UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Læreruddannelsen. Lokal del

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Læreruddannelsen Lokal del

Indhold 1. Læreruddannelsens lovgrundlag... 4 2. Læreruddannelsen på University College Lillebælt... 4 2.1 Udbudsstedernes profiler og fagudbud... 4 2.2 Tilrettelæggelse af uddannelsen... 5 2.2.1 Netstudium... 5 2.2.2 Traineeuddannelse... 5 2.2.3 Den studerendes egen profil... 5 2.2.4 Et fælles værdigrundlag... 5 3. Læreruddannelsens struktur og indhold... 6 3.1 Uddannelsens omfang og varighed... 6 3.2 Modulisering... 6 3.2.1 Fagmoduler... 6 3.2.2 Specialiseringsmoduler... 6 3.3 Uddannelsens elementer... 7 3.4 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag og visse specialiseringsmoduler... 8 3.4.1 Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene... 8 3.5 Minimumsomfang angivet i -point for adgang til hver af de afsluttende prøver... 9 4. Praktik og praksistilknytning... 9 4.1 Praksistilknytning... 9 4.2 Praktik... 10 4.2.1 Praktikskolen som uddannelsessted og praktikskolens uddannelsesplan... 10 4.2.2 Kvalitetssikring af praktikken... 11 4.2.3 Krav til læreruddannelsens samarbejde med praktikskolen... 11 4.2.4 Den internationale dimension i praktikken... 11 4.2.5 Samspillet mellem praktik og den øvrige uddannelse... 11 4.2.6 Erstatningspraktik... 11 4.3 Krav til godkendelse af praktikskoler... 12 5. Professionsbachelorprojektet... 12 6. Studieaktiviteter... 13 7. Deltagelsespligt... 15 8. Feedback og respons... 16 9. Internationale aktiviteter... 16 9.1 Undervisningens indhold... 16

9.2 Studieophold... 17 9.3 Udenlandske studerende... 17 10. Mulighed for talentforløb... 17 11. Mulighed for tværprofessionelle forløb... 18 12. Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser... 18 13. Merit... 19 14. Meritlæreruddannelsen... 19 14.1 Meritstuderendes praktik... 20 15. Studievejledning... 21 16. Studiementorer, praktikmentorer/praktikansvarlige... 21 17. Andre bestemmelser... 22 17.1 Medbestemmelse... 22 17.2 Kvalitetsarbejde... 22 17.3 Modulevaluering... 22 17.4 Forskningsresultater og innovation... 22 17.5 It og medier... 23 17.6 Lærings- og kommunikationsplatforme... 23 17.7 Dispensation fra studieordningen... 23 18. Overgangsregler... 23

1. Læreruddannelsens lovgrundlag Studieordningens juridiske grundlag er BEK nr. 593 af 1. maj 2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174218 BEK nr. 1047 af 30/06/2016 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183397 BEK nr. 85 af 26. januar 2016 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Adgangsbekendtgørelsen, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=177119 2. Læreruddannelsen på University College Lillebælt Læreruddannelsen på University College Lillebælt, UCL, udbydes af Læreruddannelsen i Jelling og Læreruddannelsen på Fyn. Denne lokale del af studieordningen rammesættes af University College Lillebælts strategi 2020. 2.1 Udbudsstedernes profiler og fagudbud De to udbudssteder har særlige indholdsmæssige profiler, som bl.a. kommer til udtryk i deres respektive tilrettelæggelse af uddannelsen. Profilerne skal dels understøtte den studerendes oplevelse af sammenhæng mellem uddannelsens forskellige uddannelseselementer og dels fungere som et konkret omdrejningspunkt for koblingen mellem lærerfagets praksis og relevant forskning. I studieåret 16-17 kan man på Læreruddannelsen på Fyn vælge at læse Den naturvidenskabelige Læreruddannelse. Læreruddannelsen i Jelling har siden 2011 haft stor fokus på tilknytning til og samarbejde med praksis. Seneste udvikling af den praksis er oprettelse af tilbud om Trainee-læreruddannelsen. Fra efteråret er det muligt at læse uddannelsen netbaseret i UCL. Samlet set udbyder de to udbudssteder alle bekendtgørelsesfastlagte undervisningsfag (undtagen fransk), således at den studerende har mulighed for at vælge fra hele viften af fag. side 4

2.2 Tilrettelæggelse af uddannelsen Fremadrettet vil der kunne indgå elementer af blended learning i al undervisning på læreruddannelsen i UCL. Desuden kan det forekomme at undervisning udbydes som telepresenceundervisning, dvs. at undervisningslokaler, underviser og studerende i Jelling og Odense kobles sammen vha. interaktive storskærme i undervisningslokalerne. 2.2.1 Netstudium Fra september 2016 udbydes Læreruddannelsen i UCL som et netbaseret tilbud. Hensigten er, at det skal være muligt at læse en fireårig uddannelse fuldt netbaseret. Det netbaserede tilbud udrulles i takt med strukturen for årgang 2016, og således at årgang 2016 kun har mulighed for at læse dansk 4. -10. klasse som første undervisningsfag. Undervisningen gennemføres som et 80-20 tilbud, hvor 80 % af undervisningen foregår netbaseret, mens 20 % foregår ved fremmøde i Odense eller Jelling. Alle studerende vil kunne vælge at gennemføre nogle studieelementer netbaseret og andre matrikelbaseret. De netstuderende følger uddannelsesstrukturen fra Jelling. 2.2.2 Traineeuddannelse I Jelling er det fra efteråret 2016 muligt at blive traineestuderende. Uddannelsesformen indebærer, at man er ansat i en 40 % stilling på en skole samtidigt med, at man uddanner sig til lærer. Traineestuderende kan læse undervisningsfag sammen med de øvrige studerende, men læser andre studieelementer på særlige hold. 2.2.3 Den studerendes egen profil Tilrettelæggelsen af uddannelsen ved UCL giver den enkelte studerende rig mulighed for bevidst at forme sin egen lærerprofessionelle profil. Det kan f.eks. ske gennem velovervejede valg af undervisningsfag. En lærerprofil kan fx være: sproglæreren, naturfagslæreren, læreren med særlige kompetencer til undervisning i det praktiskmusiske område osv. Den personlige profil kan endvidere formes gennem valg af specialiseringsmoduler, således at profilen skærpes gennem særlige perspektiver, der knyttes til den studerendes arbejde med et eller flere undervisningsfag. Det kan fx støtte profiler i forhold til ungdomspædagogik, indskolingspædagogik, inklusion og specialpædagogik, læremidler, innovation mm. 2.2.4 Et fælles værdigrundlag Studie- og arbejdsmiljøet skal være præget af dialog og samarbejde og bygge på fælles værdier som åbenhed, hjælpsomhed, engagement, respekt, anerkendelse og ansvarlighed. side 5

