Til: Advokat Thomas Jensen Energinet.dk Goul 2011 ApS Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg Tlf. 7240 5600 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om annullation af godkendt ansøgning om nettoafregning gruppe 1 Advokat Thomas Jensen (herefter advokaten) har på vegne af Goul 2011 ApS (herefter klager) klaget til Energiklagenævnet den 2. maj 2016. Klagen vedrører Energinet.dk s afgørelse af 9. marts 2016, som annullerede en godkendt ansøgning af 20. oktober 2015 vedrørende nettoafregning afregnet efter gruppe 1 i henhold til bekendtgørelse nr. 1112 af 18. september 2015. Energinet.dk annullerede afgørelsen, eftersom der ikke var hjemmel til at godkende nettoafregning til klagers vindmølle, da møllen ikke var beliggende på forbrugsstedet i henhold til nettoafregningsbekendtgørelsens 1 3, stk. 4, 1. pkt. J.nr. 1011-16-9 Energiklagenævnets afgørelse Energinet.dk s afgørelse af 9. marts 2016 ophæves og hjemvises. Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Sagens baggrund Sagen drejer sig om, hvorvidt det kan lægges til grund, at det i sagen omhandlede vindmølle er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller beliggende på forbrugsstedet, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 3, stk. 4, 1. pkt. Energinet.dk modtog den 24. august 2015 anmodning om nettoafregning for vindmølle GSRN nr. 570715000000018312 (matrikel nr.3p) for forbrugsstederne Dalgårdsvej 11 (matrikel 4a), Brøndum Kirkevej 15 (matrikel 3a) og Brøndum Kirkevej 22A (matrikel 7a) i 7860 Spøttrup. Det fremgik af det vedhæftede bilag til ansøgningen, at forbrugsstederne var ejet af klager. Energinet.dk godkendte den 20. oktober 2015 klagers ansøgning om nettoafregning afregnet efter gruppe 1 for anlæg i henhold til bekendtgørelse nr. 1112 af 18. september 2015. 1 Bekendtgørelse nr. 1112 af 18. september 2015 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (nettoafregningsbekendtgørelsen). CVR/SE-nr. 37795526
Den 9. marts 2016 traf Energinet.dk afgørelse om annullation af den godkendte ansøgning om nettoafregning af 20. oktober 2015. Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at Energinet.dk ikke havde haft hjemmel til at godkende klagers ansøgning om nettoafregning, da klagers vindmølle med matrikel nr. 3p ikke var beliggende på forbrugsstedet i henhold til bekendtgørelsens 3, stk. 4, 1. pkt., idet forbrugsstedet var af klager oplyst til at være 3 forskellige adresser, herunder Dalgårdsvej 11 (matrikel 4a), Brøndum Kirkevej 15 (matrikel 3a) og Brøndum Kirkevej 22A (matrikel 7a) i 7860 Spøttrup. Klager indbragte herefter Energinet.dk s afgørelse for Energiklagenævnet. Klagers synspunkter og bemærkninger Klager ønsker, at den påklagede afgørelse ændres således, at klager opnår ret til ordningen om timbasis nettoafregning afregnet efter gruppe 1 for elektricitet produceret på den omhandlede hustandsvindmølle. Side 2 af 7 Til støtte herfor har klager navnlig anført følgende synspunkter: Klager nedlægger påstand om generel ugyldighed af annullationen i sin helhed, idet der ikke findes hjemmel til at annullere den allerede meddelte godkendelse, som har hjemmel i bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet og elforsyningsloven, herunder det i sidstnævnte definerede forbrugssted. Endvidere nedlægger klager, som det mindre i det mere, påstand om delvis ugyldighed, da det af Energinet.dk ikke er bestridt, at klager ville være berettiget til nettoafregning med møllen og to af de tre ejendomme. Til støtte for de nedlagte påstande kan der blot ved opslag på almindelig tilgængeligt kortmateriale ses, at der er meget tæt indbyrdes sammenhæng mellem de tre implicerede ejendommes bygninger og at det gælder tilsvarende for de involverede matrikler. Møllen og forbrugsmålepunkterne ses at være beliggende i umiddelbar nærhed af hinanden. Afstanden fra møllen til forbrugsmålepunkterne 4a og 3a er kun ca. 150 meter og kun ca. 550 meter for så vidt angår målepunkt 7a. Det dokumenteres herved, at møllen og målepunkterne ligger på sammenhængende matrikler alene afbrudt af Brøndum Kirkevej for så vidt angår målepunkt 7a og opfylder derved Energiklagenævnets
