GRATIS PÅ DERES BANEHALVDEL HVOR ER JEG HAR GLIMT ANDERS MØDER DE UNGE. nærpolitiet? MAGASIN FRA

NR. 1 FORÅR 2009 GRATIS MAGASIN FRA BYDELSPROJEKT 3 i 1 HVOR ER nærpolitiet? Bagsiden JEG HAR altid klaret mig selv Portræt af Hella Kromik på 71 år Side 6-7 GLIMT fra Østerbyens historie Side 13 ANDERS MØDER DE UNGE PÅ DERES BANEHALVDEL BEBOERFOKUS NR 1 FORÅR 2009 BEBOERBLAD FOR KVAGLUND STENGÅRDSVEJ ØSTERBYEN

Lederen Det er med slet skjult stolthed, at vi her præsenterer dig for dit nye blad, som forhåbentlig vil blive et omdrejningspunkt for de fællesskaber, vi deler her i Kvaglund, Østerbyen og Stengårdsvej. Vi har ønsket at skabe et magasin, hvor du kan læse om både dig selv og din nabo, og hvad der sker i bydelene. Du kan orientere dig om, hvilke muligheder du har indenfor for eksempel beskæftigelse, sundhed og sociale aktiviteter. Og mulighederne er mange her, hvor værdigrundlaget er at sætte beboeren i centrum. Men måske endnu vigtigere kan du blive lidt klogere på, hvem det er, der færdes rundt omkring dig. I dette første nummer af Beboerfokus kan du for eksempel møde livstykket Hella Kromik, som du måske har set tøffe rundt på sin scooter i Kvaglund. Hun fortæller sin personlige historie om et liv fyldt med imponerende optimisme trods modgang. Du kan også læse om Anders Toft Andersen, der som opsøgende medarbejder i Gadehjørnet gør en stor indsats for at forhindre kriminalitet blandt de helt unge. Arbejdet med de unge bygger på et godt forhold mellem ung og voksen. De ansatte voksne skal vinde de unges tillid, så de føler, de kan stole på én, siger den engagerede medarbejder, der altid tager sin telefon, når de unge ringer. Et udtryk for det engagement som alle medarbejdere i Bydelsprojekt 3 i 1 føler. En stor mangfoldighed af mennesker, hudfarver, aldre, professioner, og livshistorier blander sig på fascinerende vis i Bydelsprojekt 3 i 1. Det, mener vi, skaber det perfekte grundlag for et godt magasin og et endnu bedre fællesskab. Velkommen til Beboerfokus, kære nabo! Susanne Rønne, Projektchef Susanne Rønne Hvorfor Beboerfokus? Dette magasin er for dig, der bor i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej. Det udgives af Bydelsprojekt 3 i 1, som du kan læse mere om her på siderne, og har til formål at fortælle om hvad der sker i bydelene og bydelsprojektets mange forskellige aktiviteter. Magasinet deles gratis ud til alle beboere, som bor i en almen bolig ejet af Ungdombo eller Boligforeningen 32. Gratis eksemplarer kan afhentes i de fleste forretninger i bydelene og hos samarbejdspartnere. BEBOERFOKUS NR. 1 FORÅR 09 ISSN: 1903-7864 OPLAG 3.000 eksemplarer UDGIVER Bydelsprojekt 3 i 1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø www. bydelsprojekt3i1.com ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Projektchef Susanne Rønne REDAKTION, TEKST OG FOTOS Journalist Tor Stenstrop REDAKTIONSUDVALG Per Erik Mazanti-Andersen, Kvaglund Søren Egdal, Østerbyen Karen Grinderslev, Stengårdsvej Per Bengtsen, Østerbyen Peter Rostgaard, projektmedarbejder Steen Bach, SSP, Esbjerg Kommune KONTAKT Telefon: 76 10 43 70 Email: redaktion@bydelsprojekt3i1.com GRAFISK PRODUKTION Kiva Grafisk TRYK Grafisk Produktion, Ribe Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig angivelse af kilde. Magasinet uddeles fire gange om året til beboere i Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen, der bor i en almen bolig ejet af Boligforeningen 32 eller Ungdomsbo. Derudover sendes magasinet til en række samarbejdspartnere. Næste nr. i juni 2009 Deadline 15. maj 2009 76104370 2 BEBOERFOKUS FORÅR 09

ET PROJEKT DER GAVNER DIN BYDEL Flere i arbejde, bedre sundhed og god integration. Det er hovedformålet med Bydelsprojekt 3 i 1, som sætter fokus på beboernes liv i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej frem til 2012. - Et projekt der gavner tre bydele. Det er hvad Bydelsprojekt 3 i 1 handler om, og derfor navnet 3 i 1. Det fortæller Susanne Rønne, som er projektchef. Projektets formål er nemlig at give et løft til integrationen, beskæftigelsen og sundheden i bydelene Østerbyen, Kvaglund og Stengårdsvej. Det er et stort område med 16.500 borgere, så der er noget at tage fat på for projektets ansatte. Bydelsprojekt 3 i 1 blev sat på skinner den 6. maj 2008, og sekretariatet holder til i Kvaglundcentret på adressen Kvaglundparken 4. Herfra koordineres de mange aktiviteter, der er sat i værk for at opfylde målene. - Måske har beboerne hørt om nogle af tilbuddene før. Der er de velkendte, som har fungeret i en årrække, nemlig Jobshop på Stengårdsvej og Projekthuset, som både har hjemme i Kvaglundcentret og på Stengårdsvej 163. Der er også Gadehjørnet, som forhindrer kriminalitet blandt de unge i bydelene, ved at give dem nogle andre muligheder, siger Susanne Rønne og fortsætter: - De nye aktiviteter er Sundhuset og Infohuset. Sundhuset er med til at sætte fokus på borgernes helbred og levevis. Beboerne kan få målt blodtryk, kondital og fedtprocent, og de kan også få en snak om kost. Infohusets opgave er for eksempel at rådgive borgerne om hvordan de får bedre styr på økonomi, hvordan de skriver en ansøgning eller måske bare hvordan man kommer på internettet. De ansatte kan hjælpe med meget men det er idéen, at det er hjælp til selvhjælp. Bydelsprojekt 3 i 1 er blevet til i et samarbejde mellem Boligforeningen Ungdomsbo, Boligforeningen 32, Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden. Åbningstider: MANDAG KL. 10.00 KL. 15.00 TIRSDAG KL. 10.00 KL. 16.00 ONSDAG KL. 10.00 KL. 15.00 TORSDAG KL. 10.00 KL. 16.00 eller efter telefonisk aftale Der er et budget på 37 millioner kroner til de fem aktiviteter og administrationen af dem i perioden mellem 2008 og til 2012. Her i magasinet kan du læse mere om alle Bydelsprojekt 3 i 1 s tilbud og aktiviteter - og møde nogle af de beboere, der allerede bruger dem. Men endnu bedre: Kig indenfor næste gang du kommer forbi Bydelsprojekt 3 i 1 i Kvaglundcentret, siger Susanne Rønne. 3i1 Bydelsprojekt 3 i 1 er søsat af boligforeningerne Ungdomsbo og B 32. På billedet til venstre er det Tonny Nissen, forretningsfører for Ungdomsbo og Claus-Peter Aanum, formand for Ungdomsbo. På billedet til højre er det Bernd Michelsen og Lisbeth Nygaard Jacobsen, henholdsvis formand og forretningsfører for Boligforeningen 32. BOLIGFORENINGEN 32 (7 afdelinger) Afd. 5 Præstebakken 2-8 + 1-31 Afd. 6 Tinghøjs Alle 16-22 Afd. 8 Askelunden 2-16 Birkelunden 1-15+2-16 Cederlunden 1-15+2-16 Daddellunden 1-15+2-18 Egelunden 1-17 zz Teglværksgade 24A-24B-24C Teglværksgade 28-30-36-38 Teglværksgade 40-42-44 Afd. 14 Ewaldskrogen 1-27+2-20 Ewaldsbakken 2-42+1-13 Exnersgade 49/+61+77+81 Storegade 25A+27A+27B Ewalds Alle 3-7+8A-8B Baggesens Alle 12 Afd. 22 Baggesens Alle 2-4 Exnersgade 63 Boligforeningen UNGDOMSBO (8 afdelinger) Afd. 6 Bøndergårdsvej 5 A-5 E Platanvej 2 A-6 E Platanvej 1-11 Afd. 7 Skolebakken 62-68 Afd. 8 Stengårdsvej 60 118 Afd. 14 Stengårdsvej 24-58 Afd. 15 Stengårdsvej 8-14 Afd. 18 Stengårdsvej 9-311 Stengærdet 2-12 + 22-108 Afd. 37 Platanvej 1-11 J. L. Heibergs Allé 1-27 Afd. 13 Rørkjærsgade 19 Teglværksgade 7 Teglværksgade 16-18 Afd. 30 Kvaglundparken 1 Afd. 13 Stengårdsvej 120-142 BEBOERFOKUS FORÅR 09 3

