FLENSBORG AVIS Lørdag 26. september 2009 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org FOTO: THOMAS J. WILTRUP Tid til kartofler På Trene-Skolen i Tarp er skolehaven en fast ingrediens i børnenes skoleuge. Vi er heldige at være en skole midt i naturen, siger skolelederen. Her er Tommy fra 5. klasse i gang med at grave kartofler op. Mere side 8 FOTO: THOMAS J. WILTRUP Stem på SSW Pædagogik over grænsen En milepæl blev sat og en grænsesten fjernet, da Center for Mindretalspædagogik blev åbnet i Haderslev i onsdags. - Arbejdet vil sætte sig spor, udtrykte den slesvig-holstenske undervisningsminister Jörn Biel i sin åbningstale. Mere side 3 FOTO: KLAUS NIELSEN LANDDAGSVALG Når et valg står for døren Årets taler ved Hjerpsted-koloniens årsmøde var SSWs landsformand, Flemming Meyer. Egentlig skulle han tale om perioden mellem to valg. Men på grund af det pludseligt udskrevene landdagsvalg, kom talen til at handle om den aktuelle valgkamp. Mere side 4 og 5 AFSKED Farvel til Uwe Svane og Gunhild Cordes I den forgangne måned har der været afholdt afskedsreception for to personer med tilknytning til Skoleforeningen. Det drejer sig om driftsrådsformand Uwe Svane og overlæge ved Dansk Sundhedstjeneste, Gunhild Cordes. Mere side 6 Skoleforeningens styrelse opfordrer alle forældre med børn i de danske institutioner til at stemme på SSW. Til alle medlemmer af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Landdagsvalget søndag den 27.september 2009 er for Skoleforeningen et meget vigtigt valg. I Skoleforeningen arbejder vi altid med at udvikle og modernisere vore børnehaver og vore skoler, vi kæmper for en ligestilling på kørselsområdet og for tilskud til pasningsordninger og vuggestuer. Mindretallets SSW-repræsentation i Landdagen og kommunerne er Skoleforeningens politiske platform i arbejdet for vore børn. Kun SSW arbejder tæt med Skoleforeningen, og kun SSW arbejder kontinuerligt og konsekvent for Skoleforeningen. Skoleforeningen behøver en stærk SSW-repræsentation til sit arbejde. Derfor opfordrer vi alle jer, som har valgt Dansk Skoleforening for Sydslesvig for jeres børn, at tage konsekvensen af dette valg og stemme på SSW ved landdagsvalget den 27. september. Med venlig hilsen, Skoleforeningens styrelse: Bente Falkenham Niko Möller Birgit Jürgensen-Schumacher Thede Boysen Michael Martensen Udo Jessen Dorthe Larsen Silke Beeck og Per Gildberg JUBILÆUM 40 års fødselsdag i Skovlund Børnehave Forleden fejrede børnehaven i Skovlund, at den nu har eksisteret i 40 år. Det foregik blandt andet med sang og musik og en masse aktiviteter før børnene. Mere side 7 UDVIDELSESMULIGHEDER Skoleforeningen køber grund Ved hjælp af penge fra A.P. Møllerfonden har Skoleforeningen netop købt en nabogrund til Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Mere side 6 Pres på de danske børnehaver PLADSPROBLEMER En stigning i børnetallet på 11,5 procent i løbet af bare tre år gør det svært for børne- og skolefritidskontoret at blive ved med at finde plads til nye børn. FLENSBORG. Siden 2006 er antallet af børn i de danske vuggestuer og børnehaver i Sydslesvig steget med ikke færre end 11,5 procent.det betyder, at børneog skolefritidschef Birgit Messerschmidt nu har fået et problem: Der er snart ikke plads til flere børn. - I år var der ved skoleårets slutning i juli tilmedt 2096 børn i vore børnehaver og vuggestuer. Og på trods af, at mange af disse børn nu er fortsat i skole, har vi her i september allerede 1900 tilmeldte børn, og det er et usædvanlig højt tal, siger Birgit Messerschmidt. Sammenlignet med september 2008 er det 150 flere børn. Dette er ensbetydende med mange børn på ventelister, og fra børnehaver og samarbejdsrådene får børne- og skolefritidskontoret lige nu mange henvendelser med krav om nødløsninger for at få børnene optaget. Svært at finde løsninger Som det ser ud lige nu, bliver det mere og mere vanskeligt at finde disse nødløsninger, og det betyder ventelister rigtig mange steder. - I Flensborg-området er det nu så godt som umuligt at etablere flere pladser, og vi er også begyndt at få vanskeligheder i Harreslev, siger Birgit Messerschmidt. Nogle steder i de mere tyndtbefolkede dele af Sydslesvig prøver Skoleforeningen at redde situationen ved at lave aftaler med nabobørnehaverne om, at de kan tage imod børn fra børnehaver med ventelister. Andre steder, hvor det er muligt, inddrages klasselokaler på skolerne til førskolebørnene. - I Kappel og i Husum har vi desuden fået mulighed for at benytte de tidligere skolelederbygninger, og i øjeblikket ser vi på lignende muligheder i Sønder Brarup. Men det kræver, at lokalerne bliver tilpasset børnehavebørnene. Så det går ikke så hurtigt, som man kunne håbe, siger børne- og skolefritidschefen. Successen overskygges Oven i problemet med at finde plads til børnehavebørnene kommer problemet med at finde plads til det stigende antal vuggestuebørn. - I løbet af dette skoleår regner vi med yderligere 100 børn i de danske børnehaver. Derfor vil det blive meget svært at oprette yderligere vuggestueafdelinger i børnehaverne, siger Birgit Messerschmidt, som må indrømme, at en medalje også har en bagside. - Det er naturligvis glædeligt, at så mange ønsker en dansk vuggestue- eller børnehaveplads. Men successen bliver overskygget af de mange fortvivlede forældre, der ikke kan få en plads til deres børn, siger børne- og skolefritidschefen. Birgit Messerschmidt har ikke et entydigt svar på, hvorfor søgningen til de danske institutioner i disse år har nået nye højder. Signalet fra mange forældrene er dog, at de ønsker det danske igen, efter at de har har sprunget en generation over. - Det skyldes ikke mindst, at skolen, i forbindelse med indførelsen af fællesskolen, er flyttet tættere på hjemmene. Desuden er det pædagogiske arbejde blevet mere synligt via dokumentationen af de pædagogiske læreplaner, siger Birgit Messrschmidt.
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. september 2009 2 Skoleforeningen og SSF i FUEV-samarbejde Seks 40 års-jubilarer FLENSBORG. Skoleforeningen trækker nu sin ansøgning om at blive optaget som associeret medlem af den europæiske mindretalsorganisation FUEV. Det sker efter at Sydslesvigsk Forening (SSF) og Skoleforeningen den 18. september indgik en aftale om at samarbejde i FUEV. Aftalen sikrer, at Skoleforeningen permanent får rådighed over to af de seks pladser, som SSF - som repræsentant for det danske mindretal - råder over i den internationale mindretalsorganisation. De to foreninger er desuden enige om, at denne aftale skal indføjes i samarbejdsaftalen for Samrådet, og SSF forpligter sig også til at stille sine delegeretpladser til rådighed for de øvrige mindretalsforeninger, så de kan varetage deres specielle interesser.»det tilstræbes, at Samrådet løbende orienteres om mindretallets stillingtagen i fælles sager«, hedder det i de to foreningers meddelelse om samarbejdet. I meddelelsen står der desuden, at: - FUEV orienteres om, at Skoleforeningen permanent har to pladser i det danske mindretals delegation i FUEV. - Når det gælder Skoleforeningens ansvarsområder, så kan Skoleforeningens repræsentanter selv fremlægge deres synspunkter i FUEV-sammenhænge og i det daglige arbejde tage direkte kontakt til relevante samarbejdspartnere inden for FUEV. - SSF er indforstået med, at Skoleforeningen er med på FUEVs»Verteiler«vedrørende informationer og materiale fra FUEV. - Skoleforeningen og SSF er enige om, at man samarbejder konstruktivt, tillidsfuldt samt koordinerer indsatsen, hvor det er nødvendigt og rigtigt. Walther Johannsen Jette Gabler Gerda Eichhorn 94 til Peter Pan-audition FLENSBORG. I dag begynder optagelsesprøverne til Skoleforeningens nye satsning - musicalen»peter Pan«. Det foregår på Gustav Johannsen-Skolen, hvor ikke færre end 94 håbefulde sang- og skuespiltalenter har tilmeldt sig audition. - 94 er flere, end vi havde regnet med. Det er virkelig mange, siger den organisatoriske leder af musicalen, Bjarne Stenger-Wulff. I løbet af i dag, i morgen og lørdag og søndag i næste uge skal en jury vurdere de mange talenter og derefter beslutte, hvem der får tildelt en rolle i musicalen. - Der er 23 roller, men da nogle af rollerne skal dobbeltbesættes, vil der blive brug for mere end 23 personer. Præcis hvor mange, ved vi endnu ikke med sikkerhed, Tilmelding til festival siger Bjarne Stenger-Wullf. Ved prøven skal de mange tilmeldte hver synge en selvvalgt sang samt en tilstillet opgave. Juryen, der skal bedømme de mange præstationer, er musicalens to instruktører, Kit Eichler og Lars Waage, musicalens musikalske leder, Benter Stenger-Wullf, Bjarne Stenger-Wullf og Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen. Prøverne til»peter Pan«begynder i midten af november. Musicalen har premiere i maj næste år. Antonina Schibsdat JUBILÆUM I skoleåret 2009-10 har seks medarbejdere hos Skoleforeningen været ansat i 40 år. SYDSLESVIG. Den 1. august havde skoleinpektør på Vesterland-Kejtum Danske Lydia Tabbert ARKIVFOTO Anne Christiansen Skole, Walter Johannsen, overlærer på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg, Jette Gabler og skolekonsulent på Sønder Brarup Danske Skole, Gerda Eichhorn alle 40 år i Skoleforeningen bag sig. Den 1. september var det børnehavemedhjælper på Ingrid-Hjemmet i Flensborg, Antonina Schibsdat, der rundede de 40 års ansættelse. Den 1. oktober kommer turen til børnehavemedhjælper i Nibøl Børnehave, Lydia Tabbert. Endelig kan rengøringsassistent i Læk Børnehave, Anne Christiansen, den 1. november se tilbage på 40 år i Skoleforeningen. TYDAL. Den 19. maj 2010 afholder Skoleforeningen energi-festival på spejdergården Tydal. Festivalen er for elever i førskolegruppen og 1. klasse, 3. og 4. klasse, 7. og 8. klasse samt på 11. og 12. årgang, der har valgt at arbejde med et energi-projekt. På festivalen tilbydes fælles oplevelser og aktiviteter inden for naturvidenskab på tværs af aldersgrupperne. I den forbindelse minder Skoleforeningen om, at sidste frist for tilmelding til festivalen er onsdag den 7. oktober. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: 21520100 Kontonummer: 11355 Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: 0461-5045122 e-mail: kn@fla.de Thomas J. Wiltrup Tlf.: 0461-5045191 e-mail: tw@fla.de Dansk Centralbibliotek har nu i 50 år haft adresse i Nørregade i Flensborg 50 år i Nørregade Skoleforeningen overbringer Centralbiblioteket de bedste hilsener og lykønskninger i forbindelse med 50-års jubilæet i Nørregade 59. Skoleforeningen og biblioteket er store og vigtige samarbejdspartnere indenfor mindretallet. Fælles - og hver for sig - fører vi mindretallets medlemmer ind i dansk og nordisk sprog, dansk og nordisk kultur. I en tid, hvor specielt unge mennesker gennem print-, film- og elektroniske medier bombarderes med globalisering og internationalisering, er rødderne, hjemstavnen og vor egen kultur som retningsgivende, som sømærker til orientering, vigtigere end nogensinde. Det betyder ikke, at vi er chauvinister, men at vi har et fast underlag at stå og bevæge os på. Sproget er indgangsportalen til fællesskabet. Specielt her har biblioteket og Skoleforeningen store fælles forpligtelser over for de yngre i mindretallet, og det arbejde som børnebiblioteket og skolebiblioteket gør for sprog og læsning, for kultur og viden er af eminent betydning. Og så må vi ikke glemme bibliotekets vigtige folkeoplysnings- og studieafdelingens kulturforsknings-opgave. Til lykke med jubilæet. Skoleforeningen ser frem til et tæt og godt samarbejde med biblioteket i årene fremover. Per Gildberg HUSK FÆLLESRÅDSMØDET! Skoleforeningen minder om, at det næste ordinære fællesrådsmøde finder sted på Sønder Brarup Danske Skole torsdag den 29. oktober kl. 19.00
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. september 2009 3 Et arbejde, der vil sætte sig spor FOTOS: THOMAS J. WILTRUP INDVIELSE I onsdags blev Center for Mindretalspædagogik åbnet under festlige former i Haderslev. Talerne var enige om, at centeret er et godt tiltag, der vil give gode resultater i en grænseegn, hvor flersprogethed er vigtigere end nogensinde. Formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Per Gildberg (t.v.) og formand for Deutscher Schulund Sprachverein für Nordschleswig, Horst Leithoff, stod side om side ved åbningen. HADERSLEV. Repræsentanter fra adskillige danske skoler og børnehaver i Sydslesvig var til stede, ligesom Skoleforeningens ledelse var det, da Center for Mindretalspædagogik onsdag eftermiddag åbnede på Lembckesvej i Haderslev. De sad - ligesom mange kolleger fra det tyske mindretal i Sønderjylland - på tilhørerpladserne, da der vankede taler fra såvel centerets rektor, udviklingschef, generalkonsulen i Flensborg, skoleforeningernes styrelsesformænd samt den slesvig-holstenske undervisningsminister. Alle talte de om det positive i, at der åbnes et center, hvor omdrejningspunktet er de særlige forhold, der gælder i et grænseområde. - Flersprogethed er i dag vigtigere end tidligere. Også her, hvor 10-11.000 mennesker dagligt pendler hen over den landegrænse, som knap nok er synlig mere. Fremskridt er afhængigt af kommunikation og tiltro, sagde den slesvig-holstenske undervisningsminister, Jörn Biel, i sin åbningstale. - I kan være brobyggere, og arbejdet vil sætte sig