CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET og skabsteori Socialviden Filosofi & STUDIEORDNING for
Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bache1or og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmenit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 AnbefaLet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.44. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskniterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2
1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Filosofi Et skabsteori og Socialvidenskab er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi Et skabsteori udgør fag i og Socialvidenskab udgør fag 2. 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et skabsteori og SociaLvidenskab er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for filosofiens og videnskabsteoriens problemfelter, teorier og metoder samt det socialvidenskabelige område med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for formidling, konsulentvirksomhed, herunder f.eks. udviklings-, planlægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og private virksomheder, voksenundervisning, gymnasial undervisning, og forskningsopgaver i offentlige og private forskningsinstitutioner. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i følgende kompetencer: Filosofi Et skabsteori og Socialvidenskab giver den studerende : om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk forskning. Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori. Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner om sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation tit arbejdsmarkedet såvel som til andre samfundsmæssige og sociale arenaer. om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale og samfundsgrupper herunder grupper baseret på køn, klasse og etnicitet. om mekanismer der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering : Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster. Diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner. Anvende filosofiske teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske område. Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på et højt fagligt niveau. Udvælgelse og anvende relevante begreber, teorier, metoder, herunder kvantitative metoder, og empiri til analyse af socialvidenskabelige problemstillinger vedrørende sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. Såvel som i relation til probtemstillinger vedrørende uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale og samfundsgrupper herunder grupper baseret på køn, klasse og etnicitet. : Selvstændigt anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofi-fagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde. Selvstændigt vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstitlinger og positioner. 3
Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for det filosofiske og videnskabsteoretiske fagområde. Analysere, igangsætte og evaluere forandringsprocesser indenfor det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område Varetage opgaver (feks. sagsbehandling, formidling, evaluering, analyse, projektledelse, koordination mf.) i offentlige, private og selvejende institutioner, organisation og virksomheder i relation til det socialvidenskabelige område. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Socialvidenskab hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i normeret til 120 ECTS. Filosofi Et skabsteori og Socialvidenskab er en 2årig uddannelse 1.5 Titel cand.mag. i Filosofi fi skabsteori og Socialvidenskab Master of Arts (MA) in Philosophy and Social Science 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Uddannelseselementer for Socialvidenskab hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgøre[sen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgøre[sen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd i datadga ngsbe ken dtgørelsen. 4
2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannetsesetementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentation en. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannetseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannel.sens ei.ementer 3.1 Kurser Disse studieetementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat, StudieLederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforlob. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikfor[øb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesforløb. 3.4 Speciale KombinationskandidatuddanneLsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, Litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5
undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersogelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAG1 FAGI FAG2 FAG2 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 10 EC TS FAG 2 30 ECTS FAG I 30 ECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Filosofi Et skabsteori): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 2. semester (Socia[videnskab): Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Grundkursus i kvantitativ metode. Hvis dette ikke skal tages jf. afsnit 5.2 vælges valgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS) Problemorienteret form idlingsprojekt (15 ECTS) 3. semester (Filosofi Et skabsteori) og Socialvidenskab): Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. 3. semester (Sociatvidenskab): Specialiseringskursus på socialvidenskab (10 ECTS) Metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller pra ksisrettede metoder (5 ECTS). Alternativt kan den studerende efter ansøgning i studienævnet tage et projektorienteret praktikforløb i filosofi (15 ECTS) i stedet for et et breddekursus (10 ECTS) og et dybdekursus (5 ECTS). Såfremt det viser sig umuligt for den studerende at følge kurser på Fag 2 på 3. semester på grund af kalendersammenfald med aktiviteter på Fag 1, påhviler ansvaret for at finde en løsning ledelsen af Fag 2, evt, ved at muuggøre projektarbejde eller anden form for undervisning / vejledning i de pågældende aktiviteter på Fag 2 i 3. semester. 4. semester (Filosofi Et skabsteori): Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS). 6
5. Uddannelsen 5.1 1. semester Formål 1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give deri studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosof 1* Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi* Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) * Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, der ikke har gennemført kurserne Etik og Politisk Filosofi og Metafysik og Erkendelsesteori, skal stedet tage kurset Teoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofi under dobdekurserne. Titel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog ECTSnormering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange tit et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Overordnet indhold Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med 7
politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens Løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet Prøveform om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk fo rskn i ngsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt tit historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk...... filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, B
og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret ligevægt). Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet Prøveform om. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS i teoretisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfett Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk filosof isk forskningsfelt 9
Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Overordnet indhold. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og.,, problemstillinger kan pa en bred made blive behandlet pa kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange tit sådanne grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken, erkendetsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendetsesteori, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for den teoretiske fitosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroptæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet Prøveform om.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern TiteL Breddekursus i videnskabshistorie (FiLosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 10
Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Vatgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstiuinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfe[t Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/ indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt bedømme[seskriterier. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfe[t Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstitlinger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele at videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Proveform... emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern
Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & skabsteori) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt Overordnet indhold Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste Lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform.. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Tite[ Dybdekursus i filosofihistorie (Fi[osof i & skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenfor et konkret filosofihistorisk emneområde 12
forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstiltinger Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et fitosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Fi[osofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres...... værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i fitosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 en heder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Va[gkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter.. indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte 13
områder (fx retsfitosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold tit konkrete etiske problemstiltinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sàdanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan man pà den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfil.osofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål fitosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Tite[ Dybdekursus i teoretisk fi[osofi (Fi[osofi & Videriskabsteori) Læringsudbytte/. bedemmelseskriterier. Overordnet indhold Vatgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk fitosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. 14
.. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metatysik, sprogtilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden at en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion at sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve HjæLpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt. ti[knyttede øvelser Laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, Læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, LitteraturListe, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. VaLgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden. for et konkret videnskabshistorisk emneomrade... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstiltinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet. bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning at enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske 15
.... kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-taLlets naturvidenskab. Undervisnrngs- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturuste, resu mé/a bstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & skabsteori) Vatgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. AnaLysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade. bedømmelseskriterier. Forholde sig kritisk og selvstændigt tl ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. 16
Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, Læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). ALLe. Ingen Titet Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Projekt (FiI.osofi Et skabsteori) Dansk Projekt. 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne. Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter. Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger...... Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og.. argumenter i lyset af relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder. Kompetence Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf. Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge Længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver. Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller Overordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning at en tildelt vejleder. Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de Prøveform. studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. 17
- Videregående - Videregående - Praksisrettede - Grundkursus Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde. Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget at projektet må max udgøre 25 sider at 2400 enheder (eller samlet 60.000 enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Hjælpemidler tit eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Ekstern 5.2 2. semester Formål 2. semester har til formål at den studerende skat tilegne sig dybtgående viden inden for det socialvidenskabelige område med særligt fokus på sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser Uddanne[sesetementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS) kvalitative metoder (5 ECTS) metoder (5 ECTS) i kvantitativ metode (5 ECTS). Studerende, der optages på grundlag af en ikke samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) * Studerende, der optages på grundlag at en kke-samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode (5 ECTS). Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de tager i stedet et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS). De øvrige studerende vælger blandt de metodekurser (5 ECTS), som udbydes af studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå at kursus.ruc.dk. Titel Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser /Social and societal transformations (Socialvidenskab) Obligatorisk kursus 10 ECTS 18
om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. om mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering. i udvælgelse og anvendelse at relevante begreber, teorier, metoder og empiri til analyse at socialvidenskabelige problemstillinger vedrørende sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder dynamikker, dilemmaer, sociale kampe, og uretfærdigheds- og magtforho(d mellem forskellige sociale grupper, baseret på fx alder, køn, klasse og etnicitet. Læringsudbytte/ til at kunne forklare dynamikker, dilemmaer og sociale bedømmelseskriterier kampe omkring social og samfundsmæssige forandringer med brug at relevante begreber, teorier, metoder og empiri inden for det socialvidenskabelige område. til at kunne diskutere og tage stilling til problemstillinger vedrørende uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. i at tilegne sig og diskutere ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger. Kompetence i at analysere, igangsætte og evaluere forandringsprocesser indenfor det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. ne til at anvende og diskutere teorier relateret til og empiriske analyser at konkrete policy områder i relation til, det socialvidenskabelige område. Overordnet indhold. Kurset tager udgangspunkt i to centrale dimensioner af det socialvidenskabetige forskningsfelt. Dels spørgsmålene om historiske såvel som nutidige sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser; dels spørgsmålene omkring (u)retfærdighed i forhold til disse forandringer, relation til den første dimension fokuserer kurset på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. En række centrale forandringsprocesser inden for det socialvidenskabelige område skitseres ligesom der præsenteres en række teorier og analytiske greb for at kunne forstå, analysere og forklarer disse forandringsprocesser og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper. I..., relation til kursets anden dimension fokuseres der pa dynamikker, dilemmaer og sociale kampe, der omgiver de socialvidenskabelige spørgsmål omkring muligheder, betingelser og betydning at modstand, kritik og social (u)retfærdighed i forhold til aktuelle sociale og samfundsmæssige forandringer. Kurset skitserer en centrale teorier og analytiske greb inden for det socialvidenskabelige område for at kunne forstå, analysere, forklare og perspektivere spørgsmål omkring modstand, kritik og social (u)retfærdighed og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper såvel som for samfundets sammen hæ n gs kraft. Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men kan tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, Undervisnings- og arbejdsform,.. peer feedback og ekskursioner, savel som praktiske aktiviteter, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og metoder. Forudsætning for deltagelse Ingen 19