Årsplanssamling. Matematik FSA 1. Matematik Basis 3 4. Boglig fag dansk og matematik, hold Nord 6. boglig undervisning på hold 1 7



Relaterede dokumenter
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Avnø udeskole og science

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018

Årsplan for 5. klasse, matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Matematika rsplan for 8. kl

Matematika rsplan for 9. kl

Kompetencemål for Biologi

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Læseplan for børnehaveklasserne

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Undervisningsplan for matematik

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Evaluering af matematik undervisning

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Indholdsplaner for matematik 2017/18

Årsplan for dansk i 4.klasse

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Matematik på Humlebæk lille Skole

Uddybning Undervisning form IT Færdigheds- og vidensmål

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for 5. klasse, matematik

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan for 2.kl i Matematik

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Læreplaner. Vores mål :

Årsplan for matematik i 4. klasse

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

MATEMATIK. Formål for faget

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Matematik. Matematiske kompetencer

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Årsplan for matematik

Generelt om klasse(indskoling)

Årsplan for matematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Alsidige personlige kompetencer

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Årsplan for matematik i 3. klasse

Linjer i klasse - valget er dit.

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Naturvidenskab, niveau G

Årsplan matematik 6. Klasse

Læreplan Identitet og medborgerskab

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Læseplan for faget biologi

Formål for børnehaveklassen

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Matematika rsplan for 6. kl

Linjer i klasse - valget er dit.

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

Læseplan for faget matematik klassetrin

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Årsplan for engelsk 8.x SJ

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020

Transkript:

Årsplanssamling Fag Side Matematik FSA 1 Matematik Basis 3 4 Boglig fag dansk og matematik, hold Nord 6 boglig undervisning på hold 1 7 dansk og matematik hold 5 8 Dansk basis 3 9 Wellness 10 Jagttegnsundervisning. 12 Naturfag 13 Musik 15 Drengeliv 16 Biologi 17 Techno og beats 20 It 22 Psykologi 23 Cykel- og motorværksted 25 Livsstil krop kost 28 Madkundskab 30 Mellem himmel og jord 32 Fitness idræt 35 Ud og se 36 Boundervisning 37 Emneuge 39 39 Vejledning 40 Introuge 41 Skilejrtur 43

Årsplan for matematik FSA hold på Sofie Rifbjerg Efterskole 2014-15. Mål: Eleverne skal kunne danne begreber inden for matematik, og finde metoder og oplysninger, til at løse de stillede opgaver. De skal lære at have ansvar for deres egen læring. De skal lære at se hvad de kan bruge matematik til i hverdagen. De skal kunne analysere og argumentere indenfor de forskellige emner og problemstillinger. De skal være i stand til at tage FSA i matematik, både skriftligt og mundtligt. Målet er at den enkelte elev kan blive gjort klar til prøven, og få indhentet de mangler de har. Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Materialer: Matematikfessor 9. klasse bogen Opgavesæt i færdighedsregning og problemregning. Blandede opgaver fra forskellige andre bogsystemer. Indhold: 1. Tal og Algebra 2. Kvadratrod og Potensudtryk 3. Ligninger 4. Trigonometri 5. Procentregning 6. Chance og Sandsynlighed 7. Matematik i Anvendelse 8. Problemregning 9. Prøveforberedelse Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges og justeres ud fra elevernes forudsætninger. Evaluering: Der vil være prøver ca. en gang om måneden, for at se hvor meget eleverne har lært. Der vil også være løbende dialog med eleverne, for at vurdere hvordan de synes det går, og hvad de har svært ved.

Uge Fagligt fokus Uddybning 34-36 Tal og algebra Gang ind i parentes Opløs en minusparentes To parenteser ganget med hinanden Reduktion med bogstaver Reduktion med parenteser Find værdien hvis man kender x og y. 37-38 Rødder og potenser Kvadratroden af et tal Kvadratroden af et udtryk Tal ganget med en kvadratrod Kvadratrod gange kvadratrod Reduktion med kvadratrod Reduktion med potensudtryk Multiplikation med potenser Division med potenser 10 som potensudtryk 40-43 Ligninger Ligninger med x på begge sider af lighedstegnet Ligninger med parenteser Ligning med brøker Areal og ligninger Andengradsligninger 44-45 Trigonometri Enhedscirklen Cosinus og sinus i enhedscirklen Find en vinkel med cosinus Find en vinkel med sinus Cosinus og den retvinklede trekant Sinus og den retvinklede trekant Tangens og den retvinklede trekant 46-47 Procent Moms (beløb med og uden moms) Fordeling i procent Procent af procent Rente af et beløb Begyndelsesværdi og slutværdi Vækstformlen Ydelse for en annuitet (lån med lige store betalinger) 48-49 Chance og Fakultet med tal sandsynlighed Kombinatorik Chance uden sig selv Udfald ved to kast med en mønt Terninger og sandsynlighed Sandsynlighed for et udfald 50-51 Matematik i Udgift som pris gange antal anvendelse Køb af varer Besparelse ved indkøb Fortjeneste for en vare Det billigste af to tilbud Mål og vægt

