Opgave nr. 1: Aftaleret



Relaterede dokumenter
Opgave nr. 1. »Dette er mit absolut sidste tilbud. Jeg går ALDRIG under kr. for dette pragtstykke, og det er mit sidste ord i dén sag«.

Opgave nr. 1: Aftaleret

DELE AF FORMUERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave nr. 1

DELE AF FORMUERET OMPRØVEN Opgave nr. 1

Opgave nr. 1: Aftaleret

DELE AF FORMURET SOMMEREKSAMEN Opgave nr. 1

Opgave nr. 1: Aftaleret

Opgave nr. 1: Aftaleret

Opgave nr. 1: Aftaleret

Opgave nr. 1: Aftaleret

Opgave nr. 1: Aftaleret

Opgave nr. 1: Aftaleret

Opgave nr. 1. [Fra Carl Cold:]»Kære A. Agn. Jeg tilbyder Dem hermed kr. for skulpturen Svinedrengestreger «.

DELE AF FORMUERET - OMPRØVEN Opgave 1

DELE AF FORMUERET OMPRØVEN Opgave nr. 1

Opgave nr. 1. Den 2. marts 2007 modtog Archibald nedenstående svarbrev fra Bang og Orluff:

DELE AF FORMUERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave nr. 1

Opgave nr. 1. »Kære Carl. Tak for dit tilbud, som jeg hermed accepterer. Levering medio juni intet problem. Venlig hilsen Asger.«

DELE AF FORMUERET SOMMEREKSAMEN 2006

DELE AF FORMUERET SOMMEREKSAMEN 2007

DELE AF FORMUERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1

Opgave nr. 1: Aftaleret

DELE AF FORMUERET - VINTEREKSAMEN 2002/2003. Opgave 1

DELE AF FORMUERET VINTEREKSAMEN 2006/2007

DELE AF FORMUERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

DELE AF FORMUERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000. Opgave 1

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, University of Aarhus

DELE AF FORMUERET SOMMEREKSAMEN Opgave nr. 1

Opgave nr. 1: Aftaleret

DELE AF FORMUERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1

DELE AF FORMUERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave 1

Selskabstømning - erstatning udredt af rådgivere SKM HR

Social- og Indenrigsudvalget (2. samling) SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

DELE AF FORMUERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1

DELE AF FORMUERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave 1

DELE AF FORMUERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

DELE AF FORMUERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den stod kr.

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

DELE AF FORMUERET OMPRØVEN Opgave nr. 1

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED

DELE AF FORMUERET OMPRØVEN 2006

NY DOM OM BERUSET PASSAGER - GROV UAGTSOMHED IHT. SÅVEL FAL 18 SOM FÆL 101

Sagen drejer sig om, hvorvidt skaden er sket ved et færdselsuheld forvoldt af et ukendt motorkøretøj.

DELE AF FORMUERET - OMPRØVEN Opgave 1

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Forsikringsbetingelser

HA (jur.) Grundlæggende formueret, vinter 2016/2017. Rettevejledning

Reeksamen HA (jur.) Grundlæggende formueret, vinter Rettevejledning

Maj Vilkår for Patientforsikring

Forsikringsbetingelser for ERHVERVSANSVARSFORSIKRING

Forældres hæftelsesansvar og. forsikring

Disposition. Præsentation Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

DELE AF FORMUERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

HØJESTERETSDOM OM BEVIS FOR GROV UAGTSOMHED SAGSOMKOSTNINGER VED ADCITATION

JD CASE - ERSTATNING OG KONTRAKT

Selskabstømning - erstatning udredt af rådgivere SKM HR

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

DELE AF FORMUERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

DELE AF FORMUERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1

Erstatningsansvar for greenkeepere. Erling Kragh-Pedersen Advokat (H)

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE

Bo von Eyben og Helle Isager. Lærebog i erstatningsret 6. udgave

FORRETNINGSBETINGELSER

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede.

Garanti. Udstedt af. [Garantens navn] [CVR-nr.] [adresse]

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. december 2012

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

Omfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø

NemID-indehaverens hæftelse ved NemIDmisbrug

DELE AF FORMUERET - OMPRØVEN Opgave 1

Vejledende løsning og problemkatalog Ordinær prøve, grundlæggende formueret, E2014

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr samt overtagelse [ ]

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om erstatning til privat virksomhed for skader forvoldt af virksomhedspraktikant

DELE AF FORMUERET - OMPRØVEN Opgave 1

Jeg formoder at de hårde hvidevarer mine døtre så i lejligheden, følger med i salget og at der ikke overtages gæld ud over købesummen.

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR Opgave 1

Transkript:

DELE AF FORMUERET - VINTEREKSAMEN 2010/2011 Opgave nr. 1: Aftaleret Alfred Ager ejede og drev en møbelfabrik i Tilst, hvor der dels blev fremstillet nye møbler, dels udført reparationer, herunder ombetrækning og polstring. Ager ejede 500 canadiske sælskind, som han bad Birger Brask om at sælge for»mindst 200 kr./stk.«. Brask var regnskabschef på møbelfabrikken og var blevet udnævnt til prokurist 5 år tidligere. Den 1. oktober 2010 fik Brask overgivet sålydende erklæring fra Ager, der den følgende dag skulle af sted på en længere udlandsrejse:»til rette vedkommende: Undertegnede møbelfabrikant Alfred Ager giver herved prokurist Birger Brask fuldmagt til at sælge de mig tilhørende sælskind, i alt 500 stk., som han bedst kan. Brask er endvidere befuldmægtiget til at overgive solgte sælskind, mod at købesummen for dem indsættes på min konto nr. 9999-1234567 i Bedsteborger-banken. Provision på minimum 10 % til Brask fradrages. Den 1. oktober 2010, Alfred Ager«. I erklæringen var»minimum«en fejlskrift for»maksimum«. Sælskindene henlå i en lagerbygning ved møbelfabrikken i Tilst, og alle ansatte, inklusive Brask, havde ofte måttet lægge øren til Agers endeløse beretninger om sin ungdoms vilde fangerliv i Canada. Den 5. oktober 2010 fik Brask kontakt til Claus Curtz, der var interesseret i skindene, men udtalte:»jeg vil kun have skindene, hvis de er fra Grønland«. Curtz begrundelse var, at grønlandske sælskind var af en langt bedre kvalitet end andre sælskind. Mod Brasks forsikring om, at skindene var»100 % grønlandske«, købte Curtz 250 stk. for i alt 62.500 kr. Brask foreviste erklæringen fra Ager for Curtz og sagde, at Curtz skulle overføre de 62.500 kr. til den deri nævnte konto, hvorefter han Brask nok selv skulle sørge for at få sin provision fra Ager. Samme dag fik Brask forbindelse med hotelejer Dan Dittmer, der ville købe de resterende 250 skind med henblik på, at møbelfabrikken anvendte dem til ombetrækning af Dittmers hotelmøbler. Brask så ingen problemer i, at han ud over at komme af med skindene også fik en ordre til fabrikkens reparationsafdeling. Brask 1

og Dittmer aftalte først en pris for skindene på 50.000 kr. og for ombetrækningen på 25.000 kr., men ændrede det på Brasks foranledning til 25.000 kr. for skindene og 50.000 kr. for ombetrækningen, da dette som Brask forklarede Dittmer ville være»skattemæssigt gunstigst«for Ager. Herefter instruerede Brask Dittmer om at overføre 72.500 kr. til Agers konto og bad om 2.500 kr. kontant som provision iht. erklæringen, som Brask samtidig foreviste for Dittmer, der straks betalte de 2.500 kr. Både Curtz og Dittmer fik af Brask at vide, at de kunne hente sælskindene henholdsvis de ombetrukne hotelmøbler den 15. oktober 2010, forudsat at de havde overført pengene forinden, og at hotelmøblerne blev modtaget til ombetrækning senest den 7. oktober. Curtz og Dittmer ordnede pengeoverførslerne om formiddagen den 6. oktober. Ager kom uventet hjem samme dags eftermiddag, idet han havde ombestemt sig mht. sælskindene. Brask aflagde beretning om alt, hvad der var sket, herunder at hotelmøblerne endnu ikke var modtaget. Ager meddelte straks Curtz, at han ikke anså aftalen for bindende: For det første pga. Braks svigagtige oplysning om skindenes oprindelse; for det andet pga. Curtz løfte om, at han ikke ville have skindene, hvis de ikke var fra Grønland; for det tredje pga. fejlskriften i Agers erklæring af 1. oktober 2010; og for det fjerde, fordi ingen provision overhovedet var fratrukket. Ager meddelte også straks Dittmer, at han ikke skulle komme med hotelmøblerne, idet Ager ikke var bundet af aftalen: Brask havde fået fuldmagt til at sælge skind, ikke til at lege»ombetrækningsakrobat«, og Brask måtte ikke sælge skindene for mindre end 200 kr./stk. Brask og Dittmer havde desuden»forsøgt at snyde skattevæsenet«. Curtz og Dittmer fastholdt hver især, at de med Brask havde indgået en aftale, der var bindende for Ager. Curtz erklærede, at han var helt ligeglad med, at skindene var fra Canada. Dittmer erklærede, at han ville have hotelmøblerne ombetrukket som aftalt og ville aflevere dem den følgende dag, den 7. oktober, og at Ager kunne fordele de 75.000 kr., som han ville. Hvorledes er retsstillingen mellem på den ene side Ager og på den anden side Curtz henholdsvis Dittmer? 2

Løsningseksempel til opgave nr. 1: Aftaleret 1. Retsstillingen imellem Ager og Curtz Ager har udstyret Brask med en fuldmagt, der må karakteriseres som en 16- fuldmagt, idet den er overgivet til Brask med henblik på, at denne kan forevise den for tredjemand. (Brask er samtidig stillingsfuldmægtig for Ager i kraft af sin prokura, men dette får ingen betydning i forholdet imellem Ager og Curtz). Ager anfører fire grunde til, at aftalen imellem Brask og Curtz ikke skulle være bindende for ham som fuldmagtsgiver: For det første hævder Ager, at aftalen er ugyldig pga. Brasks svig. Brasks udsagn om, at skindene er»100 % grønlandske«, må ganske rigtigt betegnes som svigagtigt, men det gør ikke automatisk aftalen ugyldig. Det er naturligvis kun Curtz og ikke tillige Brasks fuldmagtsgiver, Ager der kan forlange aftalen tilsidesat som ugyldig pga. den af Brask udviste svig, jf. AFTL 30. Dette gør Curtz ikke, og aftalen er altså ikke ugyldig pga. svig. For det andet hævder Ager, at aftalen ikke er bindende for ham, fordi Curtz har afgivet et løfte om, at han ikke vil have skindene, hvis de ikke er fra Grønland. Curtz har ganske rigtigt fremsat et udsagn med det anførte indhold, men det savner enhver mening at anse dette udsagn for et løfte. For det tredje hævder Ager, at aftalen ikke er bindende for ham, fordi fuldmagtserklæringen indeholdt en fejlskrift, hvorefter provision»på minimum 10 % til Brask fradrages«, idet der skulle have stået»maksimum«. Det er rigtigt, at der er tale om en fejlskrift, jf. AFTL 32, stk. 1, men fejlskriften er uden enhver betydning, da der overhovedet ikke er fradraget provision til Brask. For det fjerde hævder Ager, at aftalen ikke er bindende for ham, fordi der overhovedet ikke er fradraget provision til Brask. Det savner mening, at fuldmagtsgiveren skulle kunne påberåbe sig den omstændighed, at han får hele beløbet og selv kan afregne provisionen til sin fuldmægtig, som grundlag for, at aftalen ikke skulle binde ham. I en situation som den foreliggende må Ager for øvrigt være bundet af det, han mente (»maksimum«), i stedet for det, han skrev (»minimum«), og dette er en yderligere grund til, at provisionen ikke behøver at blive fradraget på forhånd. Konklusion: Ager er bundet af den aftale, Brask på Agers vegne har indgået med Curtz. Ager skal udlevere de 250 skind og kan beholde de 62.500 kr. (hvoraf han selv må afholde provisionen til Brask). 2. Retsstillingen imellem Ager og Dittmer Brask har fået en 16-fuldmagt til at sælge skindene og kan i kraft af sin stilling som prokurist i Agers møbelfabrik indgå en aftale om ombetrækning af møbler. Med den oprindelige aftale 50.000 kr. for skindene, 25.000 kr. for ombetrækningen holder Brask sig inden for såvel fuldmagt som bemyndigelse (200 kr./stk. for skindene). Med den ændring, der aftales, overskrider Brask sin bemyndigelse mht. prisen for sælskindene, og afgørende er herefter, jf. AFTL 11, stk. 1, om tredjemand Dittmer er i god eller ond tro om overskridelsen af bemyndigelsen. Der er intet grundlag for at antage, at Dittmer skulle være i ond tro. 3

Agers synspunkt om, at aftalen er ugyldig, fordi Brask og Dittmer har»forsøgt at snyde skattevæsenet«, må forstås som et synspunkt om, at aftalen strider imod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2. I hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor initiativet til ændringen kommer fra Agers egen fuldmægtig, og hvor Dittmer erklærer, at Ager kan fordele de 75.000 kr., som han vil, kan synspunktet ikke føre til, at aftalen skal tilsidesættes som ugyldig. Det bemærkes i øvrigt, at ændringen af aftalen har medført, at Brask har beregnet sig en provision på kun 2.500 kr., hvor han iht. den første aftale kunne have beregnet sig en provision på 5.000 kr. Konklusion: Dittmer har krav på, at møbelfabrikken udfører ombetrækningsarbejdet med de af Dittmer købte skind. Ager er i begge henseender bundet ved sin fuldmægtigs dispositioner. Litteratur (pensum): Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen: Aftaler og mellemmænd, 5. udg. (2006) s. 37 ff., s. 120, s. 160 ff., s. 174, s. 180, s. 244 ff., s. 315 ff., særligt s. 319, og s. 322 f. 4

Opgave nr. 2: Erstatningsret Mandag den 6. december 2010 kl. ca. 17 kom Aksel Andersen løbende på fortovet langs Viborgvej i Århus. Aksel, der om eftermiddagen havde været til jubilæum hos en kollega, var temmelig beruset. Aksel havde lovet at være hjemme til spisetid og skulle derfor nå en bus, som havde stoppested på den modsatte side af vejen. Idet Aksel fik øje på bussen, løb han uden at se sig for ud på vejen lige foran Bent Brønd, der kom kørende i sin Mercedes med den tilladte hastighed. Aksel blev ramt af Bent, der ikke havde nogen mulighed for at undgå påkørslen. Ved påkørslen pådrog Aksel sig så svære kvæstelser, at han umiddelbart efter afgik ved døden. Aksel efterlod sig sin hustru Hanne samt fællesbarnet Peter, født den 23. marts 2007. Aksel havde tegnet en ansvarsforsikring i forsikringsselskabet Fuldsikring. Ved påkørslen af Aksel mistede Bent herredømmet over sin Mercedes, hvilket resulterede i, at han kom over i den modsatte side af vejen, hvor han strejfede Carl Carlsen, der med den tilladte hastighed kom kørende i sin Toyota. Det lykkedes ikke Bent at genvinde herredømmet over bilen, der først standsede, da han stødte frontalt ind i Dan Dam, der kom kørende i sin Fiat lige bagved Carl. Ved mødet med Bents Mercedes fik Carls Toyota nogle dybe ridser og skrammer, som det kostede 10.000 kr. at udbedre. Carls Toyota var ansvars- og kaskoforsikret i forsikringsselskabet Safe. Ved sammenstødet blev Dans Fiat påført en skade, som det kostede 30.000 kr. at reparere. Dan, der havde planer om at anskaffe sig en ny bil, havde netop fået tilbudt 90.000 kr. i bytte for bilen. Fordi bilen nu havde været trafikskadet, kunne Dan kun opnå en byttepris på 85.000 kr. Dans Fiat var ansvarsforsikret i forsikringsselskabet Helsikring. Bents Mercedes blev påført skader, som det kostede 40.000 kr. at udbedre. Bents Mercedes var ansvars- og kaskoforsikret i forsikringsselskabet Gigant. Hvorledes er den erstatnings- og forsikringsretlige stilling? Der skal ikke tages stilling til størrelsen af eventuelle personskadeerstatninger. 5

Løsningseksempel til opgave nr. 2: Erstatningsret 1. Erstatning mv. til Aksels efterladte Aksels enke, Hanne, kan kræve forsørgertabserstatning udmålt efter EAL 13 samt overgangsbeløb, jf. EAL 14 a (men ikke tillige erstatning for begravelsesudgifter, jf. EAL 14 a, 3. pkt.) (Lærebogen s. 319 ff. og 323 f.). Aksels søn, Peter, kan kræve forsørgertabserstatning udmålt efter EAL 14 (Lærebogen s. 321 ff.). Bent bærer et objektivt ansvar, jf. FL 101, stk. 1, og Bents ansvarsforsikringsselskab Gigant hæfter umiddelbart over for de efterladte, jf. FL 108, stk. 1 (Lærebogen s. 171 ff. og 192 f.). Aksel, som var»temmelig beruset«, og som løb ud på vejen uden at se sig for, har medvirket til den ulykke, der forårsagede hans død. Det skal derfor overvejes, om de efterladtes erstatningskrav skal reduceres, jf. FL 101, stk. 2 (Lærebogen s. 184 ff., 321 og 376). Aksel må antages at have udvist grov uagtsomhed, men dog næppe af en sådan karakter, at der er tilstrækkelig anledning til at nedsætte erstatningen til de efterladte (Lærebogen s. 185 f.). Det er (også) en fuldt ud acceptabel løsning, såfremt den studerende antager, at erstatningen nedsættes med en 1/3. 2. Skaden på Carls Toyota (10.000 kr.) Carls kaskoforsikring i forsikringsselskabet Safe dækker skaden på 10.000 kr. Spørgsmålet er herefter, om selskabet har regres til en eventuel skadevolder, jf. EAL 22, stk. 1 (Lærebogen s. 410 f.). Aksel, der»temmelig beruset«løb ud på vejen uden at se sig for, har handlet culpøst (Lærebogen s. 66 ff.) Kaskoforsikringsselskabet Safe kan rette et regreskrav mod Aksel, jf. EAL 22, stk. 1, jf. 19, stk. 2, nr. 1, eftersom Aksel har forvoldt skaden ved grov uagtsomhed (jf. afgørelsen U 1987.587 Ø, Lærebogen s. 188 og 404 ff.). Kaskoforsikringsselskabet kan ligeledes rette et regreskrav mod Bents ansvarsforsikring i forsikringsselskabet Gigant, jf. EAL 22, stk. 1, jf. 21, nr. 1, og FL 101, stk. 1, 108, stk. 1, og 103, stk. 2, da Carl er uden skyld i uheldet (Lærebogen s. 191 f., 192 ff. og 410). Aksel (Fuldsikring) og Bent/Gigant er solidarisk ansvarlige (Lærebogen s. 386 f.). Ved den indbyrdes fordeling mellem de erstatningsansvarlige finder EAL 25, stk. 2, anvendelse, idet begge skadevoldere er dækket af en ansvarsforsikring. Da Bents ansvarsforsikringsselskab Gigant hæfter på objektivt grundlag i kraft af en lovpligtig motoransvarsforsikring, må Gigant (formentlig) bære hele erstatningsbyrden frem for Aksels ansvarsforsikringsselskab Fuldsikring, der hæfter som en almindelig ansvarsforsikring (jf. afgørelsen U 1999.83 H og Lærebogen s. 390 f.). 3. Skaden på Dans Fiat Dans erstatningskrav udgør reparationsudgiften på 30.000 kr. (Lærebogen s. 289) samt 5.000 kr. som erstatning for bilens værdiforringelse efter reparationen (Lærebogen s. 290), dvs. i alt 35.000 kr. 6

Som nævnt ovenfor under pkt. 2 har Aksel handlet culpøst, og Bents ansvarsforsikring i forsikringsselskabet Gigant hæfter ligeledes, jf. FL 101, stk. 1, 108, stk. 1, og 103, stk. 2, da Dan er uden skyld i uheldet. Det kan ikke antages, at Carl har været kausalt involveret i færdselsuheldet, jf. afgørelsen U 1992.964 H (Lærebogen s. 173). Der kan derfor ikke rettes noget erstatningskrav mod Carl/Safe. Aksel (Fuldsikring) og Bent/Gigant er solidarisk ansvarlige. Den indbyrdes fordeling mellem de erstatningsansvarlige afgøres efter EAL 25, stk. 2. Gigant bærer (formentlig) hele erstatningsbyrden, jf. nærmere ovenfor under pkt. 2. 4. Skaderne på Bents Mercedes (40.000 kr.) Bents kaskoforsikring i forsikringsselskabet Gigant dækker skaderne på 40.000 kr. Spørgsmålet er herefter, om selskabet har regres til en eventuel skadevolder, jf. EAL 22, stk. 1 (Lærebogen s. 410 f.). Der er ikke i opgaveteksten grundlag for at pålægge hverken Carl eller Dan en del af skylden, smh. herved FL 103, stk. 2 (Lærebogen s. 191 f.). Aksel har som nævnt handlet groft uagtsomt. Kaskoforsikringsselskabet Gigant kan derfor rette et regreskrav mod Aksel, jf. EAL 22, stk. 1, jf. 19, stk. 2, nr. 1, jf. ovenfor under pkt. 2.»Lærebogen«er Bo von Eyben og Helle Isager: Lærebog i erstatningsret, 6. udgave (2007). 7