne i udvalget, efter at idrættens organisationer har deltaget i en proces om den fremtidige støtte til idrætten hvor også Randersordningens øvrige elementer sættes til debat. I et senere møde vil forvaltningen fremsætte forslag til en tids- og procesplan for dette. Kultur- og fritidsafdelingen 23. oktober 2015