praksis for fortolkning af definitioner et samlet matrikelnummer i elforsyningsloven. Energinet.dk s udtalelse til sagen Energinet.dk fastholder afgørelsen af 9. marts 2016 og har ikke bemærkninger til klagen. Retsgrundlaget Retsgrundlaget fremgår af bilag til denne afgørelse. Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Nettoafregningsbekendtgørelsens 3, stk. 1 indeholder en opregning af de betingelser, der skal være opfyldt, før en ejer af et elproduktionsanlæg kan få nettoafregning på timebasis. En af disse betingelser er, at det pågældende anlæg skal være beliggende på forbrugsstedet, jf. 3, stk. 4, 1. pkt. Side 3 af 7 Nettoafregningsbekendtgørelsen indeholder ikke en nærmere definition af udtrykket forbrugsstedet. Ifølge bekendtgørelse nr.1329 af 25. november 2013 om lov om elforsyning 5, nr. 7, som nettoafregningsbekendtgørelsen er udstedt i medhør af, er forbrugssted defineret, som et punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. Lovens forarbejder indeholder ikke yderligere fortolkningsbidrag vedrørende den nærmere forståelse af udtrykket forbrugssted, herunder hvad der forstås ved ét samlet matrikelnummer eller sammenhængende bygninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet, som 5, nr. 7, og den tidligere gældende 7 bl.a. er indført på baggrund af, fastlægger heller ikke, hvad der nærmere skal forstås ved forbrugssted. I den foreliggende sag har klager den 24. august 2015 anmodet om nettoafregning afregnet efter gruppe 1 for en husstandsvindmølle. Som bilag til ansøgningen har klager vedlagt dokumentation for ejeroplysninger til 3 ejendomme med forskellige adresser. Adresserne til forbrugsstedet er oplyst til at være Dalgårdsvej 11 (matrikel 4a), Brøndum Kirkevej 15 (matrikel 3a) og Brøndum Kirkevej 22A (matrikel 7a) i 7860 Spøttrup, hvorpå der ligger ejendomme, som alle ejes af klager, Goul 2011 ApS. Energinet.dk henviser som begrundelse for afgørelsen af 9. marts 2016 til sin fortolkning af elforsyningslovens 5, nr. 7, herunder fortolkning af ét samlet matrikelnummer og sammenhængende bygninger.
Begrebet "ét samlet matrikelnummer" gælder både som formelt kriterium og geografisk/reelt kriterium. Kravet er, at der både formelt (altså i tingbogen) og geografisk (altså reelt) skal være tale om en samlet matrikel. Forudsætningen er derfor, at i tilfælde, hvor der sammatrikuleres, skal matriklerne også geografisk være samlet til en enhed, dvs. de skal ligge ved siden af hinanden. En matrikel med samme matrikelnummer men som ikke geografisk ligger samlet, er derfor ikke "ét samlet matrikelnummer". I relation til kravet om sammenhængende bygninger har Energiklagenævnet, i afgørelse af 7. maj 2013 (j.nr. 10-11-22-9), udtalt følgende: På baggrund af en fortolkning af ordlyden af elforsyningslovens 5, nr. 7, samt en formålsfortolkning af bestemmelsens betydning i forhold til spørgsmålet om nettoafregning efter nettoafregningsbekendtgørelsens regler, er det Energiklagenævnets opfattelse, at der i udtrykket sammenhængende bygninger ligger, at bygningerne skal have en tæt sammenhæng, således at forbrugsstedet har en samlet karakter. Der kan derimod efter Energiklagenævnets opfattelse ikke stilles krav om, at bygningerne skal være direkte fysisk sammenhængende, dvs. sammenbyggede. I tilfælde, hvor der kun er én forbruger af elektricitet, men hvor elektriciteten aftages til flere bygninger fordelt på flere matrikelnumre, vil det derfor komme an på en konkret vurdering, om de pågældende bygninger har en tilstrækkelig sammenhæng til, at aftagepunktet kan betragtes som ét forbrugssted. Side 4 af 7 Energiklagenævnet finder under henvisning til den ovenfor anførte praksis om flere bygninger fordelt på flere matrikelnumre at forbrugsstedet i nærværende situation skal fastlægges efter en konkret vurdering. Først når forbrugsstedet er defineret bliver det relevant, om elproduktionsanlægget også ligger på forbrugsstedet. Energinet.dk har lagt til grund, at allerede fordi produktionsanlægget har eget matrikelnummer kan det ikke være beliggende på forbrugsstedet. Energinet.dk har således ikke konkret vurderet, om klagers bygninger på matrikelnumrene 4a, 3a og 7a har en tilstrækkelig sammenhæng til, at aftagepunktet kan betragtes som ét forbrugssted. På den baggrund ophæver og hjemviser Energiklagenævnet Energinet.dk s afgørelse af 9. marts 2016 til fornyet behandling. Energiklagenævnet bemærker i øvrigt, at det ikke fremgår af nettoafregningsbekendtgørelsens ordlyd, at et produktionsanlæg med selvstændigt matrikelnummer ikke kan siges at være beliggende på forbrugsstedet. Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet ophæver og hjemviser Energinet.dk s afgørelse af 9. marts 2016.
