Studieordning Studieordning: Lokal del. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Transkript

1 Studieordning 2014 Studieordning: Lokal del Læreruddannelsen University College Lillebælt 1

2 1. LÆRERUDDANNELSENS LOVGRUNDLAG LÆRERUDDANNELSEN PÅ UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT... 4 UDBUDSSTEDERNES PROFILER OG FAGUDBUD... 4 Den studerendes egen profil... 5 ET FÆLLES VÆRDIGRUNDLAG LÆRERUDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD... 5 UDDANNELSENS OMFANG OG VARIGHED... 5 UDDANNELSENS ELEMENTER... 5 MODULISERING... 6 Fagmoduler... 6 Fordybelsesmoduler... 6 UDDANNELSESELEMENTERNES OPBYGNING OG PLACERING I UDDANNELSEN... 7 ADGANGSFORUDSÆTNINGER TIL UNDERVISNINGSFAG OG VISSE FORDYBELSESMODULER Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene MINIMUMSOMFANG ANGIVET I -POINT FOR ADGANG TIL HVER AF DE AFSLUTTENDE PRØVER PRAKTIK OG PRAKSISTILKNYTNING PRAKSISTILKNYTNING PRAKTIK Praktikskolen som uddannelsessted og praktikskolens uddannelsesplan Kvalitetssikring af praktikken Krav til læreruddannelsens samarbejde med praktikskolen Den internationale dimension i praktikken Samspillet mellem praktik og den øvrige uddannelse Erstatningspraktik PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET STUDIEAKTIVITETER EVALUERINGSFORMER - PORTFOLIO DELTAGELSESPLIGT KRAV TIL GODKENDELSE AF PRAKTIKSKOLER INTERNATIONALE AKTIVITETER UNDERVISNINGENS INDHOLD STUDIEOPHOLD UDENLANDSKE STUDERENDE MULIGHED FOR TALENTFORLØB MULIGHED FOR TVÆRPROFESSIONELLE FORLØB INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE AF FRIVILLIGE KURSER MERIT MERITLÆRERUDDANNELSEN

3 MERITSTUDERENDES PRAKTIK STUDIEVEJLEDNING STUDIEMENTOR ANDRE BESTEMMELSER MEDBESTEMMELSE FORSKNINGSRESULTATER OG INNOVATION IT OG MEDIER LÆRINGS- OG KOMMUNIKATIONSPLATFORME DISPENSATION FRA STUDIEORDNINGEN OVERGANGSREGLER

4 1. Læreruddannelsens lovgrundlag Studieordningens juridiske grundlag er BEK nr. 231 af 8. marts 2013, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Uddannelsesbekendtgørelsen, se BEK nr af 16/12/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, se BEK nr. 223 af 11/03/2014 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Adgangsbekendtgørelsen, se 2. Læreruddannelsen på University College Lillebælt Læreruddannelsen på University College Lillebælt, UCL, udbydes af Læreruddannelsen i Jelling og Læreruddannelsen på Fyn. I University College Lillebælt arbejdes med Strategi 2020 frem mod opnåelse af 6 strategiske mål for uddannelserne (se Disse mål og den formulerede strategi til at nå dem har været med til at rammesætte denne lokale del af studieordningen Udbudsstedernes profiler og fagudbud De to udbudssteder har særlige indholdsmæssige profiler, som bl.a. kommer til udtryk i deres respektive tilrettelæggelse af uddannelsen. Profilerne skal dels understøtte den studerendes oplevelse af sammenhæng mellem uddannelsens forskellige fag og dels fungere som et konkret omdrejningspunkt for koblingen mellem lærerfagets praksis og relevant forskning. For uddybende informationer om de to udbudssteders profiler henvises til profilbeskrivelserne på stud.ucl.dk: Profilbeskrivelse Læreruddannelsen på Fyn: se link Profilbeskrivelse Læreruddannelsen i Jelling: se link Samlet set udbyder de to udbudssteder alle bekendtgørelsesfastlagte undervisningsfag (undtagen fransk), således at den studerende har mulighed for at vælge fra hele viften af fag. Langt de fleste fag gennemføres som matrikelundervisning på det sted, hvor den studerende er indskrevet. For enkelte fag gælder dog, at undervisningen udbydes som telepresenceundervisning, dvs. at undervisningslokaler og studerende på to (eller flere) matrikler kobles sammen vha. interaktive storskærme i undervisningslokalerne. 4

5 I enkelte fag arbejdes der med blended learning, dvs. at undervisningen gennemføres som en blanding mellem undervisning med tilstedeværelse og it-støttet selvstudie. Den studerendes egen profil Tilrettelæggelsen af uddannelsen ved UCL giver den enkelte studerende rig mulighed for bevidst at forme sin egen lærerprofessionelle profil. Det kan fx ske gennem velovervejede valg af undervisningsfag. En lærerprofil kan fx være: sproglæreren, naturfagslæreren, læreren med særlige kompetencer til undervisning i det praktisk-musiske område osv. Den personlige profil kan endvidere formes gennem valg af fordybelsesmoduler, således at profilen skærpes gennem særlige perspektiver, der knyttes til den studerendes arbejde med et eller flere undervisningsfag. Det kan fx støtte profiler i forhold til ungdomspædagogik, indskolingspædagogik, helhedsskolepædagogik, inklusion og specialpædagogik, læremidler, innovation mm. Et fælles værdigrundlag Studie- og arbejdsmiljøet skal være præget af dialog og samarbejde og bygge på fælles værdier som åbenhed, hjælpsomhed, engagement, respekt, anerkendelse og ansvarlighed. 3. Læreruddannelsens struktur og indhold Uddannelsens omfang og varighed Læreruddannelsen varer 4 år svarende til 240 -point. En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 -point. svarer til 275 studenterarbejdstimer. Ud af de 275 arbejdstimer afsættes 30 timer til den studerendes arbejde med den afsluttende prøve i faget Uddannelsens elementer Uddannelsen består af følgende elementer: 5