ET SNAPSHOT AF SUNDHEDEN I DET ØSTLIGE ESBJERG Sundhuset og Esbjerg Kommune tager pulsen på borgernes helbredstilstand. Hvordan har du det? Det bliver mange spurgt om i øjeblikket i et forsøg på at skabe et klart billede af hvordan beboere og borgere i den østlige bydel går rundt og har det rent fysisk. Det hedder en sundhedsprofil, og det begyndte med en lille spørgeundersøgelse blandt 40 beboere på Stengårdsvej. Siden voksede arbejdet med sundhedsprofilen, som er sat i gang af Sundhuset og Esbjerg Kommune. Nu spørges ca. 1.000 beboere i Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen til deres helbred, 400 personligt og 600 på telefon. Sundhedsprofilen skal bruges til at undersøge, om man skal gøre mere for at forbedre sundheden i det østlige Esbjerg. Maskinen på billedet bruges til at måle blodtrykket. Beboerne er med TIL AT BESTEMME Det er styregruppen, som bestemmer slagets gang i Bydelsprojekt 3 i 1. Styregruppen er ligesom en bestyrelse, og der sidder også beboere med. Det er styregruppens ansvar at gennemføre alle de aktiviteter, som Landsbyggefonden har sagt ja til at støtte i samarbejde med boligforeningerne og Esbjerg Kommune. Styregruppen er også ansvarlig for økonomien og holder møder tre gange årligt. Svend Kviesgaard, Kaj Nielsen, Elva Lyth, Line Jensen og Bernd Michelsen Styregruppen: Kaj Nielsen, beboer, Ungdomsbo Elva Lyth, beboer, Ungdomsbo Ole Antonsen, beboer, Ungdomsbo Kirsten Kirkegaard, beboer, Boligforeningen 32 Per Erik Mazanti-Andersen, beboer, Boligforeningen 32 Claus Bro, beboer, Boligforeningen 32 Bernd Michelsen, formand for Boligforeningen Boligforeningen 32 Claus Peter Aanum, formand for Boligforeningen Ungdomsbo formand for styregruppen Tonny Nissen, Forretningsfører, Boligforeningen Ungdomsbo, Lisbeth Jakobsen, kontorleder, Boligforeningen 32 Arne Nikolajsen, direktør, Esbjerg Kommune, Sundhed og omsorg Svend Kviesgaard, sekretariatschef, Esbjerg Kommune, Børn og Kultur Henning Andersen, sekretariatschef, Esbjerg Kommune, Social og arbejdsmarked Mogens Kiesbye, distriktsklubleder, Esbjerg Kommune, Børn og Kultur Poul Larsen, leder af nærpolitiet, Syd- og Sønderjyllands Politi Susanne Rønne, projektchef på Bydelsprojekt 3 i 1, er tovholder. 4 BEBOERFOKUS FORÅR 09

FRIVILLIGHED Det er naturligt for den enkelte at søge fællesskabet. Men det frivillige arbejde, der ligger bag fællesskabet er kørt ind i en blindgyde, skriver Per Erik Mazanti-Andersen i dette personlige indspark. Der er mange indgange til at være frivillig, og de er lige gode alle sammen. Nogle gør det af samvittigheds grunde, nogle for at være noget for andre, nogle for at være sammen med andre, nogle for at få afløb for kompetencer der ikke ellers er brug i deres hverdag, der findes sikkert flere varianter og nogle gør det mere eller mindre af flere af de ovennævnte grunde. Det er naturligt for det enkelte menneske at søge fællesskabet, også på tværs af etnisk udspring og religiøs opfattelse. Det er min overbevisning, at der findes noget som rækker langt højere og stikker langt dybere end de daglige diskussioner om kendte menneskers udskejelser, finanskriser, hvilken bil naboen lige har fået og vejret i morgen. Prøv den tanke at sidde i en redningsflåde, mens stormen raser og spørg dig selv om hvad du vil prioritere, vil du bruge dine kræfter på at være med til at redde dig selv og resten af de ombordværende eller starte en værdidebat om hvem det er værd at redde og i hvilken rækkefølge det skal foregå? Nej vel, det tænkte jeg nok sådan er det også med frivilligt arbejde, udspringet er omsorg for de mennesker der er omkring dig. Uanset hvad vi udstyrer den enkelte boligafdeling med af nye badeværelser, samtalekøkkener, 10 slags legetøj til hver aldersgruppe, bliver det ikke bedre, hvis vi ikke kan hilse på hinanden i opgangen, på gaden, i supermarked eller hvor vi nu end færdes. De frivillige er dem, som gør det muligt for resten at kunne udfolde sig i fællesskab dermed ikke sagt, at frivillige er bedre end andre. Det er sådan som med så meget andet, at enten synes man det er sjovt eller også gør man ikke enten synes man at man har overskuddet eller også har man ikke. Men frivilligheden har desværre kørt sig selv ind i en blindgyde. Det som frivillighed INDSPARK SKREVET AF Per Erik Mazanti-Andersen mangler i dag er nyskabelse, professionalisme og eksplosivitet. Afstanden mellem den gamle garde og den næste generation er alt for stor. Vi er for mange der gør som vi plejer, en erkendelse som burde være et faresignal i sig selv. En magtfuldkommenhed som utilsigtet holder nye generationer, af både unge og etniske talenter væk. De unge gider ikke tilpasse sig normer som til forveksling ligner deres forældres, lige så lidt som vi selv havde lyst til - i deres alder. Der er heller ingen logisk grund til, at de skal tilpasse sig vores normer, at gøre tingene ligesom os, for så sker der ingen udvikling? Dem med anden etnisk baggrund har også en helt anden indgang, men derfor kan de stadigvæk og måske netop derfor kan de være med til at bibringe frivilligheden den fornyelse, som er så tiltrængt. Vi får ikke nogen til at overtage biksen ved at sidde til de årlige afdelingsmøder og spørge frit ud i luften om der er nogen som gerne vil stille op, nej de mennesker skal opdyrkes mellem årsmøderne. Beboerdemokratiet er efter min bedste overbevisning blevet for pænt, mangler kant, og er af den vej blevet uinteressant og usynligt for de næste generationer, og for at gentage, måske er tiden endda moden til at redefinere hele konceptet fra bunden af? Hvor om alting er, har vi, jeg selv inklusive, på skammeligste vis glemt, at invitere de nye generationer indenfor, glemt at give dem den tillid og det ansvar, vi selv har fået engang. Så hvis vi, på sigt, gerne vil have nogen at give konceptet frivillighed videre til, må vi hver især, med åbne øjne, kigge indad og erkende, at vi står over for den allerstørste opgave i vores frivillige beboerdemokratiske karriere. For hvis vi ikke arbejder for alle arbejder vi for ingen. Per Erik Mazanti-Andersen Formand for afdelingsbestyrelsen Boligforeningen 32, Boligafdeling 8. DEBAT Det er muligt for læserne at komme til orde her i magasinet. Skriv til redaktion@bydelsprojekt3i1.com. Læserbrevsredaktør er Per Erik Mazanti Andersen, som også har skrevet klummen Indspark denne gang. BEBOERFOKUS FORÅR 09 5