Afgørelsen er truffet i henhold til 21, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, jf. elforsyningslovens 2 89, stk. 1. Energiklagenævnets afgørelse er truffet af Energiklagenævnets formand efter punkt 1 i formandsbemyndigelsen af 24. juli 2014 efter elforsyningsloven. Bemyndigelsen er offentliggjort på Energiklagenævnets hjemmeside: www.ekn.dk under menupunktet Forretningsorden. Afgørelsen kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens 21, stk. 5, jf. elforsyningslovens 89, stk. 3. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside i henhold til persondatalovens regler herom. Side 5 af 7 Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter elforsyningsloven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. elforsyningslovens 89, stk. 7. På nævnets vegne Poul K. Egan Nævnsformand 2 Lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 om elforsyning med senere ændringer.
Bilag Uddrag af bekendtgørelse nr. 1112 af 18. september 2015 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet: 3 Stk.1. Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som har en nominel eleffekt som nævnt i stk. 2, kan betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse få mulighed for nettoafregning, som opgøres på timebasis, hvorved egenproducenten fritages for at betale beløb til dækning af pristillæg til miljøvenlig elektricitet i forhold til egetforbruget af elektricitet. Stk. 2. Nettoafregning efter stk. 1 gælder for anlæg med en nominel eleffekt over 1) 50 kw for solcelleanlæg, 2) 25 kw for vindmøller og 3) 11 kw for kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg, som ikke er nævnt i nr. 1 eller 2. Stk. 3. Nettoafregning efter stk. 1 er betinget af, at elproduktionsanlægget er 100 pct. ejet af samme juridiske enhed som elforbrugeren. Stk. 4. Nettoafregning for elektricitet produceret på et solcelleanlæg eller en vindmølle er tillige betinget af, at elproduktionsanlægget er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller er beliggende på forbrugsstedet. For elektricitet produceret på kraftvarmeanlæg eller elproduktionsanlæg, som ikke er solcelleanlæg eller vindmøller, er nettoafregning betinget af, at elproduktionsanlægget er beliggende på forbrugsstedet. Side 6 af 7 9 Stk. 1. Energinet.dk træffer afgørelse om berettigelsen til modtagelse af nettoafregning efter 3-6, jf. 7 og tidspunktet herfor. Stk. 2. Nettoafregning efter stk. 1. er betinget af, 1) at elproduktionsanlægget er tilsluttet til det kollektive elforsyningsnet, 2) etablering af måling af elektricitet til og fra elforsyningsnettet og 3) at elproduktionsanlægget er anmeldt til det register, som er nævnt i 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning (Stamdataregistret). 23
Stk. 1. Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, kan ved ansøgning herom modtaget af Energinet.dk senest den 31. december 2015 fortsat få nettoafregning uden et forudgående tilsagn på betingelse af elproduktionsanlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2016. Stk. 2 Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, der ikke er nettilsluttet den 31. december 2016 men har påbegyndt deres projekt eller ansøgt om tilsagn om pristillæg inden den 23. september 2015 kan ved ansøgning herom modtaget af Energinet.dk senest den 31. december 2017 fortsat få nettoafregning uden et forudgående tilsagn. Bekendtgørelsen om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet nr. 1112 af 18. september 2015 3, stk. 4, 1. pkt. forudsætter, at anlægget er beliggende på forbrugsstedet. Der henviser til elforsyningslovens 3 5, stk. 1, nr. 7. Forbrugsstedet defineres på følgende måde: Side 7 af 7 5. I denne lov forstås ved følgende: 7) Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. 3 Bekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 om lov om elforsyning. Bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk.