Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1
Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks Elektroniske Fagog Forskningsbibliotek Forvalter en række ordninger på radio- tvområdet Administrerer avis- og bladpuljer Kulturministeriets itarkitektur, -sikkerhed m.v. 2
Historien: fra analogt til digitalt på 10 år Opgaven defineret i 1997: at sikre at universitetsbibliotekerne kan give deres brugere mobil adgang til licensbelagte web-medier. Centralt indkøb af adgang til web-medier Central udvikling af system og faciliteter 3
Produktet Stadig lettere adgang til mere betalingsbelagt webmateriale: e-journals, e- books, forskningsdatabaser Systematisk udvikling af de studerendes informationskompetencer. Søgefærdigheder og selektion online og onsite. Produktet leveres gennem de lokale forskningsbiblioteker, men organiseres centralt 4
Fra analogt til digitalt: Udviklingen i årene 2000-2009 16 forskningsbibliotekers samlede udlån, fornyelser og download 2000-2009 25000000 20000000 15000000 10000000 5000000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Udlån 4116560 3899213 3893704 3580118 3499410 3349798 3072148 2834025 2715025 2642123 Fornyelser 143766 2009434 2507335 3531267 3464244 3853763 3123900 3113759 3033856 3146890 Download 1396216 2807145 Eksterne servere 2918305 4335893 5547017 7014143 8112332 8199548 9236947 12466302 Egne servere 726008 1175483 1504217 3032581 3080092 3675097 3918724 3948410 5
Samarbejdende biblioteker- stadigt flere med Servicerer forskere og studerende De store forskningsbiblioteker er: Det Kongelige Bibliotek, KUBIS (KUM) Statsbiblioteket (KUM) DTIC, DTU (VTU) RUB, RUC (VTU) AUB, AUU (VTU) SDUB, SDU (VTU) CBS Library (VTU) Professionshøjskolerne, sygehusene, gymnasierne 6
Status på lån på de store forskningsbiblioteker Fysisk udlån (bøger og tidsskrifter mv.) faldet med 36% over de sidste 10 år Udlån af analoge medier i forhold til alle download (tidsskrift forlag og databaseleverandører samt egne digitale samlinger mv.) udgør i 2009 16% 7
Digitalisering gav stor merværdi for brugerne 24/7 adgang fra hvorsomhelst med internet adgang Alt materiale er altid på hylderne, det er aldrig udlånt Tid til søgning og levering minimeres, forskningsog studietid maksimeres Nye muligheder for søgning i enorme datamængder og unikke muligheder for at kombinere resultater Nye samarbejdsmuligheder på virtuelt plan Hurtigere at gennemgå store datamængder 8
Forlagene fik nye forretningsmuligheder Ekstra indtjeningskilde ved parallel leverance af trykt og elektronisk materiale f. eks. tidsskrifter (typisk gennem abonnementer) Ekstra indtjeningskilde gennem salg af digitaliseret ældre materiale (typisk til eje) Fastholdelse af kunder gennem salg af pakker i flerårige, der presser andre leverandører bort Mulige konkurrencefordele gennem nye elektroniske tjenester med merværdi til brugerne (fritekstsøgning, links til forfattere og referencer mv.) Besparelser i administration bl.a. gennem pakkesalg i flerårige aftaler Besparelser i produktion af trykt materiale over tid 9
Opskriften: Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) Projekt 1998-2002 med ca. 40 mio. kr. om året Permanent drift fra 2003 finansieret af Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet med ca. 20 mio. kr. om året- licensafgifter betales af bibliotekerne Central håndtering af licenser og systemudvikling Organiseret med koordinationsudvalg, styregruppe, sekretariat samt program- og licensgrupper Deff har været driver i et paradigmeskifte og et omfattende rationaliseringsprojekt 10
Hemmeligheden E-journals er bedre forskningsværktøj er end trykte tidsskrifter, men brugerne skal OPDAGE DET I projektperioden 1998-2002 kunne brugerne vælge mellem de trykte og de digitale tidsskrifter. Markedsføring og masser af introduktionskurser Med overgangen til drift halveredes bevillingen og bibliotekerne valgte at opsige de trykte tidsskrifter, så brugerne blev tvunget til at bruge databaserneman kan ikke forske og studere uden forskningslitteratur! 11
Fordele ved e-journals og e-books, eks. Muligheden for søgning i fuldtekst emneord, formler, referencer m.v. Link-faciliter, det er f.eks. enkelt af forfølge en række artikler, der interagerer Enklere at arbejde med citater Den autoriserede bruger kan gemme artikler og dele dem med andre Enkelt for en lærer at henvise hundrede studerende til de tre artikler de skal læse fotokopiering ikke nødvendig 12
Ulemper ved e-journals og e-books PRISEN! I udviklingsperioden er priserne steget med op til 15% om året. De store forlag optræder som monopoler Der er IKKE fri og lige adgang til web-medier, der skal betales Modstrategi: open access. Offentlig betalt forskning skal være frit tilgængelig for offentligheden. Organisering af depositories som en biblioteks opgave 13
Samarbejdet blev udbygget Number of libraries and number of agreements i Denmark. 300 250 200 150 Libraries Agreements 100 50 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 14
Beregninger af værdi af licenssamarbejde hos JISC* Samlede besparelser: Årlige besparelser på dynamiske datasæt 2007 2008: 25.89 million Årlige besparelser på kulturarvssamlinger i 2008: 8.9 million Besparelser på NESLi2 aftaler i 2008: 8.17 million Samlet for august 2007 august 2008 42.96 million* * *Joint Information Systems Committee **Det samlede tal viser hele Storbritanniens besparelser på disse aftaler 15
Perspektiv Udrulning af modellen til alle biblioteker Frigøre ressourser til ændring af bibliotekskonceptet Inddrage informationsspredning, vidensfaclitering, livslang læiring, social innovation i den samfundsmæssige agenda med udgangspunkt i bibliotekerne IT-kompetencer til folket. Hjælp til selvhjælp på biblioteket 16