spor, sagde han videre. Danmarks undervisningsminister Bertel Haarder havde ikke mulighed for at være til stede, men sendte en lykønskning med åbningen af Center for Mindretalspædagogik gennem generalkonsul Henrik Becker-Christensen fra generalkonsulatet i Flensborg. Mindretallenes motor - Skolerne og børnehaverne er mindretallenes motor, sagde Becker-Christensen og understregede på denne måde vigtigheden af, at det pædagogiske arbejde i regionen får et center, der skal udvikle og formidle pædagogisk kompetence. - Selvom man har forskellige historier, traditioner og kulturer, har de to skoleforeninger en fælles pædagogisk opgave, sagde udviklingschef ved UC Syd, Dr. Alexander von Oettingen herefter. - Den består i at tilrettelægge og gennemføre lærings- og dannelsesprocesser for de kommende generationer. Mindretal giver merværdi Von Oettingen fortalte videre, at centeret i første omgang koncentrerer sig på det institutionelle niveau, nemlig de pædagogiske udfordringer i mindretallenes børnehaver, skoler, gymnasier og skolefritidsordninger. - Hvad er meningen med en mindretalsskole? Dannes man anderledes, når man vokser op i et mindretal? Og hvad vil det sige at være professionel lærer eller pædagog i mindretallet? var nogle af de spørgsmål, Alexander von Oettingen følgende stillede i sin tale, før han opregnede de konkrete tiltag, man vil gå i gang med i den kommende tid. - Det at vokse op i et mindretal giver en merværdi, sagde von Oettingen videre. - Men det er ikke naturgivet. Alt skal læres; derfor et center for mindretalspædagogik, sluttede Dr. Alexander von Oettingen. Der var korte hilsener og lykønskninger fra styrelsesformændene fra de to skoleforeninger. Sømærker er vigtige - I en tid med bombardementer af globalisering er sømærker til orientering vigtigere end nogensinde, sagde styrelsesformand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Per Gildberg. Han fulgtes op af sin kollega fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig: - Med det nye center har vi noget, der er noget bedre end det gamle»learning by doing«. Ind imellem talerne var der musikalsk underholdning af elever fra Deutsches Gymnasium i Aabenraa samt fra Frederiksstad-orkestret, der består af såvel børn og voksne. Center for Mindretalspædagogik blev dermed åbnet med musik af Claude Debussy, Wham, Santana, Frank Zappa og The Connells. Thomas J. Wiltrup Åbning med musik. Det 18 mand store Frederiksstad Orkestret under ledelse af Bente Stenger-Wullf åbnede Center for Mindretalspædagogik med musik af blandt andre Frank Zappa. - De to skoleforeninger nord og syd for grænsen har en fælles pædagogisk opgave, sagde udviklingschef ved UC Syd, Alexander von Oettingen, i sin åbningstale. Udveksling henover grænsen FLENSBORG/AABENRAA. Repræsentanter fra Deutscher Schul - und Sprachverein für Nordschleswig og fra Børne- og Skolefritidskontoret udvekslede ideer og informationer i juni i Sydslesvig og under genbesøget i september i Sønderjylland. I Oksevejens Børnehave fik delegationen præsenteret, hvordan Skoleforeningens indsatsområder sprog og læsning og motorik bliver omsat til konkrete aktiviteter. Den efterfølgende orientering på Stuhrsallee om Skoleforeningens struktur og økonomiske drift viste, hvordan begge mindretals skoleforeninger på længere sigt kan trække på hinandens kompetencer.»kind im Mittelpunkt«Under besøget i Sønderjylland, havde konsulent Klaus Jensen tilrettelagt et program, der gik fra Bylderup Bov til Aabenraa og som viste bredden i den nordslesvigske skoleforening. Her fik repræsentanterne fra Dansk Skoleforening indblik i, hvordan børn og unge er sat i centrum i institutionen»kind im Mittelpunkt«, som er et fritidshjem og -klub bestående af tre små aktivitetshuse, der til dagligt er værested for omkring 70 børn. Dernæst besøgte gæsterne fra Stuhrsallee den tyske børnehave i Bylderup, som både arbejder med læringshistorier og har en fantasifuld legeplads. Samarbejde ville være givtigt Den efterfølgende udveksling gav indsigt i de to mindretals specifikke børnehavekulturer. Klaus Jensen gav derudover en beskrivelse af den netop foretagne omstrukturering på børnehaveledelsesområdet. Her er man i Sønderjylland gået over til at samle flere børnehaver i områdeklynger bestående af fem til seks børnehaver, hvor hver børnehave - ved siden af en pædagogisk leder - har fået en områdeleder, der har det overordnede ansvar. Begge informationsdage var ifølge deltagerne udbytterige og der var enighed om, at et samarbejde på flere områder ville være givtigt. Teknisk Afdeling modtager arkitekturpris SLESVIG. En blyant i tre etager, der inden i gemmer en elevatorskakt. Det var det projekt, Teknisk Afdeling sendte ind, da indenrigsministeriet i Kiel tidligere på året opfordrede til at indsende projekter i forbindelse med den årlige»innovationspreis des Bauministers«.»Elevatorblyanten«er tegnet arkitektbureauet Lüdrichsen i Slesvig på baggrund af et koncept fra Skoleforeningens tekniske afdeling. Den er netop blevet færdig og står på Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig, som dermed nu er i stand til at yde den nødvendige service over for elever, der af den ene eller anden grund ikke selv kan komme op og ned ad trapperne på skolen. Projektet blev taget så godt imod af konkurrencens jury, at repræsentanter for Skoleforeningens tekniske afdeling forleden måtte tage til Neumünster for at modtage en pris. I forbindelse med den årlige fagmesse»nordbau«blev årets innovationspris uddelt, og her løb Teknisk Afdeling afsted med 3. pladsen i kategorien»hoch- und Tiefbau«samt en check på 1000 euro. FOTO: KLAUS NIELSEN Hiort Lorenzen-Skolens nye vartegn: En elevatorskakt forklædt som en godt 14 meter høj blyant.
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. september 2009 4 Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig FLENSBORG AVIS Lørdag 26. september 2009 5 LANDDAGSVALG 2009 ARKIVFOTO KILDE: GMS Når et valg står for døren LANDDAGSVALG I SLESVIG-HOLSTEN 2009 Sidste prognose SSWs landsformand, Flemming Meyer. FOREDRAG Egentlig var det planen, at SSWs landsformand, Flemming Meyer, på Hjerpsted-koloniens årlige møde skulle have talt om perioden mellem to valg. Men da der så pludselig blev udskrevet landdagsvalg, blev emnet ændret til i stedet at omhandle morgendagens valg. HJERPSTED. - Jeg bliver ofte spurgt, om SSW er et mindretalsparti eller et regionalt parti. Sådan begyndte SSWs landsformand Flemming Meyer, da han talte ved Hjerpsted-koloniens årlige møde. - Mit svar er, at vi er et parti for det nationale mindretal og vore frisiske venner, sagde han og tilføjede: - Men vi er nødt til at føre en god arbejdsmarkedspolitik. Vi må holde på vore unge, så de ikke rejser væk, for det kan vi som mindretal ikke leve med. Derfor er det også vigtigt at være et regionalt parti, sagde Flemming Meyer, som på det seneste har haft meget at se til. Valg samler mindretallet I de seneste uger har man - rundt om i Sydslesvig - kunnet se valg plakater med SSWs landdagskandidater. Partiet og dets tilhængere har arbejdet i døgndrift for at få deres synspunkter kanaliseret ud til befolkningen. På trods af hårdt arbejde er det en glad Flemming Meyer, der denne aften står på talerstolen i Hjerpsted. For under en valgkamp viser mindretallet, ifølge landsformanden, at det står sammen. - Faktisk ville det være en god ting altid at være i valgkamp, for så bliver mindretallet samlet, sagde Flemming Meyer, som hentydede til det seneste kommunalvalg, da det lykkedes SSW, med sine 3700 medlemmer, at stille 850 kandidater. - Ved valget gik vi fra 150 til 200 kommunale repræsentanter. Vi havde fremgang over hele linjen - lige bortset fra Flensborg, hvor vi alligevel endte med at blive det næststørste parti, sagde Flemming Meyer. Valg-sammenfald Morgendagens landdagsvalg er på mange måder usædvanligt. Egentlig skulle der først have været landdagsvalg den 9. maj 2010. Men på grund af intern splid i CDU/SPD-koalitionen, valgte ministerpræsident Peter Harry Carstensen i anden halvdel af juli at udskrive valg til den 27. september. Da der samme dag er valg til Forbundsdagen har det for SSW betydet, at partiet har haft sværere ved at profilere sig end ved tidligere valg: De plakatsøjler, der ved hvert valg bliver stillet op, så partierne kan hænge valgplakater op på dem, må kun benyttes af partier, der stiller op til Forbundsdagen. Samtidig fokuserer de fleste medier mere på forbundsdagsvalget end på det slesvig-holstenske landdagsvalg. - Vi er glade for, at ministerpræsidenten udskrev nyvalg, for den nuværende regering har været uduelig og ikke besluttet noget som helst. Alligevel har valg-sammenfaldet gjort, at det har været svært for os at komme i medierne, sagde Flemming Meyer, som dog ikke mener, at det nytter noget at jamre. - Vi er tæt på befolkningen og ved, hvordan vi skal løse problemerne, sagde han. Hvis SSW skal være med i en regering, skal der indføres ligestilling mellem den tyske flertalsbefolkning og mindretallet på alle områder. Flemming Meyer, landsformand, SSW Kun to måneders valgforberedelse Efter at ministerpræsident Carstensen havde udskrevet nyvalg, havde SSW to måneder til at forberede sig på valget. Normalt har partierne omkring et år til at forberede sig, så pludselig skulle det gå stærkt, og SSW måtte indkalde til ekstraordinært landsmøde midt i sommerferien. - På trods af det usædvanlige tidspunkt skal jeg love for, at der var bred opbakning, sammenhold og kampgejst, sagde Flemming Meyer. På landsmødet fik partiet formuleret sit valgprogram, som efterfølgende skulle serveres for befolkningen. - Der har blandt andet skullet trykkes brochurer og plakater, og jeg har lige været ude for at kapre de bedste lygtepæle, sagde Flemming Meyer, som også har stemt dørklokker. - Det er den klassiske form for valgkamp og den, der batter mest, sagde han. En nordisk model I den tyske befolkning er der stor opmærksomhed rettet mod Danmark. Mange mennesker i Sydslesvig enten har eller har haft arbejde i Danmark. - De har i den forbindelse oplevet en helt anden verden, som de taler med andre om. Det har SSW nydt godt af. Vi taler om en nordisk model med ideelle forhold, og mange folk mener, at SSW har en særlig forståelse for disse ting. Og selv om SSW i øjeblikket kun har to mandater i Landdagen, er det alligevel lykkedes os at opnå resultater, sagde Flemming Meyer. Blandt andet har SSW fremsat en informationslov og den såkaldte»tariftreuegesetz«, og begge lovforslag er blevet vedtaget i Landdagen. Informationsloven giver i dag blandt andet større muligheder for at få aktindsigt, og»tariftreuegesetz«har betydet, at arbejde i forbindelse med offentlige byggeopgaver skal betales efter tysk overenskomst. Politiske krav Ifølge Flemming Meyer er der stadig nok at tage fat på, når valget er overstået og det igen bliver hverdag i Kiel. - Undersøgelser viser, at der er mennesker, der arbejder for fire euro i timen. Disse mennesker må ty til social bistand, selv om de har arbejde. Derfor er det for SSW utrolig vigtigt, at der indføres mindsteløn, sagde landsformanden. Blandt SSWs politiske krav er også et større grænseoverskridende samarbejde, bedre vej- og togforbindelser og ikke mindst et ordentligt skolesystem. - Lige nu har vi en blandning af to skolesystemer med fællesskoler og regionalskoler og to slags gymnasier. Det er toltalt forvirrende. Samtidig viser de nyeste undersøgelser, at Slesvig-Holsten, når det gælder elevernes præstationer, er blandt de dårligste i hele Tyskland. Det er prisen for det nuværende skolesystem. Derfor er det vigtigt, at vi kommer af med regionalskolerne, som det er sket i Dansk Skoleforening, sagde Flemming Meyer. Krav om ligestilling på alle områder Mindst tre landdags-mandater. Det er det resultat, landsformanden håber på efter morgendagens valg. - Vi har gode chancer og jeg er optimistisk. Jeg ved, at SSW er et godt parti. Men vi vinder ikke et valg udelukkende på optimisme. Der skal hårdt arbejde til, sagde han. Skulle SSW efter valget ende som tungen på vægtskålen, vil partiet ikke tolerere en mindretalsregering. - Derfor er vi med på at gå i regering, sagde Flemming Meyer. Hvis dette sker, er der dog et område, der ikke står til diskussion - nemlig ligestilling. - Hvis SSW skal være med i en regering, skal der indføres ligestilling mellem den tyske flertaslbefolkning og mindretallet på alle områder, sluttede Flemming Meyer. 