Store besparelser og fuldtidsstillinger

Relaterede dokumenter
Overblik: Så mange penge skal kommunerne finde til regeringen

Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:

Sammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Kommunale nedskæringer rammer især kvinder

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Heraf refusion

C. RENTER ( )

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Budgetsammendrag

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Bilag 1. Forudsætninger for budgetlægningen

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

Erhvervsservice og iværksætteri

A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Hvilke kommunale opgaver kan konkurrenceudsættes?

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Ny stigning i den danske fattigdom

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000

A B.

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Nulvækst rammer skævt

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT.

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Fakta om konkurrenceudsættelse

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Besparelser i milliardklassen på uddannelse

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERICIA 38,4 MIO. KR.

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Regnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Velfærdsdanmark: Flere ældre færre til at tage sig af dem

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

HOLSTEBRO KOMMUNE DETAILBUDGET 2017

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Tidsforskydning på investeringsoversigten fra 2016 til Nedenfor er en liste over anlægsprojekter, der kan forskydes fra 2016 til

INDHOLDSFORTEGNELSE Detailbudget 2016

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

Hedensted Kommune Halvårsregnskab Regnskabsoversigten 8/13/2013

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Kontanthjælpsloftet skubber under fattigdomsgrænsen

SVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner

færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

Transkript:

Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne på 2,4 mia. kr. i 2017 bliver sendt retur, men den enkelte kommune har ingen sikkerhed for at blive prioriteret eller hvilke krav der følger med. Det hindrer en effektiv planlægning i kommunerne og efterlader blot endnu større usikkerhed frem mod 2019. I denne analyse er pengene som kommunerne skal finde til Regeringen, fordelt på serviceområder, og det er beregnet hvor mange kommunale arbejdspladser, der risikerer at blive skåret væk frem mod 2019. Analysen er udarbejdet af AE for de 5 faglige organisationer på det offentlige område, FOA, Danmarks lærerforening, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. af Chefanalytiker Jens Sand Kirk 29. april 2016 Analysens hovedkonklusioner Kommunerne er overladt i uvished mht. hvordan de skal planlægge driften de kommende år. Selvom nogle af pengene kommer retur, kan kommunerne kun planlægge på baggrund af udgiftslofterne, og det betyder besparelser på 7 mia. kr. frem mod 2019. Heraf eksempelvis besparelser på 1,5 mia. kr. på folkeskole m.m., 1,7 mia. kr. på ældre, handicappede og sundhed, og 1,3 mia. kr. på Kultur og administration, hvis besparelserne fordeles jævnt. Udgiftslofterne skønnes isoleret set at føre til tab af 18.000 kommunale fuldtidsstillinger frem mod 2019, og heraf 3.600 på folkeskole m.m., 5.000 på ældre, handicappede og sundhed, og 3.100 på Kultur og administration. Kontakt Chefanalytiker Jens Sand Kirk Tlf. 33 55 77 24 Mobil 27 20 94 43 jsk@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Kommunerne overladt i uvished Regeringens forslag om at fastlægge lofter for de kommunale serviceudgifter fra 2017-2019 blev vedtaget ved lov i december måned. Det indebærer, at der hvert år indføres ekstra besparelser på 1 procent om året, sådan at der samlet set skæres godt 3 procent i kommunernes serviceudgifter fra 2016 til 2019. Når der skal lægges budgetter for de kommende år, har kommunerne derfor kun udgiftslofterne at forholde sig. Det er det eneste, der ligger fast. De kommunale udgiftslofter bliver reduceret fra 2017-2019 med i alt 7 mia. kr. Det betyder, at kommunerne skal finde 7 mia. kr. frem mod 2019. Det fremgår af tabel 1, der viser de kommunale besparelser. Tabel 1. Udgiftslofter for kommunerne, mia. kr. 2016 2017 2018 2019 Kommunalt udgiftsloft 237,4 235 232,7 230,4 Ændring år til år - -2,4-2,3-2,3 Ændring i forhold til 2016 - -2,4-4,7-7 Anm: Tal fra betænkningen til lovforslagene om udgiftslofter L2 og L3. http://www.folketingstidende.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/l3/20151_l3_betaenkning.pdf Kilde: AE på baggrund af Regeringen I forbindelse med en forespørgselsdebat i folketinget om omprioriteringsbidraget onsdag d. 16. marts 2016 har regeringen meldt ud, at de vil tilbageføre omprioriteringsbidraget til kommunerne i 2017. For årene 2018 og 2019 er der endnu ikke lagt noget fast. Selvom pengene måske kommer retur senere, skal besparelserne foretages i de kommunale budgetter. I den enkelte kommune kan man ikke uden videre lukke et plejecenter den ene dag og åbne det igen den næste, i fald regeringen måtte vise sig at favorisere netop denne kommune eller dette serviceområde. Stort behov for mere og bedre service Der er 98 kommuner i Danmark. En besparelse på 3 procent i 2019 svarer altså til at næsten 3 kommuner må lukke helt ned, for at de resterende kommuner kan holde uændrede udgifter. Samtidig er kommunerne udsat for et stort pres for at levere mere og bedre service. At der er et stort behov for mere service kan illustreres ved at antallet af ældre borgere over 75 år forventes at stige med 10 procent fra 2016-2019. Samtidig stiger borgernes forventninger til kvaliteten af den service kommunerne kan levere i takt med at de private forbrugsmuligheder bliver stadig bedre. Kommunernes økonomi er også under pres af den aktuelt store tilstrømning af flygtninge. Her er det Regeringens plan (jf. Konvergensprogram 2016), at det skal finansieres indenfor de i forvejen fastlagte offentlige budgetter frem mod 2020. I det omfang det også bliver kommunerne selv, der skal finde disse penge, vil det blot føre til yderligere besparelser på den øvrige kommunale service. Det er der imidlertid ikke taget højde for i de følgende beregninger. 2

