KAPITEL 1. AFTALENS OMRÅDE M.V. 1. AFTALEN Aftalen omfatter stillinger som lægelige chefer. Aftalen med tilhørende protokollater er indgået i henhold til 32, stk. 1, i Tjenestemandsregulativ for amtskommuner (Amtsrådsforeningens Personaleadministrative Vejledning 21.01.1). Bestemmelser for tjenestemandsansatte overlæger, administrerende overlæger/ledende overlæger, cheflæger og vagtbærende overlæger, der er ansat inden den 01-01-1996 fremgår af protokollat nr. 1. (Ledende overlæge svarer til tidligere administrerende overlæge.) 2. ARBEJDSOMRÅDE M.V. Ansættelse finder sted ved et amt med tjeneste indtil videre ved en sygehusafdeling/et område/et sygehus eller en lignende sygdomsbehandlende institution. For lægelige direktører tillige amtets forvaltningsområder. Arbejdsområdet omfatter de arbejdsopgaver, der er knyttet til den pågældendes ansættelsesforhold, herunder eventuel konsulenttjeneste til andre afdelinger, ambulatorier m.v. på eget sygehus og andre af amtets sygehuse inden for samme fagområde. Undervisning af en afdelings eget personale hører ligeledes under arbejdsområdet. Efter aftale mellem amtet og Foreningen af Speciallæger kan arbejdsområdet også omfatte bl.a. tilgrænsede opgaver under socialområdet og undervisnings- og kulturområdet. For enhver lægelig chef fastlægges i en stillingsbeskrivelse omfanget af de til stillingen knyttede særlige funktioner, herunder ledelsesfunktioner, eventuel bistandsforpligtelse m.v. Stillingsbeskrivelse skal foreligge ved stillingsopslag. En specialeansvarlig overlæge er tillagt den lægelige ledelse af et grund- eller grenspeciale i henhold til en stillingsbeskrivelse. Et specialeansvar kan efter amtets afgørelse tillægges en eller flere overlæger ud fra en vurdering af afdelingens størrelse og kontinuitetshensyn. I visse tilfælde kan særlige lægelige funktionsområder - eksempelvis distriktsopdeling eller ekspertområder - være sidestillet med et selvstændigt specialeansvar ud fra en konkret vurdering af funktionsområdets karakter. KAPITEL 2. LØN M.V. 3. NYT LØNSYSTEM (GÆLDENDE FRA DEN 01-04-2003) 3-7 træder først i kraft den 01-04-2003. I bilag 2 er angivet de bestemmelser, der er gældende perioden fra den 01-04-2002 til den 31-03-2003.
Lønsystemet består af fire elementer: Grundløn, jf. 4, funktionsløn, jf. 5, kvalifikationsløn, jf. 6, og resultatløn, jf. 27, pkt. 5. 4. GRUNDLØN Grundlønnen udgøres af et løntrin og aftalte pensionsgivende henholdsvis ikke-pensionsgivende tillæg. Grundlønnen er: Løntrin Særligt ikkepensionsgivende tillæg Pensionsgivende tillæg (16,2 %) Lægelige direktører 52 Aftales lokalt Aftales lokalt 51 eller 52. Cheflæger Aftales lokalt Aftales lokalt Aftales lokalt Andre lægelige chefer i højere stillinger end eller på niveau med ledende overlæge* 51 Aftales lokalt Aftales lokalt Ledende overlæger* 51 38.200 kr. (27.600 kr.**) 81.700 kr. Ledende overlæger/professorer* Specialeansvarlige overlæger*** Specialeansvarlige overlæger/professorer Specialeansvarlige overlæger 50 51 38.200 kr. (27.600 kr.**) 61.400 kr. 51 12.600 kr. 81.700 kr. 51 12.600 kr. 61.400 kr. 10.600 kr. For overlæger, der ansættes fra den 01-04-2003 eller senere: 21.200 kr. 107.300 kr. * Ledende overlæge svarer til tidligere administrerende overlæge. ** Det ikke-pensionsgivende tillæg udgør 27.600 kr. for ledende overlæger, der er overgået fra ansættelse efter protokollat nr. 1 med bibeholdelse af retten til 1 uges kompensationsfrihed. *** Grundlønsindplacering på løntrin 50 eller 51 for specialeansvarlige overlæger aftales lokalt. Alle tillæg er angivet i 31-03-2000 niveau. 5. FUNKTIONSLØN Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stilling, som overlægen varetager. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen. Funktionsløn aftales decentralt på grundlag af de funktioner, den lægelige chef varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ydes ved oprykning til højere løntrin, dog højest løntrin 51.
Ikke-pensionsgivende tillæg, der er aftalt med ikrafttræden tidligere end den 01-04-2003, forbliver ikkepensionsgivende med mindre andet aftales. Fastsættelsen af funktionsløn kan bl.a. tage udgangspunkt i de eksempler, der er anført i bilag 1 om vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn. 6. KVALIFIKATIONSLØN Kvalifikationstillæg ydes udover grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationstillæg baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kvalifikationsløn aftales decentralt. Kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ydes ved oprykning til højere løntrin, dog højest løntrin 51. Ikke-pensionsgivende tillæg, der er aftalt med ikrafttræden tidligere end den 01-04-2003, forbliver ikkepensionsgivende med mindre andet aftales. Fastsættelsen af kvalifikationsløn kan bl.a. tage udgangspunkt i de eksempler, der er anført i bilag 1 om vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn. 7. OVERGANGSBESTEMMELSER Ansatte pr. den 31-03-2003, der overgår til nye lønformer pr. den 01-04-2003, bevarer som minimum deres hidtidige samlede faste løn inkl. tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn, overlægepulje og lokale chefpuljer. Aftale om lønforbedringer af decentral løn, overlægepulje eller andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald forholdes efter den lokale aftales ordlyd. Lønnen pr. den 01-04-2003 sammensættes af grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn. I det omfang lønelementerne samlet medfører en højere