31% 28% 14% 13% 6% 4% 4% CDU SPD FDP Grüne Die Linke SSW Andre Den sidste prognose FLENSBORG. Da det ikke er tilladt at lave valgprognoser i den sidste uge op til et valg, offentliggjorde tv-kanalen»sat1«i søndags den sidste prognose i forbindelse med morgendagens landdagsvalg i Slesvig-Holsten. Prognosen, der er udarbejdet af Gesellschaft für Markt- und Sozialforschung (GMS), bygger på svar fra 1006 adspurgte vælgere og viser, at SSW står til at få fire procent af stemmerne, hvilket svarer til tre mandater. - Vi har en chance for at få fire mandater. Det er ikke umuligt, men det kræver, at alle bakker os op, siger SSWs landsformand, Flemming Meyer. Andenstemmen afgørende Det har vist sig, at langt fra alle er klar over, at partiernes andel i andenstemmerne på partilisterne er afgørende for Landdagens sammensætning. Det kan skyldes den noget misvisende betegnelse anden- eller partistemmen (Zweitstimme), som faktisk er vigtigere end første- eller kandidatstemmen (Erststimme). På venstre side af stemmesedlen vælges med førstestemmen en partikandidat i valgkredsen. På højre side sættes det andet kryds ved et af de 13 partier. Fordelingen af anden- eller partistemmerne afgør styrkeforholdene mellem de partier, der opnår at blive repræsenteret i Landdagen. Har et parti - ifølge partistemmerne - krav på flere mandater, end partiets kandidater har vundet direkte i de 40 valgkredse, suppleres de resterende pladser i Landdagen med partiets kandidater fra partilisten, der er sammensat af partiernes delegerede på opstillingsmøder. Omvendt kan det dog ske, at et parti vinder flere valgkredse direkte, end partiet ud fra andenstemmerne har krav på i Landdagen. Da direkte mandater medfører umiddelbar repræsentation i parlamentet, må styrkeforholdene mellem partierne genoprettes ved, at de andre partier får supplerende eller tillægsmandater. SSW kan få to kryds På trods af to valg og to stemmesedler den 27. september burde vælgerne klart kunne skelne mellem forbundsdags- og landdagsvalget. Navnene på kandidater - og til dels også på partierne - er forskellige, og det gælder også forskellige politiske udfordringer i Slesvig-Holsten og i Tyskland. SSW opstiller som bekendt kun med egne kandiater til landdagsvalget i Sydslesvig. Her satser partiet på, at partiets medlemmer, vælgere og sympatisører ved landdagsvalget sætter begge kryds ved SSW og partiets kanddiater i de 13 sydslesvigske valgkredse, mens vælgerne i Holsten kan stemme på SSWs liste. Det kræver mindst fem procent af partistemmerne for at blive repræsenteret i landdagen. Kun SSW er - som mindretalsparti - fritaget for spærregrænsen. Spørgsmål - og svar Anna Peters, Egernførde: Stine Matzen, Harreslev: Monika Grosenick, Egernførde: Doritz Wolz, Skovlund (med datteren Carina): Tanja Stölting, Egernførde: SSWs spidskandidat, Anke Spoorendonk. I forbindelse med morgendagens landdagsvalg har Fokus givet en række forældre mulighed for at stille spørgsmål til SSW. Spørgsmålene har vi givet videre til partiets spidskandidat, Anke Spoorendonk, og vi bringer her spørgsmål og svar.? Uddannelse og institutioner skal - ifølge jeres valg-program 2009 - være gratis. Hvordan vil I realisere det? SVAR: Uddannelse er en menneskeret, lige som varme, vand eller mad. Det er ikke kun social retfærdigt, men i høj grad også i samfundets interesse, at uddannelse er gratis, hvis vi skal klare os i globaliseringen. Derfor må der ikke være studiegebyrer eller anden brugerbetaling. SSW har støttet, at det tredje børnehaveår er gratis, og vi går ind for, at også det første og det andet børnehaveår på sigt betales af staten. Det har vi ikke råd til lige nu, men så snart der igen er penge til det, skal dette mål omsættes. Pengene til den gratis uddannelse kan faktisk findes inden for landets budget, hvis vi reducerer bureaukratiet, bl.a. også på skoleområdet. Der er for eksempel ingen grund til, at vi har en skoleforvaltning i ministeriet og samtidig»schulämter«i kredsene. Der kan altså spares penge uden at forringe kvaliteten for borgerne ved at afskaffe disse dobbeltstrukturer, der blandt andet også findes ved domstolene og politiet.? Hvad er SSWs holdning til, at der lukkes/sammenlægges skoler rundt om i Sydslesvig? Frygter I ikke, at potentielle vælgere fravælger det danske mindretal på grund af det? SVAR: SSW ser meget kritisk på lukningen af danske skoler i Sydslesvig. Skolerne er ikke kun til for at undervise vores børn. De er også forsamlingshuse og hjemsted for mindretallenes kulturelle aktiviteter. Når skoler lukkes, betyder det ikke kun, at eleverne må skifte til andre skoler. Det fører også til, at den lokale ramme for mindretalslivet forsvinder. Skoleforeningen bærer med andre ord et stort ansvar for det danske mindretal. SSW går ind for, at Skoleforeningen inddrager resten af mindretallet især SSF og SSW, som er flittige brugere af skolerne forud for en beslutning om skolelukninger og at den er åben for andre løsninger. Vores målsætning må stadigvæk være, at det danske mindretal leves i hele landsdelen. Derfor gælder det om at træffe bærbare beslutninger, der gavner hele mindretallet.? Hvordan vil SSW sikre, at alle unge- når de kommer ud af skolen - har mulighed for en uddannelse inden for netop det felt, de ønsker? SVAR: Politikken må sikre en skoleuddannelse, der giver alle børn chancen for at udvikle sig til selvstændigt tænkende individer og udfolde deres evner. Ved konsekvent at indføre fællesskolen sikrer vi, at alle børn kan udvikle deres personlige evner og at individuelle styrker bliver fremmet bedst muligt. Jo højere uddannelsesniveauet er, desto nemmere har børn ved at finde en passende læreeller studieplads. Derudover gælder det for os om, i samarbejde med virksomhederne i regionen, at skaffe flere uddannelsespladser og at stille et tilstrækkelig stort antal studiepladser på de videregående uddannelser til rådighed, så alle unge får chancen for at tage den uddannelse, de gerne vil.? I Sydslesvig bor der mange danske statsborgere, som ikke har mulighed for at stemme ved landdagsvalget - selv om de har adresse og betaler skat i Tyskland. Kan SSW gøre noget for at give disse mennesker en chance for at stemme ved kommende landdagsvalg? SVAR: Ifølge den tyske valglov har kun det såkaldte»staatsvolk«- altså tyske statsborgere, valgret. I 1990 besluttede den slesvig-holstenske landdag at give valgret til udenlandske stasborgere, men dette blev underkendt af forfatningsdomstolen, fordi loven ikke var i overensstemmelse med Staatsvolk-begrebet. I mellemtiden har alle alle borgere fra EU-medlemsstater fået stemmeret til lokale valg og europavalget. SSW arbejder stadig for, at alle udenlandske stasborgere med fast bopæl i Slesvig-Holsten må stemme til landdagsvalget. Dette forudsætter dog en ændring af grundloven, som der for tiden ikke er flertal for i forbundsdagen.? Min søn går på et internat for ordblinde i Sdr. Felding, Danmark. Betyder»Ausbauen der deutschdänischen Zusammenarbeit«, at det er muligt, at sådanne efterskoler, som findes i Danmark, i fremtiden vil kunne oprettes i Slesvig-Holsten? SVAR: SSW er selvfølgelig åben over for efterskoler efter dansk mønster i Sydslesvig. Dansk Skoleforening for Sydslesvig driver jo allerede en ungdomsskole i Ladelund, der til en vis grad også fungerer som efterskole. Vi må dog også se i øjnene, at der i mindretallet ikke er elev-grundlag og økonomi til at drive specielle efterskoler for særlige målgrupper som ordblinde. Her må vi forsat ty til gode tilbud i Danmark. CMYK
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. september 2009 6 Skoleforeningen køber grund i Flensborg UDVIDELSESMULIGHEDER Ved hjælp af penge fra A.P. Møller-fonden har Dansk Skoleforening for Sydslesvig netop købt en nabogrund til Gustav Johannsen- Skolen. FLENSBORG. I de kommende år skal Gustav Johannsen- Skolen udbygges til en central overbygningsskole. Da skolen ligger på en lille grund i forhold til bygninger og kommende udvidelsesbehov, har Skoleforeningen netop købt en nabogrund til skolen. Grunden er på ca. 7300 kvadratmeter og er placeret nord for den nuværende grund. At Skoleforeningen har kunnet købe grunden er blevet muligt, idet»a.p. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«har bevilget penge til købet. Meget taknemmelig - Gustav Johannsen-Skolen ligger i et område i Flensborg, hvor der er stor knaphed på grunde. Derfor er Skoleforeningen meget taknemmelig for at have fået muligheden for at købe denne grund, siger Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen. Ny skolefløj I forbindelse med den kommende udvidelse af Gustav Johannsen-Skolen vil der blive etableret en ny skolefløj med klasse- eller faglokaler på den nye grund. Derudover vil grunden også kunne rumme plads til en bygning, der tilgodeser andre f.eks. børnehave eller skolefritidsordning. Efter en udvidelse af Gustav Johannsen-Skolen vil skolen komme til at have to til tre spor med ca. 50-75 elever på hver årgang på 7.- 9. klassetrin og ca. 45-70 elever på 10. klassetrin. Det samlede elevtal på skolen vil dermed være ca. 325-425 elever. FOTO: THOMAS J. WILTRUP Gustav Johannsen-Skolens inspektør, Ole Uth, ved den nye grund nord for skolen. Grunden er omkring 7300 kvadratmeter og giver mulighed for, at skolen nu kan udvides. Ønske om intensiveret samarbejde omkring feriebørn SLESVIG. - Det ville have været glædeligt, hvis vi i dette jubilæumsår kunne have hilst mange flere værtsfamilier velkommen i stedet for at miste 38. Sådan sagde landsformand for Landkomiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser, Ulla Bay, da komiteen sidste weekend afholdt generalforsamling - denne gang på A.P. Møller Skolen. Komiteen, som i år har 90 års jubilæum, har i årenes løb sørget for at sikre en dansk feriefamilie til mange sydslesvigske børn. I de senere år er det dog blevet sværere og sværere for lokalkomiteerne rundt om i Danmark at finde familier nok. Konkret er antallet af feriepladser i løbet af de seneste fem år dalet med 168 - fra 622 i 2004 til 454 i 2009. - Der har ikke manglet initiativer for at støtte lokalkomiteernes arbejde. Her skal bare nævnes komitekonferencer, pressemeddelelser, annoncer, fremstilling af reklamespot til TV og forbedrede tilskudsmuligheder med mere. Alligevel er det ikke lykkedes at tiltrække flere danske feriefamilier, sagde Ulla Bay. Forslag om rundrejser Skoleforeningen og Grænseforeningen har længe set med bekymring på de nedadgående tal, da begge foreninger lægger stor vægt på feriebørnsarbejdet og samtidig er økonomiske garanter for arbejdet. Derfor har de to foreninger nu foreslået, at repræsentanter fra Skoleforeningen og Grænseforeningen samt Landskomiteen tager på rundrejse til lokalkomiteerne og eventuelt lokale kræfter fra Grænseforeningerne for at vurdere situationen. - På den måde kan vi få drøftet lokalkomiteernes erfaringer og finde frem til en fælles handlingsplan, der kan styrke vort feriebørnsarbejde, så vi kan få vendt udviklingen til gavn for mange sydslesvigske børn, der ønsker at komme på ferie i Danmark, sagde Ulla Bay. På generalforamlingen var der blandt deltagerne ikke udelt begejstring for forslaget om rundrejser til de enkelte lokalkomiteer. Derfor skal det nu op på det næste landskomitemøde i november. - Her vil forslaget blive vendt og drejet samtidig med, at vi vil prøve at finde ud af, hvor skoen trykker, sagde Ulla Bay efter generalforsamlingen. Farvel til driftsrådformand og overlæge Uwe Svane (t.h.) afløses som driftsrådsformand af Rolf-Dieter Lippert (t.v.). FOTOS: LARS SALOMONSEN Rådet består af 15 medlemmer - syv fra lærergruppen, to fra pædagoerne i børnehaverne og seks fra det teknisk-administrative personale og børnehavemedhjælperne. 30 års ansættelse Fredag den 4. september var der afskedsreception i Dansk Sundhedstjeneste i Flensborg Her sagde overlæge Gunhild Cordes farvel efter 30 års ansættelse. I sit arbejde har hun blandt andet haft kontakt med mange elever i de danske institutioner og deres forældre. Ved afskedsreceptionen fremhævede både formanden for Dansk Sundhedstjeneste, Hans Erik Hansen, og sundhedstjenestens forretningsfører Georg Hanke, det gode samarbejde gennem alle årene og den store indsats, Gunhild Cordes har ydet for det danske sundhedsarbejde syd for grænsen. - Du har haft afgørende indflydelse på, at sundhedstjenesten i dag er en slags»gesundheitsamt«for det danske mindretal, sagde Hans Erik Hansen. Georg Hanke beklagede, at han ikke længere at skulle arbejde sammen med Gunhild Cordes, og fremhævede især hendes store engagement og betydning for utallige børn og unge i de danske skoler og børnehaver i Sydslesvig. I 1966 tog Gunhild Cordes studentereksamen på Aabenraa Statsskole, og læste derefter medicin på Odense Universitet. Efter ansættelser på flere hospitaler i Danmark og Island, blev hun ansat i den kirurgiske afdeling på Skt. Franziskus-hospitalet i Flensborg, hvorfra hun fire år senere skiftede til stillingen som overlæge ved Dansk Sundhedstjeneste. Gunhild Cordes bliver afløst af 40-årige Karen Fink, der stammer fra Slesvig og har læst medicin i både Århus og Gießen. AFSKED HARRESLEV/FLENSBORG. I den forgangne måned har der været afholdt afskedsreceptioner for to personer med tilknytning til Skoleforeningen. HARRESLEV/FLENSBORG. Onsdag den 2. september var der vagtskifte i Skoleforeningens driftsråd. Rådets formand gennem de seneste otte år, tidligere skoleinspektør Uwe Svane, er gået på pension, og det blev markeret ved en afskedsreception på driftsrådets kontor i Harreslev. Ved afskedsreceptionen for Uwe Svane præsenterede driftsrådet også hans afløser, den hidtidige næstformand, Rolf-Dieter Lippert, Vanderup, der repræsenterer det teknisk-administrative personale ved Skoleforeningen. Uwe Svane var inden han i 1999 blev valgt ind i Dansk Skoleforenings første driftsråd blandt andet skoleleder på Før i ni år og senere skoleinspektør i Satrup i 13 år. Han blev valgt til driftsrådets formand i 2001. Hans afløser har været i driftsrådet siden 2001, og han har været næstformand siden 2002. Det seneste års tid har han været fungerende formand, da Uwe Svane har været syg. - Uwe Svane har altid været en faglig ildsjæl og en regulær arbejdshest, som det har været både inspirerende og lærerigt at arbejde sammen med, sagde Rolf-Dieter Lippert. Dritsrådet repræsenterer 1300 af de omkring 1400 ansatte i Dansk Skoleforening. imagistrene, der underviser i gymnasiet, har eget tillidsmandsapparat. Gunhild Corde (t.h.) afløses som overlæge hos Dansk Sundhesdtjeneste af Karen Fink.
