Greenland Report For perioden som sluttede den 31. maj 2012, udarbejdet af den danske regering i overensstemmelse med den Internationale Arbejdsorganisations (ILOs) forfatnings 22 om foranstaltningerne, der giver retsvirkning til bestemmelserne i ILO-KONVENTION NR. 19 OM LIGEBERETTIGELSE FOR INDEN- OG UDENLANDSKE ARBEJDERE I HENSEENDE TIL ULYKKESTILFÆLDE, INDTRUFNE UNDER ARBEJDET, 1925 I. Siden sidste rapport er henholdsvis Kongelig Anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland og Lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland samt en række tilhørende bekendtgørelser i Grønland blevet vedtaget. Den Kongelige Anordning trådte i kraft den 1. januar 2009, mens Loven trådte i kraft den 1. januar 2011. Kongelig Anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland gældende fra 1. januar 2009 Anordningen sikrede, at den danske lov om arbejdsskadesikring fra 1. januar 2009 også omfattede Grønland. Sammenlignet med den tidligere lovgivning på området introducerede den Kongelige Anordning følgende ændringer: - Enklere og mere opdaterede arbejdsskadekoncepter. - Ret til godtgørelse af fremtidige udgifter til behandling og medicin. - Adgang til frivillig forsikring for selvstændige erhvervsdrivende. Anordningen blev ophævet igen 1. januar 2011, hvor Loven om arbejdsskadesikring i Grønland trådte i kraft. Anordningen har dog stadig virkning for ulykkestilfælde, der er indtruffet før den 1. januar 2011, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2011. Lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland Den nye lov afspejler den danske lov om arbejdsskadesikring og viderefører således de ændringer, der blev indført ved Kongelig Anordning nr. 991 af 3. oktober 2008, men er samtidig tilpasset de grønlandske forhold. Således er der nogle særlige elementer i den grønlandske lov: - En særlig gruppeforsikring, hvortil der ydes statsstøtte, for grønlandske fangere, fiskere, fåreavlere og lignende.
- En metode, der medtager værdien af naturalier til eget forbrug, når erstatning skal beregnes til selvstændige fangere m.v. under gruppeforsikringen. - En udvidet adgang til at betale for hurtig behandling og rehabilitering, når der kan spares et tilsvarende beløb på sygedagpengene ved hurtigere tilbagevenden til arbejdet. - En lokal administration, der gør aktivt brug af det grønlandske sprog i sagsbehandlingen. - En mulighed for tilmelding til forsikring via internettet. - Anmeldelse af arbejdsskader via internettet direkte til Center for Arbejdsskader. Ydelserne er de samme som i den danske ordning, og niveauet er det samme, bortset fra at der ydes sygedagpenge efter den grønlandske ordning. Sygedagpengene ydes med samme beløb som den særlige grønlandske arbejdsmarkedsydelse. I forbindelse med vedtagelsen af Lov om arbejdsskadesikring i Grønland blev også en række bekendtgørelser vedtaget: Bekendtgørelse nr. 1656 af 21. december 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland Denne bekendtgørelse fastsætter reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker. Bekendtgørelse nr. 1624 af 21. december 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland Denne bekendtgørelse gør gældende, at læger og tandlæger har pligt til at anmelde patienters skader/sygdomme, hvis disse er påført patienten som følge af udførelsen af et erhverv. Bekendtgørelse nr. 1659 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde uden for Grønland Denne bekendtgørelse sikrer, at ansatte og selvstændige erhvervsdrivende, der er sikret efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, bevarer sikringen i indtil 24 måneder ved udsendelse til arbejde uden for Grønland. For personer ansat af Selvstyret eller foreninger, der udfører arbejde for denne, er der ingen tidsbegrænsning på sikringsdækningen. Bekendtgørelse 1626 af 21. december 2010 for Grønland om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde Denne bekendtgørelse beskriver, under hvilke forudsætninger arbejdsskadesikringen gælder under befordring til og fra arbejdet. Bekendtgørelse nr. 1658 af 21. december 2010 om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland Denne bekendtgørelse beskriver, under hvilke forudsætninger arbejdsskadesikringen dækker udgifter til sygebehandling og hjælpemidler.
Bekendtgørelse nr. 1657 af 21. december 2010 om gruppeforsikringen i Grønland Denne bekendtgørelse gør gældende, at alle, der driver erhvervsfiskeri, -fangst, -jagt eller fåreavl, kan tegne en gruppeforsikring, hvor staten yder et tilskud til præmiebetalingen. Dette gælder dog ikke for trawlere på over 15 meter. Bekendtgørelse nr. 1623 af 21. december 2010 om præmie til gruppeforsikringen Denne bekendtgørelse fastsætter gruppeforsikringens præmie og statstilskuddets størrelse. Bekendtgørelse nr. 1655 af 21. december 2010 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring i Grønland Denne bekendtgørelse fastsætter, hvilke enheder der skal afholde udgifterne for Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, når det gælder forhold, der er omfattet af Loven om arbejdsskadesikring i Grønland. Bekendtgørelse nr. 1169 af 7. december 2009 om erstatning og godtgørelse til indsatte i anstalter og pensioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste som følge af ulykkestilfælde m.v. Denne bekendtgørelse beskriver, under hvilke forudsætninger arbejdsskadesikringen dækker for indsatte i anstalter, for dømte og for prøveløsladte, hvis de udfører samfundstjeneste. Dertil vedtages der hvert år en bekendtgørelse, der regulerer satserne i henhold til arbejdsskadesikring. II. Artikel 1: A) Bekendtgørelse nr. 1659 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde uden for Grønland, fastsætter reglerne for arbejdsskadesikring for medarbejdere, der er midlertidigt udstationeret af en grønlandsk virksomhed. Bekendtgørelsen sikrer, at ansatte og selvstændige erhvervsdrivende, der er sikret efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, bevarer sikringen i indtil 24 måneder ved udsendelse til arbejde uden for Grønland. For personer ansat af Selvstyret eller foreninger, der udfører arbejde for denne, er der ingen tidsbegrænsning på sikringsdækningen. B) Alle medarbejdere, der udfører et arbejde for en grønlandsk virksomhed på grønlandsk territorium, er uanset deres nationalitet omfattet af Loven om arbejdsskadesikring, jf. 2 stk. 1-6 om den sikrede personkreds, hvor der bl.a. står: " 2. Personer, der er ansat af en arbejdsgiver til at udføre arbejde i Grønland, er sikret efter denne lov. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. ( )" Det er på denne baggrund fastsat i lovens 52, 54 og 60, at enhver arbejdsgiver, som i tjeneste beskæftiger personer, der er nævnt i 2, har sikringspligt for disse personer.
Arbejdsgiveren opfylder sikringspligten ved at tegne forsikring mod følger af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følger af erhvervssygdomme. Loven skelner således ikke mellem hjemmehørende og udenlandsk arbejdskraft, hvorfor udenlandske statsborgere er fuldt ligestillede med grønlændere i forhold til Loven om arbejdsskadesikring i Grønland. Kongelig Anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, der var gældende i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2010 skelnede heller ikke mellem hjemmehørende eller udenlandsk arbejdskraft, hvorfor udenlandske statsborgere var fuldt ligestillede med grønlændere i forhold til denne Anordning. Artikel 2: Der findes ingen særlige aftaler mellem Grønland og andre stater vedr. medarbejdere, der er midlertidigt udstationeret til at arbejde i Grønland af en virksomhed beliggende på en anden stats territorium. III. Det er Arbejdstilsynets lokale afdeling i Grønland, der har tilsynsforpligtelsen med de grønlandske virksomheder. Arbejdstilsynet er placeret under det danske Beskæftigelsesministerium. Siden Lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland trådte i kraft, har det været Center for Arbejdsskader, der er placeret i Grønland, der behandler alle arbejdsskadesager, uagtet hvilket statsborgerskab, den skadelidte har. Center for Arbejdsskader har siden 1. januar 2011 været en afdeling under den danske Arbejdsskadestyrelse, som henhører under Beskæftigelsesministeriet i Danmark. Før Lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland var sagsbehandlingen af arbejdsskadesager delt mellem Center for Arbejdsskader og Arbejdsskadestyrelsen i Danmark. På dette tidspunkt var Center for Arbejdsskader en institution under det Grønlandske Hjemmestyre/Selvstyre, men traf afgørelser på vegne af Arbejdsskadestyrelsen i Danmark. Center for Arbejdsskader foretog dog kun sagsbehandlingen, hvis den skadelidte var ansat til arbejde i Grønland og ligeledes havde bopæl i Grønland. Havde den skadelidte derimod bopæl uden for Grønland, eller var den skadelidte af anden statsborgerskab end dansk, ville sagsbehandlingen foregå i Danmark efter gældende danske regler. Dette stillede dog ikke disse personer ringere, end hvis sagsbehandlingen var foretaget i Grønland. IV. I perioden, som denne rapport omhandler, er der ikke truffet nogen afgørelser om principspørgsmål i forbindelse med anvendelsen af denne konvention. V.
Nedenfor i tabel 1 ses antallet af udenlandske medarbejdere i Grønland. Det ses, at antallet af udenlandske medarbejdere generelt har været stigende i perioden. Stigningen skyldes især en forholdsvis stor tilstrømning af asiatisk arbejdskraft. Tabel 1: Udenlandske statsborgere med beskæftigelse i Grønland (pr. 1. januar det pågældende år) Nationalitet/år 2007 2008 2009 2010 Amerika 14 15 13 17 Asien 66 89 82 113 Europa 68 59 62 74 Norden 82 95 90 92 Øvrige 2 2 5 6 I alt 232 260 252 302 Kilde: Grønlands Statistik Anm.: Opgørelsen indeholder alle personer i alderen 15 år og opefter. Kun personer bosat i Grønland pr. 1. januar og 31. december er med i opgørelsen. Personer, der har været bosiddende i Grønland i starten af året, men er rejst i løbet af året, er ikke med. Ligeledes er personer, der har været bosiddende i Grønland i slutningen af året, men ikke i starten af året, frasorteret. Bemærkning: Ovenstående personer har haft arbejdslønindkomst i løbet af året eller nogle af månederne. Dvs. at nogle af personerne sagtens kan stå uden arbejdslønindkomst i nogle af månederne. Asiaterne er i helt overvejende grad beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen, mens amerikanerne først og fremmest er beskæftiget i den offentlige administration. Personer fra Europa er oftest beskæftiget i den offentlige administration, i bygge- og anlægsbranchen samt transportsektoren. Nordiske statsborgere (foruden danske statsborgere) er hovedsageligt ansat i transportsektoren eller i den offentlige administration. Nedenfor ses det samlede antal ulykker, erhvervssygdomme og pludselige løfteskader for hvert af årene 2008-2011. I tabellen skelnes ikke mellem danske statsborgere (herunder Grønlændere) og udenlandske statsborgere. Tabel 2: Antal ulykker, erhvervssygdomme og pludselige løfteskader for hvert af årene 2008-2011 År/sag Ulykker Erhvervssygdomme Pludselige løfteskader I alt 2008 267 34 1 302 2009 321 40 0 361 2010 419 116 0 535 2011 487 161 0 648 Kilde: Center for Arbejdsskader I 2011 var 2 ud af de i alt 487 personer, der var involveret i en arbejdsulykke, udenlandske statsborgere. Der er ikke ført registrering af det nationale tilhørsforhold i forbindelse med arbejdsskadesager før 2011. Det er derfor ikke muligt at svare på, hvor mange udenlandske statsborgere, der har været involveret i arbejdsulykker eller har fået erhvervssygdomme i perioden før 2011. Part VI Kopier af denne rapport er sendt til følgende af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer:
- Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK) (den grønlandske arbejderfagforening) - Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) (fiskernes organisation) - Atorfillit Kattuffiat (AK) (de offentligt ansattes fagforening) - Lærernes fagforening (IMAK) - Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat (PIP) (pædagogernes fagforening) - Sundhedskartellet i Grønland (PPK) - Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) - NUSUKA (Nunaqavissut Sulisitsisut Kattuffiat, sammenslutning af grønlandske arbejdsgivere) - Grønlands Arbejdsgiverforening (GA)