Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej Charlottenlund

Transkript

1 4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt i høring, bør stoppes. Alle parter i Danmark er bekymrede over forslaget - såvel erhvervet som myndigheder og organisationer - ingen ønsker svanemærkning af fødevarer. DI ønsker at understrege, at ressourcerne i Nordisk miljømærkning bør bruges effektivt, der hvor der reelt er en miljømæssig gevinst at hente, dvs. inden for andre produktgrupper end fødevarer, og der hvor der er en reel interesse fra virksomhederne. Vores bekymring for svanemærkning af fødevarer skyldes flere årsager Vi har i dag allerede en lang række mærker på fødevarer. Der er ikke brug for nye. Det vil alene medvirke til at forvirre forbrugerne. Forbrugerforvirring vil bl.a. opstå på grund af, at økologimærket allerede står stærkt i forbrugernes bevidsthed. De to mærker vil komme til at konkurrere med hinanden, uden at miljøet bliver vinderen. I stedet for svanemærkning på fødevarer bør økologimærket udvides til også at omfatte miljøaspekter i hele kæden. Fødevarer sælges på kryds og tværs af grænser. Derfor er det problematisk at etablere et mærke, som kun gælder for Norden og ikke som minimum for hele Europa. Forslag til kriterier inddrager en række områder, der intet har med miljøforhold at gøre (bl.a. krav om indhold af fedt, salt og sukker samt arbejdsmiljø). Det vil svække Svanens troværdighed på miljøområdet at blande så forskellige områder ind i kriteriesættet. Forslag til kriterier for brød vurderes af Fødevarestyrelsen i Danmark at være i strid med EU's økologiforordning. Samtidig er der tvivl, om kriteriesættet er i strid med markedsføringsloven i Danmark, jf. Forbrugerombudsmandens vejledning om etisk markedsføring. Fødevarevirksomheder arbejder i dag allerede med en række europæiske og internationalt anerkendte miljøledelsesværktøjer f.eks. EMAS og ISO Virksomhederne har derfor ikke brug for yderligere værktøjer. Forslaget indeholder ingen væsentlige miljøkrav i det første led i produktionen landbruget hvor man finder - ifølge Miljømærkenævnets egen faglige rapport - de største påvirkninger af biodiversitet, klima og miljø. Forslagets krav er meget uambitiøst og dermed stærkt vildledende og skadeligt for svanemærkets troværdighed og

2 brand. Og selvom kriterierne var ambitiøse, ville DI fortsat være imod af ovennævnte årsager. Her under er vores bekymringer og argumenter uddybet Forslaget går direkte imod EUEB anbefaling EU s miljømærkenævn (EUEB) har i 2011 frarådet EU-Kommissionen at mærke fødevarer med EU s miljømærke, EU-blomsten. Nævnet anbefalede i stedet at bygge videre på de veletablerede regler og kontrolsystemet bag økologimærkning, som mange kender i forvejen. Endvidere fandt EUEB det umuligt at udvikle et realistisk og sammenligneligt regelsæt og kontrolapparat. EUEB konkluderede, at De forventede vanskeligheder, omkostninger, interessent-modstand og risiko for forbrugerforvirring taget i betragtning, støtter EUEB ikke en udvikling af EU blomst-kriterier for føde- og drikkevarer samt foder i nær fremtid. Det er DI s klare opfattelse, at Svanemærket bør lægge sig helt på linje med anbefalingen fra EUEB og stoppe arbejdet med Svanemærkning af brød og bagerier. Forslaget vurderes at være i strid med anden gældende lovgivning Eftersom forslaget indebærer en miljømærkning af bagerier og varer, hvor der ikke stilles krav til den bagvedliggende råvareproduktion (hvor de største udfordringer for miljø findes), er der rejst tvivl om, at forslaget er i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens retningslinjer for miljøanprisning/etisk markedsføring. Det er DI s vurdering, at Miljømærkning Danmark konkret bør undersøge denne tvivl ved Forbrugerombudsmanden. Forslaget omfatter en miljøanprisning på basis af krav om hhv. 3 % og 15 % økologisk råvare i bagerier og brød. Fødevarestyrelsen i Danmark har efter opfordring af Det Økologiske Fødevareråd lavet en grundig gennemgang af regelsæt, og vurderer på den baggrund, at de foreslåede kriterier for mærkning med svanen på brød er i strid med EU's økologiforordning. Fødevarestyrelsen konkluderer, at der ved markedsføring af brød med Svane-logoet refereres til en vis andel økologiske råvarer i brødet på en måde, som ikke overholder betingelserne i EU s økologiforordning. Konkret siger forordningen, at der for sammensatte ikkeøkologiske fødevarer, som f.eks. brød, kun må refereres til en vis andel økologiske ingredienser 1 i ingredienslisten. Dvs. at supplerende mærkning, f.eks. med et logo refererende til en vis andel økologiske ingredienser, ikke er tilladt. Fødevarestyrelsen mener derfor, at EU s økologiforordning ikke giver mulighed for anvendelse af Svanelogoet på delvist økologisk brød. Det Økologiske Fødevareråd har ligeledes bedt Fødevarestyrelsen vurdere kriteriesættet i forhold til fødevarevirksomheder. Her til svarer Fødevarestyrelsen, at det ikke har været muligt at vurdere endeligt, om brugen af Svanen i relation til fødevarevirksomheder er foreneligt med EU s økologiforordning. Denne vurde- 1 For brød, der produceres på et svanemærket bageri, vil den eneste miljø-relaterede forskel mellem svanemærket og ikke svanemærket brød ifølge forslaget være, at det svanemærkede brød vil indeholde mindst 15 % økologiske ingredienser, hvoraf de 5 % skal være deklarerede.

