Grønt regnskab. Kloakforsyningen Marts 2007

Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse. side 5. Hvad er et grønt regnskab? side 5. Målsætninger. side 5. Redegørelse. side 6. Spildevandssystemet.

Indholdsfortegnelse. side 7. Hvad er et grønt regnskab? side 7. Målsætninger. side 7. Redegørelse. side 8. Spildevandssystemet.

Grønt regnskab Rudersdal Forsynings renseanlæg

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2014 Rudersdal Forsynings renseanlæg

Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune.

Grønt regnskab Renseanlæg 2011

Grønt regnskab Allerød Spildevands renseanlæg

Grønt regnskab 2016 Rudersdal Forsynings renseanlæg

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab. Rudersdal Forsyning Renseanlæg 2010

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Vordingborg Renseanlæg

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Petersværft Renseanlæg

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Damme - Askeby Renseanlæg

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

G R Ø N T R E G N S K A B

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 10 Ordliste

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Grønt regnskab 2016 Allerød Spildevands renseanlæg

Teknisk Årsberetning 2010

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december Bodil Mose Pedersen

Rensning af spildevand i det åbne land

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

GRØNT REGNSKAB Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S

G R Ø N T R E G N S K A B

SAMN FORSYNING ODDER RENSEANLÆG. Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2015

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

Ansøgningsskema udledning af Spildevand (kap. 4)

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Besøg. Fredensborgværket

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE: Vandforsyning... 3 Spildevand... 4 Tømningsordning Affald Personale Økonomi... 12

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. . Kontaktperson Tlf.

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Spildevand i det åbne land

Fredericia Spildevand og Energi A/S

Matr.nr. Anlægstype m 3 /d BI kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Spildevandsrensning. landet

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Ansøgningskema udledning af Spildevand (kap. 4)

SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM

Spildevandet skal renses bedre

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst l, planlægger I at etablere det.

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Spildevandsplan

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker

Teori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Spildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune

Spildevand fra virksomheder

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

I ønsker, at vaskehallen skal være i drift alle dage i tidsrummet fra kl. 07:00 22:00.

Spildevand Undervisningsmateriale. - Oplæg til elevdialog

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009 Teknisk Udvalg - Spildevandsanlæg

Ringkøbing-Skjern Kommune. Bilag 7 til Spildevandsplan RENSEANLÆG

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Spildevandsplan

det vand, du har brugt...

Spildevandet skal renses bedre

Transkript:

Grønt regnskab Kloakforsyningen 22-26 Marts 27

Indholdsfortegnelse Hvad er et grønt regnskab Målsætninger Redegørelse Spildevandssystemet Sjælsø renseanlæg Bistrup renseanlæg Sjælsø og Bistrup renseanlæg slamafvanding Pumpestationer Aflastningsbassiner Ordforklaring side 5 side 5 side 5 side 6 side 7 side 13 side 18 side 19 side 2 side 21 3

