AMTSRÅDSFORENINGEN KORT- OG LANDMÅLINGS- TEKNIKERNES FORENING 33.15.1 Side 1 O V E R E N S K O M S T for kort- og landmålingsteknikere 2005 = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale mv. tilrettet f.eks. 01-07-2005 = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden
Side 2
Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE... 5 2. KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKERES UDDANNELSE... 5 3. ANSÆTTELSE... 6 4. FUNKTIONÆRLOV... 6 5. LØNDANNELSEN... 7 6. GRUNDLØN... 7 7. FUNKTIONSLØN... 8 8. KVALIFIKATIONSLØN... 8 9. LØNUDBETALING... 9 10. PENSION 16,9%/17,75%... 9 11. ATP... 10 12. ARBEJDSTID... 10 13. OVERARBEJDE/DELTIDSBESKÆFTIGEDES MERARBEJDE.. 10 14. RÅDIGHEDSVAGT, HOLDDRIFT OG FORSKUDTTIDSBETALING... 12 15. ARBEJDSTØJ... 12 16. FRAVÆRSGODTGØRELSE... 12 17. FLYTTEGODTGØRELSE... 12 18. BARNS 1. SYGEDAG... 12 19. OPSIGELSE... 13 20. TJENESTEFRIHED... 14 21. MEDLEMSKAB AF ARBEJDSLØSHEDSKASSE... 15 22. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR FOR MÅNEDSLØNNEDE... 15 23. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE... 17
Side 4 BILAG 1 - OVERGANGSBESTEMMELSER I FORBINDELSE MED IKRAFTTRÆDEN AF NY LØNDANNELSE... 18 BILAG 2 - ANVENDELSE AF NY FUNKTIONS- OG KVALIFIKATIONSLØN... 19 PROTOKOLLAT 1 - INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/UDVIKLINGSPLAN... 22
Side 5 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE Overenskomsten omfatter kort- og landmålingsteknikere. Overenskomsten gælder for ansatte i Amtsrådsforeningens forhandlingsområde. Selvejende institutioner, hvormed amtet har indgået driftsoverenskomst, er omfattet af nærværende overenskomst, hvis det af driftsoverenskomsten fremgår, at institutionen er forpligtet til at følge de overenskomster, som Amtsrådsforeningen har indgået, og der på tidspunktet for nærværende overenskomsts ikrafttræden ikke på institutionen er aftalt andet overenskomstgrundlag. Hvis der på institutionen er aftalt andet overenskomstgrundlag fortsætter dette, med mindre der indgås anden aftale mellem nærværende overenskomsts parter. Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke 1) tjenestemænd, 2) pensionerede tjenestemænd, 3) ansatte, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning som en offentlig arbejdsgiver har ydet bidrag til, 4) ansatte, der er fyldt 70 år. 2. KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKERES UDDANNELSE Ved kort- og landmålingsteknikere forstås personer, der har gennemgået en af nedennævnte uddannelser: a) Den af Undervisningsministeriet godkendte uddannelse som landmålingstekniker, jf. bekendtgørelse nr. 666 af den 18-12-1984, samt be-
Side 6 kendtgørelse nr. 1159 af den 15-12-1992 om uddannelse af landmålingsteknikere, bekendtgørelse nr. 475 af den 14-06-1995 om kort- og landmålingsteknikere og bekendtgørelse nr. 682 af den 11-07-2001 om kort- og landmålingstekniker AK. b) Har bestået 3. fagklasse (teknisk skole) samt gennemgået en praktiktid på i alt 1½ år på et landinspektørkontor, hos en praktiserende landinspektør eller et andet af Undervisningsministeriet godkendt praktiksted. c) Har inden den 31-12-1971 påbegyndt en mindst 3-årig uddannelse hos en praktiserende landinspektør som landmålingstekniker, og som kan dokumentere dette gennem attestation af Den danske Landinspektørforenings standardbevis. 3. ANSÆTTELSE Ved ansættelse af en kort- og landmålingstekniker gives der meddelelse til Kort- og Landmålingsteknikernes Forening. BEMÆRKNINGER: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening har adressen: Tinglevgade 1, kld., 8000 Århus C. 4. FUNKTIONÆRLOV For de ansatte gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. 19 og 22. BEMÆRKNINGER: Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er tillagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle månedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. Funktionærlovens 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens 2a) samt efterløn (jf. funktionærlovens 8). Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet uafbrudt beskæftigelse og ansættelsestid, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.