3 ring vil bl.a. afhænge af den måde, Svanen vil blive markedsført og anvendt på. DI ønsker, at denne vurdering foretages inden, der arbejdes videre med forslaget om svanemærkning af bagerier. Forslagets spinkle og upræcise beskrivelse af den forventede kontrol med fødevareproduktion er slet ikke på niveau med krav, der stilles til fødevarekontrol som basis for fødevareanprisning. Uanset, at der bag svanemærket er en kontrolordning, vil en anprisning/mærkning af fødevarer med miljøkrav kræve, at fødevaremyndighederne i Norden bruger ressourcer på at kontrollere anprisningen. Det er ikke ubetydelige ressourcer, der skal afsættes til dette arbejde, og DI mener ikke, at kontrollen er tilstrækkeligt tænkt ind i det foreslåede kriteriesæt. Forslaget har en række obligatoriske krav der er problematiske Ad O1 Krav til bageriet: Det er meget vanskelige krav, der stilles til bageriet i forhold til detaljeret at kunne beskrive produktionen. Opskrifter, som bageriet benytter, kan ændre sig over tid, og det vil være meget omfattende for bageriet at skulle informere miljømærkning om eventuelle ændringer i opskrifter løbende. Dette gælder generelt for produktion af fødevarer og altså ikke alene for brød. Det er endnu et af de væsentlige argumenter for, hvorfor det er en dårlig idé at miljømærke fødevarer. Ad O4 Mel og gryn fra konventionelt dyrkede kornarter: Der stilles krav til, at oprindelseslandet skal oplyses. DI mener, at krav om oprindelsesmærkning er uhensigtsmæssigt, da det vil begrænse og belaste virksomhederne i sådan en grad, at det vil påvirke fremtidig vækst f.eks. i relation til muligheden for fleksibilitet i sourcing af råvarer samt den konstante tilpasning af fødevaredeklarationer på emballagen, der i sidste ende også vil resultere i stigende emballageaffald. Undersøgelser viser desuden, at forbrugerens købsbeslutning ofte er baseret på en helhedsbetragtning af produktet - herunder brand, pris, smag, kvalitet osv., og derfor udgør oprindelsesmærkning ikke en afgørende parameter i deres valg af produkt. Nordisk Miljømærkning har ikke kunnet præcisere krav til miljø, natur eller klimaforhold i konventionel primærproduktion, hvor man finder - ifølge Nordisk Miljømærknings egen faglige rapport - den største påvirkning af miljø, biodiversitet og klimaet. Det svarer til, at miljømærke-trykkerier ikke stiller miljøkrav til, hvordan råvarer til papiret er fremkommet. Alligevel vælger Nordisk Miljømærkning at fremsætte forslag til lancering af svanemærkede bagerier og brød, uden at der er styr på disse meget grundlæggende forhold. Det er utroværdigt, vil skabe væsentlig offentlig kritik af svanemærket og undergrave svanemærkets ellers solide troværdighed. Ad O6 Certificeret palmeolie: Det er vores opfattelse, at kravet er meget ambitiøst, idet det kan være vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt certificeret palmeolie. Ad O7 Transfedt: Der stilles krav om transfedt, der intet har med miljø at gøre. Det er med til at skabe forvirring for forbrugerne, hvad mærket faktisk står for. Ad O8 Genetisk modificerede råvarer: Der stilles krav om, at der ikke må anvendes genetisk modificerede råvarer. Der foreligger flere analyser, der viser at genetisk modificerede råvarer kan have en bedre miljømæssig profil end ikke GMO råvarer. Vi mener derfor ikke, at dette krav er relevant.

