Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Transkript

1 Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette fik ikke mindst 2 i såvel dansk og matematik. Langt de fleste, der ikke består dansk og matematik, mangler at aflægge prøver i mindst et af fagene. Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke på denne baggrund kan sige noget om, hvor mange elever der ikke kan komme ind på erhvervsuddannelserne. På erhvervsskolerne er der bl.a. andre optagelsesmuligheder end blot ved karakterer, og samtidig kan nogle unge klare sig bedre ved afgangsprøverne i 1. klasse. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud. polit. Joachim Koch 4. maj 215 Analysens hovedkonklusioner 16 procent eller mere end hver sjette 9. klasseelev opnåede ikke at få mindst 2 i både dansk og matematik ved afgangsprøverne i procent af dem, der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik, mangler at aflægge prøver i fagene. De resterende 4 procent har fået under 2 i gennemsnit i det ene eller begge fag. Blandt unge med indvandrerbaggrund er det omkring 4 procent, der ikke består dansk og matematik, mens det er 2-3 procent blandt efterkommere. Blandt etnisk danske unge er det til sammenligning procent, der ikke består dansk og matematik. Flere drenge end piger opnår ikke mindst 2 i både dansk og matematik. I gennemsnit er det 14 procent af pigerne, der ikke får mindst 2 i både dansk og matematik, mens det er 17 procent af drengene. For unge med udenlandsk baggrund er der større forskel mellem kønnene end blandt danske unge. Analysen viser også, at en tredjedel af 9. klasseeleverne ikke fik mindst 4 ved prøverne i dansk og matematik samlet set. Næsten to-tredjedele opnåede ikke mindst 7 i begge fag. Blandt drengene er det under 3 procent, der får mindst 7 i begge fag. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Hver sjette elev forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik Knap 7. elever påbegyndte 9. klasse i efteråret 213. I denne analyse er resultaterne ved afgangsprøverne fra sommeren 214 undersøgt for disse elever. Konkret er det undersøgt, hvor mange elever, der opnåede mindst 2 i både dansk og matematik. De unge, der i undersøgelsen ikke opnår mindst 2 i de to fag samtidig, er dem, der enten får under 2 i et af fagene (dansk eller matematik) eller ikke gik op i et af de to fag eller til nogen prøver i dansk og matematik. Det er således undersøgt, om elevens gennemsnit ved afgangsprøverne i dansk og matematik ligger på mindst 2 hvilket svarer til bestået. Det skal dog bemærkes, at man reelt set ikke kan dumpe til afgangsprøverne, da det er prøver og ikke eksaminer. 1 I tabel 1 ses, at lidt mere end hver sjette elev, der påbegyndte 9. klasse i efteråret 213, ikke opnåede mindst 2 i gennemsnit inden for afgangsprøverne i 214 i dansk og matematik samtidigt. Det svarer til knap 11. elever ud af de godt 7. elever, der påbegyndte 9. klasse ved skoleårets start. Tabel 1. Andel elever, der begynder 9. klasse, men som ikke består dansk og matematik Har fået under 2 i dansk eller matematik eller ikke aflagt prøve (ikke bestået) Antal elever ,9 Opnår mindst 2 i dansk og matematik (bestået) ,1 I alt Anm: I praksis kan man ikke dumpe ved folkeskolens afgangsprøve. Tabellen viser andelen af elever, der påbegyndte 9. klasse i 213, og som ikke opnår mindst 2 i gennemsnit i fagene i både dansk og matematik samtidig. Har man ikke været til nogen prøver i dansk og matematik, indgår man i gruppen, der ikke har bestået. Har man dumpet enten dansk eller matematik, indgår man ligeledes i gruppen, der ikke har bestået. Opgørelsen tager ikke højde for manglende indberetninger eller særlige skoler, der ikke har afgangsprøver i 9. klasse. Opgørelsen bygger på DST s register over karakterer ved afgangsprøverne i sommeren 214. Som det fremgår af figur 1, er forklaringen på, at 16 procent ikke har opnået mindst 2 i både dansk og matematik, at forholdsvis mange mangler alle afgangsprøver i enten dansk, matematik eller begge fag. Således skyldes blot 6 procent af de 16 procent, der ikke består dansk og matematik, at eleven har været til prøver i faget, men opnår under 2 i det ene fag eller begge. Omvendt skyldes mere end 6.5 af de 1.9 elever, der ikke består dansk og matematik, at eleven mangler prøver i mindst et af de to fag, hvilket svarer til 6 procent af dem, der ikke bestod dansk og matematik. Tallene fortæller, hvordan det gik eleverne ved afgangsprøverne, og hvordan det står til med elevernes faglige niveau. Det er dog vigtigt at holde in mente, at man ikke på baggrund af denne analyse kan sige noget om, hvor mange afgangselever der ikke kan komme ind på erhvervsuddannelserne, der indfører adgangskrav fra sommeren 215. Dels er der alternative optagelsesmuligheder såsom optagelsesprøver og adgang for unge, der har skaffet sig en praktikplads, og dels viser erfaringer fra andre undersøgelser, at nogle unge klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 1. klasse. 1 AE har benyttet samme metode som Undervisningsministeriet har anvendt i lignende analyser. Hvis der mangler prøver i et fag, så udgår karakteren af gennemsnitsberegningen. Det trækker altså ikke ned i gennemsnittet at mangle en prøve i et fag. Mangler eleven alle karakterer i dansk eller matematik, så vil eleven samlet set ikke have bestået det pågældende fag. 2