6 Modulisering Læreruddannelsens elementer er opdelt i moduler. Alle modulers omfang er 10 -point. Et modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål fra Uddannelsesbekendtgørelsen. I Læreruddannelsen nelsen ved UCL skelnes der mellem fagmoduler og fordybelsesmoduler. Fagmoduler Alle fag i læreruddannelsen består af to typer fagmoduler: nationale fagmoduler (ens i hele landet) og lokale fagmoduler (besluttet på den enkelte uddannelse). Alle fagmoduler er beskrevet i Studieordningens beskrivelse af de enkelte fag. Af modulbeskrivelsen fremgår ligeledes, om der er tale om et nationalt eller et lokalt modul. Fordybelsesmoduler På læreruddannelsen i UCL udbydes hvert år en række fordybelsesmoduler. Udbuddet kan variere fra år til år. Den nærmere beskrivelse af, hvilke fordybelsesmoduler der udbydes i de to afdelinger, findes i studieordningens del om modulbeskrivelser. Fordybelsesmoduler, der udbydes i et studieår, offentliggøres for de studerende i studieåret forinden. Et fordybelsesmodul giver den studerende mulighed for at fordybe sig i et eller flere kompetencemål fra et eller flere fag i et særligt perspektiv. Der lægges stor vægt på, at den 6

7 studerende har et selvstændigt ansvar for at arbejde uddybende med særligt udvalgte kompetencemål fra de fag, som fordybelsesmodulet er knyttet til. Fordybelsesmodulerne løfter dermed to centrale formål i uddannelsen. For det første understøtter de den faglige læring i undervisningsfag eller LG. For det andet giver de den enkelte studerende mulighed for at arbejde med udviklingen af en særlig professionel lærerfaglig profil, jævnfør strategi 2020-mål nr. 3 og 4 Adgangskrav til fordybelsesmoduler Der kan være adgangskrav til fordybelsesmoduler. Dette fremgår af modulbeskrivelsen. Ved adgangskrav gælder reglerne i studieordningens afsnit om Adgangsforudsætninger til undervisningsfag (nedenfor). Uddannelseselementernes opbygning og placering i uddannelsen Uddannelsen indeholder følgende obligatoriske elementer: Lærernes grundfaglighed (LG) som består af to hovedområder: KLM/Almen dannelse 15 Pædagogik og lærerfaglighed 45 Praktik som består af tre praktikmoduler Professionsbachelorprojekt som består af to moduler. PBA-modul 1, som i praksis er delt op i tre delmoduler PBA-modul 2 7

8 De obligatoriske elementer har fast placering på flg. studieår i den studerendes uddannelsesforløb: 1. år 2. år 3. år 4. år Praktik Modul I Praktik Modul 2 Praktik Modul 3 LG: Modul 1 KLM/Almen dannelse LG: Modul 3 Pædagogik og lærerfaglighed LG: Modul 5 Pædagogik og lærerfaglighed LG: Modul 2 KLM/Almen dannelse/ Pæd. og lærerfagl. LG: Modul 4 Pædagogik og lærerfaglighed LG: Modul 6 Pædagogik og lærerfaglighed PBA Modul 1.1 3,3 -point PBA Modul 1.2 3,3 -point PBA Modul 1.3 3,4 -point PBA Modul 2 Uddannelsen indeholder følgende elementer, der kræver valg af den studerende: består af tre fagmoduler som afvikles over et studieår. Dog består dansk og matematik af fire fagmoduler og afvikles over to studieår. Den studerende skal vælge tre eller fire undervisningsfag. Som norm skal det ene undervisningsfag være dansk eller matematik. Læreruddannelsen ved UCL udbyder alle undervisningsfag, undtagen fransk. Fordybelsesmoduler Antallet af fordybelsesmoduler i uddannelsen kan variere for den enkelte studerende, da de afhænger af, hvilken kombination af undervisningsfag den enkelte studerende vælger. 8

9 1. år 2. år 3. år 4. år Placering af valgfri undervisningsfag og fordybelsesmoduler Placering af valgfri undervisningsfag og fordybelsesmoduler Placering af valgfri undervisningsfag og fordybelsesmoduler Placering af valgfri undervisningsfag og fordybelsesmoduler Praktik Modul I Praktik Modul 2 Praktik Modul 3 LG: Modul 1 KLM/Almen dannelse LG: Modul 3 Pædagogik og lærerfaglighed LG: Modul 5 Pædagogik og lærerfaglighed LG: Modul 2 KLM/Almen dannelse LG: Modul 4 Pædagogik og lærerfaglighed LG: Modul 6 Pædagogik og lærerfaglighed PBA Modul 1.1 3,3 -point PBA Modul 1.2 3,3 -point PBA Modul 1.3 3,3 -point PBA Modul 2 Kombinationsmuligheder for undervisningsfag og fordybelsesmoduler Når -pointene for den enkelte studerendes undervisningsfag og fordybelsesmoduler lægges sammen, skal resultatet være 130 -point. Alle fagmoduler og fordybelsesmoduler har et omfang på hver. Eksempler Den studerende vælger typisk tre undervisningsfag, hvoraf det ene er dansk eller matematik, og gennemfører i tilknytning til hvert undervisningsfag mindst ét fordybelsesmodul. 30 -point, 1- årigt Fordybelsesmodul 30 -point, 1- årigt Fordybelsesmodul et dansk eller matematik 40 -point, 2- årigt Fordybelsesmodul 130 -point Men andre kombinationer er mulige. Se nedenfor. 9

