Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus Køge Sigurd Mikkelsen overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup med hjælp fra Carsten Franck overlæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Centralsygehuset i Slagelse og Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Kommunehospital 1
Vedrørende gennemførelse af indeklimaundersøgelser Trin 1: Arbejdspladsvurdering (APV). Som led i en arbejdspladsvurdering bør indeklimaforholdene gennemgås. Et dårligt indeklima kan medføre en række gener og symptomer. Indeklimaet bestemmes af en række faktorer, hvor de vigtigste udgøres af temperaturforhold, luftkvalitet, lyd, lys samt rengøring og vedligeholdelse af bygninger, lokaler og inventar. Ofte er det klager over tør luft, for høj temperatur, irriterede øjne, hovedpine m.m. hos flere ansatte, der kan være signal om, at der kan være et mere udbredt problem. Erfaringer viser, at indeklimaproblemer for størstedelen skyldes åbenlyse forhold, fx. alt for høj rumtemperatur, forurenende printere, snavsede indblæsningsriste til ventilationsanlæg m.v. Disse forhold vil vise sig ved en almindelig besigtigelse af lokalerne. De opdagede problematiske indeklimaforhold samt planer for hvordan og i hvilken rækkefølge, de skal udbedres, noteres i arbejdspladsvurderingen. Trin 2: Indeklimaundersøgelse. Hvis årsagen eller årsagerne ikke umiddelbart kan findes, kan det være nødvendigt, at der laves en egentlig indeklimaundersøgelse. For at få et samlet overblik over problemet, er det nødvendigt, at næsten alle ansatte giver oplysninger om, hvilke gener eller symptomer de har. Hvis personerne i bygningen har flere gener og symptomer, end man ville forvente at finde i en bygning uden indeklimaproblemer, kan man mistænke, at der er et generelt problem med indeklimaet. Det kan også være hensigtsmæssigt at foretage en mere systematisk gennemgang af bygningen. Til hjælp i forbindelse med en bygningsgennemgang kan man anvende bygningsskemaet på disketten. Bygningsskemaet er udarbejdet af Poul Vendorf, tilsynsførende i Arbejdstilsynet, Kreds Københavns Amt. 2
Det kan tyde på, at der er indeklimaproblemer, hvis * symptomerne opstår under ophold eller arbejde i bygningen * symptomerne forværres, jo længere man opholder sig i bygningen * symptomerne svinder helt eller delvist på fridage Om Spørgeskema vedrørende indeklima Spørgeskemaet, som ligger på hjemmesiden, er udarbejdet som et redskab til at kunne kortlægge omfanget af indeklimagener og symptomer. Spørgeskemaet er udviklet af en gruppe med repræsentanter fra de Arbejdsmedicinske Klinikker, Arbejdstilsynet, Bedriftssundhedstjenesten og Embedslægeinstitutionen. Navnene på gruppens deltagere fremgår af rapporten. Praktisk anvendelse af skemaet For at undersøgelsen kan give pålidelige resultater, bør den foregå på en ensartet måde. Spørgeskemaet bør ikke anvendes, hvis antallet af ansatte, der skal deltage i spørgeskemaundersøgelsen, er mindre end 25 personer, idet resultaterne så bliver alt for usikre. Hvis antallet af ansatte er under 25, må man prøve at vurdere forholdene på baggrund af f.eks. interviews eller personalemøde. Man bør tilstræbe, at deltagerprocenten bliver på over 80%. Dette for at opnå den bedst mulige pålidelighed af resultatet. Vi vil anbefale, at man sørger for, at ansatte, der er kortvarigt fraværende også deltager i undersøgelsen. Man bør gennem information og opslag motivere alle ansatte til at deltage, også ansatte uden symptomer eller