Vedtægter for Frivilligcenter Kerteminde 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er: Frivilligcenter Kerteminde Foreningens hjemsted er: Kerteminde Kommune 2 Formål Foreningen har som formål: - At støtte og synliggøre det frivillige arbejde i Kerteminde Kommune. - At gøre det nemmere for alle at involvere sig i lokalt frivilligt arbejde, bl.a. ved at oplyse om frivilligt arbejde, skabe overblik over aktuelle frivillige opgaver og vejlede personer med lyst til at deltage i frivilligt arbejde. - At støtte lokale frivillige foreninger, organisationer og projekter i at få så gode arbejdsbetingelser som muligt. - At alle med behov for hjælp får kendskab til den støtte, de kan hente i den frivillige verden. - At rådgive og vejlede alle med interesse for frivilligt arbejde om støttemuligheder til det frivillige arbejde. - At indsamle og formidle viden om frivilligt arbejde i kommunen. - At støtte nye initiativtagere og foreninger i at få en god start. - At skabe synergi mellem forskellige områder til gavn for det frivillige arbejde. F.eks. mellem forskellige typer frivillige foreninger, mellem frivillige og kommunen, eller foreninger og virksomheder. - At varetage den daglige administration af Frivilligcenter Kertemindes lokaler iht. samarbejdsaftale med Kerteminde Kommune. 3 Medlemmer Som medlemmer kan optages: Foreninger med virke i Kerteminde kommune, når deres formål ligger inden for frivilligcentrets formålsparagraf. Andre kan optages som støttemedlemmer uden valgret til bestyrelsen. Ind- og udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til Frivilligcenter Kertemindes sekretariat. Ved indmeldelsen betales fuldt kontingent for det regnskabsår, i hvilket indmeldelse finder sted.
Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af generalforsamlingen. Kontingent opkræves efter generalforsamlingen. 4 Generalforsamlingen Stk. 5 Stk. 6 Stk. 7 Stk. 8 Stk. 9 0 1 2 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. For at blive valgt til bestyrelsen, skal man være medlem af foreningen. Hver forening tæller som ét medlem af Frivilligcenter Kerteminde. Alle fremmødte medlemmer har taleret og stemmeret. En person kan vælges, uden at være til stede på generalforsamlingen, ved at udstede skriftlig fuldmagt til et andet medlem som er til stede. Hver forening kan højst besætte 2 poster i bestyrelsen. Byrådet har to pladser i bestyrelsen, som byrådet tildeler til en repræsentant for hhv. Social- og Sundhedsudvalget og en repræsentant for Kultur- og fritidsudvalget. Disse kan ikke vælges som formand, næstformand eller kasserer. Mellem generalforsamlingerne ledes foreningen af den på generalforsamlingen blandt de fremmødte medlemmer valgte bestyrelse. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af februar måned. Dato for generalforsamlingen offentliggøres med 4 ugers varsel på Frivilligcenter Kertemindes hjemmeside og i lokale nyhedsmedier. Forslag til dagorden skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før, og dagsorden, samt Frivilligcenter Kertemindes regnskab og budget offentliggøres på Frivilligcenter Kertemindes hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen afholdes. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde mindst følgende punkter: 1 Valg af dirigent 2 Valg af referent og 2 stemmetællere 3 Bestyrelsens årsberetning forelægges mundtligt til godkendelse 4 Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5 Forelæggelse af budget for det kommende år, samt takster for kontingent, til godkendelse 6 Indkomne forslag 7 Valg af bestyrelsesmedlemmer i lige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer, herunder kasserer, og i ulige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer. 8 Valg af 2 suppleanter for 1 år 9 Valg af revisor for 1 år 10 Eventuelt Genvalg kan finde sted. Afstemninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Dog kræves det, at der ved vedtægtsændringer opnås mindst 2/3 af de afgivne stemmer for forslaget. Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot ét af de tilstedeværende medlemmer ønsker det. Et medlem kan repræsentere ét andet medlem ved fuldmagt.
5 Bestyrelsen Foreningens bestyrelse består af i alt 7 medlemmer samt 2 suppleanter. 2 medlemmer vælges af byrådet, som nævnt i 4, Stk. 5. De andre vælges på generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen med formand og næstformand. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, herunder antallet af årlige bestyrelsesmøder. Bestyrelsesmøder kan herudover afholdes, når formanden finder det fornødent, eller 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Indkaldelse finder sted skriftligt med angivelse af dagsorden mindst 5 hverdage før bestyrelsesmødet. Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, som underskrives af alle tilstedeværende. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når 4 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme (hvis formanden ikke er til stede) udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Bestyrelsen ansætter og afskediger Frivilligcentrets leder. Frivilligcentrets leder fungerer desuden som sekretær for bestyrelsen og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Lønnet personale kan ikke vælges til bestyrelsen. 6 Økonomi Regnskab og revision følger kalenderåret. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for regnskab Foreningens regnskab føres af kassereren Regnskabet revideres ved regnskabsafslutning af den valgte revisor. 7 Hæftelse og tegningsregler Foreningen tegnes af formanden. I formandens fravær tegnes foreningen af næstformanden. For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue. Ved optagelse af lån og salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. 8
Ændring af vedtægter Til ændring af vedtægter kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er dette ikke muligt, kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor en vedtægtsændring kan gennemføres med almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. 9 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen beslutter det, eller mindst halvdelen af medlemmerne skriftligt begærer det og samtidig angiver, hvilke emner der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt senest 14 dage efter bestyrelsen har modtaget begæringen og afholdes senest 6 uger efter begæringen er modtaget. Dagsorden skal minimum indeholde punkterne 1, 2 og 6 under 4, stk. 8. Hvis ikke mindst halvdelen af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandlet af generalforsamlingen. Tale- og stemmeret følger de for den ordinære generalforsamling gældende regler. 10 Eksklusion En enig bestyrelse kan ekskludere et medlem, der modarbejder og misbruger foreningens formål. Beslutningen kan appelleres til generalforsamlingen, hvor der kræves 2/3 s majoritet af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer for en stadfæstelse af beslutningen. 11 Nedlæggelse af foreningen Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede. Opnås dette flertal ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde til en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages ved almindeligt flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede. Den sidste generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel til afholdelse senest 6 uger efter den første generalforsamling. Ved foreningens opløsning forholdes med foreningsformuen i overensstemmelse med vedtægtens 2. Denne vedtægt er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 25/2-2015 Dirigent på generalforsamlingen Poul Løwe-Madsen
Underskrift: