Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015

Relaterede dokumenter
Hvordan giver udbudsloven mulighed for at stille krav om mærker

NOTAT OM BRUG AF MILJØMÆRKER I FORBINDELSE MED UDBUD

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb

Guide til grønne indkøb

2. Krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud ( )

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej Charlottenlund

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb

Høring - Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb.

Miljømærker Fup eller fakta

Miljømærker Fup eller fakta

PRIMES. [3] GPP-processen i praksis. Præsenteret af. (Insert own logo) Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

Sociale hensyn ved indkøb

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen?

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Dokumentation af bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

UDKAST TIL UDTALELSE

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 393 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 1533 Offentligt

Grønne offentlige indkøb i små samfund KØB GRØNT

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Del I: Ordregivende myndighed/enhed. Supplement til Den Europæiske Unions Tidende. I.1) Navn og adresser

Rammerne for indkøb hos socialøkonomiske virksomheder

KVIKGUIDE TIL GRØNNE INDKØB

FLEKSIBLE UDBUDSFORMER

Udkast d. 23. december Udkast til

UDBUD OG SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER. Gode råd og vejledning til kommunale indkøbere

Sociale hensyn ved indkøb

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Energiledelse hos Formula A/S.

Kontrolrapporten for 2017

KONKURRENCESTYRELSEN. Offentlige grønne indkøb - en vejledning i mulighederne for at varetage miljøhensyn i forbindelse med afholdelse af udbud

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Ny udbudslov Ny udbudslov 2015

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

Varefakta-mærke Nøglehullet Fuldkornslogo

INDKØBSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

Den nye udbudslov Hvad er op og ned i de nye udbudsregler?

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011

27. MAJ Tildeling og livscyklusomkostninger

Danmark-København: Undersøgelse af kloakledninger 2015/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

MILJØ OG ETIK I MARKEDSFØRING VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Dynamiske indkøbssystemer

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 88 Offentligt. Forslag til udbudslov

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Forslag til udbudslov

OFFENTLIGE KONTRAKTER

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS eller lignende skal prioriteres

Udbudsloven efter ét år

INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning.

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til udbudslov

60% 50% 40% 30% 20% 10%

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

Udbudsdirektivet - Temaer. Version 4. Notatoversigt: Møde 2: (den 8. oktober 2013)

DK-Aarhus: Medicinsk udstyr 2011/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Udbudsloven. - den foreløbige version.

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

Minikonference Teknologilisten København Februar 2015

Miljøhensyn ved offentlige indkøb Bilag II

EN NY DAGSORDEN FOR GENNEMFØRELSE AF UDBUD I DANMARK

Kontrolrapporten for 2016

Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

Udbuds- og indkøbspolitik

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker

Forslag. Udbudsloven 1)

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

Bekendtgørelse om underentreprise

Danmark-København: Affaldsbehandling og bortskaffelse af ufarligt affald 2015/S Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed.

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på LICITATION

Kontrolrapporten for 2018

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Fælles europæisk udbudsdokument (ESPD)

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

DK-København: Rådgivning i forbindelse med byggeri 2012/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Light Regimet. Carina Risvig Hamer Ph.d. lektor, Syddansk Universitet

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Transkript:

Rikke Dreyer 3. November 2015

NGO erklæringer Deklarationer Mærker Bæredygtighedsstandarder Egenerklæring Donationer Bæredygtighedspris Virksomhedsrapportering Klassificeringer

- eksempler

Mængden af bæredygtige anprisninger - 459 mærker i Europa hævder at være miljømærker En undersøgelse fra EU viser op imod 95 procent af forbrugerprodukterne på det europæiske marked er miljømærket forkert eller svære at gennemskue, hvor bæredygtige de er. Tænk august 2015 Troværdige Gråzone Utroværdige

Indkøberens udfordring Rodet landskab af påstande/anprisninger Manglende viden om hvad påstandene betyder Tilbudsgiverne løber er en lille risiko og en mulig høj belønning - ved at afgive vildledende miljøpåstande

Gode råd om miljøpåstande Undersøg hvad miljøpåstanden dækker over (produkter, leverandør, andet?) Undersøge hvilken type af påstand der er tale om Tjek hvilke miljøhensyn påstanden omfatter Undersøg hvilke dele af livscyklus, der dækkes Tjek hvordan er påstanden verificeret/kontrolleret