Opskrift på dobbelt så meget Forskel mellem årstal Rejsetid Omregning til sekunder Hastighed for en cykelrytter Rate - Hvert 6. sekund 2-5 Problemregning Forskellige problemregningsopgaver 8-18 Opsamling og forberedelse til skriftlig prøve Arbejde med gamle prøvesæt 21-22 Forberedelse til mundtlig prøve Matematikfessor Forskellige problem og færdighedsregningsopgaver Arbejde med prøvesæt

Fag: Matematik Basis 3 Skoleår / periode: Skoleåret 2014/2015 lærere: MB, TP Fagmål Der arbejdes frem mod, at eleven: Mål for undervisningen: Hvilke faglige mål er der for eleverne i det kommende skoleår? er i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og fortsat uddannelse. Formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes. Opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer Sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger. Forberede og gennemføre mindre præsentationer af eget arbejde med matematik. Arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelse Kende, vælge og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge Indhold i undervisningen: Tal og algebra Kende til hele tal, decimaltal og brøker. De fire regnearter Positionssystemet. Kendskab til variabler og ligninger. Koordinatsystemet. Fagets indhold: Hvilke faglige emner indgår i klassens arbejde? Geometri: Kende til grundlæggende geometriske begreber, som vinkler og parallelitet. Tegne og undersøge geometriske figurer. Måle og beregne omkreds, areal og rumfang. Arbejde med fysiske modeller. Matematik i anvendelse: Vælge og benytte regnearter i forskellige sammenhænge Få bevidstgjort matematikken i det daglige og gjort den praktisk anvendelig. Kommunikation og problemløsning: Samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. Beskrive løsningsmetoder gennem samtale og skriftlige notater Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? Eleverne arbejder individuelt med de forskellige stillede opgaver. Eleverne har dog mulighed for at arbejde sammen to og to, med diverse hjælpemidler. Undervisningen tager udgangspunkt i et fælles emne, hvor undervisningsmaterialerne er differenceret til den enkelte.

Undervisningsmaterialer: Hvilke materialer benyttes? Materialer Der arbejdes med forskellige bogsystemer, som på hver sin måde understøtter fagets indhold. Derudover benyttes gratisskole.dk til at hente kopisider. Almene perspektiver: Fagets indhold set i forhold til omverdenen. Eleverne afleverer ca. en gang om måneden en aflevering. Der bliver bl.a. her set på opstilling, orden og mellemregninger. Der arbejdes frem mod overbygningens arbejdsformer. Der arbejdes med den mundtlige dimension eleverne skal kunne beskrive, hvad det er de laver og tænker, samt turde gøre det. Det er ok at fejle, i sin stræben på at bevise matematikkens sammenhæng. Det er en vigtig forudsætning for eleverne, at de bliver istand til kritisk at vurdere matematikkens sammenhæng. Status og evalueringsformer: Hvor er eleverne nu?. Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring? Evaluering Eleverne evalueres vha. deres afleveringer samt prøver. Desuden evalueres de på deres indsats i timerne mundtlige dimension. Der tages en MAT6/tilrettet FSA i slutningen af skoleåret. Efter hvert hovedtema, laves realkompetence undersøgelse.