HELLA VILLE KLARE SIG SELV OG DET GJORDE HUN Mød Hella Kromik, beboer i Kvaglund. En kvinde på 71 år der har været gennem lidt af hvert, men med livsmodet i behold. Hella Kromik er født i 1938. Hun er født og opvokset i Esbjerg og har aldrig boet andre steder. Barndomshjemmet lå i nogle husvildebarakker på Jørgen Pedersensvej og Gormsgade. Hella har boet i Kvaglund i 26 år først i AB s boliger og de sidste 7 år i en bolig i De Vanføres Boligselskab. Man ser hende dagligt drøne rundt på sin crosser i Kvaglund, for hun går ret dårligt. Til gengæld fejler mundtøjet ikke noget, når hun fortæller sin livshistorie. Mød folkepensionist Hella Kromik, 71 år og en livlig sjæl, som let kommer i snak med folk. Hendes liv har ikke altid været lige nemt at føre, men Hella er en sej kvinde, som har bevaret optimismen trods modgang. - Jeg har været alene siden 1975, altså i 34 år. Det er mange år at gå uden en kæreste. Men jeg har masser af gåpåmod, og synes jeg har et godt liv, siger hun. - Min mand var fisker, så han var ikke meget hjemme. Han var også tørstigt anlagt, det lå blandt fiskere dengang. Da jeg ventede mit sidste barn, fandt han en, han bedre kunne lide. Men jeg fik trods alt det bedste af det, smiler hun svagt og hentyder til sine tre børn. - Det var i 1962, og i 1963 døde min mor og min far med seks måneders mellemrum. Jeg troede dengang, jeg slet ikke jeg kunne klare mig ud af det. Da min mor døde overtog jeg ansvaret for min lillesøster, som var evnesvag. Hende har jeg taget mig af i 45 år, til hun døde sidste år. Hella var sammen med sin første mand i otte år. De begyndte at komme sammen, da hun var 16 og blev gift, da hun var 18. Hård tid som alenemor - Jeg giftede mig igen i 1970, men ham så vi næsten ikke. Han var tysker, og havde kun giftet sig med mig for at få lov at blive i Danmark. Vi var gift i fem år, fortæller Hella, der i dag kan grine lidt af hele affæren. Når Hella læner sig frem, går hun lige så hurtigt, det skal være, og så piler hun rundt i lejligheden på den sjove facon til stor morskab for familien. Familien børnene Hans, Henni, Leila og hendes børnebørn - er hendes et og alt. Hella husker tilbage på deres barndom. - Vi var oppe om morgenen klokken fire for at blive klar. Så ned i Lergravsparken Børnehave og så op på Tobaksfabrikken. Jeg kom næsten altid for sent på arbejde, fordi børnene skulle klædes af i børnehaven. Det var en hård tid som alenemor. Hvordan har jeg klaret det? Når man står i det, er man alligevel stærk og stædig. Jeg sagde du kan og jeg kunne. Jeg har heldigvis nogle gode børn. De er opdraget med en fast hånd og masser af kærlighed, og i dag tager de sig godt af mig, siger Hella, der ofte besøger børnene og overnatter. - Jeg havde jo også alle glæderne ved alt det, der skete, så jeg synes faktisk, det har været et godt liv. Min glæde ved de ting, der lykkedes, har været min selvopholdelsesdrift. Min mission er færdig, jeg har fået børnene godt i vej og taget mig godt af Jonna. Man kan ikke forvente mere af mig nu. Jeg tager de små glæder, jeg kan få, og børnebørnene siger, de skal med til min 100 års fødselsdag, så jeg har tænkt mig at blive hængende. 6 BEBOERFOKUS FORÅR 09

HELLA BRUGTE SUNDHUSET Sundhuset arbejder for at forbedre beboernes sundhed. Huset tilbyder blandt andet et sundhedstjek, og det har Hella Kromik benyttet sig af. Hella kromik og Rikke Skipper Hansen - Jeg skulle bare over til købmanden og så, der var masser af mennesker ved siden af. Så tænkte jeg: Der sker noget i det nye hus, jeg skal ind og kigge, fortæller Hella Kromik om den dag hun stiftede bekendtskab med Sundhuset en del af Bydelsprojekt 3 i 1. Hella har sukkersyge og går dårligt, fordi hendes rygmarv sidder i klemme. Men et helbredstjek viste, at det ikke var det eneste, den var gal med. - Hella havde for højt blodtryk, og vi sendte hende straks til lægen. I dag får hun den blodtrykssænkende medicin, hun manglede, fortæller Rikke Skipper Hansen, daglig leder af Sundhuset. Hella fik også målt sin fedtprocent og muskelmasse. På den måde kan man måle den såkaldte metaboliske alder kroppens egen alder. - Første gang svarede den til en alder på 83 år, så det var ikke helt godt. Jeg havde 44 procent fedt, men mine muskler var helt fine. Nu er min muskelmasse kommet op på det højeste, efter jeg er begyndt at træne derhjemme. Vi aftalte at jeg skulle komme efter en måned, og da var jeg røget ned på 73 år, så jeg er spændt på hvad den er næste gang. Hella Kromik har nu tilmeldt sig et motionshold under Sundhuset. Hun træner også sin krop derhjemme, mens hun følger med i et amerikansk Tv-program. - Jeg laver øvelser med arme og ben hver dag. Jeg har haft sådan nogle mormorarme, men de er forsvundet nu. Der er også sket det, at jeg nu kan strække mine ben helt op i vandret højde - sådan her - vupti. Jeg har virkelig fået noget ud at bruge Sundhuset, siger Hella, mens hun laver førnævnte øvelse så hurtigt, som var hun 25 år igen. LEDER RIKKE SKIPPER HANSEN Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Telefon 7610 0310 Mail: post@sundhuset.com www.sundhuset.com PERSONLIG SUNDHEDSPROFIL Kom og få målt dit: Kondital Fedtprocent Blodtryk Muskelmasse Få en snak om kost, rygning, alkohol og motion. SUNDHUSETS MOTIONSHOLD Gymnastik for mor og barn Motionshold for voksne kvinder Stavgangshold Styrketræning for mænd Løbehold Ældremotion for kvinder SUNDHUSET ARBEJDER FOR DIN SUNDHED Der er mange beboere, som ikke er fysisk aktive, og det kan blive et problem for deres helbred. Derfor er Sundhuset et sundhedsfremmende hus for alle beboere, der her har mulighed for at få et personligt sundhedstjek, gå på motionshold eller få vejledning om sund kost. - Du kan komme ind og få en snak om din livsstil og de problemer, du står med for eksempel i forbindelse med rygning, alkohol, motion, medicin, diabetes, graviditet, og stress, fortæller leder af Sundhuset, Rikke Skipper Hansen. - Vi har seks forskellige slags motionshold, som træner engang om ugen i dagtimerne. Det er en stor succes, og vi arbejder på at skabe en ny anderledes idrætsforening, som også har plads til dem, der ikke har dyrket motion før. Sundhuset har også en kostvejleder ansat, Eva Schirmer, som giver gode råd om kosten. Mange beboere i bydelene står i kø for at tale med hende. Eva rådgiver både enkeltpersoner, familier og grupper. Sundhuset summer kort sagt af forskellige aktiviteter for beboerne, og sidste år lykkedes det at få 65 kvinder med til Tøseløbet i Vognsbølparken. - Sundhuset er først og fremmest beboernes hus, og vi er altid parat til at lave nye aktiviteter, som borgerne viser sig at have behov for, siger Rikke Skipper Hansen. BEBOERFOKUS FORÅR 09 7