Side 7 5. LØNDANNELSEN Løndannelsen består af 4 elementer: Grundløn, jf. 6, funktionsløn, jf. 7, kvalifikationsløn, jf. 8 og resultatløn, jf. 22, punkt 4 (APV 11.14.1) 1. De ansatte er omfattet af: 1. Fællesaftale om Ny Løn (APV 11.20.12) 2. Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (APV 11.20.3) 3. Aftale om gennemsnitslønsgaranti (APV 11.20.5) BEMÆRKNING: Aftale om ny løndannelse indgået med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte er med virkning fra 01-04-2005 erstattet af Fællesaftale om Ny Løn. Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om forhandlingssystemet, rets- og interessetvister samt om opsigelse og ophør af aftaler om funktionsløn og kvalifikationsløn. Stk. 3. Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen for fuldtidsbeskæftigede. 6. GRUNDLØN Grundlønnen dækker de funktioner, man er i stand til at varetage, når man er nyuddannet/evt. nyansat/uerfaren. Grundlønnen er pr. den 01-04-2005 fastsat til løntrin 21. BEMÆRKNINGER: De pr. den 31-03-1998 ansatte er omfattet af overgangsbestemmelserne i bilag 1. 1 Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning benævnes fremover APV
Side 8 7. FUNKTIONSLØN Funktionsløn ydes ud over grundløn og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for gruppens grundløn. Funktionsløn aftales decentralt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg - medmindre andet aftales - eller ydes ved oprykning til højere løntrin. Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 01-06-2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 01-04-2002, er pensionsgivende. Tidligere aftaler om funktionsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikkepensionsgivende tillæg, med mindre andet aftales. BEMÆRKNINGER: I bilag 2 er anført en række vejledende kriterier for funktionsløn. Funktionsløn kan i øvrigt anvendes til at honorere for elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbetsemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg og lignende, jf. 22, punkt 18 (APV 11.17.1). 8. KVALIFIKATIONSLØN Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring. Kvalifikationsløn aftales decentralt. Kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg - med mindre andet aftales - eller ved oprykning til højere løntrin.
Side 9 Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 01-06-2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 01-04-2002, er pensionsgivende. Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikkepensionsgivende tillæg, med mindre andet aftales. BEMÆRKNINGER: I bilag 2 er anført en række vejledende kriterier for kvalifikationsløn. 9. LØNUDBETALING Lønnen udbetales månedsvis bagud. 10. PENSION 16,9%/17,75% For kort- og landmålingsteknikere oprettes med virkning fra ansættelsen en pensionsordning i Livsforsikringsselskabet Topdanmark A/S. BEMÆRKNINGER: For landmålingsteknikere, der er medlem af Teknisk Landsforbund, indbetales pensionsbidragene dog til Teknisk Landsforbunds Pensionsforening. Det samlede pensionsbidrag udgør 16,9% (med virkning fra den 01-04- 2006, 17,75%) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Stk. 3. For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde, jf. 13, pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele. Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidraget til pensionsordningen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen. Stk. 5. Kan en ansat ikke opnå en tilfredsstillende pensionsordning, når der henses til den pågældendes alder, kan der mellem den ansatte og organisationen eller forsikringsselskabet træffes aftale om tilbageholdelse af et eks-
Side 10 traordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. Dette bidrag indbetales i overensstemmelse med reglerne i denne paragraf. 11. ATP De ansatte er omfattet af ATP-ordningens C-sats, jf. (APV 11.33.1). 12. ARBEJDSTID Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer. For fuldtidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden ½ times daglig spisepause. Stk. 3. For deltidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden ½ times daglig spisepause, hvis beskæftigelsen er mere end 4 timer pr. dag. Stk. 4. Der tilkommer kort- og landsmålingsteknikere fridage efter de regler, der gælder i amtet. 13. OVERARBEJDE/DELTIDSBESKÆFTIGEDES MERARBEJDE Overarbejde/merarbejde skal så vidt muligt varsles senest dagen før og inden arbejdstidens ophør. For manglende varsel om overarbejde/merarbejde ud over 1 time betales et tillæg på 26,56 kr. (31-03-2000 niveau) pr. gang. Overarbejde/merarbejde opgøres pr. påbegyndt halve time pr. dag. Dog således, at tilfældige meget kortvarige overskridelser af arbejdstiden ikke medregnes. Stk. 3. Hvis overarbejde/merarbejde afspadseres, gives erstatningsfrihed af samme varighed som det præsterede overarbejde/merarbejde. For overarbejdets vedkommende gives erstatningsfrihed med tillæg af 50% eller 100%, jf. stk. 5, nr. 2 og 3. For merarbejdets vedkommende kan der ikke ydes nogen form for tillægsgodtgørelse.