aflønning end hidtil, sker aflønningen efter den højere aflønning. I det omfang lønelementerne samlet giver en lavere aflønning end hidtil, sker aflønning efter den hidtidige aflønning, jf. stk. 1. Forskellen udgøres af et personligt udligningstillæg. Denne garanti for hidtidig aflønning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad. Med virkning fra den 01-04-2003 ydes der som overgangsordning til de pr. den 31-03-2003 ansatte et ikkepensionsgivende tillæg på 17.500 kr. (31-03-2000 niveau). For overlæger, der pr. den 01-04-2003 oppebærer tillæg ydet efter aftalen om tillægspulje til overlæger (overlægepuljen), nedsættes dette tillæg med 8.750 kr. (31-03-2000 niveau). Stk. 4. Overgangstillægget kan bortset fra den i stk. 3 nævnte situation - ikke modregnes i funktions- og kvalifikationslønnen under den pågældendes ansættelse, dog bortset fra forfremmelser til højere grundlønninger. Overgangstillægget indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover. 8. SUPPLERENDE PENSION
Det samlede pensionsbidrag til supplerende pensionsordning udgør 16,12% af de pensionsgivende tillæg. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Indbetaling sker månedsvis til Lægernes Pensionskasse. Ændringer i vedtægter/regulativ for Lægernes Pensionskasse skal godkendes af aftalens parter. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter den 01-04-1995. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige bestemmelser. Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark. Lægernes Pensionskasse har udarbejdet skema om ansættelsesoplysninger m.v. herom. 9. ATP-BIDRAG I medfør af 4a i lov nr. 367 af den 10-06-1987 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er det aftalt, at de af aftalen omfattede overlæger ikke berøres af den forhøjelse af bidragssatserne, som er gennemført ved lovens 19, stk. 3. De omfattes derfor fortsat af de ATP-satser, der har været gældende siden den 01-01-1982, jf. dog stk. 2. Med virkning fra den 01-01-1996 er det aftalt, at de ansatte er omfattet af den forhøjelse af ATP-bidraget, som er gennemført ved lov nr. 1057 af den 20-12-1995. Det indebærer således, at det er de ATP-satser, der har været gældende siden den 01-01-1982, der forhøjes. KAPITEL 3. VAGT, BEREDSKAB, KOMPENSATIONSFRIHED M.M. 10. VAGT OG BEREDSKAB For perioden fra den 01-04-2002 til den 31-03-2003 gælder følgende: Overlæger kan efter aftale for en tidsbegrænset periode indgå i en vagtordning eller i et formaliseret beredskab, jf. protokollat nr. 2. Det forudsættes, at overlæger, der pr. den 31-03-2003 indgår i et særligt beredskab, overgår til beredskabsvagt pr. den 01-04-2003. Den enkelte overlæge kan dog senest med udgangen af september måned 2002 opsige sin deltagelse i det særlige beredskab med virkning fra den 01-04-2003 og er dermed ikke omfattet af overgangen til beredskabsvagt. Det forudsættes endvidere, at der forinden er sket en drøftelse af vagtforholdene blandt overlægerne på afdelingen. Med virkning fra den 01-04-2003 gælder følgende: Efter den ledende overlæges beslutning deltager lægelige chefer, der ansættes fra den 01-04-2003 eller senere, i vagtarbejdet, når det kan ske under fornøden hensyntagen til den lægelige chefs faglige og administrative ledelsesfunktioner. Overlæger, der er ansat før den 01-04-2003, kan efter aftale mellem sygehuset og overlægen indgå i en vagtordning.
For den enkelte overlæge, der varetager vagttjeneste, jf. stk. 1-2, udarbejdes for en lokalt nærmere fastsat periode en plan over vagter, ugentlige fridage og eventuelle afspadseringsdage. Ved ændringer i vagtformen gives et varsel på 3 måneder. 11. VAGTFORMER Overlæger kan indgå i følgende vagtformer: a) Vagt på tjenestedet, hvor overlægen opholder sig på sygehuset og tilkaldes til effektivt arbejde. b) Vagt uden for tjenestestedet, hvor overlægen tilkaldes til effektivt arbejde. Samt med virkning fra den 01-04-2003 c) Beredskabsvagt. 12. VAGT PÅ TJENESTESTEDET Vagt på tjenestestedet er en vagtform, hvor overlægen opholder sig på sygehuset og kan tilkaldes til effektivt arbejde. Vagt på tjenestestedet kan normalt højst pålægges hvert 6. døgn som et gennemsnit for en vagtperiode. Vagt på tjenestestedet betales med 3.019,28 kr. pr. vagt (31-03-2000 niveau). Med virkning fra den 01-04-2003 betales vagter på hverdage med 3.019,28 kr. pr. vagt (31-03-2000 niveau) og vagter på lørdage, søndage og søgnehelligdage med 4.118,30 kr. pr. vagt (31-03-2000 niveau). Under vagt på tjenestestedet stilles et vagtværelse af tidssvarende standard til rådighed. 13. VAGT UDEN FOR TJENESTESTEDET Vagt uden for tjenestestedet indebærer, at overlægen skal kunne give møde omgående efter tilkald, dog normalt senest 30 minutter efter tilkald. Overlægen tager ud fra en lægelig vurdering selv stilling til, om det er nødvendigt at indfinde sig på afdelingen. Vagt uden for tjenestestedet kan normalt højst pålægges hvert 3. døgn som et gennemsnit for en vagtperiode. Vagt uden for tjenestestedet betales med 1.341,90 kr. pr. vagt (31-03-2000 niveau). Med virkning fra den 01-04-2003 betales vagter på hverdage med 1.341,90 kr. pr. vagt (31-03-2000 niveau) og vagter på lørdage, søndage og søgnehelligdage med 1.830,35 kr. pr. vagt (31-03-2000 niveau). Har en overlæge inden for en måned undtagelsesvis mere end 10 vagter uden for tjenestestedet, betales en særlig godtgørelse, der udgør: a. 50% af vagthonoraret for den 11.-15. vagt og b. 100% af vagthonoraret for den 16. og følgende vagter.
