Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Transkript

1 Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse end huen, markant dårligere beskæftigelse. Andelen med fuld beskæftigelse er halvt så stor blandt studenterne som blandt faglærte. Det er således blevet sværere at klare sig på det danske arbejdsmarked med kun en studentereksamen. Beskæftigelsen blandt studenter, der ikke er i gang med eller har fuldført en ny uddannelse, er på det laveste niveau siden 198. I disse år hvor omkring 4 ud af 5 i enhver afgangsklasse tager en gymnasial uddannelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsmarkedet ikke længere er til, at man kan klare sig med huen alene. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 1. juni 216 Analysens hovedkonklusioner Faglærte klarer sig markant bedre end studenter, der ikke har læst videre 8 år efter endt uddannelse. Hver anden faglærte har opnået mindst 7 års beskæftigelse i løbet af 8 år, mens det tilsvarende blot gælder 27 procent af studenterne fra samme årgang. Det er næsten halvt så mange. Blandt studenterne, der kun har huen i hånden, er der tre gange så mange som blandt faglærte, der næsten ikke har været i arbejde i løbet af de 8 år. Sammenlignet med tidligere er det blevet sværere at klare sig på arbejdsmarkedet alene med en studentereksamen. Resultaterne viser, at beskæftigelsen blandt studenter er på sit laveste niveau siden 198. De seneste tal viser, at omkring 8 procent af en studenterårgang hverken har fået eller er i gang med en ordinær uddannelse, 8 år efter at huen er kommet på. Strukturerne på arbejdsmarkedet har ændret sig. Tusindvis af ufaglærte job er forsvundet de senere år, og det er derfor blevet markant sværere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Langt bedre beskæftigelse blandt unge med faglært uddannelse I denne analyse har vi set på, hvordan faglærte og studenter, der ikke har læst videre, klarer sig på arbejdsmarkedet 8 år efter endt uddannelse. Figur 1 sammenligner antal års fuldtidsbeskæftigelse for studenter og faglærte, der begge færdiggjorde deres uddannelser i hhv. 198 og 25 og de næste 8 år. Der ses kun på dem, der hverken er i gang eller har fået en anden uddannelse 8 år efter. Det ses tydeligt, at andelen med mindst 7 års beskæftigelse er langt større blandt faglærte end studenter. For årgang 25 har hver anden faglært opnået mindst 7 års beskæftigelse 8 år efter endt uddannelse, mens det tilsvarende blot gælder 27 procent af studenterne fra samme årgang. Det er næsten halvt så mange. Det fremgår af figur 1. Af figur 1 fremgår det ligeledes, at andelen med næsten fuld beskæftigelse (mindst 7 års beskæftigelse) er steget for faglærte, når man sammenligner, hvordan det efterfølgende er gået årgang 1988 og 25. Samtidig er andelen med næsten fuld beskæftigelse faldet blandt de unge, der kun har deres studentereksamen, når man sammenligner de to årgange. Figur 1. Mindst 7 års beskæftigelse ud af 8 år efter endt uddannelse pct. pct Faglærte Gymnasial Færdige i 198 Færdige i 25 Anm: Antallet af fuldtidsårs beskæftigelse fra året, hvor man bliver student eller udlært, frem til 8 år efter er beregnet. Kun lønmodtagerbeskæftigelse indgår. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik I forhold til påvirkningen fra konjunkturerne så kan det lade sig gøre at sammenligne årgang 198 (1988) og 25 (213), idet konkjunkturerne var nogenlunde ens i de to år. Begge år var karakteriseret af forholdsvis lav vækst, og perioden optil, dvs. året forinden, var også nogenlunde ens. 1 Udover at konjunkturerne spiller en rolle, så har det ligeledes betydning, at strukturerne på arbejdsmarkedet har ændret sig. Tusindvis af ufaglærte job er forsvundet de senere år, og det er derfor blevet markant sværere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Jf. NAHL2 statistikbanken, årlig vækst i BNP (faste priser). 2