3. Læreruddannelsens struktur og indhold 3.1 Uddannelsens omfang og varighed Læreruddannelsen varer 4 år svarende til 240 -point. En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 -point. 10 -point svarer til 275 studenterarbejdstimer. Ud af de 275 arbejdstimer i de enkelte moduler afsættes 30 timer til den studerendes arbejde med den afsluttende prøve i faget 3.2 Modulisering Læreruddannelsens elementer er opdelt i moduler. Alle modulers omfang er 10 - point. Et modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål fra Uddannelsesbekendtgørelsen. I Læreruddannelsen ved UCL skelnes der mellem fagmoduler og specialiseringsmoduler. I kapitel 6 beskrives studieaktivitetsmodellen med de fire kategorier. 3.2.1 Fagmoduler Alle fag i læreruddannelsen består af to typer fagmoduler: nationale fagmoduler (ens i hele landet) og lokale fagmoduler (udviklet på den enkelte uddannelse). Alle fagmoduler er beskrevet i Studieordningens beskrivelse af de enkelte fag. Af modulbeskrivelsen fremgår ligeledes, om der er tale om et nationalt eller et lokalt modul. 3.2.2 Specialiseringsmoduler På læreruddannelsen i UCL udbydes hvert år en række specialiseringsmoduler. Udbuddet kan variere fra år til år. Den nærmere beskrivelse af, hvilke specialiseringsmoduler der udbydes i de to afdelinger, findes i studieordningens del om modulbeskrivelser. Specialiseringsmoduler, der udbydes i et studieår, offentliggøres for de studerende i studieåret forinden Et specialiseringsmodul giver den studerende mulighed for at fordybe sig i et eller flere kompetencemål fra et eller flere fag i et særligt perspektiv. Der lægges stor vægt på, at den studerende har et selvstændigt ansvar for at arbejde uddybende med særligt udvalgte kompetencemål fra de fag, som fordybelsesmodulet er knyttet til. Specialiseringsmodulerne løfter dermed to centrale formål i uddannelsen. For det første understøtter de den faglige læring i undervisningsfag eller LG. For det andet giver de den enkelte studerende mulighed for at arbejde med udviklingen af en særlig professionel lærerfaglig profil, jævnfør strategi 2020-mål nr. 3 og 4. Adgangskrav til specialiseringsmoduler Der kan være adgangskrav til specialiseringsmoduler. Dette fremgår af modulbeskrivelsen. Ved adgangskrav gælder reglerne i studieordningens afsnit om adgangsforudsætninger til undervisningsfag (se nedenfor). side 6

3.3 Uddannelsens elementer Uddannelsen uanset hvilken form den læses under - består af følgende elementer: Uddannelsens struktur er forskellig på de to udbudssteder, som det fremgår af strukturoversigterne: Læreruddannelsen i Jellings struktur Læreruddannelsen på Fyns struktur Følgende elementer kræver valg af den studerende: Undervisningsfag Dansk og matematik består af fire fagmoduler og læses over to år. Både dansk og matematik læses aldersspecialiseret enten rettet mod 1. 6. klasse eller mod 4. 10. klasse. Engelsk og idræt kan også læses aldersspecialiseret her kan der dog ske samlæsning af de to specialiseringer. Alle undervisningsfag bortset fra dansk og matematik består af tre fagmoduler og læses over halvandet år 1. 1 Se i øvrigt overgangsordning for årgang 2013-2015 på side 26. side 7

Som udgangspunkt skal alle studerende på Læreruddannelsen i Jelling fra 2016 vælge mellem dansk eller matematik som indgangsfag. På Læreruddannelsen på Fyn vælger den studerende fra 2016 et 2-årigt indgangsfag. Det kan være dansk, matematik eller engelsk. De studerende på begge udbudssteder skal efterfølgende vælge yderligere to undervisningsfag efter eget valg. Læreruddannelsen ved UCL udbyder alle undervisningsfag, undtagen fransk. Specialiseringsmoduler Antallet af specialiseringsmoduler i uddannelsen kan variere for den enkelte studerende, da de afhænger af, hvilken kombination af undervisningsfag den enkelte studerende vælger. Kombinationsmuligheder for undervisningsfag og specialiseringsmoduler Når -pointene for den enkelte studerendes undervisningsfag og specialiseringsmoduler lægges sammen, skal resultatet være 130 -point. Alle fagmoduler og specialiseringsmoduler har et omfang på hver 10 -point. Den studerende vælger typisk tre undervisningsfag, hvoraf det ene er dansk eller matematik, og gennemfører i tilknytning til hvert undervisningsfag mindst ét specialiseringsmodul. Den studerende skal vælge sit første undervisningsfag i forbindelse med bekræftelse af sin studieplads. Specialiseringsmoduler og øvrige undervisningsfag vælges i løbet af studiet. Den studerende vil blive tilbudt vejledning og orientering om fag og moduler i forbindelse med disse valg. 3.4 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag og visse specialiseringsmoduler For at få adgang til at starte på et undervisningsfag eller nogle af specialiseringsmodulerne skal den studerende normalt opfylde de krav, som er beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 231 16 stk. 1 og 2, samt bilag 6. 3.4.1 Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, kan den studerende få adgang efter en individuel kompetencevurdering (IKV). Forudsætningen herfor er, at det skønnes, at den studerende kan dokumentere at have de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget, jf. BEK nr. 1068 16, stk. 4. Den individuelle kompetencevurdering er en konkret og individuel vurdering af den studerendes kvalifikationer. Proceduren for ansøgning om individuel kompetencevurdering er beskrevet på stud.ucl.dk for læreruddannelsens afdelinger i henholdsvis Jelling og Odense. Den enkelte studerende kan få adgang til at begynde studiet af et fag under den forudsætning, at der foreligger en konkret plan for faglig opkvalificering gennem gymnasial supplering. Tilladelse gives af uddannelseschefen. side 8