Ved tilkald under vagt uden for tjenestestedet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 6 transporteres overlægen vederlagsfrit til og fra tjenestestedet. 14. BEREDSKABSVAGT (GÆLDENDE FRA DEN 01-04-2003) Beredskabsvagter vil typisk kunne etableres ved afdelinger, hvor der ikke indgår et tilstrækkeligt antal speciallæger i vagten. Beredskabsvagt kan endvidere etableres med baggrund i afdelingernes stabsopbygning og vagtfunktioner. Det kan typisk være: hvor en afdeling omfatter flere specialer, som ikke er fuldt ud dækket af bagvagtslaget, hvor bagvagtslaget ikke dækker etablerede ekspertområder, fagområder eller grenspecialer, eller hvor en afdelings speciallæger har udadgående vagtforpligtelse. Beredskabsvagter kan anvendes ved vagter, hvor der primært er tale om behov for telefoniske henvendelser til vagthavende, og hvor der sjældent er behov for fremmøde. Beredskabsvagt indebærer, at overlægen skal kunne give møde på afdelingen med et efter omstændighederne passende varsel. Overlægen tager ud fra en lægelig vurdering selv stilling til, om det er nødvendigt at indfinde sig på afdelingen. Beredskabsvagt betales på hverdage med 1.006,43 kr. pr. vagt (31-03-2000 niveau) og vagter på lørdage, søndage og søgnehelligdage med 1.372,76 kr. pr. vagt (31-03-2000 niveau). Har en overlæge inden for en måned undtagelsesvis mere end 10 beredskabsvagter, betales en særlig godtgørelse, der udgør: a. 50% af vagthonoraret for den 11.-15. vagt og b. 100% af vagthonoraret for den 16. og følgende vagter. Det effektive arbejde under beredskabsvagt indregnes i arbejdstiden. Stk. 4. Ved tilkald under beredskabsvagt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 6 transporteres overlægen vederlagsfrit til og fra tjenestestedet. Stk. 5. Bestemmelserne om beredskabsvagt er ikke til hinder for, at der lokalt kan indgås aftale om vilkår for etablering af rådighedsordning for særlige formål. 15. EFFEKTIVT ARBEJDE UNDER VAGT PÅ ELLER UDEN FOR TJENESTESTEDET Det effektive arbejde under vagt indregnes i arbejdstiden. I stedet for indregning i arbejdstiden kan der lokalt aftales betaling for effektivt arbejde under vagt. Betalingen udgør 423,16 kr. pr. time (31-03-2000 niveau). Såfremt tilgodehavende afspadsering som følge af vagtarbejde for overlæger ikke er givet ved udgangen af 3. måned, efter det er præsteret, udbetales timerne med 423,16 kr. pr. time (31-03-2000 niveau). Det effektive arbejde under vagt opgøres pr. påbegyndt time, hvor yderligere arbejde inden for samme time ikke medregnes. Ved tilkald uden for tjenestestedet regnes det effektive arbejde fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet. Telefonopkald under vagten opgøres dog svarende til den faktiske belastning.
Det gennemsnitlige antal timers effektive arbejde under vagt fastlægges efter lokal forhandling for hvert enkelt vagtlag. Hvis parterne ikke kan blive enige, foretages en arbejdstidsregistrering, herunder opgørelse af det effektive arbejde under vagter, i en 3-måneders periode. En lokalaftale om gennemsnitsopgørelse kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel. Når aftalen opsiges, indledes forhandlinger om en ny aftale. 16. EFFEKTIVT ARBEJDE UNDER BEREDSKABSVAGT Det effektive arbejde under vagt indregnes i arbejdstiden. Det effektive arbejde opgøres efter bestemmelserne anført under 15. 17. ØVRIGE VAGTBESTEMMELSER Hvis arbejdet tilrettelægges som en kombination af vagt uden for tjenestestedet og vagt på tjenestestedet, kan vagter normalt højst pålægges hvert 5. døgn regnet som et gennemsnit for en vagtperiode. Under fravær på grund af ferie, sygdom, graviditet, barsel, adoption, omsorg og barns 1. sygedag ydes erstatning for mistet vagtindtægt. Der ydes ikke erstatning for mistet vagtindtægt, når ferie afholdes med feriegodtgørelse. Overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger/reservelæger kan indgå i samme vagtlag uanset sygehustype. 18. SENIORVILKÅR Vagt på tjenestestedet kan pålægges, jf. 10, stk. 2, indtil overlægens fyldte 60. år. For overlæger, der er fyldt 60 år, kan vagt på tjenestestedet alene finde sted efter aftale mellem amtet og den pågældende overlæge. Vagt uden for tjenestestedet kan pålægges, jf. 10, stk. 2, indtil overlægens fyldte 62. år. For overlæger, der er fyldt 62 år, kan vagt uden for tjenestestedet alene finde sted efter aftale mellem amtet og den pågældende overlæge. Det bør tilstræbes, at der i videst muligt omfang sker en vagtudtynding for overlæger, der er fyldt 60 år. Der henvises i øvrigt til Rammeaftale om seniorpolitik (APV 11.22.1). Med virkning fra den 01-04-2003 gælder følgende: Overlæger, der efter det 60. år har vagt på tjenestestedet, samt overlæger, der efter det 62. år har vagt uden for tjenestestedet eller beredskabsvagt, har ret til 2 ugers frihed med løn om året. For overlæger, der har ret til en uges kompensationsfrihed, bortfalder denne kompensationsfrihed samtidig hermed. For overlæger, der har fraskrevet sig retten til kompensationsfrihed, bortfalder tillægget på 10.600 kr. (31-03-2000 niveau), som er ydet som erstatning herfor. 19. ERSTATNINGSFRIHED Har en overlæge haft tjeneste eller vagt på eller uden for tjenestestedet på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag ydes en anden fridag herfor. Denne fridag medregnes ikke i den ugentlige arbejdstid.
Har en overlæge haft beredskabsvagt på en søndag eller søgnehelligdag ydes en anden fridag herfor. Har der været fremmøde under beredskabsvagt på en lørdag ydes ligeledes en anden fridag. Disse fridage medregnes ikke i den ugentlige arbejdstid. En fridag skal udgøre mindst 35 timer, dog 32 timer, såfremt der er indgået aftale om nedsættelse af hviletiden. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. 20. HVILETID OG FRIDØGN Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus- og institutionsområdet m.v. er der i henhold til kapitel 5 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af den 23-05-2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. (APV 11.10.2) mellem Foreningen af Speciallæger og Amtsrådsforeningen aftalt følgende supplerende bestemmelser om daglig hviletid og ugentligt fridøgn til de i arbejdsmiljølovens kapitel 9 og ovennævnte bekendtgørelses kapitel 2 og 4 omtalte regler: 1) Vagt bortset fra effektiv tjeneste er hviletid. 2) Reglerne i ovennævnte bekendtgørelses 16, stk. 3, hvorefter nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden højst kan ske i 10 døgn i hver kalendermåned og i højst 45 døgn i et kalenderår, finder ikke anvendelse. 3) Under vagttjeneste bevirker telefonopkald, der ikke medfører aktivitet, ingen afbrydelse af hviletiden, dog således at der i tidsrummet kl. 23-07 kun kan indgå indtil 3 opkald (uden aktivitet), før hviletiden afbrydes. 4) Ved skriftlig aftale mellem det enkelte sygehus/institution og Foreningen af Speciallæger kan det fastsættes, at nedsættelse af hviletiden mellem to døgns hovedarbejder til 8 timer kan finde sted. 5) Ved skriftlig aftale mellem det enkelte sygehus/institution og Foreningen af Speciallæger kan det fastsættes, at der kan tilrettelægges tjeneste således, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn. 6) Hvor det ikke umiddelbart er muligt at foretage arbejdstilrettelæggelse i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser, træffes der aftale mellem Amtsrådsforeningen og Foreningen af Speciallæger om særlige løsninger, der skal tilstræbe overholdelse af foranstående bestemmelser og arbejdsmiljølovens og bekendtgørelsens bestemmelser i videst muligt omfang. Aftalen skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse. 21. KOMPENSATIONSFRIHED For alle, der ansættes fra den 01-04-2003 eller senere, gælder, at de ikke er omfattet af bestemmelser om kompensationsfrihed. Følgende bestemmelser er gældende for visse overlæger ansat før den 01-04-2003: For overlæger aflønnet efter løntrin 50, hvor det ikke vil være muligt at tilrettelægge arbejdet på afdelingen på en sådan måde, at der kan holdes en ugentlig uforstyrret fridag, ydes som erstatning herfor 2 ugers (med virkning fra den 01-04- 2003 1 uges) frihed årligt. Den anførte betingelse for 2 ugers (med virkning fra den 01-04-2003 1 uges) kompensationsfrihed må antages at være opfyldt, således at kompensationsfriheden kun bør nægtes i tilfælde, hvor det af særlige grunde er ganske klart, at overlægen normalt kan være sikker på at holde en ugentlig uforstyrret fridag. Frihed holdes så vidt muligt i sammenhængende perioder og fortrinsvis på tidspunkter, hvor fraværet er mindst følelig for afdelingens drift.
Afviklingen af kompensationsfriheden sker uden begrænsning af reglerne i Aftale om ferie for personale ansat i kommuner og amter. Fraskriver en overlæge sig retten til de 2 ugers (med virkning fra den 01-04-2003 1 uges) frihed, ydes et ikkepensionsgivende tillæg på 17.500 kr. (med virkning fra den 01-04-2003 10.600 kr.) årligt (31-03-2000 niveau). Vedrører fraskrivelsen en tidsbegrænset periode, kan dette kun ske med amtets accept. Kompensationsfriheden kan efter aftale mellem den ansatte og amtet opspares med henblik på afvikling efter det 60. år eller på et andet aftalt tidspunkt. Fratræder overlægen sin stilling inden den opsparede kompensationsfrihed er afviklet, udbetales de manglende dage med 7,4/1924 af den årlige faste løn (ekskl. pensionsbidrag) pr. ikke afviklet kompensationsfridag. KAPITEL 4. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR 22. EFTERUDDANNELSE Lægelige chefer sikres en ledelsesuddannelse og den nødvendige lægefaglige efteruddannelse. 23. ATTESTUDSTEDELSE Indtil ændrede bestemmelser måtte blive fastsat ved forhandling mellem Amtsrådsforeningen og Den alm. danske Lægeforening gælder følgende: 1. Det påhviler overlæger uden særligt vederlag at udfærdige eller medvirke ved udfærdigelsen af attester om de foretagne lægelige undersøgelser og behandlinger samt om disses resultat og om patienternes tilstand, for så vidt den pågældende attest vedrører den sygdom, som patienten behandles eller har været behandlet for på institutionen, eller attesten vedrører sådanne oplysninger, som institutionen måtte ligge inde med, og som i øvrigt ikke uden særlig vanskelighed vil kunne tilvejebringes. Uden særligt vederlag påhviler det herefter overlæger at udstede: Dødsattester, herunder kopier, medicolegale ligsynsattester og attester vedrørende transport af lig, indstillings- og optagelsesattester til helbredelsesinstitutioner, plejehjem, alderdomshjem o.l., simple syge- og raskmeldinger, samt udtalelser, der kan ligestilles med lægebreve og journaludskrifter, herunder sådanne politiattester, hvis indhold svarer til vidneudsagn. 2. Overlæger kan kræve særskilt honorar for udstedelse af følgende attester, for så vidt honorar efter tidligere anerkendt praksis har kunnet kræves: Forsikringsattester til syge-, ulykkes- og livsforsikringsselskaber, samt attester til ankenævn, revaliderings- og pensionsnævn og ankestyrelsen, attester til sikringsstyrelsen, afdelingen for ulykkesforsikring og afdelingen for sygesikring og dagpenge i det omfang, hvor taksten er i henhold til gældende lov, speciallægeerklæringer og sådanne erklæringer, der efter deres form og indhold må sidestilles hermed, samt politierklæringer og erklæringer til retsligt brug indeholdende nærmere motiveret skøn. 3. Den tid, der medgår til udfærdigelsen af de attester, for hvilke særskilt honorar kan kræves, kan ikke medregnes i arbejdstiden.
24. KONSULTATION Overlæger har efter amtsrådets bestemmelser herfor mulighed for at holde konsultation på sygehuset. 25. OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE Lægelige chefer er omfattet af Aftale om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse (APV 22.04.4). 26. BARNS 1. SYGEDAG Amtet kan give en overlæge hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af sygt barn, når 1) det er barnets første sygedag, 2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, 3) forholdene på tjenestestedet tillader det, 4) barnet er under 18 år, og 5) barnet er hjemmeværende. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug. 27. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (APV 11.32.1) gælder: 1. Ansættelsesbreve (APV 11.21.1). 2. Lønninger (APV 21.03.1). 3. Ny løndannelse (APV 11.20.1). Gældende fra den 01-04-2003. 4. Decentral løn (APV 11.18.1). Gældende for perioden fra den 01-04-2002 til den 31-03-2003. 5. Resultatløn (APV 11.14.1). 7. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (APV 21.07.1). 8. Lønberegning/lønfradrag (APV 11.12.1). 9. Åremålsansættelse (APV 21.15.1). 10. Supplerende pension (APV 11.25.1). 12. Gruppeliv (APV 11.11.1). 13. Tilrettelæggelse af arbejdstid (APV 11.05.0). 14. Decentrale arbejdstidsaftaler (APV 11.05.2). 15. Deltidsarbejde (APV 11.28.1). 16. Tidsbegrænset ansættelse (APV 11.27.1). 17. Merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (APV 21.18.1). 19. Tele- og hjemmearbejde (APV 11.26.1). 20. Ferie (APV 11.04.1). 21. Barsel mv. (APV 11.09.2). 22. Tjenestefrihed uden løn (APV 11.30.1). 23. Seniorpolitik (APV 11.22.1). 24. Befordringsgodtgørelse (APV 21.14.1). Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder i amtet.
25. Kompetenceudvikling (APV 11.16.2). 26. Socialt kapitel (APV 11.08.1). 27. Virksomhedsoverenskomster (APV 11.24.1). 28. Retstvistaftalen (APV 21.04.2). 29. SU og tillidsrepræsentanter (APV 11.06.1). 30. MED og tillidsrepræsentanter (APV 11.06.2). 31. Sammenhængende personalepolitisk drøftelse. KAPITEL 5. AFTALENS IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 28. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE Aftalen har virkning fra den 01-04-2002. Aftalen kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31-03-2005. Opsigelsen skal ske skriftligt. København, den 19-12-2002 For FORENINGEN AF SPECIALLÆGER: Karsten Nielsen / Jørgen Iversen For AMTSRÅDSFORENINGEN: Benny C. Hansen / Thorkild Rotenberg PROTOKOLLAT NR. 1. BESTEMMELSER FOR TJENESTEMANDSANSATTE OVERLÆGER, ADMINISTRERENDE OVERLÆGER/LEDENDE OVERLÆGER, CHEFLÆGER OG VAGTBÆRENDE OVERLÆGER, DER ER ANSAT INDEN DEN 01-01-1996 1. ARBEJDSOMRÅDE Overlægers arbejdsområde omfatter de under den pågældendes ansættelsesområde hørende arbejdsopgaver i forbindelse med: 1. Afdelingen, hvor overlægen gør tjeneste. 2. De til afdelingen knyttede ambulatorier samt arbejdsopgaver inden for afdelingens fagområde på det pågældende sygehus øvrige afdelinger og ambulatorier. 3. Konsulenttjeneste inden for samme fagområde til amtets øvrige sygehuse.
Konsulenttjeneste kan kun pålægges afdelinger med mindst 2 overlæger og kun i en udstrækning, der er forenelig med en forsvarlig betjening af hovedarbejdsstedet. Konsulenttjeneste kan maksimalt pålægges 2 gange om ugen pr. overlæge og skal skemalægges mandag - fredag inden for tidsrummet kl. 8-15 (inkl. rejsetid). Parterne kan i det enkelte tilfælde aftale en anden tidsmæssig ramme for konsulenttjeneste. Konsulenttjeneste uden for tidsrummet mandag-fredag kl. 8-15, herunder akutte tilkald, falder uden for overlægers arbejdsområde. Overlægers konsulenttjeneste kan omfatte bistand til socialvæsenet og undervisnings- og kulturområdet. Konsulenttjeneste ved andre sygehus m.v. i amtet kan omfatte såvel de af amtet ejede sygehuse som de sygehuse/institutioner, hvis drift helt eller delvist varetages af amtet. 4. Efter aftale mellem parterne kan vagtbærende overlæger pålægges vagt i forhold til mindre sygehuse, der ikke har døgnberedskab inden for pågældende speciale. Bestemmelsen åbner mulighed for funktionel samordning i forhold til mindre sygehuse. Bestemmelsen tænkes især anvendt inden for anæstesiologi, radiologi samt særlige beredskabssituationer inden for transplantationskirurgien. 5. Undervisning af en afdelings eget personale henhører under vedkommende overlægers ansvars- og arbejdsområde, jf. aftale vedrørende vederlag til læger for undervisnings- og foredragsvirksomhed for personalegrupper ved sygehuse m.v. (APV 35.05.1). 6. Andre opgaver, der følger af et særligt aftalt ansættelsesområde. 2. LØN M.V. For perioden fra den 01-04-2002 til den 31-03-2003 gælder følgende: Overlæger henføres til løntrin 50 + et pensionsgivende tillæg på 81.900 kr. årligt (31-03-2000 niveau). For overlæger, der er aflønnet efter løntrin 51, ydes i stedet et pensionsgivende tillæg på 56.300 kr. årligt (31-03-2000 niveau). Overlæger, der beklæder et professorat, henføres til løntrin 51 + et pensionsgivende tillæg på 36.000 kr. årligt (31-03- 2000 niveau). Vagtbærende overlæger henføres til løntrin 50 + et ikke-pensionsgivende tillæg på 66.400 kr. årligt (31-03-2000 niveau). Til overlæger bortset fra vagtbærende overlæger - ydes et pensionsgivende rådighedstillæg på 25.500 kr. årligt (31-03-2000 niveau). I de tilfælde, hvor en mindre kvalificeret læge er på vagt, bør overlægen tilrettelægge sine forhold således, at pågældende relativt let kan rådspørges. Til overlæger, der af amtsrådet er udpeget til at varetage den administrative ledelse af afdelingen, ydes et ikkepensionsgivende funktionstillæg på 25.600 kr. årligt (31-03-2000 niveau). Funktionstillægget kan af amtet opsiges med et varsel på 3 måneder til den 1. i en måned ved funktionens bortfald. Adgangen til at udpege og genudpege overlæger til at varetage den administrative ledelse af afdelingen efter denne bestemmelse er ophørt pr. marts måned 2000.
Administrerende overlæger, der er udpeget inden marts måned 2000, fortsætter i funktionen til udpegningsperiodens udløb. Ansættelse i stillinger som administrerende overlæger kan herefter alene ske i henhold til aftalen for lægelige chefer. Administrerende overlæger som efter udpegningsperiodens udløb - efter opslag - fortsætter på samme afdeling som administrerende overlæge - nu efter aftalen for lægelige chefer - bevarer retten til kompensationsfrihed og konsultations- og praksisrettigheder efter dette protokollat. Efter konkret vurdering kan cheflæger og administrerende overlæger samt overlæger med særlige faglige kvalifikationer og ansvarsområde klassificeres efter løntrin 51 med et nærmere aftalt tillæg, jf. Aftale om decentral løn (APV 11.18.1). Med virkning fra den 01-04-2003 omfattes ovennævnte overlæger af bestemmelserne om ny løndannelse, jf. 3 7 i aftalen for lægelige chefer, på nedenstående vilkår. Grundløn Grundlønnen udgøres af et løntrin og aftalte pensionsgivende henholdsvis ikke-pensionsgivende tillæg. Grundlønnen er: Løntrin Særligt ikkepensionsgivende tillæg Overlæger* 51 2.000 kr. 56.300 kr. Overlæger* 50 10.600 kr. 81.900 kr. Overlæger der beklæder professorat 51 2.000 36.000 kr. Vagtbærende overlæger 50 77.000 kr. Pensionsgivende tillæg (16,2%) * Grundlønsindplacering på løntrin 50 eller 51 aftales lokalt. Funktionsløn Fleksibilitetstillæg: Til overlæger bortset fra vagtbærende overlæger ydes et pensionsgivende fleksibilitetstillæg på 25.500 kr. (31-03- 2000 niveau). Administrativ ledelse: Til overlæger, der af amtsrådet er udpeget til at varetage den administrative ledelse af afdelingen, ydes et ikkepensionsgivende funktionstillæg på 25.600 kr. årligt (31-03-2000 niveau). Overlæger, der varetager den administrative ledelse af en afdeling, benævnes ledende overlæge. Funktionstillægget kan af amtet opsiges med et varsel på 3 måneder til den 1. i en måned ved funktionens bortfald. Adgangen til at udpege og genudpege overlæger til at varetage den administrative ledelse af afdelingen efter denne bestemmelse er ophørt pr. marts måned 2000. Administrerende overlæger/ledende overlæger, der er udpeget inden marts måned 2000, fortsætter i funktionen til udpegningsperiodens udløb. Ansættelse i stillinger som ledende overlæge kan herefter alene ske i henhold til aftalen for lægelige chefer.
Ledende overlæger som efter udpegningsperiodens udløb - efter opslag - fortsætter på samme afdeling som ledende overlæge - nu efter aftalen for lægelige chefer - bevarer retten til kompensationsfrihed og konsultations- og praksisrettigheder efter dette protokollat. Kvalifikationsløn Der er ikke centralt fastsatte kvalifikationstillæg. Overgangstillæg 7 om overgangsbestemmelser i aftalen for lægelige chefer er gældende. Overgangstillæg ydes efter bestemmelserne i aftalens 7, stk. 3. 3. SUPPLERENDE PENSION For overlæger bortset fra vagtbærende overlæger udgør det samlede pensionsbidrag til supplerende pensionsordning 16,12% af de pensionsgivende tillæg. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. For vagtbærende overlæger indbetaler amtet 8.529,23 kr. årligt (31-03-2000 niveau) til en supplerende pensionsordning. Indbetaling sker månedsvis til Lægernes Pensionskasse. 4. VAGT, BEREDSKAB M.M. For overlæger bortset fra vagtbærende overlæger gælder bestemmelserne i kapitel 3 (vagt, beredskab, kompensationsfrihed m.m.) i aftalen for lægelige chefer. Bestemmelser om kompensationsfrihed er fastsat nedenfor under 5. Med den undtagelse at vagtbærende overlæger ikke kan pålægges vagt på tjenestestedet gælder for vagtbærende overlæger kapitel 3 (herunder med virkning fra den 01-04-2003 bestemmelserne om beredskabsvagt) i overenskomsten for overlæger (APV 33.04.1). Vagtbærende overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger/reservelæger kan indgå i samme vagt uanset sygehustype. Bestemmelser om kompensationsfrihed er fastsat nedenfor under 5. 5. KOMPENSATIONSFRIHED For overlæger bortset fra vagtbærende overlæger - aflønnet efter løntrin 50 eller 51, hvor det ikke vil være muligt at tilrettelægge arbejdet på afdelingen på en sådan måde, at der kan holdes en ugentlig uforstyrret fridag, ydes som erstatning herfor 2 ugers (med virkning fra den 01-04-2003 1 uges) frihed årligt.
Den anførte betingelse for 2 ugers (med virkning fra den 01-04-2003 1 uges) kompensationsfrihed må antages at være opfyldt, således at kompensationsfriheden kun bør nægtes i tilfælde, hvor det af særlige grunde er ganske klart, at overlægen normalt kan være sikker på at holde en ugentlig uforstyrret fridag. I stedet for ulempegodtgørelse for tjeneste på søn- og helligdage m.v. ydes der vagtbærende overlæger 2 ugers (med virkning fra den 01-04-2003 1 uges) kompensationsfrihed årligt. Kompensationsfrihed efter stk. 1 og 2 holdes så vidt muligt i sammenhængende perioder og fortrinsvis på tidspunkter, hvor fraværet er mindst følelig for afdelingens drift. Afviklingen af kompensationsfriheden sker uden begrænsning af reglerne i aftale om ferie for personale ansat i kommuner og amter. Fraskriver en overlæge eller vagtbærende overlæge sig retten til de 2 ugers (med virkning fra den 01-04-2003 1 uges) frihed, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 17.500 kr. (med virkning fra den 01-04-2003 10.600 kr.) årligt (31-03- 2000 niveau). Vedrører fraskrivelsen en tidsbegrænset periode, kan dette kun ske med amtets accept. Kompensationsfriheden kan efter aftale mellem den ansatte og amtet opspares med henblik på afvikling efter det 60. år eller på et andet aftalt tidspunkt. Fratræder den ansatte sin stilling inden den opsparede kompensationsfrihed er afviklet, udbetales de manglende dage med 7,4/1924 af den årlige faste løn (ekskl. pensionsbidrag) pr. ikke afviklet kompensationsfridag. Stk. 4. Med virkning fra den 01-04-2003 gælder følgende: Overlæger og vagtbærende overlæger, der efter det 60. år har vagt på tjenestestedet, samt overlæger og vagtbærende overlæger, der efter det 62. år har vagt uden for tjenestestedet eller beredskabsvagt, har ret til 2 ugers frihed med løn om året. For overlæger og vagtbærende overlæger, der har ret til en uges kompensationsfrihed, bortfalder denne kompensationsfrihed samtidig hermed. For overlæger og vagtbærende overlæger, der har fraskrevet sig retten til kompensationsfrihed, bortfalder tillægget på 10.600 kr. (31-03-2000 niveau), som er ydet som erstatning herfor. 6. EFTERUDDANNELSE For overlæger og vagtbærende overlæger gælder bestemmelserne om efteruddannelse i 23, stk. 4, i overenskomsten for overlæger (APV 33.04.1). 7. KONSULTATIONS- OG PRAKSISRETTIGHEDER Overlæger har ret til at drive speciallægepraksis, herunder i henhold til sygesikringsoverenskomst om speciallægehjælp. Overlæger har ikke adgang til at udøve almen praksis. BEMÆRKNINGER: Overlæger har ret til at drive privat praksis på sygehusene under de i 7 og det tilhørende bilag anførte betingelser. Det bemærkes, at der efter forhandling mellem Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Kommunal Arbejderforbund og Foreningen af sygehusoverlæger i provinsen er udarbejdet en standardaftale vedrørende privatpraksis, der kan rekvireres i Amtsrådsforeningen.
Overlæger bortset fra vagtbærende overlæger -, der begrænser deres konsultation således, at denne - medmindre andet er aftalt med amtsrådet - tidligst begynder klokken 15, og som ved avertering eller anden form for tilkendegivelse meddeler, at modtagelsestiden højst er en time pr. gang, har ret til at holde konsultation på sygehuset 3 gange ugentlig. Vagtbærende overlæger har efter amtsrådets godkendelse mulighed for at holde konsultation på sygehuset. Stk. 4. For så vidt angår øvrige bestemmelser henvises til bilaget vedrørende overlægers konsultations- og praksisrettigheder. 8. ØVRIGE BESTEMMELSER Endvidere er følgende bestemmelser i aftalen for lægelige chefer gældende: 2, stk. 1, 8, stk. 2 3, 9, 23, 25, 26 og 27. BILAG TIL PROTOKOLLAT NR. 1. OVERLÆGERS KONSULTATIONS- OG PRAKSISRETTIGHEDER 1. Der kan normalt ikke afkræves overlæger betaling for det lokale, hvori konsultationen holdes. Sygehuset er ikke forpligtet til at indrette særskilte lokaler til overlægens konsultation, som i givet fald må begrænses til det kontor, der er stillet til rådighed for overlægen. 2. En overlæge har ret til i sin private konsultation at benytte det apparatur, som er installeret i og de instrumenter, som opbevares i det lokale, som er stillet til hans disposition, samt sådant - på den af overlægen ledede afdeling beroende - løst apparatur (instrumenter o. lign.), som uden vanskeligheder kan flyttes til konsultationsstuen, og som kan betjenes af ham selv eller af det personale, som han beskæftiger i konsultationen. 3. Overlæger må i øvrigt ikke anvende sygehusets undersøgelses- eller behandlingsafdelinger, f.eks. ambulatorium, operationsafdeling, skadestue, røntgenafdeling, laboratorium, fysiurgisk afdeling og anæstesiafdeling ved undersøgelser eller behandling af private patienter. Hvis en af overlægens private patienter ønskes undersøgt eller behandlet på en sådan afdeling, kan dette kun ske i det omfang, hvori afdelingen yder ambulant behandling og på de for ambulant behandling på sygehuset gældende vilkår og regler. 4. For brug af apparatur og instrumentarium, jf. pkt. 2, skal der betales en afgift, hvis størrelse fastsættes ved forhandling mellem amtsrådet og overlægen. Ved afgiftens størrelse vil der normalt ikke være anledning til at beregne nogen betaling for den forringelse af apparatur m.v., som skyldes almindeligt slid, men alene for den forringelse, som brugen medfører på apparater m.v., hvis særlige udstyr og tilbehør bruges op inden for et kortere tidsrum. Betaling (svarende til sygehusets udgift) bør derhos beregnes for anvendelse af forbrugsvarer, som medgår ved brugen af apparatur m.v., ligesom der bør beregnes betaling for andre forbrugsvarer, medicin og forbindsstoffer, der bruges i konsultationen, efter de forbrugte genstandes værdi. Med hensyn til specialmedicin o. lign. bør forholdet ordnes således, at der overlades overlægen en særlig beholdning, for hvis anvendelse han må aflægge regnskab. For brug af andre varer, med hensyn til hvilke det vil være uhensigtsmæssigt at udskille en særlig beholdning, bør der fastsættes en årlig afgift. 5. Såfremt en af sygehuset ansat funktionær (sygeplejerske, sekretær o.a.) bistår overlægen i vedkommendes normale arbejdstid, må overlægen refundere sygehuset en forholdsmæssig del af lønnen samt den udgift til overarbejde, som eventuelt påføres sygehuset ved overlægens benyttelse af den pågældendes arbejdskraft. Denne betaling kan, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, fastsættes som en årlig afgift. Såfremt overlægen træffer aftale med personalet om bistand i hans private konsultation uden for den normale arbejdstid, må personalet lønnes herfor af overlægen efter de for det pågældende personale gældende vilkår.
6. Overlæger, der har en videregående konsultation end nævnt i 7, stk. 2, kan kun, når særlige forhold taler derfor, og når såvel Foreningen af Speciallæger som Amtsrådsforeningen samtykker deri, af amtsrådet få tilladelse til at holde konsultation i sygehusets lokaler. Allerede bestående ordninger vedrørende konsultation kan fortsætte uændret, hvis amtsrådet og overlægen er enige herom. 7. For overlæger, der får sådan tilladelse, fastsættes vilkårene for konsultation på sygehuset i hvert enkelt tilfælde, og disse vilkår kan med hensyn til brug af apparatur og personale i intet tilfælde fastsættes gunstigere end for overlæger, der holder konsultation i sygehusets lokaler i henhold til reglen i 7, stk. 2. 8. Overlægers private konsultation og sygehusets ambulatoriske virksomhed bør altid holdes skarpt adskilte, helst således at de to virksomheder foregår i forskellige lokaler, men ellers således at de foregår til forskellige tider. 9. Overlæger er forpligtet til at begrænse deres konsultation på sygehuset til det omfang, som efter amtsrådet skøn ikke vil medføre nogen ulempe for sygehusets arbejde. Et amtsråd kan - såfremt en overlæges private konsultation eller hans virksomhed for andre institutioner tager et sådant omfang, at den ikke forsvarligt lader sig forene med arbejdet på afdelingen - gennem Amtsrådsforeningen begære særlig forhandling med Foreningen af Speciallæger med henblik på fjernelse af opståede misforhold. PROTOKOLLAT NR. 2. YDELSE AF SÆRLIGE BEREDSKABSTILLÆG TIL OVERLÆGER Protokollatets bestemmelser er gældende for perioden fra den 01-04-2002 til den 31-03-2003. 1. Beredskabsordninger vil typisk blive etableret ved afdelinger, hvor der ikke indgår et tilstrækkeligt antal speciallæger i vagten. Det forudsættes, at overlægen i sådanne situationer må indgå i et vagtskema og efter tilkald give møde på afdelingen med et efter omstændighederne passende varsel. 2. Beredskabsordninger forudsættes endvidere etableret i de beredskabssituationer, der opstår som følge af, at der ved afdelingen er aftalt udadgående vagtforpligtelse for vagtbærende overlæger. 3. For deltagelse i beredskabsordninger ydes pågældende overlæger et tillæg, der fastsættes efter forhandling mellem parterne. BEMÆRKNINGER: Cirkulære nr. 610 af februar 2000 beskriver den nærmere udmøntning m.v. af disse tillæg. PROTOKOLLAT NR. 3. ANSÆTTELSESVILKÅR VED ÅREMÅLSANSÆTTELSE AF LÆGELIGE CHEFER 1. Aftalen omfatter lægelige chefer, der ansættes på åremål efter den 01-04-1997. Rammeaftale om åremålsansættelse mellem Amtsrådsforeningen og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (APV 21.15.1) finder anvendelse ved ansættelser i henhold til dette protokollat. Ansættelse på åremål kan ske på tjenestemandsvilkår eller efter reglerne for ikke-tjenestemænd, jf. kapitel 2 i rammeaftalen. 2.