Side 11 Stk. 4. Overarbejde/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigende organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling. Stk. 5. Beordret og kontrollabelt overarbejde/merarbejde honoreres således: 1) Merarbejde betales med timeløn. 2) For 1., 2. og 3. times overarbejde betales timeløn med tillæg på 50%. 3) For 4. og følgende overtimer og for overarbejde på søn- og helligdage betales timeløn med tillæg på 100%. Stk. 6. Kort- og landmålingsteknikere, for hvem den samlede aflønning efter 6,7 og 8 og bilag 1 overstiger aflønning efter løntrin 36, er undtaget fra bestemmelserne i stk. 2-5. Stk. 7. Den timeløn, som er nævnt i stk. 5, beregnes som 1/1924 af årslønnen, jf. 6,7 og 8 og bilag 1. BEMÆRKNINGER: Resultatløn, der er udmøntet i form af engangsydelser, indgår ikke i beregningen. Stk. 8. Hvis en ansat, hvis samlede aflønning efter 6,7 og 8 og bilag 1 overstiger aflønning efter løntrin 36, har haft ekstraordinært merarbejde, kan amtsrådet yde vedkommende et vederlag én gang for alle, der står i rimeligt forhold til merarbejdet. BEMÆRKNINGER: Principperne i Aftalen om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid, jf. 22, punkt 16 (APV 21.18.1) kan anvendes tilsvarende.
Side 12 14. RÅDIGHEDSVAGT, HOLDDRIFT OG FORSKUDTTIDSBETALING Arbejdstidsaftale om arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet gælder (APV 11.05.1.1). 15. ARBEJDSTØJ Når specielt arbejdstøj efter arbejdets karakter er nødvendigt, herunder ved opmåling, tilsyn i marken mv., stilles det til rådighed for den ansatte efter institutionens skøn. 16. FRAVÆRSGODTGØRELSE Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder i amtet. 17. FLYTTEGODTGØRELSE Hvis en ansat i et amt forflyttes til et andet tjenestested, kan pågældende få godtgørelse når, 1) pågældende ikke overgår til en anden ansættelsesmyndighed, 2) flytningen ikke sker efter ansøgning, og 3) det er nødvendigt at foretage flytning af husstand og bohave. Godtgørelsen gives efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd. 18. BARNS 1. SYGEDAG Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte, 2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3) tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet. 33.15.1 Side 13 BEMÆRKNINGER: I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barns 1. sygedag. Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. Der udbetales ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg. Stk. 3. Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages. 19. OPSIGELSE Funktionærlovens opsigelsesvarsler gælder, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder dog ikke anvendelse. Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til Kort- og Landmålingsteknikernes Forening ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Stk. 3. Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes Kort- og Landmålingsteknikernes Forening skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er tilstede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold. Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres Kort- og Landmålingsteknikernes Forening herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til Kort- og Landmålingsteknikernes Forening.
Side 14 BEMÆRKNINGER: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening har adressen: Tinglevgade 1, kld., 8000 Århus C. Stk. 4. Kort- og Landmålingsteknikernes Forening kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis Kort- og Landmålingsteknikernes Forening skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller amtets forhold. Foreningen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse. Stk. 5. Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i amtet i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan Kort- og Landmålingsteknikernes Forening kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes over for amtet inden en måned efter forhandlingen med kopi til Amtsrådsforeningen. Stk. 6. Et afskedigelsesnævn består af 4 medlemmer og en opmand. 2 medlemmer udpeges af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening, og 2 medlemmer udpeges af Amtsrådsforeningen. De 4 medlemmer udpeger i fællesskab en opmand. Hvis de 4 medlemmer ikke kan enes om at udpege en opmand, anmoder de præsidenten for vedkommende landsret om at foretage udpegningen. Stk. 7. Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller amtets forhold, kan det pålægges amtet at afbøde virkningerne ved opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen bestemmes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part. 20. TJENESTEFRIHED Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis det er foreneligt med arbejdet.
Side 15 Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til pågældende ved tjenestefrihedens ophør. 21. MEDLEMSKAB AF ARBEJDSLØSHEDSKASSE Der ansættes fortrinsvis medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. 22. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR FOR MÅNEDSLØNNEDE Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (APV 11.32.1) gælder (nummereringen henviser til Protokollatets numre og til Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning): 1. Ansættelsesbreve (APV 11.21.1). 2. Lønninger (APV 21.03.1). 4. Resultatløn (APV 11.14.1). 5. Beskæftigelsesanciennitet (APV 11.14.1). 6. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (APV 21.07.1). 7. Lønberegning/lønfradrag (APV 11.12.1). 8. Åremålsansættelse (APV 21.15.1). 12. Tilrettelæggelse af arbejdstid (APV 11.05.0). 13. Decentrale arbejdstidsaftaler (APV 11.05.2). 14. Deltidsarbejde (APV 11.28.1). 15. Tidsbegrænset ansættelse (APV 11.27.1). 16. Merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (APV 21.18.1). 17. Konvertering af ulempetillæg (APV 11.17.1). 18. Tele- og hjemmearbejde (APV 11.26.1).