Kommunale besparelser på serviceområder De samlede besparelser på de årlige budgetter fra 2017-2019 er altså på 7 mia. kr. Fordeles besparelserne jævnt ud over de kommunale budgetter, får man billedet i figur 1. Her fremgår det, at hvis besparelserne fordeles jævnt ud over de kommunale budgetter (grønthøstermetoden), så skal der på landsplan eksempelvis spares ca. 1,5 mia. kr. på Folkeskole m.m., 1,7 mia. kr. på Ældre, handicappede og sundhed, 1,3 mia. kr. på Kultur og administration, og ca. 860 mio. kr. på Dagtilbud mv. til børn. Figur 1. Reduktion af udgiftslofter fordelt på serviceområder 2016-2019, mio.kr Dagtilbud til børn 865 Børn, unge og voksne med særlige behov 1.101 Byudvikling, transport og infrastruktur 445 Ældre, handicappede og sundhed 1.744 Folkeskole m.m. 1.516 Kultur og administration 1.329 Anm: Fordelingen er foretaget proportionalt i forhold til de budgetterede serviceudgifter for 2016, jf. tabel B1. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Social og indenrigsministeriet og KL. I bilagstabel B1 er besparelserne fordelt yderligere ud på hovedfunktioner på baggrund af den kommunale kontoplan 1. 18.000 kommunale stillinger på spil De besparelser, som følger af de fastlagte udgiftslofter vil komme til at gå hårdt ud over antallet af hænder og hoveder ude i de enkelte kommuner. Samtidig er der som tidligere nævn et stort behov for mere og bedre kommunal service. I forhold til antallet af stillinger, er det ikke nok at regne med en reduktion på 3 procent som i budgetterne. Besparelserne vil ramme endnu hårdere. Forklaringen er lidt teknisk, men det kan på baggrund af beregninger fra Finansministeriet anslås, at antallet af stillinger nærmere vil skulle reduceres med 5 procent fra 2016-2019, jf. boks 1. 1 Bemærk her, at områderne ældre og handicappede ikke kan adskilles. Som tommelfingerregel regner man typisk med at handicapområdet udgør 20 procent. 3

