Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1
Disposition 1. Den aktuelle viden: Rambøll og EVA - hvad siger de? 2. Topartsaftalen: Bedre rammer om den kommunale integrationsindsats i. Ændring af Bekendtgørelse 690 ii. Lov 190 Det særlige tilbud iii. Lov 189 Dagtilbud og Frie skoler 3. Centrale budskaber om modtagelse og undervisning af nyankomne børn og unge til kommuner og skoler Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 2
Udgangspunkt i den aktuelle forskning fra Rambøll og EVA Rambøll: Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever Rapport EVA: Basisundervisning for tosprogede elever Kvalitativ kortlægning af praksis i 20 kommuner Basisundervisning i dansk som andetsprog på seks skoler http://www.uvm.dk/aktuelt/~/uvm-dk/content/news/udd/folke/2016/mar/160307-skoler-savner-viden-om-overgang-framodtagelsesklasse-til-en-almindelig-klasse Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 3
Rambølls litteraturstudie Undersøgelsesspørgmål: Tema 1 Hvordan tilrettelægges og organiseres modtagelsestilbud bedst muligt, og hvilke implementeringsfaktorer er væsentlige? Tema 2 Hvilket udbytte har nyankomne elever af at deltage i modtagelsestilbud, og hvilke pædagogiske og didaktiske metoder og praksisser er særligt virkningsfulde? Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 4
Tema 1: Organisering af modtagelsestilbud Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 5
Tema 1: Organisering af modtagelsestilbud Gode erfaringer med modtagelsestilbud af kortere varighed placeret samme sted om almentilbud Behov for klare retningslinjer og klar ansvarsfordeling ved overgang til almentilbud Lærerkvalifikationer og forældresamarbejde er vigtige implementeringsfaktorer Virkningsfulde elementer ved overgang til almentilbud: Forberedelse af overgangen Løbende evaluering ud fra fastsatte succeskriterier for, hvornår eleven kan profitere af almentilbud Intensiveret samarbejde med almentilbud som led i overgang Selve overgangen Udviklingssamtale / Overlevering af viden / Individuel plan Opfølgning på overgangen Overgangstimer Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 6
Tema 2: Indhold i undervisningen Undervisningsdifferentiering og faglig undervisning er væsentlige virkemidler Brobygning mellem modtagelsestilbud og almentilbud styrker elevernes udbytte Særlig udfordring at imødekomme sent ankomne elevers behov Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 7
Resultaterne fra Rambølls litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever peger på: Gode erfaringer med modtagelsestilbud af kortere varighed placeret samme sted som almentilbud Behov for klar systematik ved overgang fra modtagelsestilbud til almentilbud og en klar ansvarsfordeling mellem kommuner og skoler Vigtigheden af, at det undervisende personale har de nødvendige kompetencer, Særskilt opmærksomhed på samarbejdet med forældrene til elever i modtagelsestilbud Behov for undervisningsdifferentiering, samt at undervisningen tager udgangspunkt i fagenes indhold Der bør sikres brobygning mellem modtagelsestilbuddet og almenundervisningen Særskilt opmærksomhed på sent ankomne tosprogede elever Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 8
EVAs kortlægning af basisundervisning Et område i udvikling med oprettelse af nye klasser og nye medarbejdere Organisering og praksis revideres netop nu, nye modeller afprøves Stort set alle kommuner i Danmark har erfaring med at udbyde basisundervisning Fælles træk: Basisundervisning tilbydes på udvalgte skoler i hver kommune Basisundervisning tilrettelægges overvejende i modtagelsesklasser eller alternativt på mindre modtagelseshold med større aldersspredning Forskelligartet praksis for, hvor hurtigt eleverne bliver del af almenundervisningen Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 9
Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 10
EVA udvalgte pointer: Opstart i basisundervisning Hurtig skolestart efter ankomst Fordeling ud fra alder, bopæl og kapacitet i kommunens tilbud Sjældent en dybdegående vurdering af eleverne Lærerne oplever basisundervisning som en kompleks opgave Stor spredning i elevernes alder, faglige niveau, sproglige baggrund og forforståelse i en fælles undervisning Strukturelle forhold vanskeligt at langtidsplanlægge Mangel på gode læremidler Udfordringer i forbindelse med tilrettelæggelsen af basisundervisning Vanskeligt at nå rundt om de øvrige alderssvarende fag Almindeligt at basisundervisning varetages af medarbejdere uden formelle kompetencer Fælles Mål er ikke styrende for arbejdet At vurderinger af elevers faglige udvikling på forskellige tidspunkter i forløbet er meget uensartede Skoleledelsens betydning Deltage aktivt i samtaler om basisundervisning Sikre gode overgange Styrke forståelsen både indadtil på skolen og udadtil mod omverdenen Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 11