3.5 Minimumsomfang angivet i -point for adgang til hver af de afsluttende prøver Den studerende har adgang til de afsluttende prøver i uddannelsens fag eller fagenes hovedområder, når den studerende har gennemført og fået godkendt det fastsatte antal moduler i faget. Bestemmelserne for hvert fag fremgår af skemaet. I UCL har man vedtaget at Almen Dannelse/KLM består af 1 modul. Pædagogik og lærerfaglighed består af 5 moduler, hvoraf 1 placeres på 1 årgang og er prøveforberedende til Almen dannelse/klm. Antal -point som giver adgang til afsluttende prøve i: Lærernes grundfaglighed (LG) Almen dannelse/klm 15 Pædagogik og lærerfaglighed 45 Undervisningsfag Dansk og matematik 2 40 Alle andre undervisningsfag 30 Praktik Praktik niveau I 10 Praktik niveau II 10 Praktik niveau III 10 Se Studieordning 2016 - Modulbeskrivelser for beskrivelse af de enkelte fagmoduler. 4. Praktik og praksistilknytning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 593 af 1. maj 2015, 1 er formålet med læreruddannelsen, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. En forudsætning for at opnå dette mål er, at den studerende i løbet af uddannelsen oplever en tæt kontakt mellem folkeskolens praksis og aktiviteterne på læreruddannelsen. Dette sker dels gennem uddannelsens praktik og dels gennem en løbende praksistilknytning. 4.1 Praksistilknytning Praksistilknytning betegner de aktiviteter, der løbende gennemføres i læreruddannelsens fag i samspil med partnerskabsskoler og praktikskoler, men også andre projekter i samarbejde med praksis. 2 Fra og med årgang 2016 læses engelsk med fire fagmoduler på LpF side 9

Praksistilknytningen har til formål at give den studerende konkret viden om lærerprofessionen og at styrke den studerendes kompetence til at anvende teorier og viden i forhold til pædagogisk handling i praksis. Praksistilknytning er et integreret element i uddannelsens moduler. Hvilke typer af praksistilknytning, der indgår i det enkelte modul, fremgår dels af modulbeskrivelsen og præciseres yderligere i den konkrete modulplan. Overordnet er der to indgangsvinkler til denne praksistilknytning: For det første inddrages praksis i aktiviteterne i de enkelte moduler gennem brug af f.eks. videooptagelser, elevmateriale eller læremidler fra en konkret praksis. For det andet inddrages praksis gennem iagttagelser og observation af praksis, konkrete afprøvninger og eksperimenter i praksis og gennem kortere eller længere udviklingsprojekter planlagt i samarbejde med lærere i skolen. Praksistilknytning kan derfor både ske i studieaktiviteter på læreruddannelsen og studieaktiviteter i en konkret praksis, typisk på en skole. Mulighederne for praksistilknytning vil være forskellige på de to uddannelsesafdelinger. Hvilke former for praksistilknytning den enkelte afdeling tilbyder, fremgår af modulplaner for de enkelte moduler 4.2 Praktik Den egentlige praktik er et selvstændigt fag på linje med uddannelsens øvrige fag og skal bedømmes gennem prøver. Praktik er et længere, sammenhængende forløb i praksisfeltet. De tre kompetencemål for praktikken omfatter: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Det er disse kompetencemål som er omdrejningspunktet i både forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen af praktikken. Praktik er et selvstændigt fag, men spiller tæt sammen med uddannelsens øvrige fag. Praktikken skal således forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med faget Lærernes grundfaglighed (LG) og undervisningsfagene. Praktikken er ligeledes central i forbindelse med opbygningen af de kompetencer, der knytter sig til professionsbachelorprojektet. Omdrejningspunktet for arbejdet i praktikgrupper er - i samarbejde med praktikmentoren/den praktikansvarlige - at skabe sammenhæng mellem praktikken og fagenes studieaktiviteter. Endvidere skal arbejdet med praktikken kvalificere den studerende til professionsbachelorprojektet (se studieordningens afsnit 17). 4.2.1 Praktikskolen som uddannelsessted og praktikskolens uddannelsesplan Læreruddannelsens forventninger til praktikskolen er, at den indgår i et forpligtende samarbejde med lærerstuderende og undervisere på læreruddannelsen rettet mod udfordringerne med at uddanne lærere. Skolen skal lave en plan for uddannelse af praktiklærere for at fremme de studerendes opnåelse af kompetencemålene. Det forventes, at skolen giver de studerende indblik i skolens indsatsområder og udviklingsarbejder. Praktiklærerne forventes at give de studerende indblik i årsplaner og undervisningsplaner. Der skal både være mulighed for, at den studerende kan observere praktiklærere undervise, og at den studerende selv står for undervisningen. Studerende skal løbende gennem hele studiet have mulighed for at indsamle empiri. side 10

