Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Transkript

1 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November / Modtagelse i praksis i Hillerød 1

2 Ny kommune samme overskrifter Hillerød Kommune Workshoppen vil tage udgangspunkt i disse overskrifter: Organisering af processen fra opstart i modtagelsesklasse til fuldt indsluset i almenklasse Didaktiske overvejelser omkring modtageklasserne Indslusningsmodeller for modtagelsesklasselever Lærerkompetencer hvad skal læreren i den almene indslusningsklasse kunne? Mubeen B. Hussain Skolekonsulent for tosprogsområdet - Skoleafdelingen 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 2

3 Grundlag for tosprogsindsats i Hillerød 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 3

4 Vi arbejder med forandringsteori Basis undervisning i DSA 2015/2016 Rammer og ressourcer Aktivitet Output / Resultater Indikatorer Mål I medfør af 5, stk. 6 og 7, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 Det samlede budget vedrørende modtagelsesklasser er på kr i skoleåret 2015/2016 Basisundervisning i DSA tager sigte på elever, som ved optagelse ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning Eleverne har lært og opbygget viden/strategier gennem to års forløb i forhold til fire kompetenceområder: Læsning, skrivning, lytning og tale Tilegnede sproglige kompetencer medvirker til at eleverne fungerer bedre i klassens sammenhæng efter udslusning Faglig progression hos tosprogede elever, målt ved nationale test og screeningsmateria le Vis hvad du kan FSA karaktergennemsnit for efterkommere ligger i ,4 % under landsgennemsnittet. (Hillerød 5,1 og landsgennemsnittet 5,5). For elever med dansk oprindelse forholder det sig omvendt. (Her ligger Hillerød eleverne 0,5 % over landsgennemsnittet) Indenfor en 3 årig periode bør der målrettes en indsats, der som minimum bringes op på landsgennemsnitsniveau og indenfor en 10 årig periode bør efterkommere ligge på samme karaktergennemsnit som elever med dansk oprindelse Alle børn bliver så dygtige, de kan Mindske betydningen af social baggrund i f.h.t. faglige resultater Øge tilliden og trivslen gennem respekt for professionel viden og praksis Langsigtet mål Alle unge skal have en ungdomsuddannelse

5 Budget for modtagelsesklasser i skoleåret 2015/2016 Samlet overblik: Finansiering vedrørende modtagelsesklasser Skoleåret 2015/2016 I alt 0.M I alt M1 I alt M2 I alt M Samlet budget for skoleåret 2015/ / Modtagelse i praksis i Hillerød 5

6 Modtagelsesklasser Modtagelses-klasser til tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog M klasser på Grønnevang Skole, afdeling Jespervej: 5 6 årige tosprogede elever 2 M1 klasser på Grønnevang Skole, afdeling Jespervej: 7 10 årige tosprogede elever 2 M2 klasser på Grønnevang Skole, afdeling Østervang: årige tosprogede elever 1 M3 med tre hold på 10. klasseskolen: (19) årige tosprogede elever. 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 6

7 Visitationsproces Henvendelser Invitation 1. møde på skolen 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 7

8 Møder med konsulenten og konsulentens rolle Fælles møder 5 årlige fælles modtagelsesklasse -lærermøder klasserne Teammøder Tre teammøder med hvert team i løbet af et år Formål: Gensidig faglig sparring og rød tråd i arbejdet i modtagelses- Formål: Grundige drøftelser om klassernes undervisning m.h.p. kvalitetssikring 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 8

9 Den gode andetsprogsundervisning Vi vil holde fast i: Tydlighed og høje men realistiske forventninger. Det øger elevernes arbejdsindsats og motivation. Opmærksomhed på niveaudeling Forenkling af mål. Husk: tydelige faglige og sproglige mål Bevægelse/leg God undervisning i modtagelsesklassen er knyttet til at gøre noget. Alle sanser skal i brug i sprogudviklingen Forældresamarbejde kendskab til skolesystemet. Vær eksplicit omkring forventninger til forældre, og inddrag hjemmets resurser også sprogligt. Uddybe begreber, fokusord opmærksomhed på kulturel forforståelse: sproglig og kulturel viden, sociale regler, uskrevne regler, Husk broen mellem hverdagssprog (i flertal!) og fagsprog Input output og interaktion 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 9

10 Fortsat At møde børnene hvor de er kulturelt og fagligt At bruge elevernes erfaringer og modersmål som resurse At holde didaktisk fokus på udvikling af fag og sprog At knytte sproget til erfaringer (fx spil, praktiske opgaver) At sætte sprog på støt eleverne i at blive sprog- og begrebssøgende At bygge oven på det eleverne ved og kan Forforståelse Sproglig aktivitet 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 10