10 Alternativ kombinationsmulighed point, 1- årigt Fordybelsesmodul Alternativ kombinationsmulighed point, 1- årigt Fordybelsesmodul 30 -point, 1- årigt Fordybelsesmodul 30 -point, 1- årigt 30 -point, 1- årigt Fordybelsesmodul 30 -point, 1- årigt Fordybelsesmodul 130 -point 30 -point, 1- årigt 130 -point Det bemærkes, at oversigten over de alternative kombinationsmuligheder afspejler de mulige kombinationer - ikke hvornår i studieforløbet fag og moduler skal placeres. Den nærmere placering vil afhænge af planlægningen det enkelte studieår. Den studerende skal vælge sit første undervisningsfag i forbindelse med bekræftelse af sin studieplads. Fordybelsesmoduler og øvrige undervisningsfag vælges i løbet af studiet. Den studerende vil blive tilbudt vejledning og orientering om fag og moduler i forbindelse med disse valg. Adgangsforudsætninger til undervisningsfag og visse fordybelsesmoduler For at få adgang til at starte på et undervisningsfag eller nogle af fordybelsesmodulerne skal den studerende normalt opfylde de krav, som er beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr stk. 1 og 2, samt bilag 6 (følg link til bilag 6) Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, kan den studerende få adgang efter en individuel kompetencevurdering (IKV). Forudsætningen herfor er, at det skønnes, at den studerende kan dokumentere at have de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget, jf. BEK nr , stk. 4. Den individuelle kompetencevurdering er en konkret og individuel vurdering af den studerendes kvalifikationer. Proceduren for ansøgning om individuel kompetencevurdering er beskrevet på hjemmesiden for Læreruddannelsen i UCL. Den enkelte studerende kan få adgang til at begynde studiet af et fag under den forudsætning, at der foreligger en konkret plan for faglig opkvalificering gennem gymnasial supplering. Tilladelse gives af uddannelseschefen. 10

11 Minimumsomfang angivet i -point for adgang til hver af de afsluttende prøver Den studerende har adgang til de afsluttende prøver i uddannelsens fag eller fagenes hovedområder, når den studerende har gennemført det fastsatte antal moduler i faget. Bestemmelserne for hvert fag fremgår af skemaet I UCL har man vedtaget at Almen Dannelse/KLM består af 1 modul. Pædagogik og lærerfaglighed består af 5 moduler, hvoraf 1 placeres på 1 årgang og er prøveforberedende til Almen dannelse/klm. Antal -point som giver adgang til afsluttende prøve i: Lærernes grundfaglighed (LG) Almen dannelse/klm 15 Dansk og matematik 40 Pædagogik og lærerfaglighed 35 Alle andre undervisningsfag 30 Praktik Praktik niveau I 10 Praktik niveau II 10 Praktik niveau III 10 Se Studieordning modulbeskrivelser for beskrivelse af de enkelte fagmoduler. 4. Praktik og praksistilknytning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 231, 1 er formålet med læreruddannelsen, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. En forudsætning for at opnå dette mål er, at den studerende i løbet af uddannelsen oplever en tæt kontakt mellem folkeskolens praksis og aktiviteterne på læreruddannelsen. Dette sker dels gennem uddannelsens praktik og dels gennem en løbende praksistilknytning. Her henvises i øvrigt til strategimål nr. 5 i Strategi Praksistilknytning: Praksistilknytning betegner de aktiviteter, der løbende gennemføres i læreruddannelsens fag i samspil med først og fremmest praktikskoler, men også andre interessenter fra aftagerfeltet. Praktik: Den egentlige praktik er et fag på linje med uddannelsens øvrige fag og skal bedømmes gennem prøver. Praktik er et længere, sammenhængende forløb i praksisfeltet. 11

12 Praksistilknytning Praksistilknytningen har til formål at give den studerende konkret viden om lærerprofessionen og at styrke den studerendes kompetence til at anvende teorier og viden i forhold til pædagogisk handling i praksis. Praksistilknytning er et integreret element i uddannelsens moduler. Hvilke typer af praksistilknytning, der indgår i det enkelte modul, fremgår dels af modulbeskrivelsen og præciseres yderligere i den konkrete modulplan. Overordnet er der to indgangsvinkler til denne praksistilknytning: For det første inddrages praksis i aktiviteterne i de enkelte moduler gennem brug af f.eks. videooptagelser, elevmateriale eller læremidler fra en konkret praksis. For det andet inddrages praksis gennem iagttagelser og observation af praksis, konkrete afprøvninger og eksperimenter i praksis og gennem kortere eller længere udviklingsprojekter planlagt i samarbejde med lærere i skolen. Praksistilknytning kan derfor både ske i studieaktiviteter på læreruddannelsen og studieaktiviteter i en konkret praksis, typisk på en skole. Mulighederne for praksistilknytning vil være forskellige på de to uddannelsesafdelinger. Hvilke former for praksistilknytning den enkelte afdeling tilbyder, fremgår af beskrivelserne af praksistilknytning ved den enkelte afdeling på stud.ucl.dk. Praktik Praktik er et selvstændigt fag, hvis tre kompetencemål omfatter: Didaktik, Klasseledelse og Relationsarbejde. Det er disse kompetencemål som er omdrejningspunktet i både forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen af praktikken. Praktik er et selvstændigt fag, men spiller tæt sammen med uddannelsens øvrige fag. Praktikken skal således forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med faget Lærernes grundfaglighed (LG) og undervisningsfagene. Praktikken er ligeledes central i forbindelse med opbygningen af de kompetencer, der knytter sig til professionsbachelorprojektet. De studerende indgår i en kontaktgruppe, der tilknyttes en studiementor. Kontaktgruppens studerende er yderligere inddelt i et antal studiegrupper. Omdrejningspunktet i den studerendes kontaktgruppe er - i samarbejde med studiementoren - at skabe sammenhæng mellem praktikken og fagenes studieaktiviteter. Endvidere skal arbejdet i kontaktgruppen kvalificere den studerende til professionsbachelorprojektet (se studieordningens afsnit 17). Praktikskolen som uddannelsessted og praktikskolens uddannelsesplan 12

