FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats
|
|
- Michael Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation og medarbejdere Af Jens Peder Haahr, Poul Frost og Johan Hviid Andersen Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus, September 2006
2 Indledning I denne tilbagemelding fortæller vi kort, hvordan undersøgelsen blev gennemført og om de overordnede resultater. Sidst i tilbagemeldingen har vi for jeres virksomhed sammenlignet resultaterne for nogle centrale spørgsmål i 2002 og Formål FAUST projektets formål var at medvirke til at hindre en udstødning fra arbejdet. Vi ville undersøge om det kunne opnås gennem to forskellige indsatser. Den første var information om smertetilstande i kroppen (nakke, arme, ryg og ben), og information om, hvordan smerterne kan håndteres. Det andet var en indsats, der ud over information til medarbejderne også indebar en kortlægning af det tunge og belastende arbejde, samt tilskyndelse til etablering af aflastningsordninger for ansatte med besvær. Forløb FAUST projektet startede i 2002 med deltagelse af 39 arbejdspladser med 5604 ansatte. I 2002 modtog medarbejderne et spørgeskema om arbejdsforhold, helbred og levevaner, og resultaterne heraf blev formidlet til virksomhederne fra januar Herefter blev indsatserne iværksat. Virksomhederne var ved lodtrækning blevet opdelt i 3 grupper: 1. Kontrol virksomheder, hvor der ikke blev foretaget yderligere. 2. Informations virksomheder, hvor medarbejderne modtog en informationspjece om smerter mv.. 3. Virksomheder med samme information samt arbejdspladsgennemgang ved bedriftssundhedstjenesten. Fra første kvartal 2003 og hvert kvartal indtil udgangen af 2004 modtog vi fra virksomhederne hvert kvartal indberetning om medarbejdernes sygefravær. De 4006 (71 %) medarbejdere, der havde besvaret det indledende spørgeskema modtog de næste 1½ år kvartalsvise spørgeskemaer til belysning af fraværsårsag, hvis de havde haft sygefravær. Vi var særligt interesserede i at kortlægge, hvor stor en andel, der skyldtes smerter eller besvær i kroppen. December 2004 efter 2 år sendte vi et afsluttende spørgeskema til de, der endnu var med i undersøgelsen. Efter første spørgerunde i 2002 stod det klart at næsten alle medarbejdere i det foregående år havde haft besvær eller smerter fra kroppen. Vi antog, at de 33 %, der havde været mest generet (en hel del, meget eller særdeles meget) også ville have mere fravær, og i højere grad risikerede at stoppe i arbejdet. Vi har derfor særligt set på denne højrisikogruppe. Men herud over har vi set på, hvilke andre forhold, der også så ud til at medvirke til sygefravær, ophør samt udvikling af smerte gener i kroppen. 2
3 Resultater af hovedundersøgelsen Sygefravær Efter 2 år havde virksomhederne indberettet fravær for 94 % af de ansatte (26 %) havde haft fravær på over 14 dage havde svaret på spørgsmål om fraværsårsag, og 209 (5,5 %) af disse havde mindst 7 dages fravær grundet smerter i kroppen. Risikoen for at have fravær mindst 7 dage på grund af smerter var 3 4 gange større, hvis man hørte til den tredjedel der i forvejen havde flest smertegener, og kvinder samt ufaglærte havde også en større risiko for fravær på grund af smerte gener. Både risikoen for smertebetinget fravær af mere end 7 dages varighed, og det virksomhedsrapporterede længere fravær over 14 dage var større i informationsgruppen end i de to andre grupper. Dette skyldtes dog først og fremmest at der i informationsgruppen var flere ufaglærte og flere med kort skoleuddannelse. Jobophør på grund af smerter i kroppen 567 (17,3 %) af de 3276, der svarede på sidste spørgeskema var ikke længere ansat i samme virksomhed. Hos 189 (33,3 %) af disse var helbredsproblemer medvirkende til ophøret. 102 (54 %) angav som årsag smerte, sygdom eller ubehag i nakke, ryg, arme eller ben, og knap 20 % anførte stress eller stresslignende problemer som årsag. Den gennemsnitlige risiko for ophør i ansættelsen på grund af smerter i kroppen i løbet af de 2 år var således ca. 3,1 %. Men risikoen var ujævnt fordelt. Jobophør grundet smerter var ca. 5 gange højere for ansatte i højrisikogruppen med flest smerte gener, selv efter justering for andre betydende faktorer. Vi fandt nemlig også at faglærtes og ufaglærtes risiko for smertebetinget ophør var 3 og henholdsvis 6 gange større end hos ansatte med mellemlang eller lang videregående uddannelse. De der i 2002 havde haft fraværsepisoder af mere end 14 dages varighed havde en ca. 2 gange øget risiko for ophør på grund af smerte gener. Risikoen for smertebetinget jobskifte var halveret hos ansatte over 40 år. At have haft siddende arbejde i over 30 minutter inden