3 Figur 1. Fordeling af elever, der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik samtidig Mangler at aflægge prøver i begge fag Ikke bestået dansk Ikke bestået både dansk og matematik Mangler at aflægge prøver i ét af fagene Ikke bestået matematik Anm: Se tabel 1. Elever, der begynder skoleåret 213/214 i 9. klasse, der ikke opnår mindst 2 i både dansk og matematik samtidig ved afgangsprøverne sommer 214. Ser man på andelen af elever, der ikke opnår mindst 2 i såvel dansk som matematik, så er der flere drenge end piger, der ikke består, jf. tabel 2. Forskellen mellem drenge og piger er på 3,3 procentpoint. Ser man samtidig på herkomst, er der en større andel, der ikke består dansk og matematik blandt indvandrere og efterkommere end blandt etnisk danske unge. Samtidig klarer drenge med udenlandsk baggrund sig dårligere. 45 procent mere end 4 ud af 1 blandt indvandrerdrengene opnår ikke mindst 2 i såvel dansk som matematik, mens det er 38 procent blandt indvandrerpigerne. En forskel på 6,5 procentpoint. Blandt efterkommere er forskellen mellem drenge og piger 4,8 procentpoint, mens den blandt etnisk danske unge er 3,1 procent. Således er drengenes efterslæb større blandt unge med anden etnisk herkomst. Tabel 2. Piger og drenge, der hhv. består og ikke består dansk og matematik, fordelt på herkomst Består begge fag Andel, pct. Består ikke begge fag Drenge 82,5 17,5 - Dansk 84,3 15,7 - Indvandrere 55, 45, - Efterkommere 73,4 26,6 Piger 85,8 14,2 - Dansk 87,4 12,6 - Indvandrere 61,8 38,2 - Efterkommere 78,2 21,8 I alt 84,1 15,9 Anm: I praksis er det ikke muligt at dumpe ved folkeskolens afgangsprøve. Se tabel 1. I analysen indgår i alt indvandrere og efterkommere. 3