4 Ad O9 og 10 Krav om beskrivelse af energianvendelse: Kravene er meget ambitiøse, og med en detaljeringsgrad i forhold til de enkelte produkter, der virker urealistiske for lønsom praksis i et bageri. Ad O14 Emballage: Kravene til emballage for brødet er meget lempelige. Der er ikke noget krav til emballagefremstillingens energiforbrug, miljø- eller klimapåvirkning. O18 Krav for fedt, salt, sukker og kostfibre: Kravet har intet med brødets miljøbelastning at gøre, og vi mener derfor, at det er irrelevant og kun med til at forvirre forbrugerne omkring Svanemærkets faktiske formål med at fremme miljøvenlige produkter. Forslaget indeholder muligheder for point, der er problematiske Ad P7 afsnit 5 om transport: Der kan opnås point, såfremt der er aftaler med de eksterne transportører, bageriet anvender. Forslaget synes at række langt ud over selve produktionen af brød og produktionen på selve bageriet. Vi mener derfor, det er uhensigtsmæssigt at have med. Ad P12 afsnit 7 om anvendelse af miljømærkede produkter + Ad P14 afsnit 9 om arbejdsmiljø + P15 afsnit 10 om servering: Det er vores opfattelse, at de opstillede forslag til at optjene point i disse kategorier ikke har noget at gøre med miljøpåvirkningen af selve produktionen på bageriet. Vi mener således ikke, at disse foreslåede pointkrav er relevante. Konklusion Det er ikke lykkedes at udforme troværdige kriterier for miljøvenlig produktion af brød, eftersom der ikke er identificeret konkrete og sammenlignelige miljøkrav e l- ler strategi for kontrol eller certificering i råvareproduktion. Arbejdet bør derfor stoppes, når det ikke er muligt at tilvejebringe troværdige miljøkrav og kontrolfo r- anstaltninger. Set i sammenhæng med den forventede forbrugerforvirring, som påvirker det mi l- jøvenlige valg negativt, kan det ikke dokumenteres, at svanemærkning af fødevarer vil medføre miljøforbedringer samlet set. Forslaget, som det ligger, inviterer til kritik og vil skade svanemærkets troværdighed og brand. Når forslaget derudover er i direkte strid med anprisningsregler i EU s økologilovgivning, og der er rejst tvivl, om forslaget er i strid med den danske miljøanprisningslovgivning (markedsføringsloven), bør kriteriearbejdet stoppes. Samtidig m e- ner vi, at det vejer tungt, at EU's miljømærkenævn i 2011 anbefalede et stop for planer for EU-blomsten på fødevarer. Denne konklusion bør Svanen også følge. Såfremt det samlede forslag til kriterier for svanemærkning af brød og bagerier ikke kan stoppes, kan et muligt kompromis være, at der arbejdes videre med kriterier alene for bagerier til trods for, at der allerede findes udmærkede europæiske og internationale anerkendte miljøledelsesværktøjer, og virksomhederne ikke efterspørger yderligere værktøjer på miljøområdet.

5 Med venlig hilsen, Lise Walbom og Tina Sternest Dansk Industri DI Fødevarer