FOREBYGGELSESPAKKE VÆR PROFESSIONEL, OGSÅ NÅR DET GÆLDER SIKKERHED Gør sikkerhed til en god vane Bygge og anlæg, VVS DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken
Hurtigt overblik Forløbet varer ca. 4 måneder. TIMEFORBRUG Mester 11 + (6 x antal medarbejdere) Hjælper* 11 Svend(e) 6 x antal medarbejdere Lærling(e) 6 x antal medarbejdere Arbejdsmænd 6 x antal medarbejdere * Hjælperen biddrager med praktisk hjælp til mesteren, fx planlægning og indkaldelse til møder. Hjælperen kan desuden fungere som bindeled mellem kolleger og mester, hvis mester ikke kan nå at have direkte kontakt med alle medarbejdere i forløbet. Det kræver ikke en særlig titel eller ekspertise at være hjælper, men opgaven skal være frivillig. Hvis I har en arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, som gerne vil være hjælper, er dette oplagt. Forebyggelsespakken er bygget op om inddragelse af medarbejderne som en vigtig del af metoden. Hvis det bliver nødvendigt at afvige fra drejebogens beskrivelser, for at gennemføre forløbet, skal I hele tiden huske på princippet om medarbejderinddragelse. 2
Indholdsfortegnelse Drejebog til VVS 4 Oversigt over 5 faktaark 10 Faktaark 1: Den daglige samtale om arbejdsopgaver og sikkerhed 11 Faktaark 2: Værktøjer 12 Faktaark 3: Inspiration til god branchepraksis 32 Faktaark 4: Om ulykker i bygge- og anlægsbranchen 50 Faktaark 5: Nyttig information 51 3
Drejebog til VVS Hvad får I ud af denne pakke? Denne forebyggelsespakke kan hjælpe jer med at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Erfaringer fra bygge- og anlægsbranchen viser, at hvis sikkerhed bliver en del af det daglige arbejde lige fra modtagelse af ordrer til den praktiske udførelse, så kan man forebygge ulykker. Når sikkerheden prioriteres i det daglige, kan man også reagere hensigtsmæssigt på overraskelser i arbejdet og ikke pr. automatik springe sikkerheden over. Det er vigtigt at have et sikkert arbejdsmiljø og undgå ulykker, særligt de alvorlige ulykker. Alvorlige ulykker rammer ikke kun den tilskadekomne. Også kollegerne og familien rammes psykisk, og familien i mange tilfælde også økonomisk. En undersøgelse fra COWI viser, at for virksomhederne koster bare én arbejdsulykke gennemsnitligt 90.000 kr. En tredjedel er synlig i virksomhedens regnskab, og to tredjedele er skjulte omkostninger som f.eks. tab af produktivitet og tid til oplæring af vikar. 4
Sådan gør I Ud fra kataloget i faktaark 2 skal I vælge 1 værktøj, som I skal bruge i 3 måneder. Mester kontakter dagligt sine medarbejdere for at tale om sikkerhed (se faktaark 1). Samtalen mellem mester og medarbejdere bør gennem føres i hele perioden, hvor I arbejder med det valgte værktøj. Tidslinje over forløbet Mester og Hjælper planlægger forløbet Valg af værktøj Brug værktøjet i hverdagen Daglig samtale om sikkerhed Aftal hvordan I fortsætter 1 2 3 4 1 uge 1 uge 3 måneder 2 uger 5
Skemaet nedenfor forklarer trin for trin, hvad I skal gøre. Det tager ca. 4 måneder at gennemføre pakken. Heraf går der 3 måneder til at bruge det valgte værktøj. Tidsplan og aktiviteter FASE 1 Forberedelse FASE 2 Opstart FASE 3 Brug af værktøjerne FASE 4 Afslutning Mester skal finde en medarbejder*, som kan hjælpe ham. Begge skal sætte sig ind i materialet (2 timer hver). Sammen skal mester og hjælper planlægge forløbet (2 timer hver). Mester og hjælper skal forberede (½ time hver) og holde et opstartsmøde med alle medarbejderne (1 time hver). Mester og hjælper eller alle skal vælge 1 værktøj. Alle skal have information om det valgte værktøj, og hvad det indebærer for dem (1 time hver). Vær særlig obs på unge og nyansatte. Brug værktøjet i jeres hverdag, og husk, hvad det indebærer i forhold til jeres arbejdsopgaver. Mester kontakter dagligt medarbejderne og hører, hvordan det går med sikkerheden (½ time pr. medarbejder pr. uge). Mester og medarbejderne bruger værktøjet eller oplysningerne fra det (2 timer hver). Mester og hjælper skal forberede (½ time hver) og holde et afslutningsmøde med alle medarbejderne. Tal om, hvordan det gik med at bruge værktøjet, og den daglige dialog om sikkerhed. Aftal, hvordan I fremover kan fortsætte med at bruge værktøjet og fortsætte den daglige samtale om sikkerhed. I kan evt. hente inspiration i faktaark 3 om god branchepraksis. Gennemføres i løbet af 1 uge Gennemføres i løbet af 1 uge Løber over 3 måneder Gennemføres i løbet af 2 uger 4 timer til mester 4 timer til hjælper 2½ time til mester 2½ time til hjælper 2 timer pr. medarbejder ½ time til mester pr. medarbejder pr. uge (til samtale) 2 timer til mester og medarbejdere til brug af værktøj 2½ time mester 2½ time hjælper 2 timer pr. medarbejder *Medarbejderen kan eventuelt være virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant. NB: Hvis den foreslåede længde på møder passer dårligt til dagligdagen hos jer, kan I selv planlægge dem, så det passer bedre til jer. 6
Daglig samtale mellem mester og medarbejdere Mester skal dagligt i 3 måneder, f.eks. hver morgen, enten mødes med sine medarbejdere hjemme eller ude på arbejdsstedet eller ringe til dem. Mester skal spørge ind til, om arbejdet kan udføres sikkert som planlagt, og om sikkerheden i øvrigt er i orden. Se faktaark 1. Det er særlig vigtigt at spørge til sikkerheden ved følgende arbejdsopgaver, hvor der er stor risiko for alvorlige arbejdsulykker i VVS-branchen: Udvendigt blikkenslagerarbejde i højden Indvendigt VVS-arbejde montage og demontage af rør, ventilation mv. under etageadskillelser Materialetransport og færdsel i umiddelbar tilknytning til arbejdet, brug af stiger og vinkelsliber Det er vigtigt, at medarbejderne fortæller mesteren, hvis der er ændringer i arbejdsforholdene i forhold til det aftalte, eller hvis der sker noget uforudset i arbejdet. På den måde kan I sammen finde en sikker løsning på de uforudsete ting. Valg af værktøj I skal vælge 1 værktøj (se nedenfor og i faktaark 2). Værktøjerne er relevante på forskellige tidspunkter i arbejdsprocessen. Samtidig er de tilpasset til, om det er større opgaver eller små opgaver, der skal udføres. Større opgaver Synlig planlægning over 14 dage Mindre opgaver Ordremodtagelse Arbejdskort Alle typer opgaver Tilbudsgivning Samarbejde med flere Opstartssamtale TIDSLINJE FOR OPGAVER Der er i alt 6 værktøjer at vælge imellem. Nogle af værktøjerne er lavet til mester, som derfor skal sørge for at drøfte og videregive oplysningerne fra det valgte værktøj til sine medarbejdere. Vælg det værktøj, der passer bedst til jeres virksomhed og til jeres arbejdsopgaver. Værktøjet kan vælges af enten mester og hjælper eller af mester og alle medarbejderne i fællesskab, f.eks. i forbindelse med opstartsmødet. Hvis I skal indkøbe og bruge nye hjælpemidler, som I ikke kender i forvejen, så husk instruktion og oplæring, især ved unge og nyansatte. 7
Efter valg af værktøj Når I har valgt det værktøj, I vil bruge, skal I: evt. rette det til, så det passer til jeres virksomhed og jeres arbejdsopgaver printe værktøjet ud og tale om, hvad det indebærer for mester og medarbejdere, og hvad I skal huske at gøre/gøre anderledes, så I får fokus på sikkerheden i hverdagen sikre, at de relevante medarbejdere får en kopi af værktøjet eller de vigtige oplysninger herfra, som de skal bruge, når de udfører deres arbejdsopgaver anvende værktøjet i 3 måneder notere, når der mangler oplysninger i værktøjerne, og/eller når der er noget, der er uklart eller overflødigt mester skal huske at få tilbagemelding fra alle medarbejderne. Kort beskrivelse af de 6 værktøjer (vælg 1) Ordremodtagelse Få et overblik over opgaven og arbejdsstedet. Ordresedlen indeholder spørgsmål, som I kan stille til kunden, så I får de relevante oplysninger. Ordresedlen er især velegnet til små opgaver. Arbejdskort Få en systematisk overdragelse af arbejdsopgaver. Arbejdskortet indeholder oplysningsfelter om kunden, opgaven, arbejdsstedet, materialer og hjælpemidler. Arbejdskortet er især velegnet til små opgaver. Tilbudsgivning Få fokus på sikkerheden i projektmaterialet, inden I giver tilbud på projekter. Tjeklisten til tilbudsgivning indeholder spørgsmål bl.a. til relevante sikkerhedsforhold. Tjeklisten er især velegnet til større opgaver. Opstartssamtale Få en fælles forståelse af, hvordan I skal udføre arbejdsopgaven og indarbejde gode og sikre vaner fra starten. Værktøjet indeholder spørgsmål, som mester og medarbejder skal drøfte, inden I starter på en ny opgave. Værktøjet er især velegnet til større opgaver. Synlig planlægning over 14 dage Få et overblik over arbejdsopgaverne, hvem der gør hvad, og hvornår, samt hvor lang tid opgaverne forventes at tage. Værktøjet indeholder idéer til, hvordan I kan føre kalender. Værktøjet er velegnet til alle typer af opgaver. Samarbejde med flere virksomheder på byggepladsen Få et overblik over de områder i bygherrens planlægning eller i samarbejdet mellem virksomhederne, der typisk kan være vigtige for udførelsen af jeres arbejdsopgaver. Tjeklisten indeholder relevante spørgsmål til de fælles sikkerhedsforanstaltninger på byggepladsen. Tjeklisten er velegnet til alle typer af opgaver. 8
Inspiration til god branchepraksis Ud over de værktøjer, som I skal vælge mellem, indeholder pakken også inspiration til god branchepraksis. Inspiration til god branchepraksis beskriver, hvordan I sikkert udfører forskellige arbejdsopgaver, som er relevante for jeres branche. I kan bruge Inspiration til god branchepraksis, når I arbejder med de enkelte arbejdsopgaver: Udvendigt blikkenslagerarbejde i højden Indvendigt VVS-arbejde montage og demontage af rør, ventilation mv. under etageadskillelser Materialetransport og færdsel i umiddelbar tilknytning til arbejdet, brug af stiger og vinkelsliber I kan bruge Inspiration til god branchepraksis : når I udfører de pågældende arbejdsopgaver når I bruger det værktøj, I har valgt når I har den daglige samtale om sikkerhed. Laminér eventuelt Inspiration til god branchepraksis for den arbejdsopgave, som I skal i gang med eller er i gang med, og uddel den til medarbejderne. Hvis I allerede har faste arbejdsgange og metoder til at udføre de nævnte arbejdsopgaver, så prøv at sammenlign jeres arbejdsgange og metoder med de arbejdsgange, der er beskrevet under Inspiration til god branchepraksis. Er der forskelle, og hvor? Måske er der punkter, hvor I skal være ekstra opmærksomme, i forhold til hvad I plejer at gøre. Mesters og hjælpers opgaver i forløbet Mester og hjælper skal motivere og støtte medarbejderne i forløbet. Mester og hjælper skal også huske medarbejderne på at bruge det valgte værktøj eller oplysningerne fra værktøjet. I kan evt. hente gode argumenter i faktaark 4 om ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Afslutning Når I har afprøvet værktøjet i 3 måneder, skal I holde et afslutningsmøde for alle medarbejdere. Her kan I aftale, hvordan I kan fortsætte med den daglige samtale om sikkerhed og fortsætte med at bruge værktøjet. I kan også aftale, at I vil arbejde videre med et af de andre værktøjer eller andre gode metoder til at øge sikkerheden på jobbet (se faktaark 2 og 5). 9
Oversigt over 5 faktaark Faktaark 1 Den daglige samtale om arbejdsopgaver og sikkerhed Her finder I inspiration til den daglige samtale med medarbejderne om sikkerhed. Faktaark 2 Katalog over værktøjer Her finder I de forskellige værktøjer, som I skal vælge imellem (vælg 1). Faktaark 3 Inspiration til god branchepraksis Her finder I beskrivelser af god branchepraksis inden for udvalgte arbejdsopgaver. Faktaark 4 Om ulykker i bygge- og anlægsbranchen Her finder I oplysninger og fakta om ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Faktaark 5 Nyttige oplysninger Her finder I yderligere oplysninger fra Branchearbejdsmiljørådene m.fl., som handler om andre sikkerhedsforhold end dem i værktøjerne. I kan eventuelt printe de relevante faktaark ud, laminere dem og hænge dem op, så I husker forebyggelsespakken i hverdagen. 10
Faktaark 1 Den daglige samtale om arbejdsopgaver og sikkerhed Her finder I spørgsmål om sikkerhed, som mesteren kan bruge i den daglige samtale med sine medarbejdere. Husk at tænke over og spørge ind til den sikkerhed, der er nødvendig for sikker udførelse af de arbejdsopgaver, som medarbejderne er i gang med. F.eks.: Arbejder medarbejderne i højden, er det relevant at spørge ind til, om de f.eks. har stillads, lift eller liner til rådighed, og om de bruger det. Til mesteren: Vær et godt eksempel for dine ansatte. Det er lige så vigtigt, som hvad du siger. Spørg til dine medarbejderes overvejelser om sikkerhed. Det giver sikkerheden værdi i arbejdet. Ros dine medarbejdere, når de også har prioriteret sikkerhedshensyn. Gør det helt klart, at du ønsker at blive kontaktet, hvis arbejdet ikke kan udføres sikkert ud fra det planlagte, så også uforudsete ting håndteres forsvarligt. Du skal føre tilsyn med, at arbejdet sikkerhedsmæssigt udføres forsvarligt som aftalt. Spørgsmål til status på det arbejde, der er i gang: Er fremgangsmåder og sikkerhedsforanstaltninger egnede til opgaven? Er der noget, der ikke har kunnet lade sig gøre, som ellers var aftalt hjemmefra? Er der noget, der ikke var forudset, eller manglede der oplysninger? Hvordan går det med at arbejde hensigtsmæssigt og forsvarligt med materialer, værktøj og maskiner? Spørgsmål til kommende arbejdsopgaver: Arbejdssted: Er der den nødvendige plads? Kan I arbejde sikkert i højden? Omgivelserne: Er der noget, I skal tage hensyn til, eller som kan være farligt? Underlaget: Hvordan er underlaget der, hvor I skal arbejde fra? Kan det bære f.eks. personer og materiel? Adgangsvej: Kan underlaget bære maskinerne? Kan I køre helt frem til arbejdsstederne? Er der ryddet op? Tidsplan: Holder tidsplanen? Skal der ændres i bemandingen eller rækkefølgen i arbejdet? Samarbejde: Er der noget, I skal aftale med leverandører og andre håndværkere? Vær opmærksom på og ret eventuelle fejl og mangler i den måde, som I udfører arbejdet på. 11
Faktaark 2 Værktøjer 12
Faktaark 2 1. Ordremodtagelse Dette værktøj skal I bruge, når I f.eks. modtager mindre arbejdsopgaver pr. telefon eller mail. I skal bruge værktøjet, hver gang I modtager nye ordrer. Formålet med ordremodtagelsen er: at hjælpe jer med at få et overblik over opgaven ved at spørge kunden om både opgaven og arbejdsstedet at den medarbejder, der skal udføre opgaven, får de rigtige ting og oplysninger med ud til kunden første gang at I kan forberede jer på at udføre opgaven sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. OM KUNDEN Ordrenummer: Navn:METODE A. 2 TIMER Telefonnummer: Adresse:M Adresse, hvor arbejdet skal udføres:m OM OPGAVEN Hvad går opgaven ud på? Hvad er omfanget antal, størrelse?metode A. 2 TIMER FORTSÆTTES 13
Faktaark 2 OM ARBEJDSSTEDET NOTER Arbejdsstedet: Hvor meget plads er der? I hvilken højde skal I arbejde? METODE A. 2 TIMER Omgivelserne: Hvordan ser der ud omkring arbejdsstedet? Er der noget, I skal tage hensyn til, eller som kan være farligt? Skal I f.eks. arbejde fra en trafikeret vej?m Underlaget: Hvad er det for et underlag, I skal arbejde på? Kan det bære f.eks. personer, materialer, stilladser, lift, kran og transportmateriel? Adgangsvej: Hvordan er adgangen, bredde, underlag mv.? Det er afgørende for, hvordan I kan transportere materialer, f.eks. med tekniske hjælpemidler, eller kan hejse materialerne ind. Hvor tæt på arbejdsstedet kan I parkere? Hvor kan I placere materialer, og er der trappe eller elevator? Samarbejde: Skal I samarbejde med andre entreprenører? Udfører kunden selv dele af opgaven? Tidspunkt: Hvornår er det bedste tidspunkt at udføre opgaven dag, klokkeslæt eller rækkefølge? Hvilke problemer kan det give, hvis opgaven udføres på andre tidspunkter? Særlige oplysninger: F.eks. om der er husdyr, adgang til nøgle. HUSK: Hvis I besigtiger arbejdsstedet, inden I går i gang med arbejdet, kan det være en god idé at tage fotos af arbejdssted, omgivelser mv. Læg dem eventuelt elektronisk ind på computeren. 14
Faktaark 2 2. Arbejdskort Dette arbejdskort skal I udfylde med de oplysninger, I har fra jeres ordre eller tilbud til kunden. Bagefter skal I bruge arbejdskortet til at planlægge den opgave, som I skal i gang med. Når arbejdskortet er udfyldt, skal mester og medarbejdere drøfte planlægningen af opgaven. Husk at aftale, at medarbejderne skal kontakte mester med det samme, hvis der sker noget uforudset, som har betydning for sikkerheden. Mester udleverer tegninger, brugsanvisninger og arbejdsprocedurer, og derefter kan arbejdet begynde ud fra oplysningerne i arbejdskortet. Formålet med dette arbejdskort er: at sikre en nøje planlægning af arbejdsopgaven at sikre en systematisk overdragelse af oplysninger til medarbejderne at sikre, at de hjælpemidler, I skal bruge, kommer med ud til kunden første gang at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. OM KUNDEN Ordrenummer: Navn:METODE A. 2 TIMER Telefonnummer: Adresse:M Adresse, hvor arbejdet skal udføres:m OM TIDSFORBRUG Medarbejder: Startdato: Slutdato: Ugenr. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I alt Normaltimer Overtimer Km FORTSÆTTES 15
Faktaark 2 OM OPGAVEN Opgavebeskrivelse: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)metode A. 2 TIMER Tidspunkt/rækkefølge: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)m Samarbejde med andre: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Materialer: Levering og placering på arbejdsstedet Særlige oplysninger: (Oplysninger overføres fra ordremodtagelsen eller tilbud) FORTSÆTTES 16
Faktaark 2 OM ARBEJDSSTEDET Arbejdssted: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)metode A. 2 TIMER Omgivelserne: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)m Underlaget: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Adgangsvej: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Foranstaltninger, som andre har ansvar for: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Fotos: (Af arbejdsstedet og omgivelserne) Tegninger: HUSKELISTE I dette skema skal I skrive, hvilke ting I skal have med ud på arbejdsstedet Materialer:METODE A. 2 TIMER Transportredskaber:M Hjælpemidler til arbejde i højden: Sikkerhedsforanstaltninger: Værktøj: 17
Faktaark 2 3. Tilbudsgivning (blikkenslagerarbejde i højden og indvendigt VVS-arbejde) Denne tjekliste skal I bruge til at sikre, at jeres tilbud på en opgave tager højde for, at medarbejderne kan arbejde sikkert med opgaven. Sådan gør I: Inden I giver tilbud på en opgave, skal I ud fra jeres besigtigelse på arbejdsstedet eller ud fra udbudsmaterialet bruge tjeklisten til at vurdere, hvilke sikkerhedsforanstaltninger og hjælpemidler der skal indgå i tilbuddet, og notere eventuelle spørgsmål. Tjeklisten er et værktøj, der kan hjælpe jer, når: I selv står for hele projektet I skal give tilbud ud fra et udbudsmateriale. Formålet med tjeklisten er: at alle relevante forhold kommer med i det tilbud, I afgiver både om mængder, kvalitet og sikkerhedsforanstaltninger at afklare, om der er foranstaltninger, som bygherren eller andre virksomheder på byggepladsen står for. 18
Tjekliste til tilbudsgivning blikkenslagerarbejde i højden og indvendigt VVS-arbejde Faktaark 2 1 ADGANGS- OG FÆRDSELSVEJE, HERUNDER KØREVEJE BEMÆRKNING 1.1 Er der planlagt adgangsveje mellem skur, materialeoplag og arbejdsplads? 1.2 Er der planlagt adgangsveje til etager/tag/ stillads, f.eks. trappetårn, trapper eller personhejs? 1.3 Er det planlagt, at kørende og gående trafik bliver adskilt? 1.4 Hvilke krav til og beskrivelser af adgangs- og færdselsveje er der, herunder kørevejes opbygning og tilstand? 1.5 Hvem er ansvarlig for at lave og vedligeholde adgangs- og færdselsveje, herunder køreveje? 1.6 Hvem er ansvarlig for at forebygge glat føre om vinteren i fællesområder? (Færdsel og arbejde). 1.7 Er det sikret, at der kan bruges tekniske hjælpemidler som f.eks. sækkevogne, trappekravlere mv. for at undgå manuel håndtering f.eks. af materialer? 2 OPLAGSPLADS BEMÆRKNING 2.1 Kan aflæsning med kran og anden aflæsning ske forsvarligt? (Pladsforhold, bæredygtigt underlag mv.). 2.2 Er indretning af oplagsplads forsvarlig, når der er tale om nødvendig oplagring af materialer? (Underlagets bæreevne). 2.3 Er der plads til udpakning, præmontage mv.? FORTSÆTTES 19
Faktaark 2 3 TEKNISKE HJÆLPEMIDLER TIL ARBEJDE I HØJDEN, F.EKS. STILLADS, ARBEJDSPLATFORM OG LIFT BEMÆRKNING 3.1 Er der andre arbejder langs facade og gavl, der ikke er afsluttet, når I skal opstille stillads, arbejdsplatform, lift mv.? 3.2 Hvilket teknisk hjælpemiddel skal I bruge til arbejdet, f.eks. stillads eller arbejdsplatform? 3.3 Hvem har ansvaret for, at underlaget til opstilling af f.eks. stillads er plant og bæredygtigt? 3.4 Er der flere virksomheder, der skal bruge stilladset eller arbejdsplatformen? Hvem har ansvaret for opstilling, ændring, tilsyn og vedligeholdelse i byggeperioden? 3.5 Hvordan sikrer I samarbejde på f.eks. stilladset, hvis flere skal bruge det? 3.6 Hvis I arbejder i perioden 31. oktober til 31. marts, hvem har så ansvaret for inddækning af stillads eller arbejdsplatform? 3.7 Har stillads/lift nok last- og breddeklasse til, at personer kan færdes og arbejde, samt til at bære oplag af materialer? 3.8 Hvordan skaber I adgang til stillads, arbejdsplatform, lift mv.? 3.9 Hvordan kan I få materialer, værktøj mv. op på stillads, arbejdsplatform eller lift? 3.10 Er det sikret, at eventuelle rullestilladser kan opstilles og bruges sikkert? 3.11 Er der sikret tilstrækkelig orden og ryddelighed, så eventuelt arbejde fra stiger kan foregå forsvarligt? FORTSÆTTES 20
Faktaark 2 4 TEKNISKE HJÆLPEMIDLER TIL LØFT OG HÅNDTERING, F.EKS. KRAN OG MONTAGELIFT BEMÆRKNING 4.1 Hvordan og med hvilke tekniske hjælpemidler skal I arbejde med transport og montering af tunge byggematerialer? 4.2 Skal flere virksomheder bruge de tekniske hjælpemidler samtidig, og hvordan sikrer I samarbejdet? 4.3 Er der afsat plads på terræn til at opstille og eventuelt flytte kran, og er det sikret, at underlaget er bæredygtigt, f.eks. til støtteben? 5 SIKRING MOD NEDSTYRTNING BEMÆRKNING 5.1 Er der sikret mod nedstyrtning ved tagets kanter tagfod og gavl f.eks. med stillads og rækværk? 5.2 Hvis I skal bruge stillads til tagarbejde og facadearbejde, er stilladset så sikret nok mod nedstyrtning, f.eks. i forhold til afstand ved facade? Er stilladsdæk og rækværk rigtigt ved tagfod med kasseskærm? 5.3 Hvis I skal bruge søjlelift/arbejdsplatform til facadearbejde er der så sikret forsvarligt mod nedstyrtning i forhold til afstanden til facaden samt under op- og nedkørsel? 5.4 Er der sikret mod nedstyrtning ind/ned i bygningen ved de valgte materialer, metoder og arbejdsgang for montage af ventilationsrør, tagplader mv.? 5.5 Hvordan er der sikret mod nedstyrtning, når I skal modtage materialer i højden, f.eks. fra kran eller teleskoplæsser? FORTSÆTTES 21
Faktaark 2 6 ANDEN SIKKERHED BEMÆRKNING 6.1 Hvordan bliver der ordnet nok orienteringslys og arbejdslys, særligt i vinterperioden, og hvem har ansvaret for det? 6.2 Hvordan bliver der ordnet byggestrøm, så antallet af forlængerledninger begrænses mest muligt, og hvem har ansvaret for det? 6.3 Hvordan kommer I af med affald? Er det muligt løbende at putte affald i containere, og hvem har ansvaret for containere og oprydning i fællesområder? 22
Faktaark 2 Hvis I ønsker mere detaljeret information, kan I bruge følgende links: At-vejledning om opstilling og brug af stilladser: At-vejledning om transportable personløftere med arbejdsstandplads: At-vejledning om brug af transportable stiger: Branchevejledning Standardblade for stilladser: Branchevejledning Færdsel på byggepladsen adgangs- og transportveje: At-vejledning om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/2-4-1-fald-fra-hoejdenpaa-byggepladser http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/45-1-stilladsopstillerensansvar At-vejledning om anvendelse af en- og flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/a/2-04-4-anv-af-en-og-flersojlede-pers http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/t/2-04-3-transportablepersonloftere http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/b/b-3-1-1-brug-af-transportable-stiger At-vejledning om leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer og bygningsdele: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/l/a-2-3-leverandoerbrugsanv-byggelementer www.bar-ba.dk/faggrupper/stilladsarbejde/materialer-stilladsarbejde/standardblade-for-stilladser/ www.bar-ba.dk/planlaegning/indretning-af-byggepladsen/materialer-indretning-af-byggepladsen/faerdsel-paa-byggepladsen-adgangs-og-transportveje/ 23
Faktaark 2 4. Opstartssamtale Samtale, inden I går i gang Dette værktøj skal I bruge som hjælp til, at mester og medarbejdere får talt sammen om at udføre opgaver så sikkert som muligt. I skal bruge samtalen inden større arbejdsopgaver. Men også ved små opgaver kan samtalen være væsentlig for at undgå overraskelser og for at sikre medarbejdernes sikkerhed. I skal bruge værktøjet, hver gang I starter op på en ny opgave. Formålet med samtalen er: at give medarbejderne overblik over den opgave, de skal i gang med at sikre, at medarbejderne udfører opgaven sikkert at sikre, at medarbejderne udfører deres opgaver i den mest forsvarlige rækkefølge. Til mester sådan kan du gennemføre samtalen Samtalen mellem dig og medarbejderne bør gennemføres på et tidspunkt tæt på, at opgaven skal laves, og også så tæt på arbejdsstedet som muligt, gerne ude på byggepladsen. Brug samtalen til at tale detaljeret om planlægningen af opgaven og om, hvordan arbejdet kan blive udført sikkert. Gør det klart over for medarbejderne, at du ønsker at blive kontaktet med det samme, hvis der opstår noget uforudset, som har betydning for sikkerheden. Ved arbejdsopgaver, hvor flere virksomheder skal være på byggepladsen samtidig, vil det være relevant at tale om, hvilke aftaler der er mellem virksomhederne om fællesforanstaltninger. Til mester skriftligt materiale, du kan inddrage i samtalen Du skal udlevere de vigtigste dokumenter, der skal indgå i samtalen. Det kan f.eks. være tegninger og beskrivelser fra udbudsmaterialet, bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS) eller brugsanvisninger fra leverandører. Saml op på øvrige væsentlige punkter om planlægning og sikkerhed. Overvej, om der er andre materialer, f.eks. fra Arbejdstilsynet eller Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, der skal indgå i samtalen. 24
Faktaark 2 5. Synlig planlægning over 14 dage Den synlige planlægning over 14 dage skal I bruge til at forebygge tidspres. Tidspres er en afgørende årsag til, at sikkerhedshensyn bliver sprunget over. Formålet med den synlige planlægning er: at mindske tidspres og afstemme forventninger om tidsforbrug på den enkelte arbejdsopgave at styre arbejdsopgaver, tid og forbrug af personale at give et løbende overblik over opgaver, der er i gang, og planlagte opgaver samt over, hvilke medarbejdere der klarer hvilke opgaver at give overblik over, hvornår der er plads til nye opgaver at begrænse, at ansatte flyttes rundt midt i en opgave at koordinere rækkefølgen og tidsplanen i forhold til andre håndværkerfirmaer, som I samarbejder med at skabe tryghed for medarbejderne, så de ved, hvilke typer arbejdsopgaver de skal lave. Sådan kan I føre kalender I køber en stor kalender af papir, som I hænger op på væggen på værkstedet. Derefter skriver I løbende de opgaver på, som I har de næste 14 dage og frem. I skal notere følgende i kalenderen: Forventet forbrug af tid til de enkelte opgaver Navnene på de medarbejdere, der skal udføre opgaverne Medarbejdernes løbende fravær og ferie Hver medarbejder indsætter løbende farvekoder i opgaverne, f.eks. grøn for luft til nye opgaver, gul for har travlt og rød for har brug for hjælp. Følg løbende med i, om der er medarbejdere, som mangler hjælp til en opgave, eller om der er medarbejdere, som kan hjælpe andre i en periode. Hvis I har et elektronisk kalendersystem, som alle i virksomheden er koblet på, kan I bruge dette i stedet for kalenderen på væggen. 25
Faktaark 2 Eksempel på kalender til 14 dages planlægning MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Ole Adresse TEMA 3: AFSLUT klokkeslet Opgave Adresse klokkeslet Opgave Jørgen Adresse klokkeslet Opgave Victor Adresse klokkeslet Opgave Grethe Adresse klokkeslet Opgave Jens Adresse klokkeslet Opgave Kell Adresse klokkeslet Opgave Kim Adresse klokkeslet Opgave Luft til nye opgaver Har travlt Har brug for hjælp Fraværende Andet 26 Postboks 2000 2300 København S kontakt@forebyggelsesfonden.dk forebyggelsesfonden.dk/forebyggelsespakker.html
Faktaark 2 6. Samarbejde med flere virksomheder på byggepladsen Som mester skal du vælge dette værktøj, hvis I skal arbejde på byggepladser med flere virksomheder. Mange alvorlige ulykker sker ved svigt i de fælles sikkerhedsforanstaltninger og planlægning af byggeprocessen. Hvis du bruger dette værktøj, kan din virksomhed bidrage til byggepladsens samlede sikkerhed. Sådan gør I Brug skemaet som en tjekliste, så du får spurgt til alle relevante områder. I skemaet kan du notere de aftaler, som du indgår, og punkter, som du skal være opmærksom på. Husk at formidle informationerne til dine medarbejdere. På små byggepladser, hvor bygherren ikke skal udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) mv., kan skemaet også bruges som huskeliste ved samarbejdet med de andre virksomheder. Tjeklisten som værktøj Tjeklisten er et værktøj, der først og fremmest er brugbart på byggepladser, hvor der arbejder flere virksomheder, og hvor der samtidig er beskæftiget mere end 10 personer på byggepladsen. Formålet med dette værktøj er: at udpege de områder i bygherrens planlægning, der kan være vigtige for, hvordan din virksomheds opgaver bliver udført at udpege de områder i bygherrens planlægning, hvor din virksomhed kan bidrage til byggepladsens samlede sikkerhed at undgå hovsa-situationer, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. Indflydelse og sikre rammer Det er vigtigt at have indflydelse og skabe sikre rammer for dine opgaver på byggepladsen. Dette kræver, at du som mester: deltager aktivt i bygherrens opstartsmøder og sikkerhedsmøder på byggepladsen kommer med oplysninger om egne aktiviteter og ønsker til byggepladsens indretning meddeler det til bygherrens arbejdsmiljøkoordinator, hvis du planlægger væsentlige ændringer i arbejdet, og så skal du drøfte det på byggepladsens sikkerhedsmøde/ byggemøde sikrer, at de fællesforanstaltninger, som din virksomhed har ansvar for, bliver lavet og holdt ved lige det kan f.eks. være rækværk, adgangsveje eller byggestrøm indgår positivt i et samarbejdet om fælles arbejdsmiljø med de øvrige virksomheder samler oplysninger fra dine medarbejdere inden sikkerheds- og byggemøder giver oplysninger om aftaler og fællesforanstaltninger videre til dine medarbejdere. 27
Faktaark 2 Tjekliste og noter TIDSPLAN, RÆKKEFØLGE OG FÆLLESOMRÅDER NOTER 1 Er der afsat nok tid til virksomhedens opgaver? 2 Er rækkefølgen i dine og andres opgaver hensigtsmæssig? 3 Skal der samtidig arbejde medarbejdere fra andre virksomheder på samme sted, hvor dine medarbejdere skal arbejde? 4 Andet FORTSÆTTES 28
Faktaark 2 INDRETNING AF BYGGEPLADSEN NOTER 1 Er der planlagt transport- og gangveje frem til arbejdsstedet? 2 Er der afsat plads til depoter med materialer? 3 Er der afsat plads og et bæredygtigt underlag til løfte- og hejseredskaber? 4 Er der afsat plads til savbord, skæreplads mv.? 5 Er der planlagt byggestrøm ved arbejdsstedet? 6 Er der planlagt fælles lyskilder til færdsel og arbejde på arbejdsstedet? 7 Er der opsat containere til affald, som I kan bruge? 8 Andet FORTSÆTTES 29
Faktaark 2 ARBEJDE OG TRANSPORT I HØJDEN NOTER 1 Er der planlagt stillads mv. til brug for flere virksomheder? Hvilken type, bredde og lastklasse er det, og i hvilken tidsperiode er det opstillet? Hvem er ansvarlig for dagligt eftersyn og eventuel ombygning? 2 Er der planlagt kran, hejs mv. til brug for flere virksomheder? Hvilken type er den, i hvilken tidsperiode er den opstillet, og hvor meget kan den løfte? 3 Er der planlagt afspærring af områder nede under arbejdet og ophejsningen? 4 Andet FORTSÆTTES 30
Faktaark 2 ANSVAR OG KOORDINERING NOTER 1 Hvilken virksomhed er ansvarlig for at lave, vedligeholde og nedtage hver fællesforanstaltning? 2 Hvordan kontrollerer man løbende fællesforanstaltninger? Og hvem er ansvarlig for hvad? 3 Er der planlagt opstartsmøder for nye virksomheder på byggepladsen? Hvad skal der drøftes og orienteres om? 4 Hvordan bliver orden og ryddelighed sikret på byggepladsen? 5 Bliver fællesforanstaltninger for den kommende periode drøftet? Og bliver PSS rettet til på sikkerheds- og byggemøderne? 6 Sikrer bygherren, at alle entreprenører deltager på sikkerheds- og byggemøder? 7 Andet FORTSÆTTES 31
Faktaark 3 Inspiration til god branchepraksis Her finder I inspiration til god branchepraksis inden for udvalgte arbejdsopgaver. Inspiration til god branchepraksis beskriver, hvordan I sikkert udfører forskellige arbejdsopgaver, som er relevante for jeres branche. Arbejdsopgaverne er: A. Udvendigt blikkenslagerarbejde i højden B. Indvendigt VVS-arbejde montage og demontage af rør, ventilation mv. under etageadskillelser C. Materialetransport og færdsel i umiddelbart tilknytning til arbejdet samt brug af stiger og vinkelsliber. I kan bruge Inspiration til god branchepraksis : når I udfører de pågældende arbejdsopgaver når I bruger det værktøj, I har valgt når I har den daglige samtale om sikkerhed. Laminér eventuelt Inspiration til god branchepraksis for den arbejdsopgave, som I skal i gang med eller er i gang med, og uddel den til medarbejderne. Hvis I allerede har faste arbejdsgange og metoder til at udføre de nævnte arbejdsopgaver, så prøv at sammenlign jeres arbejdsgange og metoder med de arbejdsgange, der er beskrevet under Inspiration til god branchepraksis. Er der forskelle, og hvor? Måske er der punkter, hvor I skal være ekstra opmærksomme, i forhold til hvad I plejer at gøre. 32
Faktaark 3 A. Udvendigt blikkenslagerarbejde i højden Når man skal lave blikkenslagerarbejde som f.eks. montage af tagrender eller kvistinddækninger i højden, indebærer det mange risici, der kan være årsag til alvorlige ulykker og dødsulykker. Det kan f.eks. være fald fra stiger eller gennemstyrtning i tage, som ikke er bæredygtige. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå hovsa-situationer, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. Indhold Sikring mod nedstyrtning langs tagkanter Sikring mod nedstyrtning gennem huller eller gennem ikke bæredygtigt underlag Adgang til og fra tag Yderligere information. 33
Faktaark 3 Sikring mod nedstyrtning langs tagkanter Hvis der under f.eks. montage eller reparation af tagrender er risiko for fald mere end omkring 2 meter ned (eller hvis der er særlig fare også ved lavere højde), skal dette forebygges. Det kan ske f.eks. ved at bruge lift, arbejdsplatform eller stillads. Hvis der bruges lift, skal I følge leverandørens anvisninger. Men husk også at bruge sikkerhedsline i bom- og knækstangslifte, samt at liften ikke må forlades i højden. Brug f.eks. lift til arbejde i højden. 34
Faktaark 3 Hvis det er nødvendigt at arbejde på tage med en hældning på over 15, skal stilladset være opstillet til formålet. Dette indebærer bl.a.: at der skal være kasseskærm langs tagfod at stilladsdæk skal placeres maks. 0,5 meter under tagfod at stilladset skal være fastgjort. Hvis der bliver arbejdet på og ved gavlen, skal der sikres mod nedstyrtning, f.eks. med rækværk langs gavlkanten eller gavlstillads. Ved arbejde oppe på taget må højden fra overkanten af taget til stilladsdækket ikke overstige 50 cm. Dækket skal slutte tæt til facaden, og rækværket skal være en fast plade, f.eks. krydsfiner. 35
Faktaark 3 Sikring mod nedstyrtning gennem huller eller gennem ikke bæredygtigt underlag. Arbejde på pladetage Sådan gør I: Brug gangbroer, tagstiger og sikkerhedsnet, hvis I ikke ved, om taget er sikkert. Overdæk åbninger i taget, inden I går på det. Sørg for at sikre mod nedstyrtning ved tagkant gavl og tagfod. Brug altid line, når I bruger lift og taglift, hvor kurven kan åbnes ind mod tagfladen. I skal kun træde på pladetage, hvis I har undersøgt, om de er sikre at gå på. I kan undersøge dem ved: at finde ud af, hvad leverandøren af pladerne garanterer at læse leverandørens brugsanvisning at vurdere pladernes alder og tilstand, afstanden mellem lægterne, kvaliteten af lægterne og kvaliteten af eventuelt bæredygtigt underlag. Pas på tage, som ikke er bæredygtige. 36
Faktaark 3 Tagstiger skal have en tilstrækkelig styrke og være forsynet med rygningsbøjler. Når I bruger tagstiger, skal der være en afstand fra trinforkant til fast bygningsdel, f.eks. tagbeklædning, på mindst 0,10 meter, jf. EN 12591. Brug tagstiger som beskrevet i fabrikantens brugsanvisning. Tagstiger med rygningsbøjler kan bruges på eksisterende bæredygtige tage. Sikkerhedsnet: Sikkerhedsnet skal opfylde kravene i anerkendte normer og standarder, og det skal vedligeholdes, afprøves og ophænges efter leverandørens brugsanvisning. Faldsikringsudstyr: Faldsikringsudstyr bruges normalt kun til kortvarigt arbejde. Efter Arbejdstilsynets praksis er kortvarigt arbejde en arbejdsopgave, der normalt kan udføres på ca. 4 mandetimer. Det punkt, hvor sikkerhedslinen fastgøres, skal kunne klare et træk på 12 kn (1.200 kg). Ved gavle: Hvis I arbejder eller færdes ved en gavl, er der fare for at styrte ned. Det kan f.eks. være, når I arbejder med reparationer på et eksisterende tag. I kan forebygge ulykker ved f.eks. at opsætte rækværk ved gavlen, når I arbejder tættere på gavlen end 2 meter. Op- og nedtagning af materialer: Der er fare for nedstyrtning ved op- og nedtagning af materialer samt ved rør til nedstyrtning af affald. I skal derfor sørge for sikkerhedsforanstaltninger, når afstanden fra tagkanten til underlaget overstiger 2 meter. Ved indhak i taget gælder det samme. 37
Faktaark 3 Adgang til og fra tag Når I skal op på taget, skal adgangsvejen være forsvarlig. Hvis I bruger stige som adgangsvej, skal den fastgøres forsvarligt. Desuden skal der være en hensigtsmæssig hældning på stigen, og der skal være et håndfæste ca. 1 meter over øverste niveau. Stiger, der bruges som adgangsvej, skal fastgøres. 38
Faktaark 3 Yderligere information Arbejdstilsynets vejledninger: At-vejledning om opstilling og brug af stilladser: At-vejledning om fast opstillede løfteplatforme: At-vejledning om transportable personløftere med arbejdsstandplads: At-vejledning om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/2-4-1-fald-fra-hoejden-paabyggepladser http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/45-1-stilladsopstillerensansvar http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/2-04-2-fast-opstillede-lofteplatform http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/t/2-04-3-transportable-personloftere At-vejledning om leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer og bygningsdele: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/l/a-2-3-leverandoerbrugsanvbyggelementer 39
Faktaark 3 B. Indvendigt VVS-arbejde montage og demontage af rør, ventilation mv. under etageadskillelser VVS-arbejde som montage og demontage af rør, ventilation mv. under etageadskillelser indebærer mange risici, der er årsag til alvorlige ulykker, især ved fald fra stiger eller stilladser. Dårlige arbejdsstillinger ved montage og demontage kan også give alvorlige overbelastningsskader især i ryg og skuldre. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå hovsa-situationer, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. Indhold Valg af teknisk hjælpemiddel Rækværk/støtteben på rullestilladser, også i lav højde Sikring mod nedstyrtning gennem huller i etagedæk. Yderligere information. 40
Faktaark 3 Valg af teknisk hjælpemiddel Når I skal montere eller demontere rør, ventilation mv., skal der ofte bruges et teknisk hjælpemiddel som f.eks. wienerstige, foldestillads eller rullestillads. Når I planlægger opgaven, skal I sikre, at det er muligt at bruge et teknisk hjælpemiddel forsvarligt, og at det tekniske hjælpemiddel passer til arbejdsopgaven. Det er f.eks. ikke sikkert at bruge stige, hvis arbejdet kræver, at man har begge hænder til opgaven. Det kan f.eks. også være svært at bruge et rullestillads, hvis der er lagt rør, ledninger og andet på gulvet. Det er derfor en god idé, at I sikrer jer inden opstart, at byggeprocessen er planlagt hensigtsmæssigt i forhold til tekniske hjælpemidler. 41
Faktaark 3 Rækværk/støtteben på rullestilladser, også i lav højde Der kan ske alvorlige ulykker ved fald selv fra lav højde. Hvis der ikke er rækværk på et rullestillads, kan I falde ned, hvis I f.eks. ikke er opmærksomme på, hvor I står. Rullestilladser kan også vælte, f.eks. når I borer i vægge og lægger kraft bag. Der er også en risiko for at komme alvorligt til skade, hvis I f.eks. falder på betongulve eller rammer materialer. Brug derfor altid rækværk på rullestilladser. Det vil sige fuldt rækværk (hånd-, knæ- og fodliste) over ca. 2 meter og som minimum håndliste, når I er under 2 meters højde, og brug støttebenene. Rullestillads med rækværk og støtteben. 42
Faktaark 3 Sikring mod nedstyrtning gennem huller i etagedæk Det er ikke forsvarligt at arbejde og færdes steder, hvor der er huller i etagedæk, f.eks. elevatorskakte og rørgennemføringer. I skal derfor sikre jer, at huller enten er afspærrede med rækværk, eller er overdækkede f.eks. med fastgjorte plader eller lignende sikring. Yderligere information Arbejdstilsynets vejledninger: At-vejledning om opstilling og brug af stilladser: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/45-1-stilladsopstillerens-ansvar At-vejledning om brug af transportable stiger: At-vejledning om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på byggeog anlægspladser mv.: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/2-4-1-fald-fra-hoejden-paa-byggepladser http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/b/b-3-1-1-brug-af-transportablestiger 43
Faktaark 3 C. Materialetransport og færdsel i umiddelbart tilknytning til arbejdet samt brug af stiger og vinkelsliber Materialetransport og færdsel i umiddelbart tilknytning til arbejdet samt brug af stiger og vinkelsliber indebærer mange risici, der er årsag til alvorlige ulykker. Det kan f.eks. være overbelastning af ryg og skuldre, faldulykker og skæreskader. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå hovsa-situationer, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. Indhold Materialetransport og færdsel i umiddelbart tilknytning til arbejdet Sikker brug af stiger Sikker brug af vinkelsliber Yderligere information. 44
Faktaark 3 Materialetransport og færdsel i umiddelbart tilknytning til arbejdet Sådan gør I: Sørg for gode adgangsforhold, så I let kan transportere materialer fra oplagringspladsen til arbejdsstedet. Placér materialer og udstyr, så der er plads til at bruge de rigtige tekniske hjælpemidler til transporten og så I kan komme til materialerne i den rækkefølge, de skal bruges. Få materialer leveret direkte til arbejdsstedet, hvis det er muligt. Aftal, at oplagringspladsen ligger så tæt på arbejdsstedet som muligt. Det kan f.eks. være lige neden for byggehejsen eller den hejs, som skal hejse materialer op på stilladset. Brug tekniske hjælpemidler som f.eks. lift, byggehejs eller teleskoplæsser, når I skal hejse materialer op og ned samt fjerne affald. Der sker mange alvorlige ulykker ved materialetransport og færden til fods i forbindelse med VVS- og blikkenslagerarbejde mv. De typiske ulykker sker f.eks.: ved manuel læsning/aflæsning af materiel, værktøj og materialer på lastbil ved fald ned fra lad under læsningen ved løft af materialer, der står lavt på gulv/dæk/terræn ved færden på sne- og isbelagte færdselsveje ved bæring af værktøj og materialer på terræn og trapper, og når der skydes genvej hen over materialer pga. ujævnheder og tabte materialer på færdselsvejen og ved åbninger i etagedæk. Sikker materialetransport og færden starter med en hensigtsmæssig læsning af bilen og indretning af byggepladsen. Der skal bl.a. tages hensyn til følgende: Læsning af lastbil Læs materiel, værktøj og materialer i pallebure, på baraller, i containere e.l., så I kan læsse og aflæsse bilen med et hjælpemiddel. Så undgår I at opholde jer på lastbilens lad. I kan f.eks. forsyne virksomhedens lastbil med en kran. Transportvejen Byggepladsen skal indrettes, så det er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler til at transportere materialer, og så der er adgangsveje frem til arbejdsstedet, hvor færdsel til fods kan foregå sikkert. Indret transportvejen, så der ikke er ujævnheder, huller eller stigninger, f.eks. ved ramper og hejs, eller snævre pladsforhold, så der er fare for at klemme fingrene. Vær opmærksom på, at færdsels- og gangveje holdes jævne, ryddede og grusede i vinterperioden. Transport af materialer med kran, truck, hejs, teleskoplæsser m.m. Undgå tunge manuelle løft. Løft tunge materialer direkte fra oplagsplads til arbejdsstedet med en kran, en teleskoplæsser eller andre tekniske hjælpemidler. 45
Faktaark 3 Manuel flytning af materialer Det er vigtigt at undgå løft fra lav højde. Placér derfor materialer i den højde, hvor I skal løfte dem fra, når I skal arbejde og rydde op. Sæt f.eks. materialer på et par paller, så I ikke skal bukke jer ned, når I skal løfte. Indendørs arbejde mv. Tjek, at der er gjort klar til arbejde og færdsel i de områder, hvor I skal arbejde. Er der f.eks. ryddet op, så I kan komme til? Og hvad er det rigtige tidspunkt i forhold til andre faggrupper og deres opgaver på arbejdsstedet? Sikker brug af stige Vurdér, om I overhovedet kan lave jeres arbejde sikkert fra en stige, eller om I skal bruge rullestillads, stillads, en lift eller lignende. Brug kun stige, hvis I arbejder med lette redskaber og materialer, der er nemme at håndtere. Brug kun stige, når I kan lave en kort opgave med den ene hånd og samtidig holde den anden på stigen. Sæt altid stigen på et fast underlag, aldrig på fjedrende eller glatte underlag som f.eks. stilladsdæk, lad på bil eller blød jord. Farligt arbejde fra stige. 46
Faktaark 3 Sikker brug af vinkelsliber Når I bruger vinkelsliber, er der risiko for især skæreskade og øjenskader samt risiko ved skivesprængning. Skivesprængning bliver fremkaldt ved: at skiven er forkert fastspændt brug korrekte spændeflanger, mellemlæg og tilspænding at der er større omdrejningshastighed, end skiven er godkendt til at skiven bliver brugt forkert, og at der f.eks. er skævt og/eller for stort tryk dårlig afretning sløset behandling med stød og slag. Sikkerhedsregler ved brug af vinkelsliber: Hiv stikket ud af kontakten ved skiveskift. Brug en skive, der passer til maskinen, og som er godkendt til omdrejningstallet. Fastspænd skiven med de korrekte spændeflanger. Afprøv, om skiven roterer, uden at den slingrer inden du tager den i brug. Den foreskrevne skærm skal være sat på. Tryk ikke hårdt på skiven. Udsæt ikke skiven for skævt tryk eller andet, der kan knække den. Brug ikke skæreskiver til at slibe eller slibeskiver til at skære. Trykluftdrevne vinkelslibere skal være sikrede mod for højt omdrejningstal, som er forårsaget af, at de er tilsluttet et for højt tryk. Brug altid høreværn. Brug altid øjenværn, briller med sideskærm eller tætsluttende briller. Når håndslibemaskiner udvikler støv i sundhedsskadelige mængder, skal de have afsugning. Tag løsthængende halstørklæder og lignende af. Læg maskinen forsigtigt, så skiven ikke får stød. Læg maskinen, så skiven ikke bliver våd. I våde rum, og hvor jordforbindelse er særlig god, bør man kun bruge maskiner til lavspænding (via transformer). Håndbogen arbejdsmiljø i bygge- og anlæg, side 219-221. 47
Faktaark 3 Farlig brug af vinkelsliber. Sikker brug af vinkelsliber. 48
Faktaark 3 Yderligere information Arbejdstilsynets vejledninger: At-vejledning om brug af transportable stiger: Færdsel på byggepladsen adgangs- og transportveje http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/b/b-3-1-1-brug-af-transportablestiger www.bar-ba.dk/planlaegning/indretning-af-byggepladsen/materialer-indretning-afbyggepladsen/faerdsel-paa-byggepladsen-adgangs-og-transportveje/ Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg: Haandbogen.info arbejdsmiljø i bygge og anlæg www.haandbogen.info 49
Faktaark 4 Om ulykker i bygge- og anlægsbranchen Her finder I oplysninger om ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Ulykkerne har ofte store menneskelige konsekvenser for dem, de rammer, for de pårørende, for virksomhedens ledelse og for kollegerne. En undersøgelse fra COWI viser, at for virksomhederne koster bare én arbejdsulykke gennemsnitligt 90.000 kr. En tredjedel er synlig i virksomhedens regnskab, og to tredjedele er skjulte omkostninger som f.eks. tab af produktivitet og tid til oplæring af vikar. Tal om ulykker 50
Faktaark 5 Nyttig information Her finder I information fra Branchearbejdsmiljørådene m.fl., som I måske kan bruge til at øge sikkerheden i jeres hverdag. Nyttig viden på tværs af arbejdsprocesser: Byggesikkerhed.dk undervisningsmateriale www.byggesikkerhed.dk Haandbogen.info arbejdsmiljø i bygge og anlæg www.haandbogen.info Tekniske hjælpemidler www.bygergo.dk Pakkeudvikling: Arbejdstilsynet Tegninger: YogisStreg Grafisk design: SAABYE Grafisk Design 51