Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
|
|
- Oscar Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress
2 INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål, som presser sig på og det kan være svært at overskue opstarten og de krav, som arbejdspladsen igen stiller. Denne pjece giver information og gode råd om, hvordan man bedst muligt kan få en god opstart på sit arbejde, så man ikke risikerer en ny sygemelding. En hensigtsmæssig opstart stiller krav til både dig og din arbejdsplads, og det vil derfor være en god idé at tage denne pjece med enten til din leder eller arbejdsmiljørepræsentant. INDEN DU IGEN STARTER PÅ ARBEJDE Før du starter på dit arbejde igen, er det vigtigt at finde ud af, hvilke muligheder du har for at ændre på de ting, der var med til at gøre dig stresset. Hvilke former for belastninger, der tynger os så meget, at vi bliver syge af det, varierer meget imellem arbejdspladser og imellem jobtyper. Det er derfor vigtigt, at finde ud af, hvad der har været belastende i netop dit arbejde, før en opstart kan tilrettelægges. Det kan du eksempelvis gøres ved at stille dig selv evt. sammen med din leder - følgende spørgsmål: Hvilke forhold på arbejdspladsen har været med til at udløse dine symptomer? Har der været tale om en usædvanligt stressende periode, som nu er overstået, eller er der tale om et konstant højt arbejdspres, der fortsat står på? Har der været tale om en periode med mange organisatoriske forandringer? Har du fået støtte til at omstille din arbejdsindsats til de nye vilkår? Har der været tale om uklar ansvarsfordeling eller uklare mål for dit arbejde? Har det været tydeligt, hvem der havde ansvaret for, at dine arbejdsopgaver og arbejdsvilkår hang sammen? Er det muligt at forandre nogle af arbejdsforholdene? Hvilke personer skal inddrages for at skabe eventuelle forandringer? Når du har overvejet spørgsmålene, og sammen med din leder gjort dig tanker om, hvordan situationen var før din sygemelding, kan I planlægge en strategi for, hvordan både du og din arbejdsplads kan opnå de bedste betingelser for din opstart. Dette er vigtigt både på kort sigt, dvs. under opstartsforløbet, og på langt sigt, så arbejdsforholdene bliver ved med at være holdbare for dit helbred.
3 RESTSYMPTOMER EFTER STRESSSYGEMELDING Det er sjældent hverken muligt eller hensigtsmæssigt at vente med at starte på arbejde igen, til alle symptomer er væk, bl.a. fordi opstarten ofte er med til at få bugt med de sidste symptomer. Man vil derfor i langt de fleste tilfælde fortsat have en række symptomer, når man igen begynder på arbejde. En opstart på nedsat tid og med passende skånevilkår giver oftest en hurtigere bedring end en langvarig fuld sygemelding. Omvendt kan krav, der overstiger det, du kan holde til lige nu, betyde, at symptomerne fortsætter. Derfor er det vigtigt, at opstartsforløbet er tilpasset dine symptomer og det mængde arbejde, du kan klare lige nu. På den måde kan du fortsat få det gradvist bedre frem mod en fuld raskmelding. Følgende symptomer er især vigtige at tage hensyn til: Næsten alle stressramte oplever, at de bliver hurtigere trætte end normalt. Det betyder fx, at de ikke kan holde til nær så meget, eller i så lang tid ad gangen, som de kunne før de blev stressede. Langt de fleste stressramte oplever også symptomer, der samlet set kaldes for stressrelaterede symptomer, i en længere periode efter den første sygemelding. Eksempler på disse kan være: Hukommelsesbesvær, dvs. at du har problemer med at huske og du kan have svært ved at koncentrere dig om selv simple opgaver. Mange stressramte oplever også at have vanskeligheder ved at lære nyt, og har behov for at få tingene forklaret flere gange end normalt. Du kan også som stressramt føle det svært at holde overblikket, og du har måske problemer med at vende tilbage til en arbejdsopgave, du er blevet afbrudt i. Desuden oplever flere stressramte, at de er blevet mere støjfølsomme, end de har været tidligere. Alle de ovennævnte symptomer er ganske almindelige, og opleves i større eller mindre grad af næsten alle stressramte. Jo mere din arbejdsplads kan tage hensyn til disse symptomer under opstartsperioden, jo hurtigere vil du typisk opleve en bedring af symptomerne. GRADVIST TILBAGE TIL ARBEJDET Opstartsforløbet foregår som oftest i din egen stilling. I nogle tilfælde kan det dog være bedre, at forløbet sker et andet sted i organisationen, indtil du er klar til en fuld raskmelding. Uanset hvor, bør forløbet planlægges sådan, at du starter med korte arbejdsdage med få opgaver, og gradvist øger timeantallet og opgavemængden i løbet af et par måneder. Der er ikke to opstartsforløb, der er ens, og der skal altid tages hensyn til både dine behov og begrænsninger, samt til de muligheder og begrænsninger din arbejdsplads har, herunder dine opgavers kompleksitet. Det nedenstående skal derfor kun ses som overordnede ideer, der efterfølgende tilpasses jeres situation. En god startplan: Et godt bud på en startplan for de fleste er ca. 2-4 timer om dagen, 3-4 dage om ugen. Herfra trappes op i tid og opgaver, efterhånden som du får det bedre og kan magte mere. Hvis forløbet skal lykkes, er det vigtigt, at I har aftalt, hvad der skal ske i de timer, du er på arbejdspladsen. På den måde skabes de bedste rammer for, at du ikke bliver overbelastet på ny.