for den seneste normale arbejdstime var også ledsaget af en halveret risiko for smertebetinget jobophør, mens spørgsmål om andre fysiske og psykiske belastninger ikke havde nogen sikker sammenhæng med smertebetinget ophør. Jobskifte uden relation til helbred eller smerter 303 af de ophørte havde fået andet arbejde, og hos 227 (75 %) af disse var der ikke angivet noget medvirkende helbredsproblem. Analyserne viste at kvinder skiftede arbejde hyppigere end mænd og unge hyppigere end ældre. Dårligt selvvurderet helbred og ufaglært arbejde reducerede hver især hyppigheden af jobskifte med ca. 2/3. De fysiske og psykiske arbejdsforhold var ikke sikkert forbundet med jobskifte, undtagen oplevet dårlig ledelseskvalitet (fra nærmeste leder), der var forbundet med en 50 % øget risiko for jobskifte uden at helbred var medvirkende. I gruppen med arbejdspladsbesøg var der en lille, men signifikant øget risiko for ikke-smerte relateret jobskifte, som vi er usikre på betydningen af. 3
4 Udvikling af mere udtalte smerte gener i kroppen Over halvdelen af de adspurgte (53,3 %) havde året før start havde haft mere udtalte gener i mindst én region. Forekomsten af nakke-skuldersmerter var lavest blandt faglærte i produktionssektoren (22 %), og højest blandt køkken- og rengøringspersonale i servicesektoren (49 %). Plejepersonale havde den højeste forekomst af smerte gener fra lænderyg (31 %). Det var også plejepersonale, køkken- og rengøringspersonale, der havde flest smerte gener fra benene. Men gener på grund af smerter kan ændre sig, og man kan have mere eller mindre ondt ikke blot i ét område, men i indtil flere områder, og man kan være mere eller mindre generet heraf over tid. Vi undersøgte derfor hvilke forhold, der var forbundet med udviklingen af mere udtalte smerte gener i de enkelte regioner i løbet af undersøgelsen. Ingen af indsatserne ændrede risikoen for regionale smerter. Men samlet fandtes ensidigt gentaget arbejde relateret til armsmerter. Stående arbejde mere end 30 minutter den sidste normale arbejdstime var relateret til lændesmerter, og hugsiddende arbejde til bensmerter, hver med en risikoøgning på ca. 30 %. Et indeks for manuel håndtering var ikke forbundet med udvikling af regionale smerter. De psykosociale arbejdsforhold fandtes heller ikke forbundet med øget smerteudvikling. Men både overvægt og svær overvægt var forbundet med ca. 30 % øget risiko for smertegener fra benene. Høj sygdomsangst var forbundet med en øget risiko for smerter i samtlige regioner, og frygtbetinget undgåelse af fysisk aktivitet var ledsaget af større risiko for armsmerter (ca. 50 %). Den stærkeste risiko for forværring af smerter i samtlige regioner var tidligere smerter, dvs. smerte gener i året før undersøgelsens start. For nakke-skulder var risikoen 2,9 gange, armsmerter 3,0 gange, lænd 2,5 gange og hofte/knæ eller fod 3,3 gange øget. Virksomhedens støtte til ansatte i forbindelse med ondt i kroppen Blandt de 2694, der fortsat angav at være ansat på samme arbejdsplads havde 27,5 % modtaget én eller flere former for støtte de seneste 2 år. Støtten blev fortrinsvist givet til højrisikogruppen med mange smerte gener, idet de modtog støtte 2,6 gange hyppigere. Ansatte der var rygere, havde anden kronisk sygdom, havde været hos fysioterapeut eller kiropraktor flere gange, var faglærte, havde ensidigt gentaget arbejde og havde haft længerevarende fravær i 2002 modtog også mere støtte. Ændring i arbejdsforhold og helbred fra før til efter FAUST Ved opfølgningen med udgangen af 2004 blev en del spørgsmål fra den indledende runde i 2002 gentaget. Svarene fra første og anden spørgerunde er sammenlignet for de deltagere, der deltog begge gange og stadig var ansat hos samme arbejdsgiver. Resultaterne er vist i omstående søjlediagram (Arbejde, helbred mv. før og efter FAUST), og er baseret på 2694 besvarelser. Markering af søjle med stjerne angiver at forskellen er statistisk signifikant (sandsynligheden for at forskellen er reel er større end 95 %). Færre fandt arbejdet krævende, og andelen der angav stor arbejdsbyrde faldt også. Samtidigt oplevede flere kun at have et lille ansvar, men der var også flere der angav manglende tid og ressourcer til at udføre deres opgaver, flere der angav kun at have lille indflydelse, og flere der 4
5 angav utilfredshed med ledelsen, følte sig mindre værdsat og angav en mindre god stemning. Også flere angav lav arbejdslyst og flere var alt i alt utilfredse med arbejdet. Baseret på disse ændringer vil man måske umiddelbart vurdere at det psykiske arbejdsmiljø var blevet dårligere, men adspurgt Hvordan synes du alt i alt dit psykiske arbejdsmiljø er nu sammenlignet med for 2 år siden? var der lige mange, der angiver det var blevet enten bedre eller dårligere. På samme spørgsmål om det fysiske arbejdsmiljø angav 27,6 %, at det var bedret, og kun 10,5 % at det var blevet dårligere. Der skete i perioden endvidere et markant fald i andelen der havde været generet en hel del, meget eller særdeles meget af smerter eller ubehag i nakke og/eller skuldre det seneste år. Der var sket et mindre, men knapt nok signifikant fald i andelen vedrørende armsmerter, og ingen ændring i lændesmerter og bensmerter. Samlet var der et mindre, men signifikant, fald i andelen med mange smerte gener fra 32,0 % til 26,8 %. Det fremgår også der var sket en sikker stigning i andelen, der angav alt i alt at have et mindre godt eller dårligt helbred, og flere angav en del eller meget nedsat arbejdsevne på grund af sygdom, ulykke, alderdom eller slid. Forbehold Vi ved fra registeroplysninger at en større andel af de knap 30 %, der ikke deltog i første spørgerunde, og de knap 20 %, der ikke svarede på skema 2, havde haft fravær af over 14 dages varighed. Det kan betyde resultaterne på flere områder ikke er helt retvisende, idet den gruppe både kan have haft lidt andre arbejdsforhold, helbredsforhold og en anden ophørshyppighed. Konklusioner I den samlede gruppe af virksomheder og deltagere har der været en oplevet bedring i det fysiske arbejdsmiljø, men ikke i det psykiske. Selv om der er sket et lille fald i andelen med mange smerte gener, har der været en øget andel med dårligt selvoplevet generelt helbred og nedsat arbejdsevne. Indsatserne har ikke mindsket sygefraværet eller smertebetinget job ophør. På 2 år ophørte næsten hver 6. medarbejder, og hos 1/3 af de der ophørt var helbredsforhold medvirkende årsag. Ansatte med flest smertebetingede gener, den korteste skoleuddannelse og manglende faglig uddannelse havde størst risiko for sygefravær og ophør grundet smerter. At få forværring af smerter i de enkelte kropsregioner var først og fremmest forbundet med at have haft smerter før. Smerteudvikling var kun i mindre omfang forbundet med det fysiske arbejdsmiljø. Armsmerter var dog forbundet med ensidigt gentaget arbejde, og bensmerter med hugsiddende arbejde, og vi fandt at forekomsten af regionale smerte gener vekslede mellem flere faggrupper. Det psykiske arbejdsmiljø syntes ikke at have betydning for smerteudviklingen. Deltagerne i undersøgelsen modtog ganske megen støtte af virksomhederne i forbindelse med ondt i kroppen uafhængig af hvilken indsatsgruppe der var tale om. 5
6 Arbejde, helbred mv. før og efter FAUST krævende arbejde? -før stor arbejdsbyrde? - før lille ansvars? - før mangler tid og ressourcer? -før lille indlydelse? - før utilfreds med ledelsen? - før mindre værdsat? - før mindre god stemning? - før mangler stimulation? - før utilfreds med rammer?- før lav arbejdslyst? - før utilfreds med arbejdet? - før ubehagelig stressende? -før Fysisk arbejdsmiljø bedre Fysisk arbejdsmiljø dårligere Psykisk arbejdsmiljø bedre Psykisk arb miljø dårligere nakkeskulder smerte før armssmerter før bensmerter før lændesmerter før mange smerte gener - før mange smerte gener ved afslutn helbred dårligt - før arbejdsevne nedsat - før Modtaget mindst én form f støtte 29,7 29,3 23,0 15,3 23,8 17,5 25,9 16,2 19,8 17,7 20,3 14,6 17,1 7,1 12,7 14,1 15,5 22,7 22,2 3,3 5,4 6,6 11,2 8,6 8,7 27,6 10,5 20,9 21,8 20,3 14,6 9,9 8,7 9,3 9,7 11,6 12,1 31,5 26,6 7,2 10,1 4,7 6,1 27,5 42,2 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Andel i % ) Statistisk sikker forskel p < 0.05 dvs. > 95 % sandsynlighed for en reel forskel 6
Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft
Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereVold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016
Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk
Læs mereTræning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier
Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Vælg billede Vælg farve Elastiktræning Syddanske Vaskerier Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Forebyggende træning på arbejdspladsen,
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereOverlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011
Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereSkærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer
Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse FOAs ledermedlemmer marts 2007 0 FOA-medlemsundersøgelse blandt samtlige medlemmer i Lederzonen Arbejdet som leder... 2 Kommunalreformen... 4 Ledernes baggrund... 7 Lederudvikling
Læs mereUndersøgelsen er sendt til i alt 1810 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 29.