Side 16 19. Ferie (APV 11.04.1). BEMÆRKNING: Særlig feriegodtgørelse udgør med virkning fra 01-04-2006 samlet 2,0%. Den forhøjede særlige feriegodtgørelse har virkning for optjeningsåret 2005 og udbetales første gang 01-05-2006. 20. Barsel mv. (APV 11.09.2). 21. Tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål (APV 11.30.1). 22. Seniorpolitik (APV 11.22.1). 23. Befordringsgodtgørelse (APV 21.14.1). 24. Kompetenceudvikling (APV 11.16.1). BEMÆRKNING: De ansatte er omfattet af supplerende aftale om individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan, jf. protokollat 1. 25. Socialt kapitel (APV 11.08.1). 26. Virksomhedsoverenskomster (APV 11.24.1). 27. Retstvistaftalen (APV 21.04.2). 28. Tillidsrepræsentanter og SU (APV 11.06.1). 29. Tillidsrepræsentanter og MED (APV 11.06.2). 30. Sammenhængende personalepolitisk drøftelse. 31. Aftale om midlertidige tværgående samarbejdsudvalg (APV 11.06.5). 32. Aftale om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger (APV 11.20.4).
Side 17 23. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE Overenskomsten har - hvor intet andet er anført - virkning fra den 01-04- 2005. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31-03-2008. Opsigelsen skal ske skriftligt. Stk. 3. Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes lønnen efter Aftale om lønninger for ansatte i amterne (APV 21.03.1), der gælder den dag, til hvilken overenskomsten bliver opsagt. København, den 21-12-2005 For For AMTSRÅDSFORENINGEN: Signe F. Nielsen / Thorkild Rotenberg KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKERNES FORENING: Klaus K. Sørensen
Side 18 BILAG 1 - OVERGANGSBESTEMMELSER I FORBINDELSE MED IKRAFTTRÆDEN AF NY LØNDANNELSE 1. Medarbejdere, som var ansat den 31-03-1998, bevarer i forbindelse med overgang til ny løndannelse pr. den 01-04-1998 som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig aflønning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad. 2. Ansatte, som i forbindelse med overgang til ny løndannelse pr. den 01-04- 1998 blev ydet et pensionsgivende tillæg på 2.263 kr. (31-03-2000 niveau) som overgangsordning, bevarer denne ordning under ansættelsen i amtet. Tillægget reduceres i forhold til beskæftigelsesgraden. 3. Overgangstillægget kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og udligningstillæg under den pågældendes ansættelse i amtet. Overgangstillægget indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
Side 19 BILAG 2 - ANVENDELSE AF NY FUNKTIONS- OG KVALIFIKA- TIONSLØN Der skal i det enkelte amt altid være en sammenhæng imellem lønfastsættelsen og en samlet vurdering af stillingsindehaverens relevante kvalifikationer og funktioner, således at udgangspunktet er, at der alt andet lige ydes sammenlignelig løn for sammenlignelige funktioner og kvalifikationer, og således, at lønfastsættelsen opleves som retfærdig. Der skal for hver personalegruppe decentralt aftales anvendelse af såvel kvalifikations- som funktionsløn. Grundlønnen dækker de funktioner, som man er i stand til at varetage, når man er nyuddannet/evt. nyansat/uerfaren. Den enkeltes lønudvikling herudover er knyttet til udviklingen af kvalifikationer og funktioner. Da det ikke er parternes hensigt, at en medarbejder skal oppebære den rene grundløn uden tillæggelse af kvalifikations- og funktionsløn i en længere periode, forudsættes det derfor, at der i det enkelte amt arbejdes målrettet for at anvende kvalifikations- og funktionslønkriterierne og udvikle den enkeltes kvalifikationer og funktioner således, at denne situation undgås. Der peges på, at der decentralt kan aftales kriterier for anvendelse af kvalifikations- og funktionsløn, så denne situation undgås. Opmærksomheden henledes på lov om lige løn til mænd og kvinder. FUNKTIONSLØN Vejledende kriterier for funktionsløn Den decentrale fastsættelse af funktionsløn kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende kriterier: Ledelse af fagligt område/afdeling Sektionsleder Stedfortræder Gruppeleder Projektleder Byggeleder Projektgruppearbejde Sagsbehandling Administration og lovgivning Opmåling GIS Satellitnavigation (GPS) Nivellering