HAR FINANSKRISENS MØRKE SKYER SAMLET SIG OVER ESBJERG? KRISE? Der er ingen tvivl om at medierne i høj grad dyrker fortællingen om finanskrisen i Danmark, men er der en virkelig krise eller er det mest inde i vores hoveder? Og hvordan rammer krisen egentlig beboerne i Esbjerg? Går det virkelig helt ad helvede til eller rider de fleste stormen af rimeligt upåvirket? Vi har studeret avishistorierne, talt med lokale beboere, og dykket ned i tallene for at give dig et mere nuanceret billede af krisen. Negative tal I januar måtte 5.000 danskere stille sig op i arbejdsløshedskøen. Fra oktober 2007 til oktober 2008 steg antallet af tvangsauktioner med 152 procent i hele landet. Ikke siden 1996 har der været flere tvangsauktioner. Antallet af registrerede dårlige betalere stiger. Over 200.000 danskere er nu registreret i RKI-registret. De danske fogedretter har travlt med fogedsager og inkassosager. Normalt har de 22.000 sager om måneden. Nu ligger tallet på 27.000 sager om måneden. Mange ledige er ikke forsikrede - Vi mærker krisen ved, at der kommer flere ledige ind ad døren. Vi oplever mest ufaglærte, for de er som regel de første, der ryger ud. Vi mærker også, at folk kommer bagud med huslejen. Desværre er der en del, som ikke er medlem af en A-kasse, og som har tjent for meget til at komme til at komme på kontanthjælp. De har chance for at få overlevelseshjælp fra kommunen, og vi kan så hjælpe med ansøgningen, siger Diana Olsen, leder af Infohuset. Hvad mener beboerne? - Jeg gik på efterløn for et par år siden og har lagt husholdningsbudgettet efter det. Jeg bruger det samme som altid, altså det, der er til rådighed, så krisen har ikke påvirket mig, siger en beboer, der ikke ønsker sit navn frem. - Det er meget svært at finde et arbejde lige nu. Jeg skal bare have noget, siger Ahmed Yassin fra Stengårdsvej. Ahmed, 37 år, har søgt mere end 50 jobs, men har problemer med at finde arbejde på trods af, at han både er uddannet multimediedesigner og datamatiker. - Jeg er ligeså flad, som jeg hele tiden har været. Jeg lever for mine sygedagpenge, så det har ikke ændret sig en pind. Vi lever for de få penge, vi har, så finanskrisen har ikke nogen praktisk betydning. Det er noget opskruet gejl, der berører meget få, siger en beboer, der ønsker at være anonym. - Jeg er pensionist og mærker kun finanskrisen på mine omgivelser. Jeg køber hverken mere eller mindre. Men jeg er bekymret for grundskatterne og min kapitalpension, der skal til udbetaling næste år. Og min søn er selvstændig tømrer, og han har ikke så meget at lave som før, siger Tove Sørensen, beboer i Kvaglund siden 1973. Arbejdsløsheden mærkes i det østlige Esbjerg - Vi kan helt sikkert mærke finanskrisen. For et år siden var der masser af ubesatte stillinger inden for hvert enkelt område. Flere hundrede. Nu er der næsten ikke nogen. Der kommer også flere og flere, der skal bruge hjælp til at søge ufaglærte job. Mange er blevet fyret. Men det er ikke gengangere, som vi har fået i job før, siger Line Jensen, leder af Jobshop. Banken oplever, at folk passer på deres penge - Overordnet set mærker vi krisen på vores privatkunders forbrug. Lidt overraskende har vi væsentligt færre kunder, der har overtræk end normalt, altså færre, der bruger flere penge, end de har. Folk er mere tilbageholdne med forbruget og passer på deres penge i øjeblikket, siger Michael Toft, der er funktionsleder i Jyske Bank i Esbjerg. Langt de fleste får flere penge på kistebunden - Selvfølgelig er der en finanskrise, men dem, der oplever problemerne, er fortrinsvis de familier, der rammes af fyringer. Dem, der bliver sammen og har deres job i behold oplever ingen problemer. Tværtimod er renten lavere end nogensinde, og med skattelettelserne i 2010 vil langt de fleste af vores kunder få et højere rådighedsbeløb de næste år, siger Michael Toft. men endnu flere vil også opleve krisen - Vi har kun mærket fyringerne meget lidt. Folk har normalt tre til seks måneders opsigelse, og da fyringsrunderne først startede for fem måneder siden, får de fuld løn indtil nu. I løbet af sommeren og efteråret vil vi mærke problemerne endnu mere massivt, vurderer Michael Toft. 8 ÅBNE ØJNE FORÅR 09