Undersøgelse om arbejdsskader og ulykker udelukkende skuespillere I alt 525 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Surveyen er udsendt den 2. oktober 2014, og respondenterne har kunnet besvare spørgeskemaet
Læs mereTrivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læs mereForebyggelse af MSB på arbejdspladsen
P r æ s e n t a t i Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen Andreas Holtermann, Professor, NFA Andel med smerter flere gange ugentligt eller dagligt Andel (%) 1 Lykkes at reducere andel lønmodtagere med
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mereResumé: Supplement til principafgørelse 75-15
KEN nr 11324 af 21/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-3312-40140 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereHR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017
Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020 Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Formål 4 Processen indtil nu 5 Beskrivelse af Fokusområderne 6 Bilag 1 Inspirationsskema
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereARBEJDSSKADER OG -ULYKKER
ARBEJDSSKADER OG -ULYKKER En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund December 2014 Udarbejdet af: Dansk Skuespillerforbund Undersøgelse om arbejdsskader og -ulykker 525 medlemmer har
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING - GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING - GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk
Sundt arbejdsliv Sundt liv Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet
Læs mereNakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011
Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereBetydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning
Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereForebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt
Forebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt Signe Beierholm Hansen, socialrådgiver Søren Dahl, overlæge Formål Gennem en målrettet indsats for erhvervstruede patienter henvist
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Læs mereMotion på arbejdspladsen
Motion på arbejdspladsen En analyse af Brøndbyøster Skoles træningsforløb hos palmfriisnaes og forløbets effekt på fysiske, psykiske og sociale aspekter af arbejdslivet. Uddrag. brøndbyøster skole case
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereVirksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereKommunalt sygefravær svarer til tab af omkring fuldtidsbeskæftigede
Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 6013 708 NOVEMBER 018 Kommunalt sygefravær svarer til tab af omkring 1.500 fuldtidsbeskæftigede Sygefraværet for omsorgsarbejde er højere blandt kommunalt ansatte end
Læs mereArbejdspladsskemaet Det korte skema.
Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereTEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem
TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter
Læs mereDen nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.
Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær
Læs mereBEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereJob & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen
Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereSpørgeskema. vedr. indeklima og trivsel
Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereDu kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.
Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål
Læs mereArbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer
Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereUndersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.
Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere. Anne-Mette Momsen og Dorte Raaby Andersen www.defactum.dk 1 Projektgennemførelse
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereAnker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling
Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de
Læs mereDette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.
Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand
Læs mereVejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø
Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Vestervænget
Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 007 Familie- og Socialcenter Antal inviterede Antal deltagere Svarprocent 68 7 54% Resultater fra Attraktive arbejdspladser er et fokuspunkt
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mere3-I-1 MÅLING Nordfyns Kommune total Nordfyns Kommune Sundhed. Antal besvarelser: Svarprocent: 92%
total beelser: 1.670 3-I-1 MÅLING 2017 Svarprocent: 92% HELBRED 01 I denne rapport vises undersøgelsens resultater vedrørende sundhed. Yderst til højre sammenlignes afdelingens resultat så vidt muligt
Læs mereIntermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems
Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereLederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005
Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt
Læs mereForebyggelseskultur på arbejdspladser
27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV)
Systematisk arbejdsmiljøarbejde. ArbejdsPladsVurdering, APV - handlingsplan Arbejdspladsvurdering (APV) Vejledning og skemaer til udarbejdelse af handlingsplan. Skema til handlingsplan Afsnit 0: Vejledning
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs merePolitik for forebyggelse og håndtering af sygefravær
Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær 10 1 Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær i Høje-Taastrup Kommune Udgangspunktet for politikken er, at når man er syg, skal man være
Læs mereBilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark
Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske
Læs mereFOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013.
FOA Kampagne og Analyse 16. august 2013 Det siger FOAs medlemmer om konflikter på arbejdspladsen FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereFysioterapeutklinikker og kiropraktorer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger
Læs mereUndersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.
HH, d. 29. oktober 2014 3F Arbejdsmiljørepræsentant, status 2014 3F har gennem de sidste 4 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever deres rolle og muligheder i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mere