Det kan på den baggrund skønnes, at antallet af fuldtidsstillinger i den kommunale service vil blive reduceret med omkring 18.000 frem mod 2019 i forhold til i dag. Figur 2 viser således hvor mange fuldtidsstillinger der vil skulle skæres på hvert serviceområde, hvis besparelserne deles lige ud, og det enkelte område ikke bliver tilgodeset i omprioriteringen. Heraf eksempelvis 3.600 på området Folkeskole m.m., 5.000 på Ældre, handicappede og sundhed, 3.100 på Kultur og administration, og 3.700 på Dagtilbud til børn. Figur 2. Reduktion af udgiftslofter fordelt på serviceområder 2016-2019, fuldtidsstillinger Dagtilbud til børn 3.709 Børn, unge og voksne med særlige behov 1.755 Byudvikling, transport og infrastruktur 859 Ældre, handicappede og sundhed 4.983 Folkeskole m.m. 3.626 Kultur og administration 3.149 Anm: Antallet af tabte fuldtidsstillinger er beregnet som 5 procent af beskæftigelsen målt i fuldtidspersoner i juni 2015 indenfor for hvert serviceområde, jf. tabel 8. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Social og indenrigsministeriet, KL og KLR. Boks 1. Sådan er tabet af kommunale stillinger beregnet og fordelt Selv uden umiddelbare besparelser, det vil sige hvis udgiftslofterne var blevet lagt fast på nulvækst fra 2016-2019, bør det forventes at antallet af kommunale stillinger reduceres. Typisk regner man med at en fast andel af udgifterne går til henholdsvis vare- og tjenestekøb og aflønning af ansatte. Lønningerne vokser hurtigere end den samlede pris, hvorfor der for en fastbudget-andel er råd til færre ansatte ved nulvækst. Historisk set har vare og tjeneste-købet udgjort en stigende andel af budgettet. Beregningerne vil derfor tendere til at overvurdere det fremtidige antal kommunale stillinger. Finansministeriet har senest i november lavet en beregning af udviklingen i den offentlige beskæftigelse ved nulvækst. Herudaf kan det udledes at beskæftigelsen kan forventes at blive reduceret med ca. 2 procent fra 2016-2019 ved nulvækst, jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 19 (Alm. del) af 16. oktober 2015. Dette skøn anvendes som udgangspunkt for indeværende beregninger, således at den forventede reduktion i beskæftigelsen ikke er 3, men 5 procent fra 2016-2019. Reduktionen i antallet af stillinger beregnes derfor som 5 procent af antallet af kommunalt ansatte. Opgørelsen af beskæftigelsen er en opgørelse for juni 2015 fra KRL. Bemærk at opgørelsen er ekskl. elever, personer i fleksjob og ekstraordinært ansatte, og desuden kun omfatter ansatte under konti omfattet af udgiftslofterne. Kilde: AE 4

Bilagstabeller Tabel B1. Besparelse i de kommunale serviceområder som følge af udgiftslofter fra 2016-2019 ved en proportional fordeling, mio. kr. Konto Budget 2016* Besparelse 2016-2019 Kategorisering 0.25 Faste ejendomme 1.388 42 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.28 Fritidsområder 1.016 30 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.32 Fritidsfasciliteter 1.783 52 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.35 Kirkegårde 50 1 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.38 Naturbeskyttelse 158 5 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.48 Vandløbsvæsen 276 8 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.52 Miljøbeskyttelse mv. 364 11 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.55 Diverse udgifter og indtægter 68 2 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.58 Redningsberedskab 1.334 39 Byudvikling, transport og infrastruktur 2.22 Fælles funktioner 242 7 Byudvikling, transport og infrastruktur 2.28 Kommunale veje 4.989 146 Byudvikling, transport og infrastruktur 2.32 Kollektiv trafik 3.528 103 Byudvikling, transport og infrastruktur 3.22 Folkeskolen m.m. 53.844 1.579 Folkeskole m.m. 3.30 Ungdomsuddannelser 1.480 43 Folkeskole m.m. 3.32 Folkebiblioteker 2.508 74 Kultur og administration 3.35 Kulturel virksomhed 2.905 85 Kultur og administration 3.38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 3.325 98 Kultur og administration 4.62 Sundhedsudgifter m.v. 7.906 232 Ældre, handicappede og sundhed 5.25 Dagtilbud m.v. til børn og unge 25.861 759 Dagtilbud til børn 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov 14.562 427 Børn, unge og voksne med særlige behov 5.32 Tilbud til ældre og handicappede 51.563 1.512 Ældre, handicappede og sundhed 5.35 Rådgivning 453 13 Kultur og administration 5.38 Tilbud til voksne med særlige behov 18.177 533 Børn, unge og voksne med særlige behov 5.48 Førtidspensioner og personlige tillæg 2.132 63 Børn, unge og voksne med særlige behov 5.58 Revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger m.v. 2.678 79 Børn, unge og voksne med særlige behov 5.68 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 320 9 Kultur og administration 5.72 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 564 17 Kultur og administration 6.42 Politisk organisation 979 29 Kultur og administration 6.45 Administrativ organisation 30.705 901 Kultur og administration 6.48 Erhvervsudvikling, turisme og og landdistrikter 1.066 31 Kultur og administration 6.52 Lønpuljer m.v. 2.470 72 Kultur og administration I alt 238.656 7.000 Anm: * De totale servicesudgifter (netto) afviger fra tabel 1 med 1,25 mia. kr: Tallene i statistikbanken (BUDK32) er ikke endelige budgettal men de først vedtagne budgetter for kommunerne og tallene er ikke detaljerede nok til at udskilte enkelte undtagede poster under konto 5.58 og 6.52. Områderne Jordforsyning og Havne er udeladt, da netto-serviceudgifterne her er positive. 3.22.05 Skolefritidsordninger, der i kontoplanen er placeret under 3.22 Folkeskole m.v, er i denne analyse placeret under 5.25 Dagtilbud m.v. til børn og unge. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Social og indenrigsministeriet og KL. 5