4 Figur 2 viser samlet set fordelt på køn og herkomst, hvor mange elever, der ikke fik mindst 2 i dansk og matematik samtidig. I gennemsnit er det knap hver tredje (32,9 procent) dreng med anden etnisk baggrund, der ikke fik mindst 2 i såvel dansk som matematik ved afgangsprøverne i 214, mens det er halvt så mange, nemlig knap 16 procent blandt drenge med dansk baggrund. Tendensen er den samme blandt pigerne, idet 27 procent af piger med udenlandsk baggrund ikke fik mindst 2 i dansk og matematik, mens det er knap 13 procent blandt etnisk danske piger. Figur 2. Andel piger og drenge med hhv. dansk og udenlandsk baggrund, der ikke består dansk og matematik Dansk Udenlandsk Dansk Udenlandsk Drenge Drenge Piger Piger Andel, der ikke består dansk og matematik Anm: I praksis er det ikke muligt at dumpe folkeskolens afgangsprøve. Andelen af elever, der begynder skoleåret 213/214 i 9. klasse, der ikke opnår mindst 2 i både dansk og matematik samtidig ved afgangsprøverne sommer 214. Udenlandsk baggrund er indvandrere og efterkommere. I tabel 3 ses udviklingen i andelen af 9. klasse elever, der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik samtidig fra 21 til 214. Overordnet set er andelen faldet marginalt fra 21 til 214 fra knap 17 procent til knap 16 procent. Tabel 3. Udvikling i andelen af 9. klasseelever, der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik Ændring -point Drenge 18,3 17,5 -,7 Dansk 16,9 15,7-1,2 Indvandrere 38,8 45, 6,2 Efterkommere 26,3 26,6,3 Piger 15, 14,2 -,8 Dansk 13,6 12,6-1, Indvandrere 39,4 38,2-1,2 Efterkommere 22,7 21,8 -,8 I alt 16,7 15,9 -,8 Anm: I praksis er det ikke muligt at dumpe folkeskolens afgangsprøve. Andelen af elever, der begynder skoleåret 213/214 i 9. klasse, der ikke opnår mindst 2 i både dansk og matematik samtidig ved afgangsprøverne sommer 214. Udenlandsk baggrund er indvandrere og efterkommere. Bemærk at udviklingen i andelen blandt indvandrere og efterkommere dækker under 1 personer. 4

5 Hver tredje får ikke mindst 4 i dansk og matematik samtidig Figur 3 viser, hvor mange afgangselever der opnår hhv. mindst 4 og 7 i både dansk og matematik samtidig, dvs. opgjort efter samme metode som hidtil i analysen, når det gælder 2. Mens hver sjette ikke opnår 2 i dansk og matematik, så er det hver tredje, der ikke opnår mindst 4, og godt to-tredjedele opnår ikke 7 i begge fag samtidigt. Figur 4A og 4B viser tilsvarende fordelt på de unges etniske baggrund, og det ses, at markant flere unge med udenlandsk baggrund ikke opnår mindst hhv. 4 eller 7 i både dansk og matematik. Mens det blandt etniske danske unge er 31,3 procent, der ikke opnår mindst 4, så er det 54,5 procent, dvs. mere end hver anden ung med anden etnisk baggrund. Tilsvarende er det 62,6 procent af unge med etnisk dansk baggrund, der ikke opnår mindst 7, mens det er hele 82,7 procent blandt unge med udenlandsk baggrund. Figur 3. Andel af elever, der opnår min. 2, 4 eller 7 ved folkeskolens afgangsprøve ,9 33,8 64,7 84,1 66,2 35, Anm: I praksis er det ikke muligt at dumpe ved folkeskolens afgangsprøve. Se tabel 1. Figur 4A. Andel af elever, der opnår min. 2, 4 eller 7 ved folkeskolens afgangsprøve 214, dansk baggrund Figur 4B. Andel af elever, der opnår min. 2, 4 eller 7 ved folkeskolens afgangsprøve 214, udenlandsk baggrund ,2 31,3 62,6 85,8 68,7 37, , 54,5 82,7 7, 45,5 17, Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Figuren bygger på i alt 7.4 unge indvandrere eller efterkommere. Kilde: AE pba. Danmarks Statikstik 5

6 Tilsvarende ses i figur 5A-B andelen af hhv. drenge og piger, der opnår mindst 2, 4 og 7 i de to fag samtidig. Det ses her, at forskellen mellem drenge og piger bliver større, des højere gennemsnit man ser på. Når det handler om at opnå mindst 2 i begge fag, er forskellen 3 procentpoint, mens den er knap 8 procentpoint, når det handler om at opnå mindst 4. Hele 11,5 procentpoint adskiller drenge og piger, når det gælder om at få 7 i begge fag. Mens 41,1 procent af pigerne får mindst 7 i både dansk og matematik, så gælder det under 3 procent af drengene. Figur 5A. Andel af elever, der opnår min. 2, 4 eller 7 ved folkeskolens afgangsprøve 214, drenge Figur 5B. Andel af elever, der opnår min. 2, 4 eller 7 ved folkeskolens afgangsprøve 214, piger ,5 37,6 7,3 82,5 62,4 29, ,2 29,7 58,9 85,8 7,3 41, Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Kilde: AE pba. Danmarks Statikstik 6