11 Forældresamarbejde Skole/hjemsamarbejdet i modtagelsesklasserne vægtes højt. Forældrene i modtagelsesklasserne er ofte også selv nye i det danske samfund og har ikke så meget viden om skolesystemet, men skolen skal også have viden om familiens baggrund. En grundig drøftelse med forældre og orientering om: Forventningsafstemning Den danske skoles læringssyn Skolens personale f.eks. skoleleder, sekretær, kontaktlærer, faglærer, læsevejleder, DSA-vejledere m.m. Skole-hjemsamarbejde f.eks. fælles møder, individuelle samtaler, fester m.m. Årsplaner, individuelle læringsmål, handleplaner og elevsamtaler, Skolens intranet 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 11

12 Et eksempel Café møder i M1 Fire møder i løbet af et skoleår med forældre og børn, som bliver kaldt cafémøder. Der er flere formål med disse møder: Forventningsafstemning mellem skole og hjem Uformelle møder med vigtige informationer om klassens praksis Forældre og elever kan danne relationer på kryds og tværs Mødernes tidspunkter: 1. I starten af skoleåret 1. uge i september 2. Slutningen af november eller 1. uge i december 3. Ultimo marts 4. Ved slutningen af skoleåret 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 12

13 Indhold af møderne Møderne er planlagt af lærerne, men forældrene kan ønske/komme med punkter til dagsordenen Der gives informationer om klassens praksis Spisning ved møderne til et par møder står forældrene for mad hver familie tager en ret med og for andre møder er det lærerne/eleverne, der er ansvarlige for mad. Der vises film fra klassens undervisning eller ekskursioner Eleverne kan også optræde Der er altid fuldt hus ved disse møder. Evalueringen af møderne har vist meget stor tilfredshed om afvikling af møderne. Forældrene ønsker flere møder. 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 13

14 Modtagelsesklasselærerens opgave inden/ved udslusning Læreren sikrer, at den nye klasselærer og DSA-vejleder for tosprogede elever får fyldestgørende informationer om: Hvor langt eleven er nået i sin andetsprogsudvikling og fagligt i øvrigt? Se udslusningspapirer Hvad eleven forventes at skulle have hjælp til og i hvilket omfang? Information om skole/hjemsamarbejdet 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 14

15 Udslusningsproces Modtageklasselæreren meddeler lederen for modtageklassen, at en elev er klar til at blive udsluset til distriktsskolen. Samtidig modtager lederen en kopi af skoleudtalelsen samt et forslag til klassetrinsplacering. Forinden har modtageklasselæreren holdt møde og gennemgået skoleudtalelsen med elevens forældre, som godkender og underskriver udtalelsen. Lederen for modtagelsesklassen henvender sig herefter til lederen på distriktsskolen og adviserer om, at en ny elev er på vej, og sender skoleudtalelsen med forslag til klassetrinsplacering. Lederen på distriktsskolen finder en egnet klasse og lederen/ klasselæreren kontakter herefter modtagelsesklasselæreren for at aftale et overleveringsmøde, hvor den nye klasselærer, modtagelsesklasselærer, DSA-vejleder og evt. leder deltager. På samme møde aftales det, hvornår eleven skal starte og hvordan eleven og forældrene introduceres til skolen. 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 15

16 Refleksioner i grupper Sid i grupper af fire personer, helst sammen med nogen I ikke kender Hvad har I hæftet jer ved ift. Hillerøds praksis omkring nyankomne? Hvad vil I tage med hjem? Om ca. 15 minutter tager vi en fælles drøftelse. 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 16

17 Pointer fra Hillerøds modtagelsespraksis Arbejdet er systematisk og fagligt, og der er en rød tråd i det, takket være konsulenten. Den røde tråd er både organisatorisk og faglig Der samarbejdes på tværs alle løfter 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 17

18 Pointer / 2 Modtagelsesklasselærerne: Tæt konktakt til konsulenten Efteruddannelse af lærerne Der arbejdes ud fra fælles didaktiske principper (som lærerne har været med til at lave på kursus) God overlevering til nye klasselærer, hvor dsa-vejleder er med Systematiseret udslusningsproces 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 18

19 Pointer / 3 Gensidig forældresamarbejde Forældrene skal vide en masse Men skolen skal også vide en masse om dem De skal føle sig set og hørt Forældremøderne er systematiske og har fokus på børnenes faglighed (film) 16/ Modtagelse i praksis i Hillerød 19