Tabel B2. Reduktion i antal ansatte i de kommunale serviceområder som følge af udgiftslofter fra 2016-2019 ved en proportional fordeling, fuldtidspersoner. Konto Ansatte Reduktion af ansatte Kategorisering 0.25 Faste ejendomme 3.650 182 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.28 Fritidsområder 1.076 54 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.32 Fritidsfasciliteter 2.214 111 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.35 Kirkegårde 237 12 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.38 Naturbeskyttelse 43 2 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.48 Vandløbsvæsen 37 2 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.52 Miljøbeskyttelse mv. 294 15 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.55 Diverse udgifter og indtægter 68 3 Byudvikling, transport og infrastruktur 0.58 Redningsberedskab 2.031 102 Byudvikling, transport og infrastruktur 2.22 Fælles funktioner 5.997 300 Byudvikling, transport og infrastruktur 2.28 Kommunale veje 529 26 Byudvikling, transport og infrastruktur 2.32 Kollektiv trafik 646 32 Byudvikling, transport og infrastruktur 2.35 Havne 283 14 Byudvikling, transport og infrastruktur 3.22 Folkeskolen m.m. 86.646 4.332 Folkeskole m.m. 3.30 Ungdomsuddannelser 569 28 Folkeskole m.m. 3.32 Folkebiblioteker 3.843 192 Kultur og administration 3.35 Kulturel virksomhed 3.318 166 Kultur og administration 3.38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 2.543 127 Kultur og administration 4.62 Sundhedsudgifter m.v. 10.759 538 Ældre, handicappede og sundhed 5.25 Dagtilbud m.v. til børn og unge 59.483 2.974 Dagtilbud til børn 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov 10.365 518 Børn, unge og voksne med særlige behov 5.32 Tilbud til ældre og handicappede 88.894 4.445 Ældre, handicappede og sundhed 5.35 Rådgivning 661 33 Kultur og administration 5.38 Tilbud til voksne med særlige behov 24.735 1.237 Børn, unge og voksne med særlige behov 5.68 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 36 2 Kultur og administration 5.72 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 826 41 Kultur og administration 6.42 Politisk organisation 20 1 Kultur og administration 6.45 Administrativ organisation 51.473 2.574 Kultur og administration 6.48 Erhvervsudvikling, turisme og og landdistrikter 249 12 Kultur og administration 6.52 Lønpuljer m.v. 15 1 Kultur og administration I alt 361.616 18.081 Anm: Antallet af ansatte omfatter antal kommunalt ansatte pr. 1. juni 2015 (Data findes kun opgjort på månedsbasis). Antallet omfatter tjenestemænd og overenskomstansatte, men ikke elever, personer i fleksjob eller ekstraordinært ansatte. Områderne Jordforsyning og Havne er udeladt, da netto-serviceudgifterne her er positive. 3.22.05 Skolefritidsordninger, der i kontoplanen er placeret under 3.22 Folkeskole m.v, er i denne analyse placeret under 5.25 Dagtilbud m.v. til børn og unge. Kilde: AE på baggrund af data fra KL og KLR. 6