4

Hvad er et grønt regnskab Grønt regnskab: Et grønt regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i en virksomheds produktion - indgående stoffer. Regnskabet beskriver også arten og mængden af forurenende stoffer, der forlader virksomheden igen - udgående stoffer. Dette kan ske ved: Afledning til luft, vand og jord. Udsendelse via produkter. Affald der forlader virksomheden. Målsætninger Målsætninger for spildevandsrensning: Det er byrådets målsætning, at spildevandet i Birkerød Kommune bortskaffes på en sådan måde - at forureningen af søer og vandløb begrænses, - at grundvandet beskyttes, samt - at risikoen for oversvømmelse i kloakerede områder under regnskyl minimeres. Målene skal opfyldes ved - at kommunens renseanlæg fungerer optimalt, så kravene til udledning overholdes, - at udledningen af spildevand i forbindelse med regn begrænses, så kravene i vandområdeplanerne opfyldes, og der opnås en god vandkvalitet i lokale søer og vandløb, samt - at bortskaffelse af spildevandsslam sker på en måde, der belaster miljøet mindst muligt. Kloaknettet skal være velfungerende, således at tilstopninger undgås, og rottegener minimeres. Ledningssystemet skal være tæt, så der ikke sker udsivning af stoffer, som kan forurene grundvandet. Desuden arbejdes der løbende på - at optimere rensningsprocessen, så kemikalieforbrug og strømforbrug minimeres - at sørge for optimal drift samt begrænse driftstop - at minimere forbrug af alle materialer, kemikalier og energi - at anvende miljømærkede produkter, hvor det er hensigtsmæssigt - at udarbejde grønne regnskaber Redegørelse Redegørelse: I perioden 1995-99 er der udarbejdet et foreløbigt grønt regnskab for Sjælsø renseanlæg. Nærværende grønne regnskab for Birkerød kommunes spildevandsområde, som omfatter Sjælsø og Bistrup renseanlæg samt 35 pumpestationer, er gældende for årene 22, 23, 24, 25 og 26. Miljøkortlægning: I perioden 1997-2 er indført miljøkortlægning. Formålet er at indsamle data over indput/output og vurdere deres miljørelationer samt at vurdere om den gældende lovgivning er overholdt. Personale og arbejdsområder: Personalet består p.t. af 1 driftsleder og 4 spildevandsoperatører som varetager drift og vedligeholdelse af de 2 renseanlæg med udearealer, pasning og tilsyn med pumpestationer, overløbsbygværker, sparebassiner, sandfang og olieudskillere på det offentlige kloaknet. Personalet forestår driften af et mobilt sørenseanlæg til oprensning af fosfor fra søerne i kommunen, tilsyn af kloakledninger og brønde samt prøveudtagning i søer og vandløb. 5

Redegørelse Medarbejderes anciennitet og alder: Der er ansat 5 fuldtidsmedarbejdere på spildevandsområdet med en gennemsnitsalder på 48 år og en gennemsnitsanciennitet på 21 år. Arbejdsskader: I 26 var der ingen arbejdsskader. Medarbejder fravær: Medarbejdernes fravær (antal dage) 22 23 24 25 26 Korttidssygdom 55 33 29 35 28 Langtidssygdom 245* Periode over 2 dage Arbejdsskader 3 Ialt fravær i gennemsnit pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader 11, 6,6 5,8 7, 5,6 *skyldes diskusprolaps og forstrukket ryg Spildevandssystemet Alle ejendomme i Birkerød Kommune er tilsluttet offentlig kloak, bortset fra ca. 18 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne. Spildevandet fra de kloakerede ejendomme ledes til rensning på kommunens 2 renseanlæg, Bistrup og Sjælsø. Dog renses spildevandet fra den østlige del af kommunen på anlæg i nabokommunerne Søllerød og Hørsholm. - i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand) - ca. 8 km. stikledninger - 35 pumpestationer - 18 overløbsbygværker 21 sparebassiner med overløb. Spildevandet fra de ca. 18 ukloakerede ejendomme afledes via septiktank til nedsivning. Septictankene bundtømmes en gang om året og slammet køres til Sjælsø renseanlæg til videre behandling. Spildevandssystemet består af: - ca. 165 km. hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand (disse er opdelt 6

Sjælsø renseanlæg Sjælsø renseanlæg er beliggende Bakkevej 83, 346 Birkerød og drives af Birkerød Kommune, Vej og Park. Frederiksborg Amt er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er fra 1961. Men for at opfylde kravene i vandmiljøplanen fra 1987 og vandområdeplanen for opland til Nivå Bugt blev anlægget totalt ombygget i 1993-95. Sjælsø renseanlæg får tilført husspildevand og industrispildevand fra den nordlige del af Birkerød by med et opland på 543 ha. (se hosstående oplandskort). Det rensede spildevand føres via en lukket ledning til Usserød å og videre ad Nivå å systemet til Øresund. Sjælsø renseanlægs forureningskapacitet er på 17. PE. Oplandskort Sjælsø renseanlæg 7

Sjælsø renseanlæg Den nye on-line måler på Sjælsø renseanlæg Centrifuge Sjælsø renseanlæg 8

Sjælsø renseanlæg Anlægsspecifikationer Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen og 1 stk. blæser Sand- og fedtfang 124 m³ 2 stk. mamutpumper og 1 stk. fedtskraber Procestank 476 m³ - dybde 5,6 m 3 stk. omrørere og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 3269 m³ - dybde 3,6 m 1 stk. skrabebro og 2 stk. rec. Pumper Slamkoncentreringstank 7 m³ 1 stk. tømmepumpe Slamlagertank 28 m³ 1 stk. omrører og 1 stk. tømmepumpe Kemikaliedoseringsanlæg 28 m³ 1 stk. jernkloridtank incl. Doseringspumper Svømmeslambrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 15 m³ 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 5 stk. 52 m³ 3 stk. tømme- og 1 stk. spulepumpe Centrifuge 24 m³/time 1 stk. fødepumpe Indgående stoffer Spildevand Enhed 22 23 24 25 26 Vandmængde mio. m 3 /år 1,713 1,347 1,682 1,315 1,674 Organisk stof målt som 1PE=6g 1246 1346 1981 9933 11315 personækvivalenter BOD/dag Organisk stof ton BOD/år 224,4 293,6 24,5 22, 247,8 Fosfor ton/år 14,1 14,8 18,92 18,92 14,4 Kvælstof ton/år 61,15 67,3 74,3 62,12 75,68 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år 354 32 394 392 315 El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år 232 287 275 274 275 Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år 4226 437 3918 4376 3514 Kemikalier (jernsulfat til fjernelse fosfor) m³/år 35,4 35,8 76,5* 6, 41, Vand(opbl. kemikalier, spuling bassiner) m³/år 1399 182 1178 248 437 * det øgede forbrug skyldes overgang fra jernsulfat til jernklorid Udgående stoffer Renset spildevand til Usserød å Enhed 22 23 24 25 26 Vandmængde mio. m 3 /år 1,713 1,347 1,682 1,315 1,674 Organisk stof ton BOD/år 3,2 2,9 3,98 3,47 3,52 Fosfor ton/år,82,42,52,36,65 Kvælstof ton/år 8,17 7,27 7,23 7,32 8,4 Nødoverløb Vandmængde m³/år 7322 2263 47794 422* 22871 Antal overløb 28 18 22 5 13 Slam til forbrænding (incl. slam fra Bistrup renseanlæg) Afvandet (24% TS) ton/år 2257 2285 2423 2511 2716 Tørstof (1%) ton/år 564 571 65 62 651 Tungmetaller i slam Cadmium kg/år,96,8,7,68,63 Kviksølv kg/år,63,9,81,68,61 Bly kg/år 37,51 31,3 34,53 34,1 32,45 Nikkel kg/år 15,23 16,4 2,8 18,81 11,34 Crom kg/år 22,42 32,8 34,93 28,89 13,3 Zink kg/år 459,66 444, 54 553,84 295,88 Kobber kg/år 255,21 257, 288,7 31,3 237,22 Arsen kg/år 2,42 4,54 Miljøfremmende stoffer LAS kg/år 14,1 14,3 15,1 33,11 16,29 NPE kg/år 2,2,8 1,3 1,2 1,17 PAH kg/år,7,9,42,72 1,4 DEHP kg/år 13,5 15,4 23 9,3 8,78 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 85,9 63,4 57,2 133,6 77,9 Fedt (forbrænding) m³/år 34, 28, 28,5 22,2 17, Ristestof (forbrænding) ton/år 27,5 24,5 16,1 15,1 17,8 *den mindre vandmængde skyldes udbygning af bassinanlægget ved Soldraget pumpestation. 9