$ Kan man stadig låne penge? - Det kan de fleste sagtens, siger Michael Toft, Jyske Bank i Esbjerg, og fortsætter: - Vi har altså ikke ændret på noget rådighedsbeløb på grund af krisen, men det er en meget individuel vurdering. Nogle familier kan klare sig med 10.000 andre skal bruge 20.000 kroner om måneden.vi har kun strammet op overfor de ganske få, der ikke kan låne nogle steder og derfor cykler rundt mellem bankerne.vi låner masser af penge ud - også til lejerne. Det handler om, hvorvidt man er i stand til at passe sin økonomi. Positive tal Mens krisen har hærget mest voldsomt, er der startet tre gange flere virksomheder end der er lukket, viser nye tal fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ledigheden nåede i februar op på 69.800 personer, svarende til 2,5 procent af arbejdsstyrken. Det er godt stykke fra det seneste klimaks i ledigheden, som blev sat i december 2003 med 170.000 ledige. Og det betyder at hele 97,5 procent stadig er i job. Eksporten er faldet, men den er stadig højere end i 2005, hvor der ikke blev talt om krise. Økonomer advarede under opsvinget om, at der var et for stort pres på arbejdsmarkedet - altså længe inden 2,5 procent ledighed. Hvad siger ordbogen? Nudansk Ordbog definerer krise sådan: krise n, -r: afgørende vendepunkt; farlig, vanskelig situation. Hvis du stadig har job Meld dig ind i en A-Kasse. Tegn evt. en tillægsforsikring. Læg lidt penge til side på en højrente sparekonto, hvis det er muligt. Hvis du er blevet ledig Sæt en spareplan i værk eventuelt med hjælp fra Infohuset eller Jobshop. Betal kun det mest nødvendige. Vær opmærksom på, at du kun får penge fra den dato, du henvender dig på Jobcentret. Du skal møde personligt op på Jobcentret. Mærker du finanskrisen? Hvad mener du? Mærker du krisen? Du er velkommen til at skrive til redaktion@bydelsprojekt3i1.com eller Beboerfokus, Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg. Kriser gennem tiderne I 1973 ramte oliekrisen Danmark som et chok efter mange år med stigende velstand og fuld beskæftigelse. I et par år var arbejdsløsheden stigende, mens gælden til udlandet eksploderede. Næste krise kom i 1979 og varede indtil 1982. 150.000 blev arbejdsløse, underskuddet på betalingsbalancen var enormt, og risikoen for statsbankerot var en mulighed, der seriøst blev diskuteret. Fattigfirserne ramte danskerne i 1986, og det blev den længstvarende krise i nyere tid. Frem til 1994 steg arbejdsløsheden til rekorden på 350.000 danskere uden arbejde. Statsministerfruens krise - Jeg ved godt, mange har problemer, men vi kan jo ikke alle gå rundt med sørgebind, sagde den tidligere statsministerfrue, Anne-Mette Rasmussen, til BilledBladet om finanskrisen. Dermed holdt hun fast sin udtalelse om, at hun personligt ikke kan få øje på finanskrisen. En udtalelse, der af mange er blevet opfattet som provokerende i en tid, hvor mange rammes af fyringer. Kilder: Danmarks Statistik, Urban, Søndagsavisen, DR, B.T. og Socialdemokraten. ÅBNE ØJNE FORÅR 09 9

ET HUS FULD AF VIDEN I Infohuset kan du få hjælp til alt muligt - men først og fremmest gode råd om jobsøgning, uddannelse og økonomi. Det gjorde Hella Kromik, da det brændte på med at få pengene til at slå til. Diana Mose Olsen og Pia Moust Aalund Der er nærmest ikke det problem, som Infohuset ved Kvaglund Bibliotek ikke kan hjælpe med. Det er nemlig beboernes behov, der bestemmer tilbuddene. Men de to ansatte projektledere Diana Mose Olsen og Pia Moust Aalund arbejder til dagligt med tre kerneområder: Job, uddannelse og generel rådgivning altså for eksempel til at få overblik over økonomien. Hella Kromik brugte også Infohuset til økonomisk vejledning. Hun var trængt økonomisk på grund af regningen til hendes lillesøsters begravelse. - Den kostede 18.700 kroner. Hvordan skulle jeg betale det? Så gik jeg over i Infohuset og bad om hjælp. Pia gik med på kommunen, og vi aftalte med kommunen, at de betalte bedemanden hele beløbet, og så skylder jeg kommunen pengene. De trækker 1.000 om måneden, men det lettede, at bedemanden fik sine penge på en gang, fortæller Hella Kromik og tilføjer begejstret: - Infohuset hjalp mig også med at søge legater. Det resulterede i et legat på 2.500 kroner fra Lions Club. Så bliver jeg før færdig med at afdrage. Til juni får jeg min fulde pension, og det glæder jeg mig til. Hella kommer stadig jævnligt forbi Infohuset og får en kop kaffe og en sludder. Infohuset kan tilbyde netværk Der kommer i gennemsnit 15-20 personer om dagen i Infohuset. De unge kommer for at søge fritidsjobs, uddannelsessted eller læreplads. De lidt ældre for at få hjælp til at skrive jobansøgninger, printmulighed eller bare stillet lysten til at søge lidt på Internettet. Midt i lokalet sidder et par fordybet over en PC. - Jeg kommer af og til, når jeg skriver opgave. Jeg er under uddannelse som pædagog, og jeg får hjælp til at få rettet mine opgaver igennem her. Jeg bor selv i Varde, men min kæreste bor henne på Stengårdsvej. Det er dejligt at være her, det er ærgerligt, at vi ikke har sådan et dejligt sted i Varde, siger Saida Guled, som er blevet introduceret til Infohuset af sin kæreste Osman Omar. - Mange af beboerne mangler et netværk, og så fungerer Infohuset som deres netværk både i kraft af de os ansatte, men også de andre borgere, der kommer her. Mange er jobsøgende, og lige nu venter 58 på job, fortæller Diana Mose Olsen, leder af Infohuset. Hjælp til selvhjælp Hun fortæller, at siden Infohuset begyndte den 21. maj 2008, har det været et travlt år. Der har været mange arrangementer og hjemmebesøg for eksempel i forbindelse med oprettelse af homebanking. Brugerne af Infohuset er mellem 13 og 80 år og fordelingen mellem andre etniske borgere end danske og etniske danskere er 60/40. Trængsel foran InfoHuset. Christina Ghraib, Line Pedersen, Rannva Leiti Johansen, alle 15, faldt over listen med fritidsjob, og tænkte der måske var noget for dem. De har dog alle jobs. Christina arbejder i en pølsevogn, Line gør rent i et solcenter, Rannva arbejder i Telecare. Både Pia Moust Aalund og Diana Mose Olsen er uddannet pædagoger, og det afspejler sig i det daglige arbejde i Infohuset. - Vi yder hjælp til selvhjælp. Alt hvad man selv kan, det skal man. Det er for det meste så lidt, der skal til, siger Diana. - De fleste er i virkeligheden så fulde af ressourcer, at du ikke drømmer om det. Jeg bliver nogle gange helt flov over deres taknemmelighed, åbenhed og tillid, siger Pia Moust Aalund. INFOHUSET Leder Diana Mose Olsen Kvaglundparken 12 6705 Esbjerg Ø Telefon 7511 9000 mail: post@infohuset.com www.infohuset.com ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL. 10.00 KL. 15.00 TIRSDAG KL. 10.00 KL. 16.00 ONSDAG KL. 10.00 KL. 15.00 TORSDAG KL. 10.00 KL. 16.00 eller efter telefonisk aftale 10 BEBOERFOKUS FORÅR 09