Skolen udarbejder en uddannelsesplan for de studerendes praktik, relateret til praktikniveauerne I, II og III. Den studerende har ansvaret for at orientere sig om alt vedrørende skolens uddannelsesplan. Læreruddannelsen godkender uddannelsesplanen inden praktikkens start. 4.2.2 Kvalitetssikring af praktikken Kun lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i undervisningsfaget kan have studerende i praktik. Den studerende har en gennemsnitligt arbejdsbyrde svarende til 37 timer pr. uge i praktikugerne på praktikskolen til bl.a. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Ligeledes deltager den studerende i vejledning, teammøder, pædagogisk rådsmøde, gårdvagter, skole/hjem samarbejde, m. m. ifølge skolens uddannelsesplan. At være i praktik er fuldtidsarbejde for den studerende. En praktiklærer tilknyttes den studerende med henblik på refleksion og progression i praktikken og vejledning omkring opfyldelse af praktikkens kompetencemål. Den studerende skal have mulighed for tidlig kontakt til en praktiklærer. Praktikskolen udpeger den praktiklærer, som er eksaminator ved praktikprøven. 4.2.3 Krav til læreruddannelsens samarbejde med praktikskolen Læreruddannelsen kommunikerer med praktikskolen om alt vedrørende praktikken på skolen og praktikprøven. Praktikinformationer, køreplaner og yderligere information kan hentes på Praktikportalen. 4.2.4 Den internationale dimension i praktikken Der er mulighed for at gennemføre praktik på praktikniveau II i udlandet efter aftale med den internationale koordinator på læreruddannelsen. Det kan kun ske på praktikskoler godkendt af professionshøjskolen. Se beskrivelse af modeller for international praktik. Inden udveksling aftales hvordan, hvor og hvornår praktikprøven afvikles. 4.2.5 Samspillet mellem praktik og den øvrige uddannelse Praktikken bidrager til teoretisk funderet erfaringsdannelse relateret til undervisningsfagene og lærernes grundfaglighed. Erfaringer fra praktik indgår dermed i alle fag. Derudover har den studerende mulighed for at gøre sig erfaringer med empiriindsamling i praktikperioderne for at forberede og kvalificere arbejdet med indsamling af empiri til professionsbachelor-projektet. 4.2.6 Erstatningspraktik Hvis den studerende på grund af dokumenteret sygdom ikke kan gennemføre væsentlige dele af sin praktik, har den studerende ret til ny praktikperiode af samme omfang. Erstatningspraktik tilbydes efter aftale med praktikkoordinator. side 11

4.3 Krav til godkendelse af praktikskoler Praktikken foregår på godkendte praktikskoler. Kravene til praktikskolerne fremgår af partnerskabsaftalen mellem læreruddannelsen og skolerne, der kan findes på Praktikportalen. 5. Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er et selvstændigt fag i læreruddannelsen, som på en gang sigter mod at 1) kvalificere den studerende til lærerprofessionen og 2) til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Professionsbachelorprojektet har - sammen med praktikken - til formål at skabe kobling mellem teori og praksis i uddannelsen. Projektet grundlægges i den studerendes egen undren og tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Projektet omfatter undersøgelsesdesign, feltarbejde, produkt og analyse af lærerfaglige problemstillinger med vejledning fra undervisere, praktiklærere eller andre relevante fagpersoner. Denne bredde indebærer, at den studerende kan vælge emner af tværprofessionel, tværfaglig og tværinstitutionel karakter i både individuelle og gruppebaserede projekter i ind- og udland. Endelig kan projektet tænkes ind som en del af et igangværende forskningseller udviklingsprojekt i relation til professionshøjskolens forskningsprogrammer eller kommunale, private eller regionale udviklingsprojekter. Det centrale i professionsbachelorprojektet er således den studerendes undersøgelseskompetencer og deres vidensproducerende og kreative arbejde. Dette kommer til udtryk både gennem, at den studerende undrer sig over problemstillinger i tilknytning til lærerarbejdet, samt hvordan disse kan analyseres med henblik på at kunne igangsætte lignende undersøgelser - både som professionel lærer, jævnfør Strategi 2020, og som studerende på en videregående uddannelse. Professionsbachelorprojektet består af to moduler: Modul 1 er fortrinsvist forberedende og sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer i at søge viden om, undersøge, analysere og vurdere den lærerfaglige opgave. Modul 2 retter sig mod det afsluttende bachelorprojekt, hvor den studerende udarbejder et selvstændigt projekt, som tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Her skal der inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer (BEK 14). Se placeringen af bachelormodulerne i strukturoversigterne for hhv. Jelling og Odense. Projektet afsluttes på 4. årgang med en mundtlig prøve på baggrund af en større skriftlig opgave på 25 normalsider. side 12

6. Studieaktiviteter Den studerende har gennem et selvstændigt og målrettet studium ansvaret for at tilegne sig den viden og de færdigheder, som bekendtgørelsens kompetencemål beskriver. Den studerendes arbejde med at tilegne sig disse kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende studieaktiviteter. Studieaktiviteter angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer, som den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet. De angiver dermed også væsentlige krav til den studerendes arbejdsindsats. En stor del af studiet er tilrettelagt, så de studerende skal samarbejde om opgaveløsning eller i projektdeltagelse. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for alle professionsuddannelser herunder læreruddannelsen på landsplan. Formålet med modellen er at synliggøre, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings-, studie- og læringsaktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende som et redskab til at synliggøre arbejdsformer og arbejdsindsats. Underviseren konkretiserer forventningerne til de studerendes studieaktivitet samt læringsmålene for modulet i modulplanen. Dette giver mulighed for, at den enkelte studerende selvstændigt kan studere i relation til målene. Undervisning: systematisk tilrettelagt forløb, hvor valg af indhold og proces tager udgangspunkt i en rammesætning initieret af underviser. Undervisning kan rumme alle didaktiske kategorier (fx evaluering) Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Forberedelse til og efterbehandling af undervisning og vejledning. (Individuelt og/eller i grupper) Studiegruppearbejde Data- og empiriindsamling Praktik-og praksissamarbejde Vejledning Arrangementer, foredrag Studerendes egne valgfag Studenterpræsentation Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Studenterinitierede studieaktiviteter, projekter, dataindsamlinger mv. Studenterinitierede fora (studiecafé, debatter) Vejledning studerende til studerende (fx assistenter) Overordnet beskrives studieaktiviteter i forhold til de fire kategorier således: Kategori 1: Dækker den del af studiet, som støttes af en undervisning, der er forberedt og planlagt af uddannelsens undervisere eller af særlige gæsteundervisere. Ofte vil formen være forelæsninger, undervisning på hold eller vejledning i grupper eller individuelt. Undervisningens tilrettelæggelse fremgår bl.a. af modulplaner for det enkelte modul. Kategori 2: Dækker de aktiviteter som bliver sat i gang af underviseren, men som bliver gennemført af de studerende. Disse aktiviteter tager ofte afsæt i aktiviteter i kategori 1 og dækker f.eks. side 13