Sjælsø renseanlæg Status for drift Forbrug el (pumpning, lys) Forbrug el (beluftning) kwh x 1 35 3 25 2 15 1 5 22 23 24 25 26 kwh x 1 45 4 35 3 25 2 15 1 5 22 23 24 25 26 m³ 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Gasforbrug / graddage naturgas m³ graddage 22 23 24 25 26 385 38 375 37 365 36 355 gragdage Forbrug vand m³ 45 4 35 3 25 2 15 1 5 22 23 24 25 26 Fosforbelastning/kemikalieforbrug 2 9 Kr. 3 Statsafgift tons fosfor 18 16 14 12 1 8 6 4 2 fosfor kemikalie 8 7 6 5 4 3 2 1 tons kemikalie 25 2 15 1 5 22 23 24 25 26 22 23 24 25 26 1

Sjælsø renseanlæg Økonomi Driftsudgifter i kroner 22 23 24 25 26 Løn 535.56 523.39 478.723 617.914 594.92 Maskintimeforbrug 56.171 68.726 73.24 71.722 38.188 Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype 22 23 24 25 26 Suspenderet stof mg/l <3 Tilstand 2,7 2,95 3,6 4,12 3,24 Organisk stof (BOD) mg/l <8 Tilstand 1,88 2,15 2,37 2,64 2,1 Kvælstof (total-n) mg/l <8 Transport 4,77 5,46 4,3 5,57 4,8 Ammoniak (NH4-N) vinter mg/l <3 Tilstand,55,31,35,44,72 Ammoniak(NH4-N) sommer mg/l <1 Tilstand,3,24,72,43,27 Fosfor (total-p) mg/l <1,5 Transport,48,31,31,28,39 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,4 7,54 7,6 7,4 7,3 Opløst ilt (mætningsgrad) % >6 Tilstand 84 85 8,4 81,5 78,9 Bundfældeligt stof mg/l <,5 Tilstand,5,5,5,5,5 Rensekapacitet Kapacitet Enhed Personækvivalenter 15 PE BOD 12 kg/døgn Total kvælstof 2 kg/døgn Total fosfor 56 kg/døgn Minimums temp. 7 celcius Timeflow tørvejr 282 m³/time Timeflow regnvejr 545 m³/time Døgnflow tørvejr 395 m 3 /døgn Døgnflow regnvejr 138 m 3 /døgn Prøveudtager Sjælsø renseanlæg Miljøredegørelse Driften af Sjælsø renseanlæg forløb også i 26 fuldt tilfredsstillende. Der var ikke nedbrud eller uheld som forstyrrede driften og alle krav til anlægget blev igen i 26 overholdt. I 25 blev samtlige beluftere og rør i procestanken udskiftet. Beluftningskapaciteten blev samtidig øget med ca. 1 %. Konsekvensen heraf har været at anlægget har fået øget sin ren-sekapacitet fra 15 pe til 17 pe. Elforbru-get faldt som følge deraf med 77 kwh / år. Der er en besparelse på elforbrug til beluftningen på 2%. I 26 blev der indkøbt ammoniak /nitrat onlinemålere til opsætning i procestanken. Derved bliver styringen af anlægget omlagt til en mere direkte styring som giver en bedre og mere økonomisk procesdrift. De nye onlinemålere skal sammenbygges med det eksisterende SRO-anlæg, dette forventes afsluttet i februar 27. 11

12

Bistrup renseanlæg Bistrup renseanlæg er beliggende Turistvej 127, 346 Birkerød og drives af Birkerød Kommune, Vej og Park. Frederiksborg Amt er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er opført i 196 som et mekanisk/biologisk renseanlæg. I 199 blev det udvidet med fosforfjernelse og i 2 blev det nye/ombyggede anlæg, som er et mekanisk/biologisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse, taget i brug. Bistrup renseanlægs opland er på 34 ha. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning til Øresund. Bistrup renseanlægs forureningskapacitet er på 9.9 PE. Oplandskort Bistrup renseanlæg 13