BANKOSHOW I KVAGLUND VAR EN BRAGENDE SUCCES BANKO! Bankoshowet i Kvaglund mandag den 2. marts trak godt 700 spilleglade mennesker fra nær og fjern. Holsted, Bramming, Varde og Ribe. De kom strømmende til fra Esbjerg og hele oplandet i en 40 kilometers radius. Ca. 750 spilleglade mennesker fyldte mandag den 2. marts Kvaglundhallen til bristepunktet for at spille tre timers banko, og rigtigt mange kunne efterfølgende gå hjem med flotte gevinster. - Det er helt mærkeligt at få sådan en stor gevinst. Jeg er meget glad, sagde Kirsten Madsen fra Esbjerg, da hun havde vundet en af aftenens hovedpræmier, en fladskærm. Pudsigt nok havde hun fået sin bankobillet af den samme gavesponsor, som havde doneret fladskærmen, men hun kunne med et lille grin forsikre om, at der skam ikke var noget snyd. Alle aldersgrupper var repræsenteret blandt bankospillerne både børn, unge og ældre drønede rundt mellem hinanden, og forvandlede Kvaglundhallen til en sand myretue af mennesker. Malene Vohs fra Hjerting tilhørte det yngre klientel, og hun havde været heldig. - Min faster vandt 3.000 kroner i kinesisk lotteri, og jeg har vundet tre flasker vin, så det var en okay høst. Det er min første gang, og det var meget sjovt, så måske kommer jeg igen, sagde hun. Der var mange sjove indslag på programmet, blandt andet en sjov udgave af Vild Med Dans på scenen, kinesisk lotteri og konkurrencen Hvem Staver Først En Lang SMS På Mobilen. Der var et sandt leben i hallen, men under bankospillene blev alle musestille, og spidsede ører. Kun den lokale stemme, Sole, hørtes, når han myndigt råbte numrene op. Konferencier var Banko- Poul, alias Poul Horsbøl, som tager rundt i landet med sit bankoshow og skaffer tusindvis kroner til velgørende, frivilligt og humanitært arbejde. Bankeshowet i Kvaglundhallen var ingen undtagelse. Der var i år et overskud på 75.000 kroner, som går til de fire idrætsforeninger under KIF Samvirke. - Jeg er meget tilfreds. Der kom mange folk, de købte godt, og der var god stemning. Om en halv time sætter vi os ned og finder en dato til næste års arrangement, sagde Erik Weiss Thomsen, kasserer i KIF Samvirke. BANKOSHOWET HAR SKAFFET OVER 1.000.000 TIL LOKALT IDRÆTSARBEJDE En millionsucces kan man kalde det årlige bankoshow i Kvaglund. Gennem tiden har bankoarrangementerne skaffet 1,1 millioner kroner til idrætslivet i bydelen. Lige siden stiftelsen i 1990 har KIF Samvirke hvert år været arrangør af det store bankoshow. I de første år med navnkundige Banko-Carl, senere Banko- Frank og nu med Banko-Poul. Det er blevet til en pæn indtjening gennem tiden. Faktisk har bankoshowet sammenlagt skaffet KIF Samvirke ca. 1,1 millioner kroner gennem de 19 år. Sponsorstøtten er et fundamentalt led, og over 200 firmaer støtter showet med gevinster for over 70.000 kroner. Som navnet indikerer, er bankoshowet ikke kun et bankospil i traditionel forstand. Også showindslag, konkurrencer og god musik er med til at krydre arrangementet, som trækker folk fra både Esbjerg og store dele af oplandet. - De over en million kroner gennem årene er mange penge, og de er først og fremmest gået til at holde klubkontingentet nede, fortæller en meget tilfreds Erik Weis Thomsen, formand for KIF Samvirke og fortsætter: - Kontingenter i foreninger som vores dækker typisk kun halvdelen af udgifterne, resten kommer fra sponsorer og arrangementer. Og bankoshowet er vores absolutte topscorer blandt arrangementerne, når det gælder om at skaffe penge til det lokale idrætsliv og vores frivillige arbejde. Så vi synes faktisk selv, det er en succeshistorie. BEBOERFOKUS FORÅR 09 11

ANDERS MØDER DE UNGE PÅ DERES BANEHALVDEL Anders Toft Andersen er opsøgende medarbejder i Projekt Gadehjørnet. Formålet er at forhindre kriminalitet blandt de helt unge, og derfor gælder det om at komme ud og få fat i dem - og give dem nogle andre tilbud. Projektmedarbejder Anders Toft Andersen Kvaglundparken 4 og Skolebakken 66, 6705 Esbjerg Ø Telefon 2141 4472 Mail: ata@gadehjoernet.com www.gadehjoernet.com Din vej til fremtiden. Sådan lyder Projekt Gadehjørnets motto. Formålet er nemlig at forhindre kriminalitet blandt de helt unge, og derfor gælder det om at komme ud og få fat i dem - og give dem nogle andre tilbud, inden det er for sent. Den opgave er lagt i hænderne på Anders Toft Andersen, og han elsker jobbet. - Det handler om personlig støtte og hjælp til unge. At åbne nogle muligheder for dem. Det er for eksempel hjælp til at få et fritidsjob eller en uddannelse. Og vi giver også en hjælpende hånd med lektierne, fortæller Anders Toft Andersen. Han blev færdig med sin læreruddannelse i 2007, og et par dage efter sidste eksamen fik han jobbet som leder af Gadehjørnet. Anders opsøger de unge på skoler og ungdomsklubber i Esbjergs østlige bydele, og arbejdet går ud på at sætte forskellige aktiviteter i gang for dem. Det gør han i samarbejde med skolerne, nærpolitiet og ungdomsskolen. Anders blev tændt på det boligsociale arbejde, da han var leder af skurvognsprojektet Kvaglund Indenom i 2003, mens han var studerende. Da projektet begyndte, var der en uregerlig gruppe, som hærgede i området, og det var en politiopgave. Boligforeningerne gjorde derfor en indsats for at forhindre deres mindre søskende ville gøre det samme i fremtiden. I dag er Kvaglund Indenom blevet en naturlig del af Gadehjørnet. - Arbejdet med de unge bygger på et godt forhold mellem ung og voksen. De ansatte voksne skal vinde de unges tillid, så de føler, de kan stole på én. Det er meget fleksibelt arbejde, og min telefon ringer også om aftenen, men det er min familie indforstået med, fortæller Anders, der selv fik en knægt for tre måneder siden. Siden 2003 har 40-50 unge har været igennem projekterne, der har været en stor succes. En evaluering viser, at de unge især er meget glade for at dyrke forholdet til de voksne. - Det giver mig en masse succesoplevelser. Jeg føler, jeg kan flytte noget for nogle af dem. Som folkeskolelærer skal du vente ni år, her kan du se resultaterne hurtigt og hele tiden. De unge har noget ud af, at man er der, og det er fedt. GADEHJØRNET Gadehjørnet består af projekterne Kvaglund Indenom, som begyndte i 2003 og Stengårds- Der er én gruppe unge i Kvaglund Indenom og to grupper i Stengårdsvej Indenom. Aldersgruppen går fra 6. klasse og opefter. Stengårdsvej Indenom har netop fået et kælderlokale på Stengårdsvej, så de nu kan mødes der. Kvaglund Indenom har holdt til i en skurvogn, men leder efter nye lokaler. Der er 10 mandskabstimer om ugen til hvert af projekterne til fællesmøde og enkeltvis vejledning, lektiehjælp, jobsøgning. En af de få regler, der er i Gadehjørnets projekter er, at man ikke kan blive smidt ud, lige meget hvor dumt man opfører sig. 12 BEBOERFOKUS FORÅR 09