4 Aftal inden opstarten sættes i gang, hvilke konkrete opgaver du skal varetage, og hvilke du skal skånes for Opgavemængde og arbejdsopgaver skal tilpasses den nedsatte tid. Så vidt muligt bør eventuelle tidspunkter med spidsbelastninger undgås, især i begyndelsen af opstarten Arbejdsdagen bør tilrettelægges med så meget struktur og forudsigelighed som muligt Start med flest mulige opgaver, der er kendte og rutineprægede, og færrest mulige opgaver, der forudsætter fordybelse og koncentration Lav få forskellige opgaver ad gangen Planlæg færrest mulige skift i arbejdsopgaver og arbejdstider, sådan at du ikke oplever mange afbrydelser (er der fx mulighed for eget kontor under opstarten?) Hvis det er nødvendigt, at andre overtager dine opgaver, skal dette afklares med dem Der bør jævnligt afholdes evalueringssamtaler mellem dig og din leder eller en anden fast kontaktperson, gerne en gang om ugen, og helst hele opstartsforløbet igennem Opstartsplaner skal altid tilpasses undervejs i samarbejdet ud fra, hvordan det går med forløbet, og hvor meget, I vurderer, du kan magte Det typiske opstartspunkt: Opstart skal planlægges i samarbejde med arbejdspladsen. Optrapningsplanen afhænger, dels af arbejdsvilkår og af hvor udtalte restsymptomerne er. Uanset startpunkt, så hold gerne fast i den/de ugentlige fridag(e) så længe som muligt under opstartsforløbet. Det er vigtigt at have mulighed for at restituere i løbet af ugen. Den videre optrapning kan se således ud:
5 Uge Antal timer Antal dage timer ugentligt 2 timer hver dag, 2½ time 4 gang om ugen, fri onsdage timer ugentligt 3 timer hver dag timer ugentligt 4 timer hver dag timer ugentligt 5 timer hver dag timer ugentligt 6 timer hver dag timer ugentligt Fuld tid Optrapning bør foregå med lave og lange trin i starten, og højere og kortere trin i slutningen. Optrapning bør som udgangspunkt ske med mindst 14 dages mellemrum, gerne mere i starten. Optrapning bør kun ske, når du er klar til det, og ikke ud fra andres behov. Der bør være mulighed for at justere planen undervejs, hvis der opstår behov. Arbejdsopgaver under optrapning Den netop beskrevne optrapningsplan handler udelukkende om, hvor mange timer, du bør være på arbejdet. Hvilke opgaver, der skal løses i disse timer, skal også aftales. Her kan det være en god ide at skabe overblik over alle dine arbejdsopgaver, ved at skrive dem ned og inddele dem efter, hvor komplekse de er, fx ved at give dem farverne GRØN, GUL og RØD:
6 Grøn = kan klares ved opstarten Gul = Kan ikke klares nu, men forventes på kort sigt Rød = Kan ikke klares nu, men forventes på langt sigt Rutineprægede opgaver. Opgaver præget af forudsigelighed Begyndende alene-ansvar og mere komplekse opgaver, men med mulighed for at trække sig fra opgaven igen Opgaver, der kræver overblik og fx mange samarbejdspartnere Opgaver, der kræver koncentration, er kendetegnet ved korte deadlines eller tempokrav. Diffuse/uklart beskrevne opgaver (typisk hurtige ad hoc-opgaver) Et sådant skema giver et godt overblik og kan bruges som udgangspunkt for en drøftelse med din leder af, hvilke arbejdsopgaver du skal lave i den første tid. FALDGRUBER UNDERVEJS I OPSTARTEN Hvad er for meget, og dermed hvad overbelaster én? Mange sygemeldte kommer til at overvurdere, hvad de kan magte, fordi de falder tilbage til gamle vaner, eller fordi de har dårlig samvittighed over for deres kolleger, der måske må løbe hurtigere i en periode. Problemet er, at bliver du overbelastet under opstarten, så kan det være medvirkende til, at det tager længere tid før dine symptomer En udbredt vanskelighed under et opstartsforløb er at vurdere, hvor meget man kan klare på et givent tidspunkt; mindskes og forsvinder. Dette er hverken i din egen, i din arbejdsgivers eller i dine kollegers interesse. Et af grundsymptomerne ved stress er, at ens ressourceniveau nedsættes voldsomt. Hvis man i løbet af dagen kan