øvelser og opgaver af faglige elementer, som kan løses individuelt eller i grupper, længere projektforløb eller en praksistilknytningsaktivitet. Kategori 3: Omfatter selvstændig tilegnelse af fagligt stof og teorier (fx egen research og fordybelse), forberedelse af undervisning og forberedelse til eksamen. Dette kan ske individuelt eller i studiegrupper. Deltagelse i aktiviteter under kategori 2 og 3 stiller store krav til de studerendes kompetence til selvstændigt og i grupper at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere forløb og aktiviteter, således at aktiviteterne til stadighed er læringsfremmende og støtter tilegnelsen af konkrete kompetencemål. Kategori 4: Dele af ovenstående fx særlige værkstedsforløb eller egentlige præsentationer af projekter mm. - vil finde sted i forløb planlagt af de studerende selv, men med deltagelse af undervisere eller gæsteundervisere. Forløb af denne karakter støtter den studerendes tilegnelse af kompetencemål, bl.a. gennem samarbejde med fagligt kvalificerede undervisere eller gæsteundervisere, der kan give feedback integreret i selve aktiviteten, men naturligvis ikke på et forberedt grundlag. Der vil ligeledes indgå organiserede forløb, hvor grupper af studerende giver medstuderende feedback på projekter m.m. på grundlag af klare mål og aftalte kriterier. Der kan være mødepligt til nogle af aktiviteterne. På Læreruddannelsen i UCL vil der til hvert modul blive tilbudt samlet 84 timer til kategori 1, 2 og 4. Heraf vil der ligge 65 timer i kategori 1. Læreruddannelsen er et fuldtidsstudium, hvor hvert studieår gennemføres med 60 og dermed med en præstation på ca. 1650 timer fordelt på 44,4 uger (svarende til et almindeligt fuldtidsarbejde). Obligatoriske studieprodukter I løbet af studiet skal den studerende udarbejde et antal obligatoriske studieprodukter i modulerne. Studieprodukterne kan være en betingelse for indstilling til prøve og kan samtidig udgøre dokumentation for deltagelsespligten. Der henvises til de enkelte modulers beskrivelser af produktkrav, deltagelsespligt og prøve (findes i Studieordning 2016 Modulbeskrivelser ). Modulplaner Modulplanerne er det centrale omdrejningspunkt for ovenstående læringsfremmende aktiviteter. En modulplan skal indeholde: Modulets læringsmål og deres relationer til fagets kompetencemål. Angivelse af den studerendes studieindsats og studieaktiviteter i forhold til studieaktivitetsmodellens fire kategorier. Litteraturliste herunder præcisering af, om den studerende som en del af modulets gennemførelse selv skal søge relevant litteratur. En tydelig udfoldelse af modulets deltagelsespligt, herunder deadlines for aflevering af evt. studieprodukter samt en beskrivelse af respons knyttet hertil. Beskrivelse af evaluering, respons og feedback i forhold til de studerendes udbytte af modulet En plan med angivelse af tid, sted og indhold for alle aktiviteter, der knytter sig til modulets gennemførelse. Aktiviteter knyttet til studieaktivitetsmodellens kategori 1 og 4 side 14

lægges i en egentlig skemaplan. Aktiviteter knyttet til kategori 2 og 3 er i højere grad de studerendes ansvar, dog kan der integreret i skemaplanen angives tidspunkter, hvor dele af arbejdet skal foregå. Handleplaner udarbejdet efter modulevaluering fra tidligere gennemførelse af modulet Den enkelte underviser udarbejder på baggrund af studieordningen planer for undervisningen i uddannelsens moduler. Planerne forelægges de studerende og koordineres ved begyndelsen af hvert modul. Eventuelle justeringer af planerne finder sted løbende. Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation af den studerendes udbytte af studiet til brug for undervisere og studerende indgår som en del af uddannelsens løbende kvalitetssikring. 7. Deltagelsespligt Studerende ved Læreruddannelsen under University College Lillebælt har ifølge bekendtgørelsens 15 pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsen og beskrevet i studieordningen. Opfyldelse af deltagelsespligten, herunder mødepligten kan være Betingelse for gennemførelse af et modul. Forudsætningskrav for deltagelse i de nationale modulprøver som er indført i fag med skriftlig prøve. Opfyldes forudsætningskravet ikke bruges en prøvegang. Deltagelsespligten, herunder mødepligten, kan opfyldes på forskellige måder alt efter modulernes indhold og tilrettelæggelse. En eller begge af følgende muligheder benyttes inden for det enkelte modul: Mødepligt betyder, at den studerende skal være fysisk til stede. Produktion af et antal studieprodukter. Det gælder for det sidstnævnte område, at det skal være tydeligt, at den studerende har arbejdet redeligt med stoffet, herunder at der ikke er plagieret, og således at produkter og fremlæggelser har et redeligt indhold. Hvis produkterne ikke har et redeligt indhold, er deltagelsespligten ikke opfyldt. Det fremgår af modulbeskrivelserne (Studieordning 2016 Modulbeskrivelser), hvordan den studerende for hvert modul opfylder sin pligt til at deltage. I den enkelte undervisers modulplan udfoldes de nærmere forhold for opfyldelse af deltagelsespligten, herunder forhold omkring evt. mødepligt samt deadlines for studieprodukter. Registrering af deltagelsespligt Underviseren i det enkelte modul har ansvaret for løbende at registrere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Underviseren sikrer, at den løbende registrering af deltagelsespligten, herunder mødepligten, er tilgængelig for de studerende. Manglende opfyldelse af deltagelsespligt Hvis den studerende ikke opfylder deltagelsespligten, som den er beskrevet i de enkelte moduler, eller som den er beskrevet i nedenstående procedure, har den studerende ikke side 15