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. september 2009 7 40 års fødselsdag i hyggens tegn FOTOS: KLAUS NIELSEN Borde med et kæmpeudvalg af kager var blevet forberedt i anledning af 40 års fødselsdagen. FØDSELSDAGSFEST SKOVLUND. 1. stk. flot pyntet børnehave, et stort udvalg af aktiviteter, en masse glade børn og deres forældre, godt vejr, samt et velassorteret kagebord. Det er opskriften på en fødselsdagsfest, der med garanti ikke kan gå galt. Det var samtidig den opskrift, Skovlund Børnehave benyttede, da den lørdag den 12. september fejrede 40 års fødselsdag. - Vi havde besluttet, at det skulle være en børnefest, siger leder af børnehaven, Nadine Hansen. Og sådan blev det. Forældre med i forberedelserne Fødselsdagsgæsterne var inviteret til først på eftermiddagen, da børnehavens børn sang festen i gang med en række sange, der var blevet øvet på hver formiddag siden sommerferien. Herefter kunne børnene boltre sig ved de mange forlystelser rundt om på børnehavens område. Der var hoppeborg, et slags transportbånd, som børnene kunne rulle på i en stor plastikkasse, ansigtsmaling og mange andre ting, som forældrene havde været med til at forberede. - I den forbindelse er de blevet blandet, så de har kunnet lære hinanden at kende, siger Nadine Hansen. Også børnene havde været med til forberedelserne til festen. Ud over at have øvet sange havde de været med til at fødselsdags -pynte børnehaven. - Vi har inddraget børnene så meget i forberedelserne, som det nu kunne lade sig gøre, siger Nadine Hansen. Det var derfor børnene, der havde pyntet borddugene, sat pynt op i vinduerne og lavet fødselsdagsplakater. Kaffe og hyggesnak Mens børnene kastede sig ud i de mange forlystelser, kunne forældrene nyde en kop kaffe og et stykke kage og få en hyggelig snak ved de borde, der til lejligheden var blevet opstillet mellem de to børnehavebygninger. Sidst på eftermiddagen sluttede fødselsdagsfesten, og de mange gæster begav sig hjemad - mange af dem med børn, der med garanti faldt tidligt i søvn den aften. Ved fødselsdagen underholdt børnene med sange, de havde øvet siden sommerferien. Ved hjælp af et transportbånd og en plastikkasse havde forældre skabt en rutsjebane. På børnehavens store græsplæne var der dækket op til kaffe og kage. Åbent brev fra samarbejdsråd FLENSBORG. Skoleforeningen modtog den 22. september et brev fra samarbejdsrådet samt fællesrådsmedlemmer og suppleanter på Oksevejens Skole i Sporskifte. Fokus bringer her brevet i dets fulde længde: Åbent brev til alle med berøring til Dansk Skoleforening for Sydslesvig Kære børn, forældre, fællesråd, styrelse og ansatte i Dansk Skoleforening! På Oksevejens Skole har vi haft en diskussion om åbenhed i Skoleforeningen. I diskussionen stod særligt ét synspunkt hurtigt klart som det grundlæggende for vores holdning til åbenhed. Åbenhed er afgørende for tilgængeligheden af information. Tilgængelighed til information er afgørende for en levende debat og dermed demokratiudøvelse. En levende debat er afgørende for en vital Skoleforening, og da Skoleforeningen spiller en nøglerolle i mindretallet, mener vi, at det er bydende nødvendigt med en øget grad af åbenhed. Der er brug for en principiel diskussion. Der er i nogen grad åbenhed i Skoleforeningen, men organisationen må med jævne mellemrum underkaste sig selv et serviceeftersyn. Stille sig selv spørgsmålet: Er det nuværende niveau godt nok? Da verden ikke står stille, så vil svaret i reglen være:»nej, vi kan gøre det bedre.«vi opfordrer altså til en grundlæggende diskussion, der gerne må udmønte sig i en formuleret åbenhedspolitik. Vores udgangspunkt for at tage emnet op til drøftelse er den nuværende praksis for Styrelsens og Fællesrådets arbejde. Fællesrådet mødes i reglen to gange om året. I de senere år har der desuden været tradition for en temadag. Da der er måneder mellem disse møder, kan det være endog meget svært at holde overblikket over de vigtige principielle diskussioner, som vort børnehave- og skolevæsen til stadighed står i. Fremmødet på disse mødedage og aktiviteten på Fællesrådets platform på IDA kan være tegn på, at engagementet har svært ved at række ud over egen institution. Vi kan umiddelbart se tre steder, hvor øget åbenhed kan praktiseres: 1. Styrelsens dagsordener kan i god tid lægges ud til Fællesrådets medlemmer. 2. Styrelsens møder kan åbnes for deltagelse af alle Fællesrådets medlemmer. Form og indhold vil vi lade være op til den kommende diskussion. 3. Styrelsens protokoller kan læses på Skoleforeningens hjemmeside. Vi har med glæde noteret os, at Styrelsen vil øge antallet af regionale møder. Det er et skridt i den rigtige retning. Imidlertid ser vi ingen grund til ikke at tage debatten om åbenhed - om fordelene, forpligtelsen til at raffinere udøvelsen af demokrati mest muligt, og om eventuelle ulemper og nødvendige grænser for åbenhed, når det eksempelvis gælder personsager. Vi imødeser derfor, at punktet åbenhed kommer på dagsordenen på det kommende fællesrådsmøde. Debatten her vil være en strømpil for, hvordan vi vil håndtere spørgsmålet fremadrettet. Med venlig hilsen - på vegne af et enigt forældrevalgt samarbejdsråd, samt suppleanter og fællesrådsmedlemmer ved Oksevejens Skole, Anne Chiles (formand), Kathrin Maghnia (næstformand), Niels Ole Krogh, Torben Reissig, Oliver Lemke-Lohnert, Jette Knutzen- Johannsen (suppleant), Maj-Britt Moroder (suppleant) og Sylvia Feddersen (fællesrådsmedlem) Nyt fritidshjem i Harreslev HARRESLEV. I denne tid er området omkring fritidshjemmet i Harreslev omdannet til en byggeplads. - Fritidshjemmet skal renoveres i forbindelse med oprettelse af heldagsskolen. Derfor er store dele af det oprindelige fritidshjem nu blevet revet ned for at gøre plads til en ny og mere tidssvarende bygning, fortæller forretningsfører i SdU, Horst Schneider. 1000 kvadratmeter Den nye bygning, der ventes at stå klar i marts 2010, bliver på omkring 1000 kvadratmeter fordelt på to etager, og vil primært komme til at bestå af gruppe- og opholdsrum. Dog vil der også blive etableret et metal-værksted i bygningen. Ud over en gennemgangsdør til den nye bygning vil der ikke ske de store ændringer i det, der er tilbage af det oprindelige fritidshjem Renoveringen af fritidshjemmet i Harreslev bliver dels finansieret af regeringen i Kiel, som har afsat en portion penge i forbindelse med loven om heldagsskole. Derudover skyder også Harreslev Kommune, den danske stat og SdU penge i renoveringen. Store dele af det oprindelige fritidshjem har måttet lade livet til fordel for et nyt og større, der forventes færdigt i marts næste år.
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. september 2009 8 Skolen midt i naturen SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Historien om Trene-Skolen er ikke kun historien om en bonde, der ville have en dansk skole i Tarp og derfor lånte sit soveværelse ud. Men også historien om en edderkop, der er blevet fed siden sidste uge. TARP. Øj, kom og se, Inger, edderkoppen er godt nok blevet fed siden sidste onsdag! Inger, det er skolelederen på Trene-Skolen, og edderkoppen er et af de smådyr, som ungerne i 3. klasse for tiden observerer for at lære noget om naturen. Og edderkoppen er fed. For der har været mange fluer i nettet mellem de to brombærranker, kan man se. Og så fortæller Inger Pfingsten om, hvordan edderkoppen klarer sig og om levevilkår, og ungerne lytter, mens de betragter edderkoppen, der er godt i gang med at fortære endnu en flue. - Vi er heldige vi lever midt i naturen, smiler Inger Pfingsten til FOKUS. - Det er en af vores vigtige profiler, siger hun, mens vi går rundt blandt børnene, der tjekker syltetøjsglassene, de gravede ned i sidste uge for at se, hvilke insekter, der er blevet fanget i dem. - Det grønne klasseværelse, som vi kalder haven her, blev købt i 1947 samtidig med, at skolen, 400 meter herfra, blev bygget, forklarer Inger Pfingsten. Gymnastiksal fem kilometer væk - Dengang var det meningen, at her skulle bygges en gymnastiksal, men den blev i stedet bygget i Frørup sammen med den lille skole, der siden blev bygget der ude. Da Frørup Danske Skole blev nedlagt for godt en snes år siden som selvstændig skole, blev bygningerne dog bevaret som Trene-Skolens gymnastiksal og sløjdsal, og eleverne bliver transporteret de fem kilometer med bus. Frørup Danske Skole er således stadig i brug fire af ugens skoledage, og pedellen bor der ude, siger Inger Pfingsten. Her i skolehaven i Tarp er nogle elever i gang med at tælle kronblade og på den måde bestemme en blomst ud fra et stort skema, der ligger udfoldet i græsset. Kartofler og gulerødder Længere henne er skolens 5. klasse sammen med lærer Siine Hoop i gang med klassens have, der trænger til en kærlig omgang. Kim Hauke har hentet en plæneklipper ovre i skuret, som man byggede for nogle år siden for midler fra Christian Lassens Mindefond. Han er nærmest ved at vikle græsplænen rundt om plæneklipperen. Så langt er græsset blevet. Mia kommer glad løbende med en lillebitte gulerod og mener, den skal i avisen. Tommy og Hinnerk ligger på alle fire og graver kartofler op. Og længere henne er Kevin, Marlon og Niklas i gang med at bygge et lille hus til bænkebidere, ørentvister og tusindben. - De kan godt lide at kravle ind i sådan en stenbunke her, forklarer ungerne, der oplever med krop og sjæl. De er i fuld sving alle sammen. Som skoleleder Inger Pfingsten tidligere på dagen udtrykte det til FOKUS over en kop kaffe hjemme på skolens kontor: - Vi er heldige at bo her! Børnene cykler af og til ud i Frørup Bjerge og har undervisning dér. Naturbeskyttelsesområdet Ober Trenetal er skønt, og vi kan bruge naturvejlederne derude. Og netop i dag er 6. klasse derude på deres cykler for at besøge det træ, de har plantet. - Alle skoleklasser i området planter et træ derude, når de er startet i 1. klasse. Der kommer navneskilt på, så 6. klasse De fleste af Trene-Skolens elever er stillet op i»spiralen«i skolegården. Skolens største klasse, 6. klasse er ikke med. De er på cykeltur ud i den natur, skolen har som en af sine vigtige profiler. kan nemt finde deres, hvor der står 1. klasse 2004, Trene- Skolen. Miljøbevidste Inger Pfingsten fortæller videre om natur og miljø og om Skoleforeningens eget miljøprogram,»mågeskriget«, som man tager del i. - Vi har hvert år temadage om miljø. Eleverne er bevidste om problematikken, de sparer på vandet, og vi deltager i Skoleforeningens energifestival. - Men vi har andre også mærkesager end miljø og natur, siger Inger Pfingsten og fortæller, at skolen er»up to date«med et lækkert indrettet computerrum med 16 pc er samt otte bærbare, og der er trådløst netværk på hele skolen, hvorved man også kan sende til skolens printer fra alle klasselokaler. Fantastisk forældrekreds På skolen kan man endvidere bryste sig af et godt forældresamarbejde. - Vi har en fantastisk forældrekreds, der hjælper os utrolig meget. De har sågar renoveret et helt hus for os, siger Inger Pfingsten. - Der møder rigtig mange op til de arbejdsdage, vi holder, siger hun og viser en indbydelse frem, som forældrene netop har fået, om en fredag i september, hvor forældrene efter endt skoledag kan være med til at fjerne et gammelt skur, anlægge en flisvej, lægge fliser og male skur og skolegård. Der lokkes blandt andet med drikkevarer og boller med pålæg. Der er nemlig altid noget at forny på en skole, og det gamle skur kunne ikke mere. Derimod står de 56 år gamle bygninger fint. Sovekammerskolen - Det var en bonde ude i Jerrishøj, to kilometer her fra, der i 1947 sagde: Vi vil have en dansk skole. Og så lånte han sit sovekammer ud til Skoleforeningen. Derfor blev skolen, der i starten blev ledet af Hardon Hansen, oprindelig kaldt Sovekammerskolen. Men i 1953 åbnede skolen i de nuværende omgivelser. I 1947 var Tarp en lille landsby med 5.000 indbyggere, og i dag er der det tredobbelte. Skolen virker kompakt, og barakbygningen bag skolen bruges flittigt. Ligeså den gamle skole i Frørup, hvor der også er godt gang i det danske forenings- og idrætsliv. Trene-Skolen har for øjeblikket 78 elever, og næste år vokser tallet med 15, hvilket er et af de højeste elevtal i de seksten år, Inger Pfingsten har været skoleleder. Skolen går til 6. klasse, og derefter skal eleverne til Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg. Og så er det tid til at kalde børnene sammen. De skal tilbage til skolen, hvor dagen skal afsluttes om tyve minutter. Og inden da skal gulerødderne og kartoflerne vaskes. Thomas J. Wiltrup Matematik ved computerne. Gonde fra 4. klasse lytter til instruktionerne i høretelefonerne og skal så løse opgaver. Vi hjælper hinanden. De store fra 6. klasse tager sig lidt ekstra af de små i 1. klasse og hjælper her de mindste ned af trapperne 6. klasse er klar til en cykeltur til Frørup Bjerge, hvor de har plantet et træ. Den er godt nok lang, tænker Kim Hauke fra 5. klasse, da græsplænen i skolehaven, 400 meter fra Trene-Skolen, skal slås.