Københavns Kommune Socialforvaltningen Borgercenter Handicap 2016 Sådan tilrettelægges afløsning i hjemmet Hvem, hvad og hvordan? Guide til forældre og afløsere om afløsning i hjemmet for børn og unge
Forord og læsevejledning Hvis du som forælder eller nær pårørende passer et barn eller en ung under 18 år, der har behov for pleje, kan du søge om aflastning eller afløsning i hjemmet. Plejebehovet kan skyldes fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Det er kommunen, der efter en konkret individuel vurdering af behovet, træffer afgørelse om aflastning eller afløsning. Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet. Fx i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold. Denne pjece omhandler udelukkende afløsning i hjemmet efter paragraf 84 i Serviceloven. Hvis du gerne vil vide mere om andre former for aflastning, har vi lavet en kort beskrivelse heraf på næste side. Du kan også læse om de forskellige muligheder på vores hjemmeside www.bch.kk.dk. Pjecen henvender sig både til forældre og til afløsere. Den første del af pjecen retter sig især mod forældre og pårørende, mens den anden halvdel retter sig mest mod afløserne. Forældre kan dog med fordel læse hele pjecen, da de nærmere regler og retningslinjer for afløsningen og afløserne er beskrevet på de sidste sider. Indhold Hvad er afløsning i hjemmet?... 3 Afløsningens indhold... 3 Hvad kan afløsning ikke bruges til?... 4 Fordeling af timer... 4 Hvem er afløserne?... 5 Hvordan ansættes afløsere?... 5 Retningslinjer til afløsere... 7 Afløserens løn og ansættelsesforhold... 9 Opgørelse af timer... 9 Tavshedspligt... 9 Rygning og alkohol... 9 Kontakt os:... 10 2
Hvad er afløsning i hjemmet? Forældre til et barn eller en ung med handicap kan af og til have behov for et pusterum, hvor barnet bliver passet af andre, så I kan foretage jer andre ting. Eksempelvis aktiviteter med jeres andre børn i eller uden for hjemmet. Formål med afløsning i hjemmet er at aflaste den øvrige familie. Som udgangspunkt foregår afløsning i de vante omgivelser i hjemmet, men hjælpen kan sammensættes på forskellige måder med udgangspunkt i jeres behov. Hjælpen ydes af afløsere, der ansættes eller allerede er ansat i afløsningskorpset i Borgercenter Handicap. I har som forældre mulighed for selv at udpege en eller flere personer fra jeres netværk, I ønsker bliver ansat som afløsere til at passe jeres barn. Andre former for aflastning Afløsning i hjemmet skal først og fremmest tilgodese forældrenes og den øvrige families behov for at blive aflastet på grund af et hjemmeboende barns nedsatte funktionsevne. Har barnet eller den unge derimod et særligt behov for støtte uden for hjemmet grundet den nedsatte funktionsevne, kan kommunen bevilge aflastning efter paragraf 52 i Serviceloven. Det sker efter en forudgående børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens paragraf 50. Derudover er der i særlige tilfælde mulighed for at ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter paragraf 41 i Serviceloven til aflastning i eget hjem, hvis en af de øvrige aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet. Afløsningens indhold Når I som forældre har fået en bevilling på afløsning, vil det være beskrevet i bevillingsbrevet, hvad afløsningen skal anvendes til. I har selv ansvar for at tilrettelægge det praktiske indhold. Det kan f.eks. være: Pasning af barnet i hjemmet på fast aftalte tidspunkter Pasning når barnet er syg (sygdommen skal være forårsaget af barnets handicap) Pasning eller aktivering af barnet, så forældrene har mulighed for voksentid og tid med familiens andre børn Overvågning om natten så forældrene kan få sovet Ledsagelse af barnet til træning og fritidsaktiviteter m.v. Lettere oprydning i hjemmet 3
Børn og unge med kognitive eller eksekutive vanskeligheder (fx pga. autisme eller ADHD) kan have svært ved at håndtere situationer, hvor de bliver forvirrede eller føler sig utrygge. Det kan føre til udadreagerende og uhensigtsmæssig adfærd, hvor barnet eller den unge kan være til fare for sig selv eller andre. I ekstreme situationer kan du være nødsaget til at gribe ind i barnets eller den unges selvbestemmelsesret og udøve nødret/nødværge, så ingen kommer til skade. Fx hvis et barn er ved at gå ud foran en bil og skal holdes tilbage. Du må således udelukkende udøve nødværge, hvis der er tale om en nødsituation, hvor du vurderer, det er nødvendigt af hensyn til barnet eller for at forhindre, at der voldes skade på andre. Har du udøvet nødret/nødværge overfor et barn eller en ung, skal du altid oplyse Borgercenter Handicap om det. For at undgå at der opstår tilspidsede situationer, hvor barnet eller den unge udviser uhensigtsmæssig adfærd, er det vigtigt at forsøge at forebygge, at barnet eller den unge opbygger frustration. Her er en oprigtig interesse for barnet og dets behov samt et grundigt kendskab til dets handlemønster, en stor fordel. Her vil man kunne trække på forældres eller fagpersoners viden om barnet, og hvad der aktuelt anvendes af metoder og redskaber, der har vist sig at have en positiv effekt i samspillet med barnet eller den unge. Hvad kan afløsning ikke bruges til? Der er en række opgaver, som afløsere ikke må udføre. Det gælder bl.a.: Pasning af søskende Pasning af husdyr Tunge personløft Opgaver omkring andre familiemedlemmer Plejeopgaver som kræver sundhedsfaglig uddannelse Fordeling af timer Hvis I har fået en bevilling på afløsning i hjemmet, vil det fremgå af bevillingsbrevet, hvor mange timer I har fået tildelt. Som oftest bevilges afløsning som et antal timer pr. uge. Med mindre andet er aftalt, skal timerne anvendes i den uge, de er bevilget. Timerne kan derfor ikke spares op. Vi imødekommer i videst mulige omfang jeres ønsker til fordelingen af timer. Afløseren skal dog som minimum være hos jer to timer af gangen. 4
Hvem er afløserne? Vi rekrutterer afløsere over 18 år, som har mulighed for at være tilknyttet familien minimum 1 år. Ansøgerne skal have interesse for eller erfaring med at arbejde med børn og unge med handicap. Det kan f.eks. være personer, som tidligere har arbejdet inden for handicapområdet eller personer, der er i gang med en uddannelse inden for det sociale eller pædagogiske område. Det kan også være personer fra jeres netværk, der kender det konkrete barn. Vi indhenter altid en straffeattest i forbindelse med ansættelse af afløsere. Hvis afløseren skal arbejde med børn under 15 år, indhenter vi også en børneattest. Attesterne må ikke have anmærkninger, som har betydning for ansættelsen i afløsningsjobbet. Hvordan ansættes afløsere? Borgercenter Handicap i Københavns Kommune er arbejdsgiver for alle afløsere. Udførerområdets leder har det personalemæssige ansvar, herunder ansættelse og afskedigelse af afløsere. Vi afholder informationsmøder og ansættelsessamtaler for ansøgere en gang om måneden. I forbindelse med ansættelse af afløsere, indhenter vi altid en straffeattest. Hvis afløseren skal arbejde med børn under 15 år, indhenter vi også en børneattest. Attesterne må ikke have anmærkninger, som har betydning for ansættelsen i afløsningsjobbet. Afløserne må først starte hos familierne, når de formelt er blevet ansat som afløsere i borgercentret. Ansættelse af selvvalgt afløser Som forældre har I mulighed for selv at finde en eller flere personer i jeres netværk, I ønsker bliver ansat som afløsere hos jer. Borgercenter Handicap vil så vidt som muligt imødekomme jeres ønsker, så længe ansøgerne lever op til de betingelser, der er skitseret i de foregående afsnit. Hvis I har fået en bevilling på afløsning og ønsker en selvvalgt afløser, kan I ringe eller skrive til os og oplyse, hvem I ønsker som afløser. Fra ansøgerne skal vi have en skriftlig ansøgning og et CV. Husk at oplyse om navn og fødselsdato på barnet eller den unge, når I skriver til os. Det gælder både ansøgninger og henvendelser fra jer forældre. Afløserkorpset i Borgercenter Handicap kan kontaktes på telefon 33 17 62 20 eller via kontaktlink til sikker Digital Post via vores hjemmeside www.bch.kk.dk/kontakt. 5
Afløser fra Borgercenter Handicaps afløsningskorps Hvis I ikke kender potentielle afløsere i jeres netværk, kan vi hjælpe med at finde en afløser fra vores afløserkorps. Oplysninger om afløserkorpset i Borgercenter Handicap fås på telefon 33 17 62 20 eller via kontaktlink til sikker Digital Post via vores hjemmeside www.bch.kk.dk/kontakt. Husk at oplyse om dit barns navn og fødselsdato. 6
Retningslinjer til afløsere Vi har udarbejdet et sæt retningslinjer, som afløsere ansat i Borgercenter Handicap skal anvende i deres arbejde i familierne i tilfælde af uforudsete situationer. Når du arbejder som afløser hos os, har vi en forventning om, at du har gennemgået disse, og anvender dem relevant i dit arbejde. Det er langt fra sikkert, at du vil komme ud for situationer, hvor du har brug for retningslinjerne, men det er vigtigt, at du har sat dig ind i dem. Hvis du har spørgsmål, er vi til rådighed. Herunder finder du retningslinjer for, hvordan du skal anvende hjælpemidler, hvordan du skal gøre, hvis barnet skal have medicin, hvad du skal gøre hvis uheldet er ude, og hvordan du skal forholde dig i forbindelse med eventuelle indgreb i selvbestemmelsesretten: Forflytninger og brug af hjælpemidler Hvis barnet har hjælpemidler i hjemmet, skal du have kendskab til, hvordan du bruger dem. Forældrene skal derfor vise dig, hvordan du bruger de hjælpemidler, der er relevante for barnet, når du arbejder i familien. Har du efter dette yderligere behov for instruktion, skal du kontakte os. Så vil vi i samarbejde med barnets ergoterapeut kunne hjælpe dig. Når du løfter et barn anbefaler vi, at du følger de vejledninger, som arbejdsmiljø København har formuleret: Undgå tunge løft, arbejd så vidt muligt i bredstående stilling, brug benmusklerne, pas på ryggen og dine led og tag det roligt. Du kan finde yderligere information om ergonomi og arbejdsmiljø på Arbejdsmiljø Københavns hjemmeside: www.amk.kk.dk Medicinhåndtering Hvis det barn du er afløser for skal have medicin, når du er på arbejde, skal du følge disse retningslinjer: Den medicin barnet skal have - skal være doseret af forældrene. Du skal sikre dig, at du giver medicinen på en måde, som er acceptabel for barnet. Hvis du vurderer, at barnets tilstand afviger fra sædvane, skal du kontakte forældrene inden medicinen gives. Du skal altid tjekke, at tidspunktet for medicingivning passer med den aktuelle dosis, og at antallet af tabletter er korrekt. Du skal bede forældrene om at give dig en medicinoversigt, som de kan få af barnets læge. Inden du giver medicinen, skal du vurdere, om der er nogle særlige forhold, der skal tages hensyn til: Skal tabletten lægges på tungen eller er det en depottablet, må den ikke knuses? Når du giver medicinen, skal du se at barnet tager medicinen. Hvis barnet ikke ønsker at indtage medicinen, skal du kontakte forældrene. Du skal efterfølgende holde øje med barnet for virkning/bivirkning af medicinen. Hvis barnets tilstand er mærkbart anderledes end normalt, skal du kontakte forældrene. Hvis du er i tvivl, skal du altid ringe til forældrene. 7