gennemført modulet. Manglende gennemførelse af et modul har som konsekvens, at den studerende har forbrugt et prøveforsøg i faget. Det fremgår af studieordningen, at en forudsætning for at gå til prøve er, at de til prøven påkrævede moduler er gennemførte. Procedure ved manglende opfyldelse af deltagelsespligt ved moduler, der ikke godkendes ved prøve: En nærmere beskrivelse af procedurer ift. deltagelsespligt og modulgodkendelse er beskrevet i instrukser, som kan findes på stud.ucl.dk for læreruddannelsens afdelinger i henholdsvis Jelling og Odense. 8. Feedback og respons Feedback er defineret som al dialog, der støtter læring i både formelle og uformelle situationer. Feedback kan komme fra undervisere, medstuderende, studiegruppen og endelig den studerende selv. Feedback og respons kan udmøntes i form af skriftlige kommentarer, diskussioner, drøftelser på holdet, respons på fremlæggelser, vejledning og endelig den studerendes egen analyse og refleksion over sit studiearbejde. Feedback og respons skal sammen med læringsmålene, læringsaktiviteterne, leverancerne i modulet og feedback formerne understøtte den studerendes læringsproces. Af de konkrete moduler fremgår det, hvordan der i modulet arbejdes med forskellige former for respons og feedback som minimum i forbindelse med deltagelsespligtige studieprodukter. 9. Internationale aktiviteter Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. Læreruddannelsen ved UCL styrker den internationale dimension derved, at studerende, ledelse, undervisere og teknisk/administrativt personale udvikler og opretholder et internationalt miljø, og at undervisnings-/studieophold ved udenlandske partnerinstitutioner bliver en integreret del af læreruddannelsens samlede kompetenceudvikling. Undervisere medvirker ved at undervise på partnerinstitutioner og deltage i internationale arbejdsgrupper og faglige konferencer. Læreruddannelsen samarbejder med et alsidigt udvalg af faste partnerinstitutioner gennem internationale programmer som f.eks. Comenius og NORDPLUS. Ved både afdelingen i Jelling og afdelingen på Fyn er der et internationalt kontor, hvor nærmere oplysninger om mulighed for studieophold eller praktik i udlandet kan fås. Ligeledes arrangerer de internationale kontorer forskellige oplysningsarrangementer om mulighed for at studere dele af uddannelsen ved ophold i udlandet. 9.1 Undervisningens indhold Undervisningen kvalificeres ved at bruge gæsteundervisere fra vores internationale netværk Som en integreret del af rammeplanerne. Læreruddannelsen tilbyder studieforløb/kurser på engelsk med udenlandske gæsteundervisere, jævnfør Vejen mod Strategi 2020 punkt 5. Studieforløbene/kurserne side 16

lægger speciel vægt på internationalisering, komparativ pædagogik og interkulturel kompetence og er et tilbud til egne og udenlandske studerende. Studerende har mulighed for at indgå i internationale udviklingsprojekter. 9.2 Studieophold Ifølge Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser; Bek 1147 af 23. oktober 2014 8 skal rammerne for uddannelsen struktureres, så det er muligt at gennemføre dele af studiet i udlandet. De nærmere forhold omkring studieophold aftales med international koordinator på uddannelsesstedet 9.3 Udenlandske studerende De udenlandske studerende bliver tilknyttet relevante eller særlige hold på læreruddannelsen. De udenlandske studerende bliver derudover tilbudt kurser på engelsk med udenlandske gæstelærere som undervisere. Disse kurser lægger speciel vægt på internationalisering, komparativ pædagogik og interkulturel kompetence. 10. Mulighed for talentforløb For at understøtte særligt motiverede studerende udbydes der efter reglerne i Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, BEK nr. 597 af 08/03/2015,muligheder for at deltage i særlige talentforløb. Talentforløb kan være ekstra uddannelsesaktiviteter, specifikke faglige aktiviteter, særlige profiler eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Talentforløb udbydes for at særligt motiverede studerende har mulighed for større faglige udfordringer end normalt. Ved læreruddannelserne i UCL tilbydes talentforløb i form af: Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, fx trainee-uddannelsen i Jelling Særlige profiler fx naturfagsuddannelsen og LSUL sporet i Odense Mulighed for at vælge ekstra uddannelseselementer eks. ekstra specialiseringsmoduler, moduler på andre uddannelser osv. Mulighed for at indgå i forsknings- og udviklingsarbejder Mulighed for særlige forskningsspor i forhold til bachelorprojektet Kriterierne for optagelse eller deltagelse i talentforløb vil fremgå af det konkrete udbud Kvalificerede studerende skal udarbejde en individuel ansøgning, der skal godkendes af ledelsen. Ligeledes skal der være ledige studiepladser på talentforløbet før optagelse kan forventes. Gennemførelse af talentforløb vil blive påtegnet eksamensbeviset. side 17

11. Mulighed for tværprofessionelle forløb På studiets 1. år gennemføres der et tværprofessionelt modul (IPT - Innovation På Tværs) på tværs af UCL s professionsuddannelser og i samarbejde med praksis. Formålet med IPT er at kvalificere den studerendes evne til at studere og løse aktuelle problemstillinger i praksisfeltet, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde. I IPT-modulet lægges der vægt på, at den studerende: deltager med udgangspunkt i egen professionsidentitet, gennem studieaktivitet i modulet opnår kendskab til grænser og berøringsflader mellem egne og andre professioner, reflekterer over monofaglige perspektiver af det tværprofessionelle fokus i undervisningsemnet, og kvalificerer og nytænker egen tværprofessionel indsats Der er deltagelsespligt i forbindelse med IPT. Det vil fremgå af de studerendes eksamensbeviser, at de har deltaget i forløbet 12. Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser Uddannelsesstedet udbyder en række kurser, som er frivillige for de studerende. Der skelnes mellem såkaldte skal-kurser, som er kurser, uddannelsesstedet skal tilbyde de studerende, og kan-kurser, som er kurser, uddannelsesstedet kan tilbyde. (BEK, kap. 2, 5-7). Skal-kurser Uddannelsesstedet skal tilbyde flg. kurser: Færdselslære, inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelse og job Det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik Skal-kursernes kompetenceområder og mål er beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen, bilag 5 samt i Studieordningens beskrivelse af specialiseringsmoduler og kurser. Beskrivelse af indhold og omfang af skal-kurserne samt tidspunkt for afholdelse af kurserne findes på Fronter for det enkelte uddannelsessted. Det vil fremgå af de studerendes eksamensbeviser, hvis de har deltaget i kurser. Kan-kurser Kan-kurser sigter mod lærernes arbejdsområde. Eksempler på sådanne kurser er voksenpædagogisk kursus, svømmelæreruddannelse, korsang, sammenspil, filosofi og dramatik. side 18