Topartsaftale: Bedre rammer om den kommunale integrationsindsats Der er indgået aftale mellem KL og regeringen om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Aftalen har særlig fokus på fem områder i forhold til modtagelse af tosprogede børn og unge: Lempelse af krav til modtageklasser Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud Frie grundskoler Efterskoler Større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering af Flygtningebørn uden for dagtilbud Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 12
1. Lempelse af krav til modtageklasser, bl.a. Klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18, hvis overvejende samme sproglige baggrund) Kravet om højst at spænde over tre klassetrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde Reglen om, at eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer i modtagelsesklassen ændres sådan, at eleverne fremover inden for rammerne af holddannelsesreglerne i folkeskolelovens 25 a, i begyndelsen skal have alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen Ændring af Bekendtgørelse 690 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 13
2. Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtageklasser. Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til bl.a. krav om klasseloft, timetal og lærerkvalifikationer Lov 190 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 14
3. Frie grundskoler Der er et ønsker om, at de frie skoler i højere grad kan bidrage med undervisningstilbud til nyankomne flygtningebørn 4. Efterskoler Regering vil søge at opnå en aftale med Efterskoleforeningen om, at efterskoleren vil tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til uledsagede flygtningebørn på skolerne 5. Større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering af flygtningebørn uden for dagtilbud Kommunerne får i en midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge rammerne, herunder det tidsmæssige omfang for sprogstimuleringsindsatsen for nytilkomne flygtningebørn, som ikke er optaget i dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen Lov 189: Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 15
Lov 190 Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede børn og unge. Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, klassetrin, lærerkvalifikationer, undervisning i fritiden, antal skoledage og rammer for klassedannelse mv. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer, der kræves for, at de hurtigst muligt kan optages i en almindelig klasse i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Henvisningen til de særlige tilbud skal ophøre, når eleven vurderes at kunne deltage i undervisningen i en almindelig klasse i folkeskolen senest efter to års forløb. Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 16
Lov 190 Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge nogle nedslag Undervisningen i de særlige tilbud skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen Kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og delmål. Gør de ikke det, gælder folkeskolens Fælles Mål Tilbud om særlig grundskoleundervisning skal indgå i kommunens kvalitetsrapport MBUL skal føre tilsyn med kvalitetsudviklingen på særlige tilbud om grundskoleundervisning http://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/l190/20151_l190_som_fremsat.pdf Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 17
Ikrafttræden og Solnedgangsklausul for L190 Loven forventes at træde i kraft den 1. august 2016 Loven er underlagt en solnedgangsklausul og ophæves automatisk 31. juli 2021 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 18
Lov 189 Sprogstimulering af flygtningebørn Det følger af aftalen med KL, at der skal være større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering til flygtningebørn uden for dagtilbud. Kommunerne får i en midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge rammerne, herunder det tidsmæssige omfang, for sprogstimuleringsindsatsen for nytilkomne flygtningebørn, som ikke er optaget i dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen. Dette vil skabe mere fleksibilitet for kommunerne. Loven træder i kraft 1. juli 2016 og har virkning frem til 30. juni 2018 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 19