Indholdsplan for fag på Sofie Rifbjerg Efterskole Fag: Boglig fag dansk og matematik, hold Nord Skoleår / periode: 2014/2015 lærere: KJ Mål for undervisningen: Hvilke faglige mål er der for eleverne i det kommende skoleår? Eleverne skal vedligeholde og helst forbedre deres faglige og sociale standpunkt. Undervisningen skal tage udgangspunkt i det eleverne kan, og det faglige niveau eleverne befinder sig på. Eleverne skal udvikle troen på sig selv og deres ansvar i et trygt miljø, hvor ingen spørgsmål er "dumme". Undervisningen skal give den enkelte elev muligheder for at tilegne sig færdigheder, som er væsentlige for, at de kan klare sig i deres videre liv. Endvidere skal eleverne lære at acceptere hinandens svagheder og styrker. Fagets indhold: Hvilke faglige emner indgår i klassens arbejde? Dansk: Læsning og læseforståelse, elementær grammatik, diktat, analyse af tekst og film, mundtlige fremlæggelser. Matematik: De 4 regnearter, procentregning, geometri, og praktisk anvendt matematik. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? Oplæg fra lærere Individuelt- og/eller gruppearbejde. Film Diskussioner, præsentationer Biblioteksbesøg Undervisningsmaterialer: Diverse danskfaglige tekster, film, stave/diktat, læsebøger. Hvilke materialer benyttes? Matematik: Materiale fra internettet, Rema samt løsark. Almene perspektiver: Styrkelse af elevernes dansk og matematikfaglige kundskaber og dannelse. Fagets indhold set i forhold til omverdenen. Status og evalueringsformer: Hvor er eleverne nu?. Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring? Elevernes læring evalueres løbende ved hjælp af afleveringsopgaver og realkompetenceskemaer. Undervisningen evalueres løbende mellem lærerne samt lærere/elever.

Indholdsplan for boglig undervisning på hold 1: Skoleår: 14/15 Lærere: MF/AN/CS Mål for undervisningen: Det faglige mål for eleverne er, at den enkelte elev arbejder struktureret frem mod de individuelt opstillede delmål. De individuelle mål tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone. Eleverne skal lære at indgå i et socialt fællesskab med fælles værdier og normer, herunder gensidig respekt for hinandens forskelligheder. Fagets indhold: Det faglige indhold er hovedsagligt individuelt, med udgangspunkt i de individuelt opstillede mål. De fælles emner der arbejdes med er desuden; almen viden og samfundsforhold. Der arbejdes med elevernes sociale færdigheder herunder samspil i klasserummet. Diskussioner i plenum vægtes højt med henblik på at udvikle elevernes mundtlighed. Når den enkelte elev vurderes til at være tryg og klar til nye udfordringer, bliver der implementeret individuel engelskundervisning i klassen. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Der arbejdes med læringsstile og gentagelser, med henblik på at træne hukommelsen. Med udgangspunkt i elevernes nærmeste udviklingszone, arbejdes der individuelt, parvis og i plenum. Der er mulighed for at arbejde i klasserummet eller i nogle af de dertil indrettede lokaler, som befinder sig tæt på den faste base. Undervisningsmaterialer: Vi benytter digitale medier, herunder websites, film, videoklip, News skole mv. Vi vægter elevernes kreative evner højt. Der kan benyttes computer i undervisningen, hvor skolen har adgang til flere forskellige netportaler, som kan være gavnlige for den enkelte elev. Det tilstræbes, at der produceres individuelle materialer, som skal tilgodese den enkeltes læringsforudsætninger. Materialet/Rekvisitter kan eksempelvis være en computer, bold, tal/bogstavbrikker, målebægere, kopiark, ure mv. Almene perspektiver: Målet er at eleverne opnår færdigheder, der kan hjælpe dem til at begå sig i samfundet i fremtiden. Status og evalueringsformer: Det tilstræbes, at der i samarbejde med den enkelte elev opstilles delmål ud fra den individuelle elevsamtale, som afholdes to gange årligt. Delmålene tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone. Det tilstræbes at der sideløbende vil evalueres på de opstillede mål, og i samarbejde sættes nye mål for den fremtidige undervisning. To gange årligt udarbejdes der realkompetenceskemaer, til brug for evaluering og det fremadrettede arbejde.

Indholdsplan for fag på Sofie Rifbjerg Efterskole Fag: Boglige fag dansk og matematik Skoleår / periode: 2014/15 lærere: CBS, SH Mål for undervisningen: Hvilke faglige mål er der for eleverne i det kommende skoleår? Med udgangspunkt i elevernes faglige færdigheder er målet at udvikle elevernes dansk og matematikkundskaber, især med fokus på dannelse svarende til 6-7 kl. niveau.. Fagets indhold: Hvilke faglige emner indgår i klassens arbejde? Dansk: Ordforrådstilegnelse, sproglig bevidsthed, diktat, skriftlighed, læsning og læseforståelse, analyseelementer til tekst og film samt mundtlighed. Matematik: Excel, procentregning, statistik, problem og færdighedsregning, geometri og praktisk anvendt matematik. Fokus vil hen over året blive lagt på geografi og samfundsfag. Disse vil blive benyttet i tværfaglige sammenhænge med dansk og matematik. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? Oplæg fra lærere Individuelt og/eller gruppearbejde IT - Primært excel, men også søgeredskaber og tilgængelige hjælpeprogrammer. Diskussioner, præsentationer Film - til at understøtte læste tekster og som oplæg til diskussion. Biblioteksbesøg - der sigtes mod et besøg hver 2. uge. Nyhedsmedier, herunder aviser og nyheder på internettet. Undervisningsmaterialer: Hvilke materialer benyttes? Diverse danskfaglige tekster, film, stave/diktat, læsetræning, læseforståelsesmaterialer, aviser og internettet. Matematik: Materialer fra internettet, Rema og Sigma samt løsark. E-mat og matematikfessor og materiale fra VUC. Almene perspektiver: Fagets indhold set i forhold til omverdenen. Styrkelse og vedligeholdelse af elevernes dansk og matematikfaglige kundskaber og dannelse, samt at lære eleverne at tage stilling og lytte til andres holdninger. Status og evalueringsformer: Hvor er eleverne nu?. Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring? Undervisningen evalueres løbende i samarbejde med eleverne på holdet. Hertil afholdes 2 elevsamtaler i løbet af skoleåret med henblik på videre udvikling af undervisningen og elevernes ønsker. I forbindelse med elevsamtalerne laves en skriftelig evaluering. Yderligere anvendes realkompetenceskemaer.

Fag: Dansk basis 3 Skoleår / periode: Skoleåret 2014/2015 lærere: MB, TP Fagmål: Mål for undervisningen: Hvilke faglige mål er der for eleverne i det kommende skoleår? Der arbejdes frem mod, at eleven: Bruge talesproget forståeligt og klar i samtale, samarbejde og diskussion. Argumentere, debattere og informere Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Søge informationer i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning Skrive beskrivende, referendende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige tekstsætninger Bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser Udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation. Samtaler om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse Fagets indhold: Hvilke faglige emner indgår i klassens arbejde? Det talte sprog Debattere emner ud fra Skole News Det skrevne sprog læse Hver elev låner hver måned en eller flere nye læsebøger på biblioteket Det skrevne sprog skrive Eleverne arbejde med niveaudelt diktat Aflevering af stile Arbejde skriftligt med diverse ordklasser Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? Oplæg fra lærere Individuelt og/eller gruppearbejde IT - søgeredskaber og tilgængelige hjælpeprogrammer. Diskussioner, præsentationer Musik - i forbindelse med digte Film - til at understøtte læste tekster og som oplæg til diskussion. Biblioteksbesøg - der sigtes mod et besøg hver 3. uge. Undervisningsmaterialer: Hvilke materialer benyttes? Materialer: Diverse danskfaglige tekster, film, stave/diktat, læsetræning og læseforståelsesmaterialer. Status og evalueringsformer: Hvor er eleverne nu?. Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring? Evaluering Vi er særligt opmærksomme på, elevernes vanskeligheder ved talesprog, læsning, stavning og skrivning. Eleverne evalueres vha. deres afleveringer samt prøver Desuden evalueres de på deres indsats i timerne mundtlige dimension Der laves DANSK6/tilrettelagt FSA prøver/test igennem året.

Indholdsplan for fag på Sofie Rifbjerg Efterskole Fag: wellness Skoleår / periode: 2014-2015 lærere: Betina Frøjd Dahlbom Mål for undervisningen: Hvilke faglige mål er der for eleverne i det kommende skoleår? Få kenskab til: -Den rigtige teknik ved hårvask -Hvordan man giver hovedbundmassage -at rulle op på spoler og curler -at bruge krøllejern og glattejern -at farve bryn og vipper -at rette bryn med blad og pincet -at pleje sine fødder -at give og modtage massage - kigge/snakke om modetøj og mack up - til hvad er sund og usund mad - gå og motion Fagets indhold: Hvilke faglige emner indgår i klassens arbejde? -Mode -Gallahår -Massage af hænder, fødder,ansigt og krop -kroppens velvære - gå og motion ture - lidt om sund og usundt mad Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? - Undervisning vil tage udgangspunkt i elevens eget hår,hænder, fødder og anigt. - for det meste vil eleverne arbejde 2 sammen og bruge hinande som model. - Eleverne vil også arbejde på øvelse hoveder, hvor de få kenskabt til opsætning af håret. - Der vil være tur,hvor de vil bliv besøgt forskellige faggruppe. Undervisningsmaterialer: Hvilke materialer benyttes? Wellness er et fag hvor elevernes hår, hænder, fødder og hud eri centrum, vil det være den støreste del af materiale der vil blive brugt, - Øvelse hoveder vil også blive brugt -ugeblad -film Almene perspektiver: Fagets indhold set i forhold til omverdenen. Eleverne vil få kenskab til hvordan det er at arbejde med hår,hud,fødder og hænder.de elever der få interesse for de forskellig fag, vil måske bruge det i valg om deres fremtid.