Det enkelte uddannelsessted fastlægger regler om oprettelse, indhold og omfang af kankurserne. Beskrivelse af indhold og omfang af kan-kurserne, samt tidspunkt for afholdelse findes på Fronter for det enkelte uddannelsessted. 13. Merit Ved dokumentation for kvalifikationer, som svarer til dele af læreruddannelsen, og som er erhvervet inden studiets start eller i forbindelse med internationale uddannelsesprogrammer under studiet, kan uddannelseschefen godkende, at en studerende fritages for tilsvarende dele af læreruddannelsen. Der kan godt gives merit for enkelte moduler eller dele af et fag, men den studerende må påregne, at eksamen i faget omfatter alle fagets kompetencemål. Ansøgning om merit skal ske så tidligt som muligt og inden det semester, hvor faget afsluttes. 14. Meritlæreruddannelsen Uddannelsen har en varighed på 150 -point og omfatter: 1. Moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag 2. Moduler i Pædagogik og lærerfaglighed 3. Praktik på niveau III i undervisningsfagene. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af et eller flere af uddannelsens dele, får merit for disse dele. Ud fra ovenstående principper kan en meritlæreruddannelse se ud på mange forskellige måder. Her er vist tre modeller. Model 1 med dansk eller matematik Dansk/matematik - modul 1 Dansk/matematik - modul 2 Dansk/matematik - modul 3 Dansk/matematik - modul 4 40 Undervisningsfag 2- modul 1 Undervisningsfag 2- modul 2 Undervisningsfag 2- modul 3 30 Undervisningsfag 3- modul 1 Undervisningsfag 3- modul 2 Undervisningsfag 3- modul 3 30 lærerfaglighed modul 3 lærerfaglighed modul 4 lærerfaglighed modul 5 lærerfaglig-hed modul 6 50 Praktik 10 i alt 150 side 19

Model 2 med både dansk og matematik Dansk modul 1 Dansk modul 2 Dansk modul 3 Dansk modul 4 40 Matematik modul 1 Matematik modul 2 Matematik modul 3 Matematik Modul 4 40 lærerfaglighed modul 2 lærerfaglighedmodul 3 lærerfaglighed modul 4 lærerfaglighed modul 5 lærerfaglighed modul 6 50 Praktik 10 Fordybelsesmodul 1 10 i alt 150 Model 3 hverken dansk eller matematik Undervisningsfag 1- modul 1 Undervisningsfag 1- modul 2 Undervisningsfag 1- modul 3 30 Undervisningsfag 2- modul 1 Undervisningsfag 2- modul 2 Undervisningsfag 2- modul 3 30 Undervisningsfag 3- modul 1 Undervisningsfag 3- modul 2 Undervisningsfag 3- modul 3 30 lærerfaglighed modul 2 lærerfaglighed modul 3 lærerfaglighed modul 4 lærerfaglighed modul 5 lærerfaglighedmodul 6 50 Praktik 10 i alt 150 Der kan gives merit for et fag eller for et eller flere moduler. I sidstnævnte tilfælde skal den studerende til den afsluttende prøve i faget. 14.1 Meritstuderendes praktik Hvis den studerende er optaget på meritlæreruddannelsen, skal den studerende kun gennemføre praktikmodul III. Såfremt uddannelsen gennemføres over flere år, lægges side 20

praktikmodulet på den studerendes sidste år, så det er muligt at få praktik i alle den studerendes undervisningsfag. Den afsluttende prøve er ekstern og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. 15. Studievejledning Det er studievejledningens opgave at vejlede og rådgive studerende og derudover at varetage en række studieadministrative opgaver. I vejledningstilbuddet til den studerende indgår vejledning om valg af undervisningsfag faglig supplering for adgang til undervisningsfag sammensætning af undervisningsfag i relation til beskæftigelsen i folkeskolen muligheder for at få støtte til studiet økonomisk, psykologisk og studieteknisk meriteringsmuligheder, evt. orlov og skift af uddannelsesinstitution efter- og videreuddannelsesmuligheder. Studievejlederen giver tilbud om individuelle, personlige samtaler, der kan foregå telefonisk, ved fremmøde eller via mail tilrettelægger evt. i samarbejde med ledelsen internt og eksternt rettede informationsmøder, hvor der orienteres om læreruddannelsen samt videreuddannelses- og karrieremuligheder bidrager til udarbejdelse af særlige individuelle studieplaner (herunder sammenhæng mellem studieplan og SU) kan inddrages i forbindelse med den studerendes evt. problemer med at opfylde deltagelses- og mødepligten (se Studieordningens afsnit 8). holder kontakt til områdets Studievalg, Studentervejledning og Studenterrådgivning Kontakt til studievejledningen foregår ved henvendelse til studieservicedesk eller direkte til en studievejleder på det enkelte uddannelsessted. Kontaktoplysninger findes på stud.ucl.dk 16. Studiementorer, praktikmentorer/praktikansvarlige Se beskrivelse af studiementorfunktionen på hvert af de to udbudssteder. Link til Studiementorfunktion i Jelling Funktionsbeskrivelse for praktikansvarlige på Fyn side 21