13 Læreruddannelsens forventninger til praktikskolen er, at den indgår i et forpligtende samarbejde med lærerstuderende og undervisere på læreruddannelsen rettet mod udfordringerne med at uddanne lærere. Skolen skal lave en plan for uddannelse af praktiklærere for at fremme de studerendes opnåelse af kompetencemålene. Det forventes, at skolen giver de studerende indblik i skolens indsatsområder og udviklingsarbejder. Praktiklærerne forventes at give de studerende indblik i årsplaner og undervisningsplaner. Der skal både være mulighed for, at den studerende kan observere praktiklærere undervise, og at den studerende selv står for undervisningen. Studerende skal løbende gennem hele studiet have mulighed for at indsamle empiri. Skolen udarbejder en uddannelsesplan for de studerendes praktik på baggrund af Skabelon til skolernes uddannelsesplan, relateret til praktikniveauerne I, II og III. Den studerende har ansvaret for at orientere sig om alt vedrørende skolens uddannelsesplan. Læreruddannelsen godkender uddannelsesplanen inden praktikkens start. Kvalitetssikring af praktikken Kun lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i undervisningsfaget kan have studerende i praktik. Den studerende har en gennemsnitligt arbejdsbyrde svarende til 37 timer pr. uge i praktikugerne på praktikskolen til bl.a. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Ligeledes deltager den studerende i vejledning, teammøder, pædagogisk rådsmøde, gårdvagter, skole/hjem samarbejde, m. m. ifølge skolens uddannelsesplan. At være i praktik er fuldtidsarbejde for den studerende. En praktiklærer tilknyttes den studerende med henblik på refleksion og progression i praktikken og vejledning omkring opfyldelse af praktikkens kompetencemål. Den studerende skal have mulighed for tidlig kontakt til en praktiklærer (skolen oplyser navn og adresse). Praktikskolen udpeger den praktiklærer, som er eksaminator ved praktikprøven. Krav til læreruddannelsens samarbejde med praktikskolen Som udgangspunkt forpligter læreruddannelsen sig til løbende at orientere om ændringer i gældende lovgivning vedrørende læreruddannelse og praktik. Læreruddannelsen kommunikerer med praktikskolen om alt vedrørende praktikken på skolen og praktikprøven. Praktikinformationer, køreplaner og yderligere information kan hentes på UCLs hjemmeside. Den internationale dimension i praktikken Der er mulighed for at gennemføre praktik på praktikniveau II i udlandet efter aftale med den internationale koordinator på læreruddannelsen. Det kan kun ske på praktikskoler godkendt af professionshøjskolen. Se beskrivelse af modeller for international praktik på dette link Inden udveksling aftales hvordan, hvor og hvornår praktikprøven afvikles. Samspillet mellem praktik og den øvrige uddannelse Praktikken bidrager til teoretisk funderet erfaringsdannelse relateret til undervisningsfagene og lærernes grundfaglighed. Erfaringer fra praktik indgår dermed i alle fag. 13

14 Derudover har den studerende mulighed for at gøre sig erfaringer med empiriindsamling i praktikperioderne for at forberede og kvalificere arbejdet med indsamling af empiri til professionsbachelor-projektet. Erstatningspraktik Hvis den studerende på grund af dokumenteret sygdom ikke kan gennemføre væsentlige dele af sin praktik, har den studerende ret til ny praktikperiode af samme omfang. Erstatningspraktik tilbydes efter aftale med praktikkoordinator. 14

15 5. Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er et selvstændigt fag i læreruddannelsen, som på en gang sigter mod at 1) kvalificere den studerende til lærerprofessionen og 2) til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Professionsbachelorprojektet rojektet har - sammen med praktikken - til formål at skabe kobling mellem teori og praksis i uddannelsen. Projektet grundlægges i den studerendes egen undren og omfatter undersøgelsesdesign, feltarbejde, produkt og analyse af lærerfaglige problemstillinger med vejledning af undervisere, praktiklærere eller andre relevante fagpersoner. Denne bredde indebærer, at den studerende kan vælge emner af tværprofessionel, tværfaglig og tværinstitutionel karakter i både individuelle og gruppebaserede projekter i ind- og udland. Endelig kan projektet tænkes ind som en del af et igangværende forsknings- eller udviklingsprojekt i relation til professionshøjskolens forskningsprogrammer eller kommunale, private eller regionale udviklingsprojekter. Det centrale i professionsbachelorprojektet er således den studerendes undersøgelseskompetencer og kreative arbejde. Dette kommer til udtryk både gennem, at den studerende undrer sig over problemstillinger i tilknytning til lærerarbejdet, samt hvordan disse kan analyseres med henblik på at kunne igangsætte lignende undersøgelser - både som professionel lærer, jævnfør Strategi 2020, og som studerende på en videregående uddannelse. Bachelorprojektet er et gennemgående forløb gennem uddannelsens fire år. Projektet er fordelt på to moduler: Modul 1 ( studieår) er fortrinsvist forberedende og sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer i at søge viden om, undersøge, analysere og vurdere den lærerfaglige opgave. Modul 2 (4. studieår) retter sig mod det afsluttende bachelorprojekt, hvor den studerende udarbejder et selvstændigt projekt, som tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Her skal der inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer (BEK 14). 15