EN HISTORIEFORTÆLLING FRA ØSTERBYEN GLIMT FRA HISTORIEN SKREVET AF Karen Grinderslev Jeg voksede op i Østerbyen, nærmere betegnet i Strandhusene. De første fem år gik jeg på Rørkjær Skole. Der hvor Rørkjærhallen ligger i dag, var der 4 H-haver. Det var små haver på cirka tre gange tre meter, som de elever, der gerne ville dyrke noget, grøntsager eller blomster, kunne få. Der var præmier hvert år til de bedste haver. Senere omkring 1948, jeg husker ikke rigtigt årstallet, blev haverne flyttet om bag ved skolen på Blichers Allé, og stedet blev lavet til boldbaner. I 1952 blev jeg flyttet til Gammelby Skole. Det var, da jeg skulle i 1. mellem efter 5. klasse. På skolen var der dengang skolebespisning. Det vil sige, at vi elever i de små klasser skulle komme en halv time før, så vi kunne få morgenmad. Den kunne bestå af enten øllebrød eller havregryn med mælk. To gange om ugen fik vi varm mælk over brød. Hvis vi ikke tog mælk med rugbrød først fik vi ikke varm mælk med franskbrød. Der var jo selvfølgelig sukker og kanel over begge dele. Der var varm mad om middagen til de små klasser. Skolebespisningen lå i kælderen i gavlen mod Baggesens Allé. Efter flytningen til Gammelby mærkede jeg, at der var noget, der hed mobning af skolebørn, og det var ikke kun fra elevernes side. Vi havde en lærer, som var ekspert i at moppe elever. Der var særligt en, han var hård ved, hun var ret kraftig. Han blev senere bortvist fra skolen. Nok om det. Da vi kom i 1. mellem på Gammelby Skole, var der rigtigt meget, der blev forandret. Vi måtte ikke bare cykle til skole, der skulle være over 1½ kilometer, ellers skulle du gå. De måtte kun tage bussen hvis du var syg. Jeg husker en vinter i 1953 hvor jeg havde frost i fødderne. Det vil sige at fødderne var blodløse og hævede med sår. Jeg havde et par af min fars hjemmesko på. Det var sivsko, de blev foret i bunden og top med aviser. Det var størrelse 46 og jeg brugte normalt størrelse 35 dengang. Jeg husker hvis jeg var lidt for sent til bussen den vinter, så var chaufføren meget flink til at vente på mig, når han kunne se jeg var på vej, det var rart når man ikke kunne gå ordentligt med hævede fødder. Da vi i mellemskolen skulle have husgerning, skulle vi jo op på Jerne Skole På Gammelby Skole var der ingen køkkenfacaliteter dengang. Vejen op til Jerne Skole var dengang helt anderledes end i dag. Der var både markvej, grusvej og lidt asfalt. Fra Gammelby Skole over til Ølby Strandvej, der var en grusvej, var der kun en trampet sti. Derfra gik vi op til Bøndergårdsvej, der også kun var en grusvej. På hjørnet af Ølby Strandvej og nuværende Bøndergårdsvej lå der en rød bondegård hvor man kunne købe friskmalket mælk. På hjørnet af grusvejen Bøndergårdsvej og en marksti, lå der et børnehjem, hvor der senere blev daginstitution med vuggestue og Børnehaven Tinghøjsallé. Derfra var der sti til det der i dag hedder Skoleparken.. Først da vi kom under jernbanebroen, var der asfalt. Den vej gik vi i 2 år til husgerning en gang om ugen. Vi måtte ikke cykle uanset vejret. Jeg husker udbygningen af Gammelby Skole og kan i dag se, at noget er udnyttet. Det er da dejligt at se, at der hvor der var blevet lavet boldbaner, er der i dag ældrecenter. Så er der da stadig gang i aktiviteterne selvom skolen er lukket. Alle elever på Gammelby Skole fik sodavand i anledning af, at skolen kunne fejre jubilæum 1. nov. 1955. Du kan finde flere historiske billeder på hjemmesiden www.frablaekhustilmus.dk Foto: Byhistorisk Arkiv BEBOERFOKUS FORÅR 09 13

JOBSHOP ER ET HIT JobShop er god til arbejdsløse. Butikken på hjørnet af Storegade og Stengårdsvej giver dem et skub til at gå videre i stedet - ellers bliver de nemt isolerede, mener Ahmed Yassin. JobShop er et perfekt sted til at søge arbejde og finde et netværk. Man skal bare komme, så får man vejledning i at finde arbejde. Jeg har selv fået hjælp til ansøgninger og til at bruge internettet, siger Ahmed Yassin, som kommer forbi to-tre dage om ugen i JobShop for at snakke med folk. Ahmed Yassin, 37 år, har boet i Danmark i otte år og kommer fra Somalia. Han blev uddannet datamatiker i 2006 og multimediedesigner i november 2008 og bor i dag på Stensgårdsvej. På trods af sine to videregående uddannelser har han problemer med at finde arbejde. - Jeg er på dagpenge nu og skal bare finde et arbejde, men det er meget svært på grund af situationen lige nu. Jeg har søgt mere end 50 jobs uden held, siger Ahmed - dog med et lille smil på læben. JOBSHOP JOBSHOP BESTÅR AF LINE JENSEN, ATEF NASSAR OG EN VIRKSOMHEDSPRAK- TIKANT. BRUGERNE ER PRIMÆRT MELLEM 15 OG 45 ÅR. JOBSHOP KAN FOR EKSEMPEL TILBYDE HJÆLP TIL JOBSØGNING, UDDANNELSESSØGNING, ØKONO- MI OG VISUMANSØGNING. AF AKTIVITETER ER DER JOBSØGNINGSKURSER FOR UNGE, TEMAAFTENER OG UDFLUGTER. JOBSHOP HAR OGSÅ EN STUDIECAFÉ, DER TAGER SIG AF UDDANNELSE OG LEKTIEHJÆLP. DET ER DANSK FLYGTNIN- GEHJÆLPS FRIVILLIGE, SOM KØRER CAFÉEN HVER TIRSDAG FRA 16-18. JOBSHOP REGISTRERER IKKE DIT CPR, OG DER ER IKKE TIDSBESTILLING. KOM BLOT IND FRA GADEN. ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL. 10.00 KL. 15.00 TIRSDAG KL. 10.00 KL. 16.00 ONSDAG KL. 10.00 KL. 15.00 TORSDAG KL. 10.00 KL. 16.00 eller efter telefonisk aftale LEDER LINE JENSEN/EIGIL JØRGENSEN STOREGADE 222 6705 ESBJERG Ø TELEFON 7614 1490 Amina Ali Mohammed fra Stengårdsvej kommer ofte i JobShop MAIL: JOBSHOP@UNGDOMSBO.DK WWW.JOBSHOP.UNGDOMSBO.DK Atef og Ahmed KOM I ARBEJDE MED HJÆLP FRA JOBSHOP Er du arbejdsløs kan JobShop måske hjælpe dig, men du kan også få hjælp til alt muligt andet. Hvor har du arbejdet før? Hvad var dine jobfunktioner? Har du en uddannelse? Hvad er du interesseret i nu? Din historie er vigtig for de ansatte i Jobshop, når de skal hjælpe dig med at komme i arbejde. Du skal ikke engang bestille tid, men kan komme forbi når som helst og for eksempel blive introduceret til en række jobsider på internettet. - Derfra bliver det meget individuelt, fortæller Line Jensen, leder af JobShop: - Nogle skal have hjælp til at skrive en ansøgning eller få den rettet igennem. Andre skal have vejledning i, hvordan man henvender sig til en arbejdsgiver? JobShop, som ligger i en nedlagt servicestation på hjørnet af Stengårdsvej og Storegade, har allerede været i gang i nogle år. Den er nu kommet ind under Bydelsprojekt 3 i 1, og Line Jensen 29 år og socialrådgiver, begyndte midt i februar 2008. JobShop fokuserer nemlig på tre ting ligesom Infohuset i Kvaglund Bibliotek: Det er job, uddannelse og råd og vejledning. Men JobShop har også kontakten til Østerbyen og Skoleparken, og der er flere brugere med udenlandsk baggrund. - Vi kan hjælpe folk med ansøgninger og formidle en kontakt til arbejdsgivere gennem vores virksomhedsnetværk. Men det vigtigste er, at folk får en afklaring af deres muligheder, siger Line. 14 BEBOERFOKUS FORÅR 09