lykkes med kun at bruge de ressourcer, man har lige den dag - så vil de fleste opleve at have det relativt godt. Dermed kan man selv, og ens kolleger, fejlagtigt tro, at man er rask og kan magte det, man kunne før sygeforløbet. Hvis man derefter kaster sig ud i mere og større opgaver, end man reelt kan holde til, opleves en tydelig symptomforværring. Tegningen er en illustration af problemstillingen. Forestil dig, at den yderste ring er den mængde ressourcer, du normalt har, mens den inderste ring er dine nuværende ressourcer. Den yderste grænse har du vænnet dig til over mange år, mens den inderste er ny, og det er svært at vide, hvor den går. Hvis du ikke tænker over det i hverdagen, vil vanens magt altså styre efter den yderste. Efterhånden, som du i løbet af dagen går i gang med flere og flere opgaver, vil du krydse grænsen, og dermed have opbrugt alle dine ressourcer for, hvad du kan klare. Lykkes det ikke at bremse i tide, vil du sandsynligvis opleve tydelig symptomforværring, og det kan på sigt betyde en længere sygemelding.
7 Øvelsen i hverdagen er altså at holde fokus på, hvad du magter lige nu og ikke på, hvad du plejer at kunne, når du er sund og rask. Og så at overholde den nye grænse. Jo mere det lykkes dig at holde dig inden for den inderste grænse, jo hurtigere vil du opleve symptombedring, og dermed også, at den inderste mængde bliver større. Jo mere du overskrider den inden du er klar, jo længere tid tager det. Aut. Psykolog Helene Hegelund Christiansen Allégade 29, st.tv 2000 Frederiksberg T: psykprak@gmail.com Pjecen er lavet i samarbejde med psykologerne Lise Rask og Dian Heisterberg for Københavns Kommunes Center for Arbejdsfastholdelse.
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereDu er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med.
1 PAS PÅ DIG SELV! Stress er ligesom en sygdom. Influenza er kroppens reaktion på et virus angreb. Stress er kroppens naturlige reaktion på en kortvarig belastning. Når denne belastning er vedvarende over
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning PÅ ARBEJDE IGEN Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der
Læs mereStresspolitik i C-SS i Ballerup Kommune. 1
1 Formålet med vores stresspolitik er at sikre: At stress er et problem vi alle har ansvar for at løse At forebygge stress At vi har opmærksomhed på uhensigtsmæssig stress At vi tidligt sætter ind overfor
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereTILBAGE EFTER STRESS
TILBAGE EFTER STRESS Forord Det kan være svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Både for dig som skal tilbage og for dem, som står og venter på din arbejdskraft. Eksempelvis
Læs mereTILBAGE EFTER STRESS
TILBAGE EFTER STRESS Forord Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Både for dig som skal tilbage og for dem, som står og venter på din arbejdskraft. Eksempelvis
Læs mereSådan gør du, når en medarbejder har stress
Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereGuide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.
Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereKræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene
Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018 Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Hvem er jeg? Mangeårig erfaring fra beskæftigelsesområdet, bl.a. Jobcenter,
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs merestress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk
stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund
Læs mereEr du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereTilbage til arbejde igen
Tilbage til arbejde igen - når man har mistet KONTAKT & LINKS Ønsker du kontakt til en rådgiver i Landsforeningen Spædbarnsdød: Telefon: 3961 2451 mandag - fredag kl. 9.00 14.00 Mail: forening@spaedbarnsdoed.dk
Læs mereStressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.
Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og
Læs mereDialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014
Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereTrin for trin tilbage
REDSKAB Trin for trin tilbage - Tilbagevendelsesplan efter stress Målgruppe: Leder i dialog med medarbejder Redskabet Trin for trin tilbage består af: Tilbagevendelsesplanen: Et skema, som udfyldes af
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereStresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereOpsamlingsark til gruppearbejde Trivselsspillet
Nr. 1 - Har du det godt med dine kolleger i afdelingen? Skriv en liste på 3-5 ting, som er vigtige for gode kollegiale relationer. Begrund og prioritér dem. Drøft og notér 2 konkrete eksempler på en situation,
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereFodfæste på arbejdsmarkedet
Fodfæste på arbejdsmarkedet Oversigt undervisningsforløb Ulige uger: Fodfæste i beskæftigelse konsulent Lisbeth Petersen Nyfjord mandag (OPSTART) Sundhed og livsstil ved fysioterapeut Janni Langelund -
Læs mereRetningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress
Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress
Læs mereIndledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?
Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,
Læs mereLederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere
Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere AM 2014, 10. november 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen, Lederne Socialrådgiver Vivi Imer Hansen, Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg Forventninger til
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereGuide til praktisk stresshåndtering
Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereRetningslinjer for stresshåndtering
Retningslinjer for stresshåndtering Målet med disse retningslinjer er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og arbejdsmiljøet. De
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereBehandling af arbejdsbetinget stress
Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mere8 brancher og stress 29.10.2013. Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet
8 brancher og stress 29.10.2013 Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig, koordineret, tværfaglig
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereNedsæt tempoet, når I gør rent
KOST-SERVICE Nedsæt tempoet, når I gør rent Et TR-/AMR-værktøj til dig og din arbejdsplads Helbred og arbejde i højt tempo Personer, som arbejder med rengøring, er på benene stort set hele dagen. Samtidig
Læs mereAktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september
Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.
Læs mereFraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen
Læs mereStresspolitik for Bakkehusene:
Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereHelbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!
Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal
Læs mereSide 1 af 6 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 5, maj 2013 Indholdsfortegnelse Guide til god stressledelse Næsten hver sjette erhvervsaktive dansker bliver ramt af stress eller arbejdspres i en grad, der
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereLederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR
Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte
Læs mereFodfæste på arbejdsmarkedet
Fodfæste på arbejdsmarkedet Oversigt undervisningsforløb Ulige uger: Fodfæste i beskæftigelse konsulent Lisbeth Petersen Nyfjord mandag (OPSTART) Sundhed og livsstil ved fysioterapeut Janni Langelund -
Læs merevær sygefra værd at vide om
sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?
Læs mereskal løses i fællesskab
skal løses i fællesskab Stress skal løses i fællesskab 3 INDHOLD: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress
Læs merePolitik for forebyggelse og håndtering af sygefravær
Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær 10 1 Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær i Høje-Taastrup Kommune Udgangspunktet for politikken er, at når man er syg, skal man være
Læs mereHåndtering af sygefravær
Håndtering af sygefravær Denne vejledning beskriver hvordan du skal agere, når du er syg eller har medarbejdere der er syge. Den fortæller hvilke roller og ansvar du har, samt hvordan og hvornår der skal
Læs mereHar du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2
Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Læs mereVejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereSTYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne
1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte
Læs mereLigebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afskedigelse - ej medhold
KEN nr 9854 af 28/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: 7100310-12 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Læs mereTrivsel i en travl hverdag
Stresspolitik September 2008 Frederiksberg Hospital Trivsel i en travl hverdag Vi forebygger stress på Frederiksberg Hospital 1 2 Det kræver mod og vilje at gøre noget ved stress En fælles indsats for
Læs mereOplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.
Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereRETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7
Læs merePerspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereStresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C
Stresshåndtering på det personlige plan Øvelsen er delt i opgave A, opgave B og opgave C Opgave A: Den personlige anti-stress plan 1. Start med at hele plenumgruppen er samlet. Kig på listen med input
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs merePLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved
Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereHvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb
Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereKommer du bagud med dit arbejde?
1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mereChefer svigter sygemeldte
Chefer Flertal efterlyser svigter brud med blokpolitik sygemeldte Hver tredje lønmodtager ramt af længevarende sygdom kritiserer virksomheden for at gøre et dårligt stykke arbejde, for at få dem tilbage
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mere