I henhold til rammeaftalens 3, stk. 1, og 4 fastsættes åremålslængden for ansættelser i henhold til dette protokollat til 6 år. Åremålstillægget fastsættes til 15% af den samlede (netto)løn. Ved åremålets udløb har overlægen tilbagegangsret til en stilling som overlæge. 3. SÆRLIGT OM IKKE-TJENESTEMÆND For åremålsansættelser, der ikke sker på tjenestemandsvilkår, finder overenskomst for overlæger af den 01-04-2002 anvendelse, med undtagelse af overenskomstens 2 om arbejdsområde, kapitel 2 om løn m.v., kapitel 3 om arbejdstid, vagt, fridage m.v., 23, stk. 4, om efteruddannelse og 26 om opsigelse og afskedigelse. Endvidere finder følgende bestemmelser i aftale for lægelige chefer af den 01-04-2002 anvendelse: 2 om arbejdsområde m.v., kapitel 2 om løn m.v., kapitel 3 om vagt, beredskab, kompensationsfrihed m.m. og 22 om efteruddannelse. Amtet indbetaler endvidere 15,79% af (netto)løntrinlønnen samt indbetaler 15% af åremålstillægget som pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse. For åremålsaftaler, der indgås den 01-04-2002 eller senere, gælder: Amtet indbetaler endvidere 15,79% (med virkning fra den 01-04-2003 16,12%) af (netto)løntrinlønnen samt indbetaler 15,79% (med virkning fra den 01-04-2003 16,12%) af åremålstillægget som pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse. Stk. 4. Opsigelser i henhold til rammeaftalens 12, stk. 1 og 2, skal ske med et varsel, der svarer til bestemmelserne i 26 i overenskomsten for overlæger. 4. Åremålsvilkår, der adskiller sig fra dette protokollats bestemmelser, skal aftales mellem amtsrådet og Foreningen af Speciallæger. BILAG 1. VEJLEDENDE KRITERIER FOR FUNKTIONSLØN OG KVALIFIKATIONSLØN Det bemærkes, at listen over vejledende kriterier ikke er udtømmende. A. FUNKTIONSLØN Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn/tillæg kan nedenstående nævnes. Tillæggene kan ydes til overlæger, der enten selv varetager opgaverne eller er ansvarlige for opgavernes varetagelse: Omfattende eller særligt administrativt og/eller fagligt ansvar eller opgaver Amtsspecialefunktioner, specialist- eller ekspertfunktioner
Uddannelses-, undervisnings eller forskningsopgaver. Eksempler: uddannelsesansvarlig, uddannelseskoordinator, klinisk vejleder, forskningsvejleder, evalueringsopgaver, undervisning og vejledning af andre faggrupper Formidlings- og informationsaktiviteter Amtslige visitationsopgaver Særligt belastet arbejde eller arbejdsvilkår. Eksempelvis belastede arbejdsforhold, særligt belastende eller hyppige vagter, bagvagtsfunktion for lægestuderende eller læger tidligt i uddannelsesforløbet Særlige instruktions- eller supervisionsopgaver Præhospitalbehandling Udvikling af samarbejdsformer, eksempelvis projektarbejde, teamarbejde Varetagelse af grenspecialer, herunder amtsspecialefunktioner samt konsulent- og specialistfunktioner Varetagelse af amtslige visitationsopgaver Arbejde ved geografisk adskilte enheder Ekstraordinært meget planlagt merarbejde Særlig aftalt assistance på eller for andre afdelinger, afsnit eller for eksterne parter Patienttransport Deltagelse i udrykningstjeneste med lægeambulance patient eller donortransport Katastrofeberedskab Kvalitetssikring B. KVALIFIKATIONSLØN Som eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af kvalifikationsløn kan nedenstående nævnes. Relevant efteruddannelse af betydning for arbejdet Ledelsesmæssige eller administrative kvalifikationer Samarbejdskvalifikationer, eksempelvis i forbindelse med tværfagligt samarbejd Forskningsmæssige kvalifikationer Særlig faglig ekspertise eller interesse Høj faglig standard såvel diagnostisk som behandlingsmæssigt Kvalitet, etik og effektivitet i opgaveløsningen Høje operative færdigheder Kommunikative kvalifikationer Pædagogiske kvalifikationer. Eksempelvis undervisningserfaring, pædagogisk uddannelse Særlige kvalifikationer til brug for instruktions- eller supervisionsopgaver Udviklingsorienteret, idérig Lokalkendskab Rekruttering og fastholdelse Øvrige personlige egenskaber BILAG 2. LØNNINGER M.V. FOR LÆGELIGE CHEFER FOR PERIODEN FRA DEN 01-04-2002 TIL DEN 31-03-2003 Løntrin Særligt ikke-pensionsgivende tillæg Pensionsgivende tillæg (16,12 %) Lægelige direktører 52 Cheflæger 51 Odense/Aalborg 103.700 kr. Lands-og landsdelssygehuse/hovedsygehuse 81.700 kr. 81.700 kr. 81.700 kr.
78.200 kr. Køge/Øresund 51.200 kr. Områdechefer 51 Aftales konkret 81.700 kr. Ledende overlæger* 51 25.600 kr. 81.700 kr. Ledende overlæger/professorer* 51 25.600 kr. 61.400 kr. Specialeansvarlige overlæger 51 81.700 kr. Specialeansvarlige overlæger/professorer 51 61.400 kr. Cheflæger 50 51.200 kr. 107.300 kr. Ledende overlæger* 50 25.600 kr. 107.300 kr. Specialeansvarlige overlæger 50 107.300 kr. * Ledende overlæge svarer til tidligere administrerende overlæge. Til lægelige direktører aftales særligt og eventuelt personligt tillæg. Alle tillæg er angivet i 31-03-2000 niveau. En specialeansvarlig overlæge er tillagt den lægelige ledelse af et grund- eller grenspeciale i henhold til en stillingsbeskrivelse. Et specialeansvar kan efter amtets afgørelse tillægges en eller flere overlæger ud fra en vurdering af afdelingens størrelse og kontinuitetshensyn. I visse tilfælde kan særlige lægelige funktionsområder - eksempelvis distriktsopdeling eller ekspertområder - være sidestillet med et selvstændigt specialeansvar ud fra en konkret vurdering af funktionsområdets karakter. Der er ved fastsættelsen af tillæggene for ledende overlæger, specialeansvarlige overlæger og specialeansvarlige overlæger/professorer forudsat en rådighedsforpligtelse, således at overlægen i de tilfælde, hvor en mindre kvalificeret læge er på vagt, bør tilrettelægge sine forhold således, at pågældende relativt let kan rådspørges. Cheflæger, administrerende overlæger, og specialeansvarlige overlæger kan ud fra en konkret vurdering af pågældendes kvalifikationer og ansvarsområde aflønnes efter løntrin 51 med tillæg, jf. Aftale om decentral løn (APV 11.18.1). Stk. 4. Til ledende overlæger, ledende overlæger/professorer, specialeansvarlige overlæger og specialeansvarlige overlæger/professorer aflønnet efter løntrin 51 ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 17.500 kr. årligt (31-03-2000 niveau). Det er med ydelsen af dette tillæg forudsat, at det ikke vil være muligt at tilrettelægge arbejdet på afdelingerne på en sådan måde, at de pågældende kan holde en ugentlig uforstyrret fridag. Såfremt en sådan overlæge efter aftale for en tidsbegrænset periode indgår i et formaliseret bedredskab kan det aftales, at pågældende for denne periode kan ydes 2 ugers kompensationsfrihed i stedet for ovennævnte tillæg.