Side 20 Konstruktion Systemplanlægning. administration og programmering Fotogrametri- digetal billedbehandling Projektering Digetale kort Lay-out Tilsyn BBR-register Konsulent- og specialistfunktion Særlige ansvars-/arbejdsområder Kompetence Selvstændighed Arbejdstidsmæssige ulemper Kompleks opgavevaretagelse Budgetansvar Oplæringsfunktion Instruktion eller supervision. Kriterierne er ikke prioriterede eller udtømmende og passer ikke nødvendigvis til alle stillingstyper. Der skal decentralt anvendes kriterier for funktionsløn, der er rettet såvel til ledere/specialister som til basispersonale. KVALIFIKATIONSLØN Vejledende kriterier for kvalifikationsløn Den decentrale fastsættelse af kvalifikationsløn kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende kriterier: Efter- eller videreuddannelse Erfaring fra jobrokering, jobbytte eller lignende kendskab til et bredt udsnit af arbejdsopgaver Anden erhvervserfaring Ledelseserfaring Selvstændighed eller engagement Personligt udviklende kurser Faglig eller personlig udvikling opnået gennem læringsformer Erfaring på arbejdsstedet, fra flere arbejdspladser eller uden for nuværende fag Rutine og sikkerhed Dybde i faglig viden Bredde i faglig viden og færdigheder Specialviden/lokalkendskab Evne til at formidle og viderebringe viden
Samarbejdsevne. 33.15.1 Side 21 Løn- og personalepolitiske anbefalinger Systematisk anvendelse af medarbejdersamtaler og uddannelses- og udviklingsplanlægning er et velegnet fundament for udviklingen af den enkeltes kvalifikationer og funktioner. I forbindelse med afviklingen af medarbejdersamtaler kan det med fordel aftales, hvilke videre-, efteruddannelses- og udviklingsplaner, den enkelte skal deltage i. Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne om funktionsløn og kvalifikationsløn er fastlagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang én eller flere medarbejdere udfører opgaver eller erhverver kvalifikationer, der er omfattet af forhåndsaftalen. Overgangen til nye lønformer skal ske ved etableringen af decentrale aftaler i tæt sammenhæng med løn- og personalepolitikken.
Side 22 PROTOKOLLAT 1 - INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/UDVIK- LINGSPLAN Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og de (amts)- kommunale arbejdsgivere er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst. I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for kort- og landmålingsteknikerne: Der henvises til vejledning om Aftale om individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan, som findes her: www.arf.dk. 1. Formål Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udviklingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere. Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (f.eks. kompetencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) og kompetenceudvikling i bredere forstand. Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i den enkelte kommunes/det enkelte amts personalepolitik. 2. Individuel udviklingsplan og opfølgning Der skal udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejder og ledelse. Udviklingsplanen indeholder målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt. Udviklingsplanen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.
Side 23 Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en justering af udviklingsplanen. Stk. 3 Der foretages særlig opfølgning for ansatte, som har været fraværende fra arbejdspladsen i en periode, f.eks. på grund af barsel, længerevarende sygdom e.l. 3. Drøftelse Der afholdes en årlig drøftelse i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg om (amts)kommunens politik på kompetenceudviklingsområdet jf. 4 i Aftale om kompetenceudvikling. Endvidere drøfter SU/MED-udvalget bl.a. sammenhængen mellem arbejdspladsens mål/strategier og kompetenceudvikling, jf. 6 i Aftale om kompetenceudvikling. Stk.2. Som led i den almindelige tillidsrepræsentantvirksomhed kan tillidsrepræsentanten drøfte spørgsmål om gennemførelsen af kompetenceudviklingsindsatsen for den pågældende personalegruppe, jf. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse 11, stk. 2 (Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg 2, stk. 2). Stk. 3. Hvis der ikke efter lokale drøftelser er opnået et for begge parter tilfredsstillende resultat, og en af parterne finder, at årsagen er, at den anden part ikke efterlever aftalen, kan hver af parterne anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøftelse. København, den 21-12-2005 For AMTSRÅDSFORENINGEN: Signe F. Nielsen / Thorkild Rotenberg For KORT OG LANDMÅLINGSTEKNIKERNES FORENING: Klaus K. Sørensen