ESBJERGS MEST ERFARNE PROJEKTMAGERE Peter Rostgaard og Jette Sejerup har gennem de seneste 15 år sat alverdens projekter i søen. Og de brænder stadig for det næste. De er ikke gamle, men de er garvede. Når det gælder det boligsociale arbejde i Esbjerg, er de faktisk ikke til at komme udenom. Vi taler selvfølgelig om Peter Rostgaard og Jette Sejerup, som har været med til at udvikle det boligsociale arbejde i Esbjerg, siden det blev startet af boligforeningerne i 1990 erne. Gennem de seneste 15 år har de to sat alverdens projekter i søen. Og de brænder stadig for det næste. Og det næste. I de seneste år har de to arbejdet sammen i Projekthuset, som er kommet ind under Bydelsprojekt 3 i 1. Jette og Peter har det talent, at de kan få ting til at ske. Det sker ved et større organiserende arbejde, og formålet er, at skabe og udvikle tilbud til beboerne. Det er i mødet, magien opstår og energien findes frem. - Det gælder om at skabe tryghed og kendskab mellem beboerne, så de omgås hinanden på en god måde, fortæller Jette. - Når folk mødes, får de en forståelse for hinanden. Det er med til at udvikle en helt anden form for tolerance, tilføjer Peter. I det boligsociale arbejde er der samarbejde med de frivillige i afdelingsbestyrelser og foreninger, de professionelle i SFO erne, børnehaverne, politiet og socialrådgivere. Der har Jette Sejerup og Peter Rostgaard altid været et godt samarbejde med Esbjerg Kommune, og de forskellige forvaltninger er kommet mere og mere med i det boligsociale arbejde, så der i dag er et bredt samarbejde. - Tingene opstår ved snak. Hvad er der af behov lige nu? Er der problemer, sætter vi noget i værk i forhold til dem. Der kan også komme beboere, der vil starte noget. Vi mødes for eksempel hver tredje måned med en tænketank, som består af 12-15 beboere, som møder hinanden på tværs af bydelene og udvikler idéer. Alle er velkomne. Der er ingen tvivl om, at Jette og Peter er et handlekraftigt makkerpar. Gennem tiden har de været med til at skabe projekter som Gadehjørnet, Familiedagen, Børnefestival, Kvaglunddagen, caféen på Stengårdsvej, pigeklubber for etniske minoriteter og Lokale Venner. De har også været med til at udvikle Bydelsprojekt 3 i 1. - Det er et arbejde, der har givet meget. Det er fantastisk at opleve den mangfoldighed, der er i boligområderne, fortæller Peter. - Der er mange ildsjæle, der knokler løs for deres aktiviteter. De arrangerer fester, udflugter og stabler klubber på benene. Og når de har brug for os, så kontakter de os, for vi har netværket, siger Jette. JETTE SEJERUP STENGÅRDSVEJ 163 6705 ESBJERG Ø TELEFON 7515 6581 MOBIL 2715 6581 MAIL JS@PROJEKTHUSET.COM LÆS MERE om det boligsociale arbejde på WWW.PROJEKTHUSET.COM PETER ROSTGAARD KVAGLUNDPARKEN 4, 6705 ESBJERG Ø TELEFON 7610 4373 MOBIL 3065 0129 MAIL PR@PROJEKTHUSET.COM BEBOERFOKUS FORÅR 09 15

HVOR ER POLITIET? NÆRPOLITIET De tre nye nærpolitidistrikter hedder Esbjerg Øst, Esbjerg Nord og Esbjerg City. Esbjerg City er det eneste af de oprindelige distrikter. Politireformen trådte i kraft den 1. januar 2007. FORKLARING: Hvor er det lokale politi blevet af i Østerbyen, Kvaglund og på Stengårdsvej? Her er tre skarpe til vicepolitikommisær Poul Larsen, leder af Forebyggende Sektion ved Lokalpolitiet i Esbjerg. 1. Hvor er nærpolitiet blevet af i Esbjerg Øst? - Politireformen har betydet, at antallet af nærpolitidistrikter i Esbjerg er blevet skåret ned fra seks til tre. De tre tidligere distrikter Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen er blevet til Esbjerg Øst, hvor vi i overgangsfasen bevarede to stationer. Den ene på Stengårdsvej og den anden på Skolebakken. De lukkes nu, for vi har fundet en lejlighed på Stengårdsvej 74, som skal være ny nærpolitistation med tre betjente. 2. Hvorfor er bemandingen blevet skåret ned? - Det er rigtigt, at der tidligere var to mand i hvert distrikt. To mand i Kvaglund, to mand på Stengårdsvej og to mand i Østerbyen. Nu skal der være tre mand i alt i Esbjerg Øst, og det er i praksis en halvering. Det betyder selvfølgelig, at synligheden ikke er så høj. Men den centrale styrke inde på politistationen er gået fra tre til seks mand. Det er tænkt som en styrke, der ikke er låst fast, men kan rykke ud i distrikterne, hvis distriktet har brug for yderligere mandskab i en periode. Situation er så sådan i øjeblikket, at der reelt set kun er en mand i Esbjerg Øst. Den anden er på ferie i to måneder, og den tredje er desværre delvist sygemeldt og befinder sig på politistationen. 3. Det er p.t. en nedgang fra 6 til 1 på få år. Hvad synes du selv om den løsning? Det vil jeg ikke kommentere. Men jeg kan sagtens forstå, at folk i øjeblikket oplever det som en tynd bemanding. Vi prøver så at bakke op omkring Stengårdsvej ved at få tilknyttet en politielev, som placeres centralt på Esbjerg Politistation. Han og en makker herindefra kører så ud om eftermiddagen og om aftenen for at hjælpe til omkring klubben og andre steder. Det gør vi sådan set godt, siger beboerne i området. Så helt sort er det ikke. KALENDER DEN 15. MAJ 2009 Familiefestival I samarbejde med BRF Kredit inviterer Projekthuset til familiefestival med Bubber og Ali Kazim. Sted: Cirkuspladsen Tid: Kl. 14-21 DEN 19. JUNI 2009 Børnefestival I samarbejde med alle institutioner og frivillige i Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen inviterer Projekthuset til Børnefestival. Sted: Pladsen bag Stengårdscentret Tid: Kl. 11-16 DEN 5. SEPTEMBER 2009 Kvaglunddagen Kræmmermarked og underholdning med musik og dans. Sted: Centertorvet i Kvaglund Tid: Kl. 11-16 MØD BYDELSPROJEKT 3 I 1 - kom forbi og få en snak, når vi besøger dit lokalområde i vores flotte mandskabsvogn! Vi sætter fokus på: -sund livsstil -job -uddannelse -demokrati -beboerinddragelse 3 I 1 Sundhuset giver gode råd om sund levevis, Infohuset og JobShop giver gode råd om job og uddannelse, og du kan deltage i konkurrencer og vinde flotte præmier. Den 21. april - Ewaldskrogen fra 14-17 Den 12. maj - Syrenparken fra 14-17 Den 19. juni - Netto på Stengårdsvej fra 14-17 Den 25. august - Gård 1 Kvaglund fra 14-17 Den 15. september - Thulevej fra 14-17 TILLYKKE Bydelsprojekt 3 i 1 kan fejre 1-års fødselsdag den 6. maj 2009. Kender du nogen som har fødselsdag, og vil du gerne sige tillykke her i magasinet, så skriv til redaktion@bydelsprojekt3i1.com. Næste nummer udkommer i slutningen af juni.