Bistrup renseanlæg Sandafvander på Bistrup renseanlæg Anlægsspecifikationer Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen Sand- og fedtfang 9 m³ 3 stk. mamutpumper og 1 stk. fedtskraber Procestank 342 m³ 4 stk. omrørere, 1 rec. pumpe og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 17 m³ 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper Slamlagertank 13 m³ 1 stk. tømmepumpe og 1 stk. blæser Kemikaliedoseringsanlæg 15 m³ 1 stk. jernkloridtank og 2 stk. pumper Svømmeslamsbrønd 3 m³ 1 stk. motorventil Intern pumpestation 4 m³ 2 stk. tømmepumper Forafvander 13 m³/time 1 stk. fødepumpe og 1 stk. spulepumpe Udløbspumpestation 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 4 stk. 265 m³ 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper 14

Bistrup renseanlæg Indgående stoffer Spildevand Enhed 22 23 24 25 26 Vandmængde mio. m 3 /år 1,388,88,953,834,935 Organisk stof målt som 1PE=6g 834 8894 9583 7611 7169 personækvivalenter BOD/dag Organisk stof ton BOD/år 181,9 194,8 29,7 166,7 157, Fosfor ton/år 9,7 8,7 9, 9,65 7,29 Kvælstof ton/år 49,6 81,5 5,8 44,11 41,87 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år 197 171 153 135 14 El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år 111 21 219 194 242 Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år 1418 1781 2192 125 1724 Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 77,9 53,3 68,7 69,2 48, Vand (opbl. kemikalier, spuling bassiner) m³/år 61 791 88 86 1434 Udgående stoffer Renset spildevand til Øresund Enhed 22 23 24 25 26 Vandmængde mio. m 3 /år 1,388,88,953,834,935 Organisk stof ton BOD/år 2,61 1,54 3,42 1,48 1,36 Fosfor ton/år,66,35,52,25,23 Kvælstof ton/år 8,3 4,35 4,54 3,41 5, Nødoverløb Vandmængde m³/år 13.254 25.32 89.487 3.973 16.352 Antal overløb 43 34 61 18 15 Slam til Sjælsø renseanlæg Afvandet (7% TS) ton/år 327 369 3291 318 3175 Tørstof (1%) ton/år 224 215 23 191 191 Tungmetaller i slam Cadmium kg/år,27,2,2,24,19 Kviksølv kg/år,24,3,3,21,16 Bly kg/år 14,58 12,3 12,75 1,88 9,62 Nikkel kg/år 4,8 4,5 4,45 4,45 3,67 Crom kg/år 6,18 5,3 5,6 5,47 4,86 Zink kg/år 181,8 174,7 184,99 167,44 144,78 Kobber kg/år 19,8 98,8 15,21 95,5 76,68 Arsen kg/år,49 1,32 Miljøfremmende stoffer LAS kg/år 6, 5,4 5,76 9,55 4,76 NPE kg/år,7,2,5,36,29 PAH kg/år,2,2,14,38,18 DEHP kg/år,5 3,7 6,7 2,48 1,79 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 27,2 29,79 37,24 2,6 6,7* Fedt (forbrænding) m³/år 17,35 18,4 25,5 27, 22, Ristestof (forbrænding) ton/år 25,27 22,9 15,1 14,52 12,9 15 Slamafvander på Bistrup renseanlæg

Bistrup renseanlæg Status for drift Forbrug el (pumpning, lys) Forbrug el (beluftning) 3 25 25 2 kwh x 1 2 15 1 5 kwh x 1 15 1 5 22 23 24 25 26 22 23 24 25 26 m³ 25 Gasforbrug / graddage 385 m³ 16 Forbrug vand 2 15 1 5 naturgas m³ graddage 38 375 37 365 36 graddage 14 12 1 8 6 4 2 22 23 24 25 26 355 22 23 24 25 26 12 Fosforbelastning/kemikalieforbrug 9 Kr. 25 Statsafgift 1 8 7 2 tons fosfor 8 6 4 6 5 4 3 tons kemikalie 15 1 2 fosfor kemikalie 2 1 5 22 23 24 25 26 22 23 24 25 26 16