Status og evaluerings- former: Løbende evaluering af undervisning sværhedsgrad, tager udgang punk i den enkelte elevs interesser og evner. 2 gang om året vil der blivetlave realkomcencekema om faget. Hvor er eleverne nu?. Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring?

Indholdsplan for fag på Sofie Rifbjerg Efterskole Fag: Jagttegnsundervisning. Skoleår / periode: 2014/15. lærere: AS Jagttegnslærer Mål for undervisningen: Hvilke faglige mål er der for eleverne i det kommende skoleår? Det faglige mål med jagttegnsundervisningen er først og fremmest at gennemgå det stof, der kræves for at bestå den tvungne jagtprøve, for derved at give eleverne mulighed for at erhverve jagttegn. Desuden sigter undervisningen mod, at kommende jægere tilegner sig viden om emner, der ikke direkte er indhold i prøven, men som kan være eleverne til glæde, når de efter endt prøve skal til at dyrke jagtens mange facetter. Fagets indhold: Hvilke faglige emner indgår i klassens arbejde? Undervisningen er både teoretisk og praktisk, og omfatter emner som: Lov om jagt og vildtforvaltning. Våbenlov og kendskab. Vildtkendskab. Vildtbiologi. Sikkerhed under jagt. Jagt etiske principper. Praktisk færdighed i håndtering og skydning med haglgevær. Afstandsbedømmelse. Der vil også blive indlagt nogle jagtdage, hvor eleverne kommer med ud og deltager i forskellige jagtformer, samt dage med håndtering og bearbejdning af vildtet efter at det er skudt. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? Undervisningen tilrettelægges så eleverne hver gang både modtager praktisk og teoretisk undervisning. Lærebogen gennemgås i små etaper. Vi ser på dias, og film om jagtforberedelse. Lære at håndterer skydevåben i praksis. Lære afstandsbedømmelse i forskellige terræner. Gennemgår og taler om spørgsmålene der indgår i pensum til jagtprøven. Undervisningsmaterialer: Hvilke materialer benyttes? Lærebog til den obligatoriske jagtprøve: Vildt og jagt i Danmark. Haglgevær, silhuet af vildt, dias, Film, Dvd: Jagttræningsprogram. Almene perspektiver: Fagets indhold set i forhold til omverdenen. At Lære eleverne at udnytte naturen via jagten forsvarlig. At lære eleverne redskaber til at opnår forståelse og anerkendelse hos den øvrige del af befolkningen, for den måde vi forvalter jagten på i Danmark. Status og evalueringsformer: Hvor er eleverne nu?. Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring? Der vil løbende være teoretiske og praktiske prøver, svarende til dem der er i jagtprøven. Vurdere læren at det ikke vil være forsvarligt at sende eleven til prøve, får eleven ikke lov til at gå op til jagtprøven.

Indholdsplan for fag på Sofie Rifbjerg Efterskole Fag: Naturfag Skoleår / periode: 2014/2015 lærere: Aage Smedegaard, Line Poulsen. Mål for undervisningen: Hvilke faglige mål er der for eleverne i det kommende skoleår? At åbne elevens øjne for den natur der findes lige uden for byskiltet. At give eleven en almen praktisk viden om naturen, så de er i stand til at nyde, påskynde, forstå og udnytte de små og store oplevelser naturen giver. En fugl er ikke bare en fugl, et træ er ikke bare et træ. Planter og dyr har navne. Noget kan spises, andet kan ikke. Vi vil i undervisningen færdes så meget som muligt der hvor planterne gror og dyrene bor. Fagets indhold: Hvilke faglige emner indgår i klassens arbejde? De overordnede faglige emner i naturundervisningen er organismer, natur, miljø og sundhed. Faget består af 8 underpunkter: Planter, fugle, pattedyr, fisk, vandhullet, jagt, fiskeri og bålmad. Gennemgang af naturlig og menneskeskabte ændringer af økosystemet med udgangspunkt i det lillevandhul, åen, opstemninger, dræning og udsætning af dyr og planter der ændre biotopen og biodiversiteten (den biologiske mangfoldighed). Gennemgang af forskellige organismer/dyr og deres tilhørsforhold leddyr(ydreskellet), bløddyr(snegle, muslinger og blæksprutter) og hvirveldyr(fugle, fisk og mennesker). Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? Faget følger årstiden. Mange af de emner vi beskæftiger os med er årstidsbestemte, således at forstå, at vi udnytter og ser på naturen, og høster det der kan høstes, når det er optimalt. Lektionerne vil som regel starte med en kort teoretisk gennemgang, af et eller flere emner, inden for de 8 punkter. Derefter vil der følge en praktisk opgave i form af observation og opgaveløsning, oftest i naturen. Undervisningen forsøges tilrettelagt så eleverne selv aktivt deltager og dermed lære, ikke bare med hovedet, men også med hænder, fødder, syn, lugt og smag. Undervisningsmaterialer: Hvilke materialer benyttes? Af fagbøger der studeres kan nævnes: Træer og buske i landskabet, Danmarks pattedyr, fugle i Danmark, Dyr og vækster, Vildt og jagt i Danmark. Almene perspektiver: Fagets indhold set i forhold til omverdenen. Det at lære naturen at kende, og det at lære at udnytte den på en bægerdygtig måde, er med til at udvikle elevernes holdning til hvad der er rigtigt og forkert. Mennesker har ofte nogle meninger til tingene, som er truffet ud fra overskrifter i medierne. Når de får et mere indgående kendskab til tingene ændres deres holdning ofte. Det er en fornøjelse når det sker i naturundervisningen. Tema lokal og globale miljø og sundhedsproblemer i forbindelse med udnyttelsen af naturen(regnskoven, udstødningsgasser, befolkning). Debatterer sammenhænge i samspil mellem mennesker, natur og samfund(ulven, rotten, vildsvinet osv.)

Status og evaluerings- former: Der arbejdes ofte med de samme ting flere gange. Indlæringen er styrket ved at eleverne ofte bruger alle deres sanser i undervisningen. Emnerne som berøres, repeteres løbende, ofte fordi vi kommer ind på det i andre sammenhænge. Hvor er eleverne nu?. Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring?

Musik I musikundervisningen er målet at udvikle din musikalitet og musikalske bevidsthed. Vi vil gøre det klart for dig hvilke musikalske styrker du har. Målet er, at du gennem denne proces oplever en stigende selvtillid og selvværd samt efter endt ophold, opnår en viden om, hvordan man videreudvikler sig på sit instrument/sang. I undervisningen vil du lære om rytmetræning, musikteori, køb og vedligeholdelse af instrumenter, musikhistorie, øvemetoder, instrumentkendskab og meget andet. En dag vil typisk indeholde følgende punkter: Fællessang. Det er vigtigt at få rørt din stemme og gennem sangen udvikler vi vores fællesskabsfølelse i gruppen. Sammenspil. Det er ikke afgørende hvor god du er til at synge eller spille på et instrument. Vi tager udgangspunkt i gruppen der har valgt musik, og tilrettelægger undervisningen derefter. Inspiration. Du vil lære om musikkens historie og om musikken i forskellige kulturer. Vi deler musik, videoer, film og klip fra internettet med hinanden for at blive inspireret til at udforske forskellige musikgenre på egen hånd. Undervejs i skoleåret optræder vi til forældredagen, Julebasaren og til den store finale i maj måned - Klintebjerg Festivalen. Sidst på året vil vi tage på en mindre turne og optræde på flere forskellige skoler m.m.

Fag: Drengeliv Skoleår / periode: 2014-2015 lærere: Betina Dahlbom Mål for undervisningen: Hvilke faglige mål er der for eleverne i det kommende skoleår? Målet med undervisningern er at oplyse og give Drengen et indblik i teenagelivet i alle dets facetter Fagets indhold: Hvilke faglige emner indgår i klassens arbejde? Emner der vil blive taget op: Venner, venskab, kærlighed, kærester, sex, kønssygsomme, påklædning m.fl. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? Drengeliv er et lukket forum kun for Drenge, hvor der frit kan drøftes, diskuteres og betros med samme køn. Der vil af lærerene blive holdt oplæg i de forskellige emner, ligesom der vil blive uddelt relevant materiale samt vist film, med efterfølgende diskussion. Efterhånden vil der dukke nye emner op, f.eks. situationer i efterskolelivet, som vil være relevante at diskutere. Samtidig vil der være mulighed for at drøfte emner som eleverne foreslår. Undervisningsmaterialer: Foldere, oplysningsmateriale, film. Hvilke materialer benyttes? Almene perspektiver: Fagets indhold set i forhold til omverdenen. At dette forum kan være et trygt sted, at sætte ord på tanker og følelser, og at man ikke altid er alene med disse. At kunne rumme andres spekulationer og måske kunne bidrage med egne erfaringer. Status og evaluerings- former: Der vil 2 gang om året blive udarbejdes en elevudtalelse på hver enkelt elev. Hvor er eleverne nu?. Hvordan vil vi løbende evaluere undervisningen og elevernes læring?

Biologi Formål Formålet med biologiundervisningen på Sofie Rifbjerg Efterskole (SRE) er, at eleverne opnår en forståelse for sammenhængen mellem faget biologi og elevernes verden, lokalt såvel som globalt samt at eleverne kan finde og bruge relevant information til at skabe sammenhæng. Mål Målet er at eleverne lære væsentlig viden om biologiske processer der sætter eleverne i stand til at forholde sig til deres omverden ud fra et biologisk perspektiv. At eleverne opnår en forståelse for den verden de lever i og den påvirkning vi som mennesker har på dyre og planteliv samt på hele jordens økologi herunder global opvarmning og dennes påvirkning af biologiske processer. Indhold Eleverne skal blandt andet arbejde med - Forståelse af væsentlige kredsløb på jorden - Hvordan kroppen fungere og respondere på forskellige input - En overordnet forståelse for kroppen - Evolution, Darwins finker - Fødekæder - Celledeling, kønnet og ukønnet - Livets opståen - Husdyr herunder produktion - Bakterier og mikrober - Enzymer - Nerver Undervisningssprog Der tilstræbes en høj grad af biologiske fagudtryk som præsenteres med almindeligt sprog til at starte med samt i en overgangsperiode indtil fagudtrykkene er forstået og lært. Metode Eleverne vil primært blive præsenteret for et ukendt stof som de efterfølgende skal arbejde med i en eller anden grad. Det kan være relevant informationssøgning eller bearbejdning af det præsenterede stof. Indlæring Indlæring er et individuelt aktivt anliggende. Der lægges vægt på at eleven forholder sig kritisk, undrende og aktivt til stoffet. Lærerens rolle er udover at være faglig kompetent også gennem sit engagement og sin indleven at medvirke til den enkelte elevs engagement. Læring Læring er en aktiv proces på kognitivt og praktisk plan, hvor læreren i forbindelse med sin undervisning sætter sproglige og skriftlige overvejelser i gang hos den enkelte elev. Eleven

reflekterer over og efterprøver sine hypoteser i andre sammenhænge inden de indgår i samtalen på klassen eller det skriftlige arbejde. Variation i undervisningen, herunder stofudvælgelse, opgaveformuleringer, undervisningens organisation, arbejdsmetoder og arbejdsformer er lærerens ansvar for at der fortsat kan skabes grobund for motivation og gunstige læringsbetingelser. I undervisningen stilles der opgaver, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper skal forholde sig til disse. Her gives der mulighed for at eleverne kan arbejde i dybden med emnet og selv finde nye vinkler til emnet eller overføre allerede eksisterende erfaring. Lektiesyn Der vil i biologi være en meget begrænset lektiemængde. Evaluering Der vil blive evalueret mundtligt løbende og undervisningen vil forsøges tilpasset dertil. Endvidere vil der afslutningsvis i hver lektion være individuel logbogsskrivning. Fremlæggelser og præsentationer vil fungere som skriftlige evalueringer. Skoleåret sluttes med en individuel større skriftlig evaluering. Timetal: 2 ugentlige timer af 60 min. Slutmål for faget biologi 9. kl. De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner

kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning formenneskets sundhed og den omgivende natur. Biologiens anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdetmed biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.