Hvad dækker påstanden over? Virksomhed eller organisation Produktionssted eller en fysisk lokation Produkter eller dele af et produkt indholdsstoffer hele eller dele af livscyklus Processer eller services Emballage Transport

Hvilken type påstand er der tale om? Deklaration Bæredygtighedspris Egenerklæring Klassificering Mærke andet

Hvilke miljøhensyn dækkes? Klima Global opvarmning Biodiversitet Naturbeslaglæggelse Næringssaltbelastning Forsuring Økotoksitet Fotokemisk ozondannelse (påvirkning af vegetation) Menneskeligt helbred Fotokemisk ozondannelse (luftvejsskadelige organiske stoffer) Partikel forurening (luftvejskadelige uorganiske stoffer) Human toksitet (carcinogener og non carcinogener) Ressourceforbrug Mineraludvinding Energi fra fossile brændsler

Hvilke dele af livscyklus dækkes? Råvaremærker Mærkning relateret til brugsfasen Mærkning af god produktion Mærkning for affaldsbehandling

Hvordan er påstanden verificeret? Ingen dokumentation Type I (ISO 14024) Frivillige, flere-kriterier-baseret, tredjeparts program, der tildeler en licens, der tillader anvendelse af miljømærker på produkter, der angiver overordnede miljømæssige præference for et produkt inden for en bestemt produktkategori baseret på livscyklus. Type II (ISO 14021) Egendeklaration af miljøpåstande Type III 3. parts (ISO 14025) Miljøvaredeklarationsordning for produkter baseret på LCA, samt verificeret af tredjepart.

Udbudsdirektivets krav til mærker 1. mærkekravene vedrører kun kriterier, der er forbundet med kontraktens genstand, og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten 2. mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier 3. mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interessenter, herunder statslige institutioner, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, fabrikanter, forhandlere og ikkestatslige organisationer, kan deltage, 4. mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere, og 5. mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver en afgørende indflydelse på.

Det nordiske miljømærke Svanen og udbudsdirektivets krav til mærker EU udbudsdirektiv 2014/24/EU Artikel 43 mærker Mærkekravene kun vedrører krav, der er forbundet med kontraktens genstand, og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten. Mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier. Mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interessenter, herunder statslige institutioner, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, fabrikanter, forhandlere og ikkestatslige organisationer, kan deltage. Mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere. Mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver en afgørende indflydelse på. JA/Nej JA JA JA JA Overholder det nordiske miljømærke Svanemærket disse krav? Alle Svanens krav er forbundet med kontraktens genstand. Kravene knytter sig udelukkende til produktet eller ydelsen og vedrører ikke licensansøgerens (leverandørens) generelle miljøforhold. Men der kan i nogle af Svanens kriteriedokumenter være krav, som ikke er egnede til at definere egenskaberne ved kontraktgenstanden. I disse tilfælde kan Svanemærket bruges som tildelingskriterie eller kontraktvilkår, men ikke som en tekniske specifikation/mindstekrav. Kriterierne er skrevet i et sprog, der er klar og konkret og kriterierne er objektivt og kontrollerbare. Det danske Miljømærkenævn leder det danske arbejde med Svanen. I Miljømærkenævnet sidder repræsentanter for handels-, industri-, forbruger- og miljøorganisationer, samt myndigheder. Alle Svanens kriterier sendes desuden i en bred høring, hvor alle interesserede har mulighed for at afgive høringssvar. Der er gennemsigtighed i hele kriterieudviklingsprocessen. Alle produkter og ydelser, der overholder kravene kan opnå mærket. Ingen potentielle licensansøgere har adgang til at deltage i afstemning om Svanens kriterier.

Er du forvirret? Vælge den lette vej De officielle mærker Miljøministeriet Det nordiske miljømærke Svanemærket EU s miljømærke EU-Blomsten Fødevarestyrelsen Ø-mærket EU s økologimærke Det økologiske spisemærke Energi- og trafikstyrelsen Energimærkning A-G Energy star Andre anerkendte mærker FSC PEFC Den blå krans

Tak! Du kan læse mere på www.ecolabel.dk