Bistrup renseanlæg Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype 22 23 24 25 26 Suspenderet stof mg/l <3 tilstand 9,8 6,21 9,47 6,2 6,2 Organisk stof (BOD) mg/l <15 tilstand 2,58 1,9 3,59 1,77 1,45 Kvælstof (total-n) mg/l <4 transport 5,98 5,38 4,76 4,1 5,35 Ammoniak (NH4-N) mg/l Ingen tilstand,8,9,8,15,47 Fosfor (total-p) mg/l <1,5 transport,48,43,55,3,25 ph 6,5-8,5 tilstand 7,5 7,56 7,6 7,6 7,4 Økonomi Driftsudgifter i kroner 22 23 24 25 26 Løn 389.64 44.691 425.59 524.71 58.926 Maskintimeforbrug 64.618 64.265 72.49 82.668 38.188 Rensekapacitet Kapacitet Enhed Personækvivalenter 99 PE BOD 6 kg/døgn Total kvælstof 12 kg/døgn Total fosfor 4 kg/døgn Minimums temp. 7 celcius Timeflow tørvejr 88 m³/time Timeflow regnvejr 5 m³/time Døgnflow tørvejr 21 m 3 /døgn Døgnflow regnvejr 12 m 3 /døgn Udløbspumpestation på Bistrup renseanlæg Miljøredegørelse På Bistrup renseanlæg var der i 26 ingen overskridelser af kravværdier fra Frederiksborg Amt og der har ikke været uheld. Det har bevirket at anlægget også i 26 har renset spildevan-det meget tilfredsstillende. Ristegodspressen på Bistrup renseanlæg er blevet udskiftet til en ristegodsvasker som presser og vasker ristestoffet. Den nye vasker forventes at medfører en besparelse på ristestof til forbrænding på ca. 4 %. Sandvaskeren som blev indkøbt i 24 har formindsket mængden af sand der bliver bortskaffet til deponi med 68% (se side 14). I 26 blev der indkøbt ammoniak /nitrat onlinemålere til opsætning i procestanken. Derved bliver styringen af anlægget omlagt til en mere direkte styring som giver en bedre og mere økonomisk procesdrift. De nye onlinemålere skal sammenbygges med det eksisterende SRO-anlæg, dette forventes afsluttet i februar 27 3 forskellige rense-grise 17

Slamafvanding Slam fra Sjælsø incl. slam fra Bistrup renseanlæg Sjælsø renseanlæg 22 23 24 25 26 Slam, vådvægt (slammet er centrifugeret til % tørstof). Tons 2257 2285 2423 2511 2716 Slam Tørstof % 25 25 25 24 24 Slam, tørvægt (vægten på slammet hvis det blev helt tørret). Slam Tons Tørstof % 564 1 571 1 65 1 62 1 651 1 Polymerforbrug Polymer Polymerforbrug til slam Kg Kg/tons 9 7,98 8 7,1 83 6,58 9 7,47 9 6,9 Økonomi Sjælsø renseanlæg 23 24 25 26 Løn Kr. 86.55 15.922 81.64 7.72 Maskintimeforbrug Kr. 1.5 15.535 8.47 3.425 Slam fra Bistrup renseanlæg Bistrup renseanlæg 22 23 24 25 26 Slam, vådvægt (slam afvandes til % tørstof). Slam Tons Tørstof % 327 7 369 7 3291 7 318 6 3175 6 Slam, tørvægt (vægt på slam hvis det blev helt tørret). Slam Tons Tørstof % 24 1 215 1 231 1 191 1 19 1 Polymerforbrug Polymer Polymerforbrug til slam Kg Kg/tons 2 4,17 1 2,33 25 4,36 2225 5,8 1 2,6 Økonomi Bistrup renseanlæg 23 24 25 26 Løn Kr. 18.5 12.81 8.58 5.33 Maskintimeforbrug Kr. 2.8 2.587 1.592 461 Miljøredegørelse Slammet fra Bistrup renseanlæg bliver forafvandet fra ca. 1,2 % tørstof til 7 % tørstof på en forafvander, der er opsat på Bistrup renseanlæg. Slammet køres til videre afvanding på Sjælsø renseanlæg, hvor slammet blandes i en fælles slamlagertank før endelig slamafvanding til 24 % tørstof. Det afvandede slam køres derefter til Stigsnæs, hvor det bliver blandet med træflis og forbrændt i en stor roterovn. Restproduktet kaldes Carbogrit og bruges til sandblæsning. Slamafvandingsbygning på Sjælsø renseanlæg 18

Pumpestationer Pumpestationer: Pr. 31.12.24 er der i Birkerød Kommune 35 pumpestationer (se nedenstående liste) med i alt 8 pumper. I perioden 1997-22 er antallet af pumpestationer øget med 6. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3 31 32 33 34 35 Plantagevej Furesø Have Damgårdsvej Abildgårdsparken Vasevej Birkerød Parkvej Hestkøb Allé Trekanten Søvej Julmosevej Biskop Svanes Vej Slugten Stenhøjgårdsvej Soldraget Jægerhytten Næsset I Næsset II Hestkøblund Bistrup renseanlæg Bistrup renseanlæg Nedenomsvej Sænkesøvej Brådebæk sø Brådebæksvej Høsterkøb kirke Stakkeledet "Hængekøjen" Bistrupvej Isterød Langedam Vibeengen Damgårdsvej Carinaparken Birkerød sø Sophie Magdelenes Vej Vendeplads ud for nr. 81 Ud for nr. 5 Damgårdsvej nr. 1 På p-plads efter nr. 4 Ved Dumpedalsrenden Ved indkørsel til Munkerisparken På marken syd for Hestkøb Alle Ved sti til Hegnsvej Mellem nr. 16 og 18 Bregnerødvej nr. 15 Over for nr. 41-43 Ved skolesti bag "Spånhuset" Vendeplads ved nr. 65 På marken ml. "Solskrænten" og Sjælsø På marken vest for Jægerhytten Carl Plougs Vej nr. 59 Kaj Munks Vej over for nr. 19 Hestkøblund mellem nr. 1 og 12 Turistvej 127 Turistvej 127 Ved Asyldammen Sænkesøvej mellem nr. 7 og 9 Toftebjergvej nr. 28 Brådebæksvej nr. 6 Gøngehusvej 277B Ved Stakkeledet nr. 7 Stationsvej bagsiden af Brugsen Gangtunnel ved Bistrup kirke Ved Sjælsø vandværk Byagervej Ved sø ved Vibeengen Sidevej ved Damgårdsvej nr. 11 Carinaparken 91 Søvej nr. 4 Ved Sophie Magdelenes Vej 4 Pumpestation ved Høsterkøb kirke Tilsyn med pumpestation P21 Nedenomsvej Økonomi Driftsudgifter i kroner 22 23 24 25 26 Løn 16.8 149.913 9.191 1.569 85.146 Maskintimeforbrug 24.191 22.45 13.799 14.12 1.18 19

Pumpestationer Miljøredegørelse Der er indkøbt nye styringer og skabe til pst. nr. 4, 8 og 9 som er blevet opsat i 26. På Soldraget pumpestation har vi istandsat skraberbroen i sparebassinet samt udskiftet nedgangsdæksler og fået støbt nyt betondæk. m m 1 9 8 7 6 5 4 25 2 15 1 K W h 3 2 5 1 22 Det samlede KWh forbrug på kommunens pumpestationer i forhold til den samlede nedbørsmængde Aflastningsbassiner Hosstående skema viser beliggenhed og størrelse af 21 aflastningsbassiner i Birkerød Kommune. Pumpestation ved Usserød å 23 24 25 26 nedbør KWh Styreskab Nr. Opland Sted Størrelse m³ 1 B1 Sjælsø Pilegårdsparken 127 2 B2 Sjælsø Tornevangsvej 177 3 B3 Sjælsø Carinaparken 715 4 B4 Sjælsø Stenhøj Vænge 51 5 B6 Sjælsø Stenløkken 6 6 B7 Sjælsø Soldraget 9 7 B8-B11 - Langedam 15 Sjælsø 8 B15-B16 - Sjælsø Vibeengen 35 9 B17 Sjælsø Slugten 33 1 B18 Sjælsø Sjælsø renseanlæg 52 11 B19 Sjælsø Næsset 2 / Kaj Munks 75 Vej 12 B2 Sjælsø Næsset 1 / Carl Plougs Vej 45 13 B25 Sjælsø Svaneparken / 5 Karpevænget 14 A1 Bistrup Bistrup renseanlæg 265 15 A13 - Bistrup Birkerød sø 45 16 A17 - Bistrup Birkeporten sø 2 17 A18 - Bistrup Dumpedal 567 18 A18A - Bistrup Søndervangen 135 19 A19 - Bistrup Abildgårdsparken 14 2 D1 Isterød Isterød 12 21 A4-A5 - Bistrup Damgårdsvej 35 2

Ordforklaring PE Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. F.eks. 6 gram organisk stof pr. døgn og et vandforbrug på 2 liter pr. døgn. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. Ristestof Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. Bi5 Biologisk iltforbrug i 5 døgn. Det antal mg pr. liter, som spildevandet (spildevandets mikroorganismer) forbruger i en 5-dags periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. COD Den iltmængde, der forbruges til iltning af organisk stof i spildevandet ved anvendelse af det iltafgivende kemikalie kaliumdichromat. Fosfor / kvælstof Fosfor og kvælstof fungerer som næringsstof for algerne i å og hav. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livsbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse, iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i å og hav til følge. Kvælstofindholdet i å og hav har størst indflydelse på algevæksten, mens fosforindholdet kun i perioder af året har betydning. Rensegris / rensekugle Rensegris er en slags rørbørste som man pumper igennem trykledninger. Det der sker, er at den allerede dannede biofilm (mikroorganismer) som vokser på rørets inderside, rives bort så svovlbrinte ikke kan dannes der. Behandlingen skal dog gentages med mellemrum, da der hurtigt bliver dannet en ny biofilm. Nogle steder kan der konstateres svovlbrinte allerede efter 14 dage, andre steder kan der gå flere måneder inden problemet opstår igen. LAS (Lineære alkyl sulfonater) Organiske stoffer de forekommer i store mængder i rengørings- og vaskemidler. Stofferne har økotoksisk effekt. De er nedbrydelige under aerobe forhold, men meget langsomt nedbrydelige under anaerobe forhold. NPE, nonylphenoler, nonylphenoletoxylater Organiske stoffer der anvendes som emulgeringsmidler. De forekommer i store mængder i vandbaseret maling og lak og i vaske- og rengøringsprodukter. Stofferne er delvist nedbrydelige under aerobe forhold i rensningsanlæg. Stofferne har østrogen virkning. PAH (Polycykliske, aromatiske hydrokarboner) PAH dækker over en lang række organiske forbindelser, bl.a. naftalener, phenantrener og pyrener. De stammer fra forbrændingsprocesser og forekommer også som urenheder i en del olieprodukter. Stofferne er økotoksiske og en del af dem er kræftfremkaldende. Stofferne er mere eller mindre biologisk nedbrydelige, især under aerobe forhold. 21

Ordforklaring DEHP, DBP, phthalater Organiske stoffer der benyttes som blødgører i PVC samt i fugemasse, gummi, rustbeskyttelsesmidler til biler, maling og lak. Stofferne er svært nedbrydelige. 22

RUDERSDAL KOMMUNE Teknik og Miljø Rudersdal Vand Øverødvej 1 284 Holte Tlf. 45 46 2 Fax 45 46 23 Bistrup renseanlæg Turistvej 127 346 Birkerød Tlf. 45 81 64 87 Fax 45 81 18 63 Driftsleder Poul Erik Christiansen Tlf. 22 22 5 42 Sjælsø renseanlæg Bakkevej 83 346 Birkerød Tlf. 45 81 33 63 Fax 45 81 18 63 Driftsleder Poul Erik Christiansen Tlf. 22 22 5 42