Nærmere om nye regler på dagtilbudsområdet Med loven får kommunerne i perioden fra 1. juli 2016 til og med 30. juni 2018 øgede muligheder for selv at tilrettelægge sprogstimuleringsindsatsen til børn med flygtningebaggrund mv., der ikke går i dagtilbud, og som vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter Børn med flygtningebaggrund vil i den midlertidige periode på to år ikke vil være omfattet af dagtilbudslovens bestemmelser om henholdsvis 15 timer sprogstimulering og sprogstimulering i form af et dagtilbud 30 timer om ugen til tosprogede børn I forhold til denne gruppe af børn kan kommunen, med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns behov, beslutte det tidsmæssige omfang af de sprogstimulerende aktiviteter, samt i hvilket omfang sprogstimuleringsindsatsen for det enkelte barn skal ske via optagelse i et dagtilbud Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 20
- fortsat Det er således den enkelte kommune, der på baggrund af det enkelte barns behov fastsætter antallet af sprogstimuleringstimer samt udpeger det relevante tilbud Med ændringen er der ikke lagt op til, at sprogstimuleringen skal have en anden kvalitet eller et andet omfang end det, som kommunen i dag er forpligtet til at give til tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud. Bestemmelsen indebærer dermed alene en mulighed for, at kommunen kan tilrettelægge en indsats, der er målrettet til denne gruppe af børn, så det modsvarer det enkelte barns behov Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 21
- fortsat Med loven er der indført en overgangsordning for tosprogede børn, der i perioden 1. juli 2016 30. juni 2018 er optages i et tilbud om sprogunderstøttende aktiviteter i henhold til dagtilbudslovens 11, stk. 9 Overgangsordningen betyder, at børn, der i perioden 1. juli 2016 30. juni 2018 modtager sprogstimulering efter den nye bestemmelse i dagtilbudsloven, kan fortsætte i tilbuddet indtil barnets skolestart Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at de pågældende børn efter 1. juli 2018 skal tilbydes sprogstimulering 15 timer om ugen, eller at barnet skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 22
Budskaber om dansk som andetsprog Centrale budskaber i LKK s vejledning om modtagelse og undervisning af nyankomne elever til kommuner og skoler Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 23
Forvaltningens rolle og ansvar Tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem skoler og kommuner, hvad angår modtagelse, visitation og organisering af DSA basis Tæt samarbejde med alle relevante parter Klar styringskæde fra forvaltning til ledelse til lærere og pædagoger i forhold til kompetenceudvikling, kvalitets- og udviklingsmål for nyankomne elever Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 24
Ledelsens rolle og ansvar Rammesæt skolens arbejde med modtagelsesklasser og med den sproglige dimension i almenundervisningen Fx: Høje forventninger til de nyankomne elevers ressourcer og udviklingspotentiale Sætte sproglig udvikling på pædagogiske rådsmøder, MUS, TUS, sproglige mål i årsplaner mm. Udarbejde plan for kompetenceudvikling for både medarbejdere i modtagelsestilbud og fagundervisningen. Beskrive ressourcepersoner og DSA-vejlederes ansvarsområder og funktioner Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 25
Visitation af nyankomne Hav en fast og tydeligt beskrevet procedure for visitation til basisundervisning Hav en tydelig beskrivelse af kommunens og skolens roller/opgaver ift. visitationen Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 26
Basisdansk: indhold i undervisningen & lærerkompetencer Lærere i modtagelsesundervisningen har de nødvendige kompetencer Undervisningen i basisdansk knyttes tæt til skolens øvrige fag (jf. Fælles Mål) Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 27
Tilknytning til almenundervisning og det almene miljø Den nyankomne elev har en tæt tilknytning til almenundervisningen fra dag et En hurtig tilknytning til almenundervisningen forudsætter et højt kompetenceniveau hos lærerne i almenundervisningen Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 28
Overgange og samarbejde Tæt samarbejde om elevens faglige og sproglige udvikling mellem lærere i modtagelsesog almentilbud og i overgangen fra modtagelse til almenundervisning. Systematisk overlevering af viden om den enkelte elevs læringsprogression, mål og sproglige, faglige samt sociale ressourcer. Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 29
Forældresamarbejde Inddrag forældrene i elevernes skolegang Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 30
Spørgsmål? Tak for i dag! Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 31