gener. Undersøgelsen bør kun omfatte hele bygninger, evt. velafgrænsede dele af bygninger (afdeling, område, blok, etc.). Det er vigtigt, at man på forhånd definerer disse afgrænsninger, således at den enkeltes "arbejdsplacering" er entydig. Er man beskæftiget i flere områder, som fx. en skolelærer, må man tage udgangspunkt i den "arbejdsplacering", hvor man opholder sig den største del af arbejdstiden. Når man skal anvende spørgeskemaet i en speciel sag er det en god idé at rette skemaet til, så det passer til den konkrete opgave. På forsiden tilføjes virksomhedens navn, og i hvilken måned og år undersøgelsen har fundet sted. Der er desuden afsat plads til den undersøgendes institutions navn og adresse/bynavn. Vi har i spørgeskemaet valgt at lave en meget generel side vedr. arbejdsforhold uden at spørge om enkelte lokaler. På side 3 i spørgeskemaet er der mulighed for at tilføje spørgsmål f.eks. om lokaliteter eller andre forhold, der kan have betydning for undersøgelsen. Man kan også lave et separat indstiksblad om lokaleforhold. Man skal dog blot være opmærksom på, at en opdeling i mange grupper som regel medfører, at talmaterialet bliver så lille i grupperne, at det ikke er muligt at konkludere noget endeligt ud fra resultaterne. 3
Udfyldelsen af spørgeskemaet kan foregå f.eks.: a) Ved at indkalde til et samlet møde for alle ansatte eller grupper af ansatte. Efter en kort instruks udfylder personerne skemaet i det lokale, hvor man er samlet. Dette giver mulighed for evt. at stille spørgsmål vedrørende uklare punkter. Før afleveringen opfordres den pågældende til at tjekke, at alle spørgsmålene er besvaret. Herefter afleveres spørgeskemaet i en lukket kuvert, og det afkrydses på listen over deltagere, hvem der har afleveret. eller b) Ved at én person står for at uddele og indsamle skemaerne. Skemaet udleveres med en anonym svarkuvert, og det oplyses, hvem denne kuvert skal afleveres til. Denne person (fx. tillidsmand eller sikkerhedsrepræsentant) skal have en liste over alle, der har fået udleveret spørgeskema. På listen afkrydses de personer, der har afleveret. De øvrige rykkes for svar. Skemaerne bør udleveres og indsamles i løbet af den samme uge. Skemaet tager ca. 10 minutter at udfylde. Fortrolighed En stor besvarelsesprocent og ærlige svar forudsætter ofte, at spørgeskemaet behandles fortroligt. Hvis undersøgelsen gennemføres af sikkerhedsorganisationen alene, foreslår vi, at man anvender et skema uden angivelse af personidentifikation. Dette kan let gøres ved at stryge den sidste halve side i spørgeskemaet, hvor der spørges til navn, adresse og personnummer. Hvis undersøgelsen gennemføres i samarbejde med bedriftssundhedstjenesten eller arbejdsmedicinsk klinik, kan det være hensigtsmæssigt at få oplysninger om navn og personnummer f.eks. hvis det ud fra spørgeskemaerne viser sig, at enkelte personer bør indkaldes til videre undersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik, eller hvis man senere ønsker en gentagelse af undersøgelsen for at vurdere effekten af tiltag for at bedre indeklimaet. Både bedriftssundhedstjenesten og de arbejdsmedicinske klinikker har tavshedspligt over for arbejdsgiver vedrørende oplysninger om de enkelte ansatte. De ansatte bør - mundtligt eller skriftligt - oplyses om denne tavshedspligt, når skemaet udleveres. Opgørelse af undersøgelsen Inden man går i gang med at opgøre resultaterne, skal man huske at påføre løbenummer på forsiden af skemaet. De indsamlede spørgeskemaer optælles enten manuelt i et optællingsskema eller ved indtastning i et regneark og efterfølgende edb-behandling. Spørgsmål 1 til 5 vedrørende øjen-, næse- og svælggener og spørgsmål 9 til 14 vedr. hudgener og almensymptomer regnes som indeklimasymptomer. Spørgsmål 6, 7 og 8 er astmasymptomer og spørgsmål 15 til 18 omhandler andre sygdomme og forhold, som kan have betydning for hyppigheden af indeklimasymptomer. Spørgsmål 19 angiver indeklimapåvirkninger. 4
Normalt optæller vi de symptomer, som bå de er hyppigt tilstede hos personen og som er arbejdsrelaterede. Som hyppige symptomer (ja svar) regnes: symptomer, der optræder flere gange om ugen eller dagligt, (mens svarene ja, af og til og nej regnes for et nej) Som arbejdsrelaterede gener symptomer, regnes symptomer, der angives at være mest udtalt på arbejdsdage. Hyppigheden af symptomer og påvirkninger kan optegnes i et diagram, hvorved man får et godt overblik over symptomernes forekomst. Med hensyn til indeklimapåvirkninger regner vi også kun de svar, der er markeret som flere gange om ugen eller dagligt, som et ja-svar. Fortolkning af undersøgelsen Resultaterne er svære at fortolke, hvis man ikke ved, hvor hyppigt symptomerne forekommer normalt i befolkningen. Alle symptomer forekommer desuden ikke lige hyppigt i normalbefolkningen f.eks. forekommer øjengener hyppigere end hoste. Herudover er der det problem, at nogle erhvervsgrupper kan være mere plaget af et symptom end andre f.eks. kan skolelærere være mere generet af hæshed, hvorimod sygeplejersker oftere kan have gener med tør hud. Det er derfor vigtigt, når man skal vurdere, om symptomerne i den undersøgte gruppe personer optræder usædvanligt hyppigt at kunne sammenligne med et såkaldt normalmateriale dvs. hyppigheden af symptomer i den almindelige befolkning og i specielle erhvervsgrupper. Sådan et normalmateriale eksisterer ikke i Danmark i øjeblikket, men vi arbejder på at etablere et normalmateriale til sammenligningsgrundlag. Indtil videre har vi i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus valgt at bruge en undersøgelse af 54 århusianske skoler og en undersøgelse af et rådhus og et plejehjem i Storkøbenhavn som et foreløbigt normalmateriale. Forekomsten af symptomer og gener i disse grupper fremgår af Tabel 1. På tilsvarende vis forholder det sig med forekomsten af oplevede påvirkninger i indeklimaet. Man bør også her sammenligne den registrerede forekomst af klager over indeklimaet med den hyppighed, man normalt ser i befolkningen. Forekomsten af oplevede indeklimapåvirkninger i ovennævnte undersøgelser fra Århus og Glostrup fremgår af Tabel 2. Hvis man finder, at flere end forventet klager over et eller flere bestemte forhold i indeklimaet, kan man få et fingerpeg om, hvad man skal rette sin opmærksomhed mod for at løse indeklimaproblemet. Vi har ikke i nedenstående tabeller medtaget spredningen, men man bør være opmærksom på, at et abnormt højt klagebillede forudsætter, at hyppigheden af klager er en del højere end angivet. Vi vil arbejde videre på, hvordan spredninger bedst kan inddrages i vurderingen. 5