Hvis uheldet er ude Hvis barnet kommer til skade, når du er sammen med det, skal du altid vurdere, om du skal ringe til forældrene, ringe 1813 (Akuttelefonen) eller 112 hvis situationen er akut og livstruende. Du skal være altid tage stilling til, om du skal kontakte forældre, 1813 eller 112 i følgende situationer: Hvis barnet er bevidstløs eller ikke trækker vejret, skal du hurtigst muligt ringe 112 Hvis barnet slår hovedet (risiko for hjernerystelse) Hvis barnet skærer sig og bløder meget Hvis barnet brænder sig Hvis barnet indtaget et giftigt produkt (barnet må ikke kaste op hvis produktet er ætsende) Hvis du er bekymret, skal du altid kontakte forældrene. Indgreb i selvbestemmelsesretten Børn og unge med kognitive eller eksekutive vanskeligheder (fx pga. autisme eller ADHD) kan have svært ved at håndtere situationer, hvor de bliver forvirrede eller føler sig utrygge. Det kan føre til udadreagerende og uhensigtsmæssig adfærd, hvor barnet eller den unge kan være til fare for sig selv eller andre. I ekstreme situationer kan du være nødsaget til at gribe ind i barnets eller den unges selvbestemmelsesret og udøve nødret/nødværge, så ingen kommer til skade. Fx hvis et barn er ved at gå ud foran en bil og skal holdes tilbage. Du må således udelukkende udøve nødværge, hvis der er tale om en nødsituation, hvor du vurderer, det er nødvendigt af hensyn til barnet eller for at forhindre, at der voldes skade på andre. Har du udøvet nødret/nødværge overfor et barn eller en ung, skal du altid oplyse Borgercenter Handicap om det. For at undgå at der opstår tilspidsede situationer med uhensigtsmæssig adfærd, er det vigtigt at forebygge, at barnet eller den unge opbygger frustration. Det er derfor en fordel, at du får et godt kendskab til barnet og dets behov og handlemønstre. Bl.a. ved at udvise oprigtig interesse for barnet. Du kan også trække på forældres og fagpersoners viden om barnet. Herunder viden om metoder og redskaber, der har vist sig at have en positiv effekt i samspillet med barnet eller den unge. 8
Afløserens løn og ansættelsesforhold Her ser du de gældende takster og tillæg for aflønning af afløsere (2016 takster): Dag Tidspunkt Timeløn kr. Tillæg kr. Mandag Fredag (dag) 06-17 129,22 Mandag Fredag (aften) 17-06 129,22 25,53 Mandag (nat) 00-06 129,22 55,69 Lørdag (dag) 06-24 129,22 55,69 Lørdag (nat) 00-06 129,22 25,53 Søndag (dag, aften) 00-00 129,22 55,69 Der må påregnes transporttid til og fra familiens hjem. Når en familie får en afløser, har forældrene ansvar for at sætte afløseren ind i opgaverne. Herudover har forældrene ansvaret for arbejdsplanlægningen samt at godkende en arbejdsseddel hver måned. Opgørelse af timer Afløseren skal én gang om måneden indsende arbejdsseddel, hvor det skal fremgå hvornår afløsningen har fundet sted. Tavshedspligt Afløsere ansat i Københavns Kommune har til enhver tid har tavshedspligt ifølge straffeloven. Tavshedspligten gælder også, når stillingen ved kommunen er fratrådt. Rygning og alkohol Afløsere er omfattet af Københavns kommunes alkohol- og rusmiddelpolitik. Der må således ikke indtages alkohol eller rusmidler i arbejdstiden. Hvis en afløser ønsker at ryge, må det ikke finde sted i familiens hjem og må kun forekomme, hvis det er muligt at indlægge en rygepause i arbejdet. 9
Kontakt os: Adresse: Borgercenter Handicap Afløserkorpset Thoravej 29 2400 Kbh. NV Telefon: 33 17 62 20 Telefonerne er åbne Mandag til onsdag: kl. 9 15 Torsdag: kl. 13-17 Fredag: kl. 9 13 Hjemmeside: www.bch.kk.dk 10