16 Projektet afsluttes på 4. årgang med en mundtlig eksamen på baggrund af en større opgave. Den studerendes mundtlige bacheloreksamen udgør dermed kulminationen på et langt bachelorforløb, der begynder på 1. årgang. Det afsluttende professionsbachelorprojekt skal udarbejdes: i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling, i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant, med inddragelse af en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med udgangspunkt i refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi, samt med brug af videnskabelig forskningsmetode. Bachelorprojektet bliver i modul 1 organiseret med udgangspunkt i den studerendes kontaktgrupper og den studiementor, som er tilknyttet gruppen (se nærmere under Studieordningens afsnit 17: Studiementor). 6. Studieaktiviteter Den studerende har gennem et selvstændigt og målrettet studium ansvaret for at tilegne sig den viden og de færdigheder, som bekendtgørelsens kompetencemål beskriver. Den studerendes arbejde med at tilegne sig disse kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende studieaktiviteter. Studieaktiviteter angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer, som den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet. De angiver dermed også væsentlige krav til den studerendes arbejdsindsats. En stor del af studiet er tilrettelagt, så de studerende skal samarbejde om opgaveløsning eller i projektdeltagelse. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Formålet med modellen er at synliggøre, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings-, studie- og læringsaktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Underviseren konkretiserer forventningerne til de studerendes studieaktivitet samt læringsmålene for modulet i modulplanen. Dette giver mulighed for at den enkelte studerende selvstændigt kan studere i relation til målene. 16

17 Undervisning: systematisk tilrettelagt forløb, hvor valg af indhold og proces tager udgangspunkt i en rammesætning initieret af underviser. Undervisning kan rumme alle didaktiske kategorier (fx evaluering) Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Forberedelse til og efterbehandling af undervisning og vejledning. (Individuelt og/eller i grupper) Studiegruppearbejde Data- og empiriindsamling Praktik-og praksissamarbejde Vejledning Arrangementer, foredrag Portfølje Studerendes egne valgfag Studenterpræsentation Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Studenterinitierede studieaktiviteter, projekter, dataindsamlinger mv. Studenterinitierede fora (studiecafé, debatter) Vejledning studerende til studerende (fx assistenter9 Portfølje Overordnet beskrives studieaktiviteter i forhold til de fire kategorier: Kategori 1: Dækker den del af studiet, som støttes af en undervisning, der er forberedt og planlagt af uddannelsens undervisere eller af særlige gæsteundervisere. Ofte vil formen være forelæsninger, undervisning på hold eller vejledning i grupper eller individuelt. Undervisningens tilrettelæggelse fremgår bl.a. af modulplaner for det enkelte modul. Kategori 2: Dækker de aktiviteter som bliver sat i gang af underviseren, men som bliver gennemført af de studerende. Disse aktiviteter tager ofte afsæt i aktiviteter i kategori 1 og dækker f.eks. øvelser og opgaver af faglige elementer, som kan løses individuelt eller i grupper, længere projektforløb eller en praksistilknytningsaktivitet. Endelig er det løbende arbejde med arbejdsportfolio og udarbejdelse af en præsentationsportfolio til evaluering af udbyttet af modulet en vigtig aktivitet under denne kategori (se studieordningens afsnit 7). Kategori 3: Omfatter selvstændig tilegnelse af fagligt stof og teorier (fx egen research og fordybelse), forberedelse af undervisning og forberedelse til eksamen. Dette kan ske individuelt eller i studiegrupper. Deltagelse i aktiviteter under kategori 2 og 3 stiller store krav til de studerendes kompetence til selvstændigt og i grupper at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere forløb og aktiviteter, således at aktiviteterne til stadighed er læringsfremmende og støtter tilegnelsen af konkrete kompetencemål. 17

18 Kategori 4: Dele af ovenstående fx særlige værkstedsforløb eller egentlige præsentationer af projekter mm. - vil finde sted i forløb planlagt af de studerende selv, men med deltagelse af undervisere eller gæsteundervisere. Forløb af denne karakter støtter den studerendes tilegnelse af kompetencemål, bl.a. gennem samarbejde med fagligt kvalificerede undervisere eller gæsteundervisere, der kan give feedback integreret i selve aktiviteten, men naturligvis ikke på et forberedt grundlag. Der vil ligeledes indgå organiserede forløb, hvor grupper af studerende giver medstuderende feedback på projekter m.m. på grundlag af klare mål og aftalte kriterier. Studieaktiviteter knyttet an til de studerendes arbejde med portfolio og evaluering af modulet vil gennemføres inden for denne kategori. Der kan være mødepligt til nogle af aktiviteterne. Som angivet i afsnit 3 svarer et modul på 10 til et 275 arbejdstimer for den studerende. Læreruddannelsen er et fuldtidsstudium, hvor hvert studieår gennemføres med 60 og dermed med en præstation på 1650 timer fordelt på 44,4 uger (svarende til et almindeligt fuldtidsarbejde). Modulplaner Modulplanerne er det centrale omdrejningspunkt for ovenstående læringsfremmende aktiviteter. En modulplan skal indeholde: Modulets læringsmål og deres relationer til fagets kompetencemål. Angivelse af den studerendes studieindsats og studieaktiviteter i forhold til studieaktivitetsmodellens fire kategorier. Litteraturliste herunder præcisering af, om den studerende som en del af modulets gennemførelse selv skal søge relevant litteratur. En tydelig beskrivelse af deltagelsespligter og deadlines for leverancen heraf. Beskrivelse af hvordan den studerendes udbytte af modulet evalueres, herunder hvordan den studerende skal kunne dokumentere og reflektere fagligt udbytte i egen portfolio. Aftale om hvordan portfolien anvendes i forbindelse med deltagelsespligt. En plan med angivelse af tid, sted og indhold for alle aktiviteter, der knytter sig til modulets gennemførelse. Aktiviteter knyttet til studieaktivitetsmodellens kategori 1 og 4 lægges i en egentlig skemaplan. Aktiviteter knyttet til kategori 2 og 3 er i højere grad de studerendes ansvar, dog kan der integreret i skemaplanen angives tidspunkter, hvor dele af arbejdet skal foregå. De studerende præsenteres for modulplanen ved modulets begyndelse. Planen drøftes på det første møde mellem undervisere og studerende. Eventuelle justeringer i planen skal være foretaget senest 14 dage efter første undervisningsgang. 18

19 7. Evalueringsformer - portfolio Evalueringen af den studerendes udbytte efter hvert modul foregår på Læreruddannelsen ved UCL gennem en portfolio, hvor obligatoriske studieprodukter er grundlag for feedback og godkendelse af gennemført modul. En portfolio er en samling af faglige produkter udarbejdet i forbindelse med arbejdet i uddannelsens fag. Der skelnes mellem en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio: Arbejdsportfolioen er det sted, hvor den studerende løbende lægger faglige produkter ind. Præsentationsportfolioen en samling af produkter fra arbejdsportfolien, som den studerende har valgt ud for at dokumentere en bestemt problemstilling, fx i forbindelse med deltagelsespligt, evalueringer, eksamen eller professionsbachelorprojektet. Præsentationsportfolioen indgår løbende i studiet af modulerne. Dokumentation af deltagelse i studiet skal ske gennem præsentationsportfolien. Minimumskrav for at opfylde deltagelsespligten fremgår af modulbeskrivelse og modulplan. Arbejdsportfolien danner grundlag for arbejdet med den studerendes præsentationsportfolio. Præsentationsportfolien fungerer som dokumentation for, at den studerende har opfyldt modulets deltagelsespligt og dokumentation for opnåelse af modulets kompetencemål. Hvordan præsentationsportfolien indgår i evalueringen af det enkelte modul og kriterierne for godkendelse af modulet fremgår af den enkelte modulbeskrivelse og modulplan. Nærmere aftaler om indhold og krav vil blive indgået på det enkelte hold mellem undervisere og studerende. Her aftales også krav til præsentationsportfoliens form. Studiementorerne kan med udgangspunkt i de studerendes portfolier både arbejds- og præsentationsportfolien - støtte de studerendes refleksion ved individuelle samtaler og samtaler i kontaktgruppen. 8. Deltagelsespligt Den studerende har deltagelsespligt, dvs. pligt til at deltage aktivt i uddannelsen. Det fremgår af modulplanen for hvert modul, hvordan den studerende opfylder sin pligt til at deltage. Det præciseres endvidere, om deltagelsespligten afvikles individuelt eller i grupper. Præsentationsportfolien er et vigtigt redskab for den studerende til at dokumentere sin deltagelse i fagene og uddannelsen. Hvis der er tvivl om opfyldelse af deltagelsespligt, kan den studerende anvende sin portfolio som dokumentation. 19

20 Professionsprojektet på 1., 2. og 3. årgang er også omfattet af deltagelsespligt. Holdets undervisere følger den studerendes deltagelse i undervisningen, jævnfør ovenstående, og meddeler studieadministrationen løbende for hvert modul, hvilke studerende der ikke har overholdt deltagelsespligten. Manglende overholdelse af deltagelsespligt eller mødepligt Opfyldelse af deltagelsespligten er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til eksamen i de enkelte fag og i praktikken. Studerende, der registreres med en manglende deltagelse, anmodes skriftligt om at angive årsagen til det manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse. Den studerende kan inddrage sin portfolio som dokumentation for deltagelse. Studiechefen eller en anden med bemyndigelse hertil afgør herefter, om en manglende deltagelse kan kompenseres ved supplerende studier, herunder også om den manglende deltagelse er af en sådan art og af et sådant omfang, at det samtidig giver anledning til en skriftlig advarsel. Såfremt en studerende sidder en skriftlig advarsel overhørig, afgør studiechefen eller den bemyndigede person efter en fornyet høring af den studerende, hvorvidt den studerende kan indstille sig til prøve i det fag, hvor mødepligten henholdsvis deltagelsespligten ikke er opfyldt. En studerende, der gennem længere tid trods flere advarsler ikke lever op til ovenstående, kan bortvises fra uddannelsen af studiechefen. 9. Krav til godkendelse af praktikskoler Praktikken foregår på godkendte praktikskoler. Kravene til praktikskolerne fremgår af partnerskabsaftalen mellem læreruddannelsen og skolerne, der kan findes på stud.ucl.dk se link 10. Internationale aktiviteter Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. Læreruddannelsen ved UCL styrker den internationale dimension derved, at studerende, ledelse, undervisere og teknisk/administrativt personale udvikler og opretholder et internationalt miljø, og at undervisnings-/studieophold ved udenlandske partnerinstitutioner bliver en integreret del af læreruddannelsens samlede kompetenceudvikling. Undervisere medvirker ved at undervise på partnerinstitutioner og deltage i internationale arbejdsgrupper og faglige konferencer. Læreruddannelsen samarbejder med et alsidigt udvalg af faste partnerinstitutioner gennem internationale programmer som f.eks. Comenius og NORDPLUS. 20

21 Ved både afdelingen i Jelling og afdelingen på Fyn er der et internationalt kontor, hvor nærmere oplysninger om mulighed for studieophold eller praktik i udlandet kan fås. Ligeledes arrangerer de internationale kontorer forskellige oplysningsarrangementer om mulighed for at studere dele af uddannelsen ved ophold i udlandet. Undervisningens indhold Undervisningen kvalificeres ved at bruge gæsteundervisere fra vores internationale netværk som en integreret del af rammeplanerne. Læreruddannelsen tilbyder studieforløb/kurser på engelsk med udenlandske gæsteundervisere, jævnfør Vejen mod Strategi 2020 punkt 5. Studieforløbene/kurserne lægger speciel vægt på internationalisering, komparativ pædagogik og interkulturel kompetence og er et tilbud til egne og udenlandske studerende. Studerende har mulighed for at indgå i internationale udviklingsprojekter. Studieophold Ifølge Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 8 skal rammerne struktureres, så det er muligt at gennemføre dele af studiet i udlandet.der arbejdes med at kvalificere undervisnings-/studieophold ved udenlandske partnerinstitutioner. Før studieopholdet bliver der indgået en aftale mellem den studerende og den udenlandske partnerskabsinstitution om studieopholdets indhold og dokumentationskrav. Ligeledes laves der en aftale om hvilke fagelementer/produkter opholdet giver merit for. Udenlandske studerende De udenlandske studerende bliver tilknyttet relevante eller særlige hold på læreruddannelsen. De udenlandske studerende bliver derudover tilbudt kurser på engelsk med udenlandske gæstelærere som undervisere. Disse kurser lægger speciel vægt på internationalisering, komparativ pædagogik og interkulturel kompetence. 11. Mulighed for talentforløb Under udarbejdelse. 12. Mulighed for tværprofessionelle forløb På studiets 1. år gennemføres der et tværprofessionelt modul (TPM) på tværs af UCL s professionsuddannelser. Formålet med TPM er at kvalificere den studerendes evne til at studere og løse aktuelle problemstillinger i praksisfeltet, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde. 21

22 I TPM-modulet lægges der vægt på, at den studerende: deltager med udgangspunkt i egen professionsidentitet, gennem studieaktivitet i modulet opnår kendskab til grænser og berøringsflader mellem egne og andre professioner, reflekterer over monofaglige perspektiver af det tværprofessionelle fokus i undervisningsemnet, og kvalificerer og nytænker egen tværprofessionel indsats. Der er deltagelsespligt i forbindelse med TPM. 13. Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser Uddannelsesstedet udbyder en række kurser, som er frivillige for de studerende. Der skelnes mellem såkaldte skal-kurser, som er kurser, uddannelsesstedet skal tilbyde de studerende, og kan-kurser, som er kurser, uddannelsesstedet kan tilbyde. (BEK, kap. 2, 5-7). Skal-kurser Uddannelsesstedet skal tilbyde flg. kurser: Færdselslære, inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik Skal-kursernes kompetenceområder og mål er beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen, bilag 5 samt i Studieordningens beskrivelse af fordybelsesmoduler og kurser. Beskrivelse af indhold og omfang af skal-kurserne samt tidspunkt for afholdelse af kurserne findes på stud.ucl.dk for det enkelte uddannelsessted. Der udstedes kursusbevis til studerende, som har deltaget aktivt i kurset Kan-kurser Kan-kurser sigter mod lærernes arbejdsområde. Eksempler på sådanne kurser er voksenpædagogisk kursus, svømmelæreruddannelse, korsang, sammenspil, filosofi og dramatik. Det enkelte uddannelsessted fastlægger regler om oprettelse, indhold og omfang af kankurserne. Beskrivelse af indhold og omfang af kan-kurserne, samt tidspunkt for afholdelse findes på stud.ucl.dk for det enkelte uddannelsessted. 22

23 14. Merit Ved dokumentation for kvalifikationer, som svarer til dele af læreruddannelsen, og som er erhvervet inden studiets start eller i forbindelse med internationale uddannelsesprogrammer under studiet, kan uddannelseschefen godkende, at en studerende fritages for tilsvarende dele af læreruddannelsen. Der kan godt gives merit for enkelte moduler eller dele af et fag, men den studerende må påregne, at eksamen i faget omfatter alle fagets kompetencemål. Ansøgning om merit skal ske så tidligt som muligt og inden det semester, hvor faget afsluttes. 15. Meritlæreruddannelsen Uddannelsen har en varighed på 150 -point og omfatter: 1) Moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag 2) Moduler i Pædagogik og lærerfaglighed 3) Praktik på niveau III i undervisningsfagene. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af et eller flere af uddannelsens dele, får merit for disse dele. Eksempler på modeller Model 1 Dansk/matematik - modul 1 2- modul 1 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul 2 Praktik Fordybelsesmodul 1 Dansk/matematik - modul 2 2- modul 2 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul 3 Fordybelsesmodul 2 Dansk/matematik - modul 3 2- modul 3 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul 4 Dansk/matematik - modul 4 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul 5 LG- pædagogik og lærerfaglighed- modul 6 i alt

24 Model 2 Dansk - modul 1 Dansk - modul 2 Danskmodul 3 Danskmodul 4 40 Matematik -modul 1 Matematik - modul 2 Matematik - modul 3 Matematik - Modul 4 40 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul 2 LG- pædagogik og lærerfaglighed- LG- pædagogik og lærerfaglighed- LG- pædagogik og lærerfaglighed- LG- pædagogik og lærerfaglighed- 50 modul 3 modul 4 modul 5 modul 6 Praktik 10 Fordybelsesmodul 1 Model 3 1- modul 1 2- modul 1 3- modul 1 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul 2 1- modul 2 2- modul 2 3- modul 2 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul 3 1- modul 3 2- modul 3 3- modul 3 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul 4 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul 5 10 i alt 150 LG- pædagogik og lærerfaglighedmodul Praktik 10 i alt 150 Der kan gives merit for et fag eller for et eller flere moduler. I sidstnævnte tilfælde skal den studerende til den afsluttende prøve i faget. Meritstuderendes praktik Hvis den studerende er optaget på meritlæreruddannelsen, skal den studerende kun gennemføre praktikmodul III. Såfremt uddannelsen gennemføres over flere år, lægges praktikmodulet på den studerendes sidste år, så det er muligt at få praktik i alle den studerendes undervisningsfag. Den afsluttende prøve er ekstern og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. 16. Studievejledning Det er studievejledningens opgave at vejlede og rådgive studerende og derudover at varetage en række studieadministrative opgaver. 24

25 I vejledningstilbuddet til den studerende indgår vejledning om valg af undervisningsfag faglig supplering for adgang til undervisningsfag sammensætning af undervisningsfag i relation til beskæftigelsen i folkeskolen muligheder for at få støtte til studiet økonomisk, psykologisk og studieteknisk meriteringsmuligheder, evt. orlov og skift af uddannelsesinstitution efter- og videreuddannelsesmuligheder. Studievejlederen giver tilbud om individuelle, personlige samtaler, der kan foregå telefonisk, ved fremmøde eller via mail tilrettelægger evt. i samarbejde med ledelsen internt og eksternt rettede informationsmøder, hvor der orienteres om læreruddannelsen samt videreuddannelsesog karrieremuligheder bidrager til udarbejdelse af særlige individuelle studieplaner (herunder sammenhæng mellem studieplan og SU). kan inddrages i forbindelse med den studerendes evt. problemer med at opfylde deltagelses- og mødepligten (se Studieordningens afsnit 8) varetager brobygningsarrangementer holder kontakt til områdets Studievalg, Studentervejledning og Studenterrådgivning vedligeholder og udvikler informationsmaterialer vedrørende læreruddannelsen Kontakt til studievejledningen foregår ved henvendelse på studiekontoret eller direkte til en studievejleder på det enkelte uddannelsessted. 17. Studiementor Hver enkelt studerende tilknyttes en kontaktgruppe og får tildelt en studiementor, som følger dem fra 1. til 3. årgang. Formålet med en studiementor er at støtte de studerende i at skabe sammenhæng og overblik over studiets enkelte elementer i forhold til deres individuelle lærerfaglige udvikling. Kontaktgruppen og studiementor er centrale i forhold til at skabe kobling mellem teori og praksis i uddannelsen. Studiementor har således fire funktioner: at støtte de studerende i deres sociale og faglige integration på studiet, at støtte den studerende til at etablere faglig sammenhæng og kobling mellem teori og praksis, at organisere og støtte samarbejdet med praktikskolerne, samt at styrke de studerendes kompetencer i forhold til professionsbachelorprojektet. 25

26 Indholdet i studiementorens funktion Studiesocial integration Studieteknik Professionelt samarbejde i teams Indblik i og udvikling af akademisk arbejdsmåde, knyttet til professionsbachelorprojektet (informationssøgning i samarbejde med biblioteket, undersøgelsesmetoder, behandling af indsamlet data og formidling/skriftlighed) Refleksion over og dokumentation af sammenhængen mellem uddannelsens elementer, herunder forholdet mellem teori og praksis Udarbejdelse af et professionsprojekt på hver årgang, som fungerer som pilotprojekter for professionsbachelorprojektet Organisering En studiementor er tilknyttet et LG-hold de første tre år på studiet. På hvert hold dannes studieteams. Samarbejdet mellem studerende og studiementor foregår som individuelle samtaler, vejledning i studieteams med studiementor, undervisning og øvelser på det samlede LG-hold samt som forelæsninger, oplæg eller workshops for dele af eller hele årgangen Der er mødepligt til de aktiviteter, der planlægges i samarbejde mellem de studerende og studiementor. 18. Andre bestemmelser Medbestemmelse Læreruddannelsen ved UCL sikrer de studerendes medindflydelse og medansvar for uddannelsens organisation, undervisningens indhold og tilrettelæggelse ved at de studerendes repræsentanter deltager i arbejdet i råd og udvalg, som det fremgår af det enkelte uddannelsessteds organisationsplan, at indhold, studie- og arbejdsformer er til stadig drøftelse mellem underviser(e) og studerende, samt at der anvendes evalueringsformer, der sikrer, at de studerende til stadighed får mulighed for at reflektere over og foretage justering af egen læring. Forskningsresultater og innovation Der henvises til University College Lillebælts strategi for området, som er beskrevet i Strategi 2020 It og medier I læreruddannelsen på UCL styrker den studerende sine digitale kompetencer såvel til brug i sit eget studium som rettet mod sin kommende profession. Derfor integreres it og medier funktionelt på et højt niveau i alle studie- og kommunikationsmæssige sammenhænge. It- og medieområdet udvikles og reflekteres løbende i de enkelte fag. 26

27 Lærings- og kommunikationsplatforme Den studerende er ansvarlig for at tilegne sig færdigheder i at bruge stud.ucl.dk, Fronter og Outlook som lærings- og kommunikationsplatforme. Det indebærer, at den studerende holder sig orienteret om informationer fra uddannelsesstedet, bruger de materialer, der er distribueret via læringsplatformene, anvender interne og eksterne databaser, som er relevante i studiet, og deltager i netbaseret kommunikation og virtuelle kollaborative og vidensskabende læreprocesser på Fronter i de faglige rum, der er relevante. Dispensation fra studieordningen Når ganske særlige grunde taler herfor, kan uddannelseschefen dispensere fra studieordningsregler, der alene er fastsat af institutionen. 19. Overgangsregler Studieordning 2014 træder i kraft pr for studerende, der er påbegyndt uddannelsen eller senere. For studerende, som er påbegyndt uddannelsen før , gælder følgende overgangsregler i Læreruddannelsen ved UCL (BEK. 35) 27

28 1. Studerende der efter studieåret mangler aldersspecialisering i Dansk og Matematik læser to moduler i faget efter LU13 og går til eksamen efter LU13 2. Studerende, der efter studieåret mangler at læse Engelsk 2. del læser tre moduler i engelsk efter LU13 og går til eksamen efter LU13 3. For studerende der efter studieåret mangler at læse Psykologi tilrettelægges et særligt forløb, der støtter den studerende i tilegnelse af fagets mål og gennemførelse af prøve efter LU07 4. Adgangskrav til Specialpædagogik og Dansk som andetsprog følger LU07 5. Adgangskrav til undervisningsfag efter LU13 får først virkning for fag, der starter august Årgang 2010, 2011 og 2012 læser et tillægsmodul på 6 i tilknytning til valgte undervisningsfag for at regulere det samlede til 240. Indhold: fagdidaktik, for- og efterbehandling af praktik og professionsprojekt 7. Der tilrettelægges et bachelorforløb for årgang 2011 og 2012, der tilgodeser kompetencemål i BA LU13 - se beskrivelsen på stud.ucl.dk Studerende på overgangsordninger har ikke mulighed for at følge fordybelsesmoduler på LU13 28