Tabel 1. Foreløbigt normalmateriale. Forekomsten af symptomer, som var tilstede hyppigt dvs. flere gange om ugen eller dagligt, samt forekomsten af symptomer som både var tilstede hyppigt og som var mest udtalt på arbejdsdage. Undersøgelse af personer i bygninger uden kendte indeklimaproblemer. Symptomer Hyppige symptomer Et rådhus og et plejehjem,* 365 personer (%) 54 skoler,** 3030 personer Arbejdsrelaterede hyppige Et rådhus og et plejehjem,* 365 personer symptomer (%) 54 skoler,** 3030 personer Øjenirritation 12,3 13,3 9,9 8,4 Næseirritation 16,2 15,1 10,4 8,3 Tæt eller løbende næse 14,0 15,8 5,8 6,0 Halsirritation 12,3 12,7 8,2 7,8 Hæshed 4,9 6,5 1,6 4,0 Hoste 9,9 12,5 1,6 3,2 Pibende vejrtrækning 2,5 3,7 0,3 0,8 Åndenød 0,8 2,7 0,3 0,8 Tør hud 31,8 25,3 15,3 7,1 Blussende ansigt 6,0 9,7 1,9 3,3 Træthed 15,3 17,2 8,8 11,2 Hovedpine 16,2 16,1 10,4 11,7 Koncentrationsbesvær 4,1 6,7 2,7 0,8 Svimmelhed 1,4 Ej adspurgt 0,0 Ej adspurgt *Undersøgelse af et rådhus og et plejehjem i Storkøbenhavn (Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup) **Undersøgelse af 54 folkeskoler i Århus (Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus) 6
Tabel 2. Foreløbigt normalmateriale. Forekomsten af oplevede indeklimapåvirkninger, som var tilstede hyppigt dvs. flere gange om ugen eller dagligt. Undersøgelse af personer i bygninger uden kendte indeklimaproblemer. Et rådhus og et plejehjem,* 365 personer Klager over indeklimaet (%) 54 skoler,** 3030 personer Træk 20,8 27,1 Høj temperatur 18,9 12,8 Skiftende temperatur 23,0 36,6 Lav temperatur 7,9 23,4 Indelukket luft 28,8 33,4 Tør luft 29,0 21,6 Ubehagelig lugt 14,2 17,0 Statisk elektricitet 13,2 11,7 Tobaksrøg 22,5 15,9 Støj i lokalet 19,7 49,2 Støj fra andre lokaler 12,3 25,2 Støj udefra 12,6 9,7 Dårlig belysning 15,9 16,9 Blænding/reflekser 9,9 5,2 Støv/snavs 16,2 37,1 Fodkulde 6,6 15,3 Trang plads 24,9 43,1 *Undersøgelse af et rådhus og et plejehjem i Storkøbenhavn (Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup) **Undersøgelse af 54 folkeskoler i Århus (Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus) Problemer ved fortolkningen Årsagen til indeklimagener og symptomer findes ikke altid i indeklimaet alene. Det kan fx. skyldes, at tolerancen falder, når der er psykiske og sociale problemer forårsaget af stress og støj m.m. En god trivsel på en arbejdsplads kan omvendt betyde, at generne opleves svagere. Andre problemer kan være, at der ved en tilfældighed er mange allergikere på arbejdspladsen, hvilket man kan tage højde for ved at opgøre spørgeskemaet opdelt på dem der har svaret hhv. nej og ja til allergispørgsmålene i spørgsmål 16 (astma, høfeber og eksem i albuebøjninger/knæhaser). Man skal også være opmærksom på, at svarene kan være påvirket, hvis * indeklimasagen har været langvarig og kompliceret * opmærksomheden har været rettet mod én bestemt faktor * personerne er bange for langtidsskader. I sådanne tilfælde anbefales det, at man rådfører sig med Bedriftssundhedstjenesten eller en arbejdsmedicinsk klinik. 7
Afsluttende bemærkninger: Vi er meget interesserede i at få tilbagemeldinger (ros såvel som ris) om jeres erfaringer med brug af spørgeskemaet med henblik på senere udgaver af spørgeskemaet. Vi arbejder også på at samle en erfaringsdatabase og vil derfor være taknemmelige for at få tilsendt en kopi af jeres rapporter og data anonymiseret om nødvendigt. I kan sende jeres bemærkninger og evt. rapporter + data til: Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Nordre Ringvej 2600 Glostrup Att. Charlotte Brauer Eller som e-post til: chab@glostruphosp.kbhamt.dk Hvis I er interesserede i at komme på en mail-liste, så man via e-post kan få tilsendt opdateringer og udvidelser/forbedringer af programmerne, kan I sende jeres e-post adresse til: chab@glostruphosp.kbhamt.dk gerne med besked om, hvilket databehandlingsprogram I anvender. CB/marts 2000 8