17. Andre bestemmelser 17.1 Medbestemmelse Læreruddannelsen ved UCL sikrer de studerendes medindflydelse og medansvar for uddannelsens organisation, undervisningens indhold og tilrettelæggelse ved at de studerendes repræsentanter deltager i arbejdet i råd og udvalg, som det fremgår af det enkelte uddannelsessteds organisationsplan, at indhold, studie- og arbejdsformer er til drøftelse mellem underviser(e) og studerende, samt at der anvendes evalueringsformer, der sikrer, at de studerende til stadighed får mulighed for at reflektere over og foretage justering af egen læring. 17.2 Kvalitetsarbejde Som led i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af læreruddannelse foretages løbende evalueringer af såvel uddannelse som studiemiljø jf. kvalitetshåndbogen for UCL og evalueringspraksis for uddannelsen. De to uddannelsessteder har fælles evalueringspraksis som er beskrevet på stud.ucl.dk for hhv. Jelling (link) og Fyn (link) 17.3 Modulevaluering Modulevalueringens formål er at udvikle modulet, sikre progression og videndeling i uddannelsen og samtidig give de studerende og uddannelsesfaglige medarbejdere mulighed for at ytre sig om udbyttet af et undervisningsforløb i relation til fastsatte kompetence- færdigheds- og vidensmål. Der foretages evalueringer efter hvert modul samt studentertrivselsmåling Stud Puls evaluering på 2. og 5. semester. Evalueringen samt metode er indskrevet i studieaktivitetsplanen og resultater, referater og handleplaner lægges i årgangens evalueringsrum på Fronter. Herudover suppleres med uddannelsesstatistik vedrørende gennemførelse og eksamenskarakterer, samt dimittend- og aftagerundersøgelser. 17.4 Forskningsresultater og innovation De nyeste forskningsresultater fra professionsforskning inddrages i grunduddannelsen jf. UCLs forskningsstrategi. Dette sikres ved forsknings- og udviklingsaktiviteter som er rettet mod at udvikle uddannelsen og samspillet med praksis. Disse forsknings-udviklingsaktiviteter sker i tæt samarbejde med UCls forskningsenheder og nationale sektorprojekter. De strategiske målsætninger på dette område er: Styrket integration af forsknings-udviklingsviden i uddannelsen og professionen medvirke til samskabelse af stærke faglige miljøer Udvikling af forsknings- og udviklingskompetencer for undervisere og studerende Studenterinddragelse i forskningsprocesser På læreruddannelsen i UCL konkretiseres dette ved: Undervisere og studerende indgår i forsknings-udviklingsprojekter med praksis side 22

Ph.d. studerende inddrages og underviser på uddannelserne Underviserne kombinationsansættes mellem grunduddannelse og forskningsenheder Studerende får mulighed for i bachelorprojekter at indgå i forskningsprojekter Innovation kan indgå. 17.5 It og medier I læreruddannelsen på UCL styrker den studerende sine digitale kompetencer såvel til brug i sit eget studium som rettet mod sin kommende profession. Derfor integreres it og medier funktionelt på et højt niveau i alle studie- og kommunikationsmæssige sammenhænge. Itog medieområdet udvikles og reflekteres løbende i de enkelte fag. 17.6 Lærings- og kommunikationsplatforme Den studerende er ansvarlig for at tilegne sig færdigheder i at bruge stud.ucl.dk, Fronter og Outlook som lærings- og kommunikationsplatforme. Det indebærer, at den studerende holder sig orienteret om informationer fra uddannelsesstedet, bruger de materialer, der er distribueret via læringsplatformene, anvender interne og eksterne databaser, som er relevante i studiet, og deltager i netbaseret kommunikation og virtuelle kollaborative og vidensskabende læreprocesser på Fronter i de faglige rum, der er relevante. UCL Learning er en digital læringsplatform for alle studerende i UCL. Platformen skal støtte de studerende i, gennem informativ og interaktiv læring, at opbygge uddannelsesrelevante studiekompetencer. 17.7 Dispensation fra studieordningen Når ganske særlige grunde taler herfor, kan uddannelseschefen dispensere fra studieordningsregler, der alene er fastsat af institutionen. 18. Overgangsregler Studieordning 2016 gælder med tilbagevirkende kraft for studerende, der er påbegyndt uddannelsen 1.08.2013 eller senere. Indtil uddannelsen er fuldt udrullet gælder der følgende overgangsregler. For studerende, som er påbegyndt uddannelsen før 1.08.2013, gælder følgende overgangsregler i Læreruddannelsen ved UCL (BEK. 36, stk. 4) 1. De gamle pædagogiske fag, pædagogik, psykologi og almen didaktik, læses ved særligt tilrettelagte forløb 2. Linjefag, bortset fra dansk og matematik, gennemføres som undervisningsfag under LU 13 og med et tillægsmodul på 6 -point. Indholdet af tillægsmodulet følger primært praktikmodulet i det tilsvarende linjefag i LU07. side 23

3. Studerende der efter studieåret 2013-14 har læst fællesdelen, men mangler aldersspecialisering i Dansk eller Matematik, læser to moduler i faget efter LU13, tillægsmodulet på 6 -point og et fordybelsesmodul og går til eksamen efter LU13 4. Studerende, der efter studieåret 2013-14 mangler at læse Engelsk 2. del læser tre moduler i engelsk efter LU13 og tillægsmodulet på 6 -point og går til eksamen efter LU13 Studerende på overgangsordninger kan i visse tilfælde følge specialiseringsmoduler på LU13 For studerende på årgang 2013 2015 gælder følgende: Dansk 1. 6. klasse her læses modulerne i følgende rækkefølge: 1. Mundtlighed 2. Sprog og genrer 3. Skriftsprogstilegnelse med modulprøve 4. Multimodale tekster Undervisningsfag, bortset fra dansk og matematik, tilrettelægges som et-årige fag i studieårene 16-17 og 17-18. side 24

Vestre Engvej 51 C. 7100 Vejle Telefon 6318 3000 ucl@ucl.dk. ucl.dk