3 Ser man på gruppen af faglærte og studenter, der har mindre end 7 års beskæftigelse, så er eksempelvis andelen af faglærte, der har under 1 års fuldtidsbeskæftigelse i løbet af de 8 år efter endt uddannelse, 6 procent for årgang 25, mens det samme gælder for 17 procent af studenterne, dvs. næsten tre gangen så mange. Det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Fordeling af erhvervserfaring fra endt uddannelse og 8 år frem Gymnasial Faglært årgang 198 årgang 25 årgang 198 årgang 25 <1 år 11,3 17, 3,7 6, 1-<2 år 9,2 7,5 3,5 4, 2-<4 år 16,2 15,2 1,8 9,1 4-<6 år 2, 19, 2,8 15,4 6-<7 år 12,4 14,4 16,9 15,6 >= 7 års 3,9 27, 44,2 49,9 Total 1, 1, 1, 1, Anm: Antallet af fuldtidsårs beskæftigelse fra året, hvor man bliver student, frem til 8 år efter er beregnet. Kun lønmodtagerbeskæftigelse indgår. Årgangene henviser til det år, hvor de faglærte og studenterne færdiggjorde deres uddannelse. Ekskl. personer der har fået en anden uddannelse eller som er i gang med en ordinær uddannelse i det 8. år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Sværere at klare sig med kun studenterhuen i hånden Figur 2 viser, hvor mange af studenterne pr. årgang, der hverken er i gang eller har fået en anden uddannelse, der er i beskæftigelse 8 år efter. Der er en tendens til, at beskæftigelsen for de studenter, der 8 år efter studentereksamen hverken er i gang eller har fået en anden uddannelse, er faldet. Studenterne fra 198 oplevede i 1988 en beskæftigelse på 82 procent, mens andelen lå på ca. 76 procent for årgang 25, der blev målt i 213. Figur 2. Andel beskæftigede studenter, der ikke er i gang med eller har fuldført anden udd. 8 år efter ,7 79,6 82,7 83,1 79,7 75, (1988) 1985 (1993) 199 (1998) 1995 (23) 2 (28) 25 (213) 6 8 år efter studentereksamen Anm.: Andelen af studenter fordelt på årgange, der er i beskæftigelse ult. november 8 år efter, de fik studentereksamen. Ekskl. dem, der har påbegyndt en ny uddannelse eller har fuldført en ny uddannelse. Årstallet i parentes angiver, hvornår de unges beskæftigelse måles. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 3

4 Tabel 2 viser, hvor meget erhvervserfaring studenterne har haft, siden de fik deres studentereksamen, når man sammenligner årgang 198 og 25. For begge årgange gælder, at under hver tredje har været i beskæftigelse i mindst 7 ud af de 8 år, siden de fik studentereksamen. Andelen af studenter, der hverken er i gang med en uddannelse eller har fået anden uddannelse, der maksimalt har haft arbejde i op til 1 år ud af de i alt 8 år, er forøget med 5,7 procentpoint fra 11,3 procent for årgang 198 til i alt 17 procent for årgang 25. Det svarer til en vækst på 5 procent. Derimod er andelen, der har haft beskæftigelse i mindst 7 ud af de 8 år, reduceret knap 4 procentpoint fra ca. 31 procent til 27 procent. Tabel 2. Erhvervserfaring siden studentereksamen og 8 år frem Årgang Under 1 års erhvervserfaring 1-6 års erhvervserfaring Mindst 7 års erhvervserfaring ,3 57,8 3,9 1, 25 17, 56,1 27, 1, Forskel, pp. 5,7-1,8-3,9, Anm: Antallet af fuldtidsårs beskæftigelse fra året, hvor man bliver student, frem til 8 år efter er beregnet. Kun lønmodtagerbeskæftigelse indgår. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Figur 3 viser, at andelen af studenter, der 8 år efter de fik deres eksamen, hverken er i gang eller har fået en anden uddannelse, er reduceret markant fra ca. 2 procent af en årgang i 198 til 8 procent for årgang 25. Det er altså ikke nær så udbredt ikke at få en uddannelse udover studentereksamenen som tidligere, men alligevel viser de seneste tal, at det drejer sig om lidt mindre end hver tiende eller cirka 2.6 pr. årgang (se bilagstabel 1). En analyse, som DI og AE lavede i fællesskab i 213, viste, at de ubrugte studenterhuer koster ca. 8 mio. kr. pr. årgang. 2 Total Figur 3. Andel af studenterårgang, der hverken er i gang eller har fået anden uddannelse 8 år efter Andel af en årgang studenter, der ikke er i gang med en uddannelse eller har fuldført anden uddannelse 8 år efter Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 2 Se analysen Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse fra maj 213, se 4

5 Ifølge Profilmodellen fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling er der ikke noget, der tyder på, at andelen af unge, der har studiekompetencer, dvs. kompetencer til at læse videre uden at have fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, kommer til at falde 3, hvilket formentligt hænger sammen med, at andelen af unge, der vælger den gymnasiale vej, er steget mere end 1 procentpoint siden midten af erne. 3 Profilmodellen 1 år efter 9. klasse (dvs. ca.7 år efter en studentereksamen, hvis man tog den lige vej) viser, at andelen med studiekompetence i 25 og 214 vil være hhv. 2,8% og 2,9% (af en hel årgang, dvs. inkl. dem, der er i gang). 15 år efter 9. klasse (dvs. 12 år efter studentereksamen) er andelene hhv. 11,2% og 1,5% i hhv. 25 og

6 Bilag Bilagstabel 1. Andel studenter fordelt på årgang Antal Antal, der 8 år efter eksamen ikke hverken er i gang eller har opnået ny ordinær uddannelse Anm: Udtrækkene dækker almene gymnasiale studenter samt erhvervsgymnasiale studenter. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. 6